/ Forside/ Teknologi / Hardware / Pc'er / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Pc'er
#NavnPoint
Klaudi 48441
o.v.n. 40523
refi 29114
Fijala 19253
molokyle 16243
webnoob 14995
Brassovit.. 12863
peet49 11383
EXTERMINA.. 10755
10  severino 10622
MediaCenter PC - hvad kan man?
Fra : NKSDK
Vist : 1383 gange
300 point
Dato : 03-01-07 22:03

Hej alle

Jeg overvejer at anskaffe mig en sådan PC, men må med skam melde, at jeg ved meget lidt om, hvad der lader sig gøre...

Kan man tilkoble et ganske almindeligt CRT-fjernsyn?

Er det muligt, at familien kigger DVD-film, mens jeg sidder ved en almindelig PC-skærm og arbejder med fx Word, Stifinder, etc. ?

Kan knægten spille på TV-skærmen, mens mor surfer efter en opskrift på nettet på en anden skærm?

...og mange flere spørgsmål.

Jeg ved, at et Media Center kan en masse med programguides etc., men hvad kan ellers lade sig gøre. Der er ikke rigtigt nogen, der beskriver hele molevitten - alle har blot travlt med at rose fortrinlighederne omkring lyd og billede, men hvis det er alt, den kan, så kan man jo bare fortsætte med HD-optager og surroundanlæg til DVD'en.

Kan en eller anden give mig links til nogle fyldestgørende sider om Media Center eller selv give mig en grundig indføring i vidunderets muligheder, ville det være dejligt

På forhånd tak

Mvh
NKSDK

 
 
Kommentar
Fra : ferik


Dato : 03-01-07 23:07

jeg har købt denne i nov mdr i Aldi
http://www.medion.com/dk/
MEDION MD8818
en rigtig god maskine

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 03-01-07 23:22
Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 03-01-07 23:33

Du kan jo starte med at læse her: http://www.microsoft.com/danmark/windowsxp/mediacenter/default.mspx

Jeg har selv netop fået en media center PC, men har slet ikke styr på hvilke funktioner den indeholder endnu. Men wauw, det er en fed PC - jeg tror sq også den kan lave kaffe *LOL*

Kommentar
Fra : thecool-boy


Dato : 03-01-07 23:46

alle de spørgsmål du skriver kan de fleste medie center men tilslutte crt skærm ja men det er så svært og du skal købe special kabler

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 03-01-07 23:54

Ved godt du ikke spørger om dette, men du får infoen alligevel..

En kapacitet på på 300 GB kan rumme

Antal fotos (á 1,5MB) = 186.000
Antal musiknumre i MP3 format = 70.000 (svarer til 5.800 cd’er)
TV-optagelser, antal timer = 135 (svarer til 80 film /40videobånd)

Så mine 4 fotos og 7 musikfiler er ikke klemt


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 04-01-07 00:06

Jeg har ingen MediaCenter PC (..mildelst talt: Fujitsu/Siemens CPU 733Mhz., RAM 512Mb., onboard Intel810 32Mb. Grafikchip), men kan uden problemer tilslutte tv til min computer via mit tv/tuner PCI kort og et alm. coaxial-kabel, som det der sidder i antennestikket på tv'et.

Samtidig kan jeg lave alt muligt andet på min PC.

Mit tv PCI kort og software er fra: http://www.pinnaclesys.com/PublicSite/uk/Home/

</MOLOKYLE>



Accepteret svar
Fra : creamygirl

Modtaget 150 point
Dato : 04-01-07 00:50

Måske disse spørgsmål/svar kan hjælpe dig lidt videre?!

Kan jeg ikke nøjes med en computer?
Nej. Har du kun har en stationær eller en bærbar computer med media center til dit TV, er det svært at lave en permanent og brugbar løsning til stuen. Vil du have den stationære computer stående i stuen? Kan du forbinde computer, HiFi-anlæg, TV og internet, hvis computeren står i et andet rum end dit TV? Må den bærbare aldrig flyttes fra stuen? Vil du ikke kunne optage TV, selvom du ikke er hjemme og din bærbare er med på farten? Amitech HomeCenter Living er skabt til din stue som en permanent, enkel og særdeles brugbar løsning. Og den har selvfølgelig trådløst net. Se en oversigt her.

Kan jeg ikke nøjes med en harddiskoptager?
Måske. Almindelige harddisk optagere kan optage TV, og kun det. Med HomeCenter Living er TV-optagelser for det første langt nemmere og smartere end på almindelige harddisk-optagere, for det andet er TV-optagelser kun en brøkdel af de utallige funktioner, HomeCenter Living også giver dig. For den er et komplet center for din musik, dine film og videoer, dine digitale fotos, ja måske også dine dokumenter og regneark. HomeCenter Living kan give dig internet på dit TV og MP3-musik på dit gamle stereoanlæg, og den forbinder din computer med dit TV, uden at du skal jonglere med cd'er og andre skiver. HomeCenter Living er simpelthen næste generations harddisk optagere. Se en oversigt her.

Er HomeCenter Living Vista Ready?
Ja. Både 400-serien og 500-serien er klar til den nye udgave af Windows. Du kan endda købe opgraderinger til Windows Vista Premium udgaven allerede nu til en særdeles favorabel pris, når du køber et HomeCenter Living. Det forventes at den nye udgave af Windows (Windows Vista) frigives af Microsoft den 30. januar 2007. Om du har brug for den nye udgave er anden sag - ændringerne i media center funktionerne er primært af kosmetisk art (udseende). Men er det vigtigt for dig kan du altså både forudbestille Windows Vista, og du kan anvende den fuldt ud på HomeCenter Living.

