|
| Peter Meier Paulsen Fra : thoustrup | Vist : 2134 gange 50 point Dato : 12-12-06 00:16 |
|
Peter Meier Paulsen, er død i 1910, vist nok i Vamdrup. Han var på det tidspunkt med Andrea Holm. Han har dog være gift før, men var enkemand da han mødte Andrea, de fik deres første barn i 1906.
Jeg har søgt på Family seasch, folketællinger, kirkebøger i Aabenrå og Haderslev, som er de sansynlige steder han er fra, andre dele af landsdelen er også gået igennem. Er der nogen der har stødt på nogle Meier Paulsen, i jeres søgning, så hører jeg gerne fra jer.
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 12-12-06 02:41 |
|
Jeg ved ikke om den flg. er relevant for dig, og/eller om du har den:
Ribe, Anst, Bække, Bække Liste B IV, Hus, 8, FT-1890, C2773
Anders Holm 52 Gift Husfader Husmand Sønderjylland
Ane Holm født Møller 48 Gift Husmoder Do [ Sønderjylland ]
Andrea Holm 14 Ugift Barn Bække Sogn Ribe Amt
Martin Holm 11 Ugift Do [ Barn ] Do [ Bække Sogn Ribe Amt ]
Lavrits Holm 8 Ugift Do [ Barn ] Do [ Bække Sogn Ribe Amt ]
Kirsten Marie Møller 78 Enke Aftægtskone Sønderjylland
| |
| Kommentar Fra : Varla |
Dato : 12-12-06 10:44 |
|
Jeg ved jo ikke om navnekombinationen er mere almindelig end som så, men prøv at søge i Løgumkloster.
Peter Meyer Paulsen og Agathe Kirstine Wind har en søn Peter Meier Paulsen som bliver gift med Maren Sommer den 13 Nov. 1853.
Desværre har jeg ikke efterkommere registreret (TROR JEG), i hvert fald ikke med fornøden dokumentation, og det ville jeg da gerne have.
Så har jeg en smedemester Peter Meier Paulsen uden data, bort set fra at han har en søn, Peter Meier Paulsen, født 21 Okt. 1910 i Hjordkær. Han var uddannet smed, men blev vognmand i Agerbæk, Faaborg Sogn hvor han drev vognmandsforretningen under navnet "Firma: P. Meier Paulsen, Vognmandsforretning, Agerbæk."
Der er flere tilfælde af navnekombinationerne "Meier Poulsen" og "Meyer Poulsen", og jeg tror ikke man skal tage skrivemåden af Meier "højtideligt" i det vi her i landsdelen jo også havde en periode hvor vi blev plaget af tyske krav om tyske stavemåder.
Eftersom "Meyer Poulsen" med "Agathe Kirstine Wind" blev en del af en fjern slægstgren, så er jeg da interesseret i udveksling af data.
Den elektroniske version af Løgumkloster Kirkebog har desværre nogle mangler, og jeg ved endnu ikke om jeg kan "komme forbi" disse, men søger fortsat.
Med venlig hilsen
Ejvind
| |
| Kommentar Fra : Varla |
Dato : 12-12-06 12:10 |
|
Umiddelbart synes jeg der mangler "et led" - eller måske det er en tilfældighed, men den smedemester Peter Meier Paulsen der er far til vognmand Peter Meier Paulsen i Agerbæk, vurderer jeg til mest sandsynlig sat være for ung til at kunne være sønnen af Peter Meyer Paulsen og Maren Sommer. Ham har jeg nemlig nu fundet i kirkebogen, og han var født 24 Nov. 1859 i Løgumkloster som søn af Peter Meyer Paulsen gift med Maren Sommer.
Men måske han kan være farfar til vognmanden i Agerbæk. Det kan fortsat være en navnetilfældighed, og der mangler kirkebøger i Løgumkloster fra de mellemliggende år. Folketællingerne i Sønderjylland i "DE 56 år" har tyskerne jo tilintetgjort, så mulighederne er noget begrænsede.
Men indtil videre kan det MÅSKE være et spor.
Med venlig hilsen
Ejvind
| |
| Kommentar Fra : thoustrup |
Dato : 12-12-06 12:21 |
|
hej Varla
tak, det kan jo godt passe med ham der er født 24/11 1859, da han jo var gift før han blev gift med Andrea, hun er født i 1877 død i 1962, hun var en del yngere end Peter Meier Paulsen.
ang. Peter og Maren Sommer, så vuderede jeg også, at det ikke kunne være samme Peter som blev gift med Andrea, Men det kan jo være en far, også med samme navn,
| |
| Kommentar Fra : Varla |
Dato : 12-12-06 12:59 |
|
Jeg har i mellemtiden hørt at Peter Meier Paulsen g.m. Andrea Holm, døde omkring 1910 efter 5. barns fødsel i 2. ægteskab, og det øger jo unægteligt sandsynligheden for at han kan være ham der er født 24 Nov. 1859 i Løgumkloster.
I givet fald kan jeg efterhånden opstille en anetavle for yderligere 8-10 generationer "bagud".
I givet fald har vi fælles aner lidt udenfor Løgumkloster, nærmere nok i Drengsted eller Overby sidst i 1500-tallet.
Gad vide hvor eller hvordan jeg finder denne Peter Meier Paulsens ægteskabsdata med Andrea.
Med venlig hilsen
Ejvind
| |
| Kommentar Fra : Varla |
Dato : 12-12-06 13:37 |
|
Haves der flere data om Andrea Holm. Fødselsdata, sted osv. - Kan hun eksempelvis være født i Bække - med sønderjydske forældre, og yngre søskende, Martin og Lavrits, en mor der er født Møller, og en mormor Kirsten Marie Møller, også født i Sønderjylland ?
mvh
Ejvind
| |
| Accepteret svar Fra : Varla | Modtaget 50 point Dato : 12-12-06 14:02 |
|
Jeg har nu tjekket præceptors anførte FT, og det kan IKKE være nævnte Andrea Holm.
Hun er iøvrigt døbt Andrea Andersen Holm, men hun blev 1. nov. 1895 gift med Peter Christiansen Juhl. Der foreligger intet om skilsmisse og han døde først i 1923. I øvrigt først efter at de havde fået mindst 12 fællesbørn.
Manden var Bødker, landmand,og slagter i Jernhyt, og hun døde 1 Aug. 1955.
Så er DET spor udelukket.
I de oplysninger jeg har fundet, der skrives faderens navn som "Anders Thæstensen Andreasen Holm", men som jeg gentagne gange har læst ved børnenes fødsel og daab, så skrives der i kirkebogen for Bække "Andreas Festesen Andreasen Holm".
Begge dele er da mulige i Sønderjylland, men mon ikke Kirkebogen er NOGENLUNDE retvisende.
mvh
Ejvind
| |
| Godkendelse af svar Fra : thoustrup |
Dato : 12-12-06 15:21 |
|
Tak for svaret Varla.
Her følger hvad jeg har omkring Andrea:
Andrea Kjerstine Holm, født 13/10 1877 i Bjolderup ved Aabenraa, hendes far hed Andreas Petersen Holm, født 20/7 1842 i Bjolderup, gift med Kjerstine Dahl.
Hans far hed Jep Petersen Holm, gift den 17/5 1828 med Maren Andersen.
Det var vist hvad jeg har indtil videre.
på forhånd tak
Steen Thoustrup
| |
| Kommentar Fra : Varla |
Dato : 12-12-06 15:32 |
|
Jeg blev forstyrret af en telefonsamtale, men hende har jeg også fundet, og gættet på at hun var "rigtig".
Så har vi da et forbedret grundlag for videre søgning. Jeg håber senere at kunne finde dokumentation - et eller andet sted -.
Foreløbigt tak
Ejvind
| |
| Kommentar Fra : Varla |
Dato : 12-12-06 15:36 |
|
PS Andrea blev konfirmeret 3 Apr. 1892 i Rise Kirke, Rise Sogn
Ejvind
| |
| Kommentar Fra : Varla |
Dato : 12-12-06 16:31 |
|
Jeg har desværre ikke kunnet finde Andreas fødsel. Kirkebogen for Rise sogn manglede for det år, men hendes konfirmation i Rise oplyste både fødsels-, dåbs- og konfirmationsdato.
Du skrev hun var født i Bjolderup. Den oplysning har jeg heller ikke kunnet finde bekræftelse på.
mvh
Ejvind
PS Du kan eventuelt bruge min direkte mail:
Ejvind (at) Varla (dot) dk
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|