Kan HomeCenter Living optage digitalt TV?
Ja. Hvis du køber HomeCenter Living med en digital TV-tuner indbygget optager den i digital kvalitet. 500-serien har en kombineret analog og digital TV-tuner indbygget fra starten, og det betyder at du selv kan vælge hvilken en standard du ønsker at anvende i hverdagen. På 400-serien kan du selv vælge TV-tuner, feks. en ren digital TV-tuner, eller du kan vælge en almindelig tuner, ja, endda en dobbelt-tuner, så du kan optage to TV-udsendelser - samtidigt! Du ændrer selv tuner ved at trykke på knappen Tilpas, når du vælger model.

Kan HomeCenter Living optage HD kvalitet?
Ja. Hvis du har en TV-kanal der viser HDTV kan HomeCenter Living optage og vise HD-kvalitet på dit TV. Der er næsten ingen af disse høj-kvalitets kanaler tilgængelige for seerne i øjeblikket, men på sigt er det muligt for dig. For TDC Kabel TV-brugere kan det dog lade sig gøre allerede nu. Bestil Amitech HomeCenter Living Model 416 - den har indbygget digital TV-tuner til TDC Kabel TV, og en del af udbuddet er prøvekanalen C+ More der viser HDTV allerede nu. Den kan du naturligvis optage i HD kvalitet allerede nu på HomeCenter Living.

Kan kapaciteten i HomeCenter Living udvides?
Ja. Hvis du optager masser af film, TV-serier og andre udsendelser, og hvis du gemmer alt din musik og dine tusindvis af digitale fotos på HomeCenter Living får du nok brug for ekstra diskplads på et tidspunkt, selvom den store udgave 400-serien internt rummer op til 750 GB! Du kan sætte en ekstern USB harddisk til - simpelt og enkelt - og dermed fordoble din lagerkapacitet. Ønsker du ikke at have en ekstern harddisk til at stå stuen, kan du vælge Amitech NetShare diske. De kan stå i værelset eller på kontoret, og HomeCenter Living kan så via dit trådløse netværk hente og gemme dine mediafiler på den. Du kan også udvide hukommelsen og flere andre moduler. Se oversigt her.

Er der Surround Sound i HomeCenter Living
Ja. Der er Surround dekoder i HomeCenter Living, men du skal tilslutte den til din Surround forstærker for at høre det, når du f.eks. spiller DVD-film. Lydudgangene i HomeCenter Living understøtter den flotte lydkvalitet. Du kan endda anvende en optisk udgang til dit HiFi-anlæg (på 500-serien med en konverter), så du får den allerbedste lydkvalitet din Surround forstærker kan klare.

Jeg har TDC-Kabel TV - skal jeg købe en Selector-Boks?
Hvis du både ønsker alle de digitale muligheder, som Selector-boksen giver og du vil have mulighed for at optage TV, bør du i stedet vælge Amitech HomeCenter Living Model 416. Den har indbygget DVB-C TV-tuner, som passer til TDC Kabel-TV. Hvis du bestiller et TDC digitalt abonnement (kr. 199,- om året, priser efteråret 2006), får du et kort du kan sætte i HomeCenter Living og derefter får du alle Selector-fordelene og kan nu også optage i digital kvalitet. Du kan endda se og optage i rigtig HDTV kvalitet, hvis du har et HD Ready fjernsyn.

Kan HomeCenter Living erstatte min computer derhjemme?
Ja. HomeCenter Living er en kraftig og fuldt funktionsdygtig, topmoderne computer med både Windows og 3D grafik. Du kan altså installere tekstbehandling, regneark, netbank og computerspil på den. Vær dog opmærksom at den er optimeret til stuebrug, og det betyder at tastaturet er beregnet til at sidde at hygge sig med i sofaen til f.eks. emails og andre mindre tekster. Skal du skrive lange Word-dokumenter skal du overveje om du også skal have en computer der kan stå i arbejdsværelset og et almindeligt tastatur, så du kan sidde ordentligt, mens du skriver.

Skal man have et fladskærms TV for at få glæde af HomeCenter Living?
Nej. Hele hemmeligheden i Microsofts smukke brugerflade til Windows® Media Center Edition 2005 er at den simpelthen er optimeret til fjernsyn, også billedrørs-TV (de gode gamle "tykke" TV). Du kan altså både se digitale fotos, optage TV og se DVD-film på dit TV, selvom det ikke er et fladskærms TV. Det eneste tidspunkt, hvor HomeCenter Living kræver et moderne fladskærms TV er, hvis du anvender den som en rigtig computer (surfer på internettet, skriver tekstbehandling, læser email, spiller computerspil). Disse ting kræver en høj opløsning af skærmen og et computer- skærmstik, som næsten alle moderne fladskærms-TV har.

Skal man have bredbånd til internet for at få glæde af HomeCenter Living?
Ja, helst. En lang række funktioner virker ganske vist fint uden internet-forbindelse, men f.eks. TV-optager funktionerne mister deres fremragende brugervenlighed, hvis ikke den elektroniske programguide kan opdateres via internettet. Det samme gælder naturligvis chat på TV og email, som begge bruger internet.

Herfra: http://www.amitech.dk/

Husk endelig (hvis du vælger en media center) at købe den med en opgraderingslicens til Windows Vista, så du får Vista leveret automatisk, når den frigives den. 30 januar


Godkendelse af svar
Fra : NKSDK


Dato : 04-01-07 10:38

Tak for svaret creamygirl.

Måske havde jeg håbet på et mere erfaringsbetinget svar, men OK

Kommentar
Fra : NKSDK


Dato : 04-01-07 10:39

Ferik, du nævner Medions 8818-model, som jeg også har hørt mange gode ting om.

Ved du tilfældigvis også, hvor jeg kan få fat i én - Aldi har givetvis ikke flere, mon dog

Mvh
NKSDK

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste