|
| Valg!!! - hjælp mig Fra : ko_maelke | Vist : 783 gange 200 point Dato : 24-10-06 18:49 |
|
Hej folkens..
jeg står og skal til at vælge hvad jeg vil skrive om i min 3. års opgave i gymnasiet. Jeg har valgt at skrive i biologi, fordi jeg syntes det ville være det mest spændende og det fag hvor der er lidt at "kæmpe" med.
- mit spørgsmål lyder på, om i vil hjælpe mig med at finde et emne at skrive om!
et emne hvor litteraturtilgangen er forholdsvis god og hvor der er rigeligt litteratur!
og selvfølgelig, vigtigst af alt, et emne der er spændende.. jeg håber på nogle gode bud :)
Tusinde tak!!! :)
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 24-10-06 18:59 |
| | |
| Kommentar Fra : jtlaursen |
Dato : 24-10-06 19:33 |
|
Nu ved jeg ikke rigtig hvilke afgrænsninger der er, men:
1) Biodiversitet i det danske landbrugsland.
2) Iltsvind i indre danske farvande (eller måske bare generelt).
3) Flora og/eller fauna i skovene.
4) Invasive arter (som f.eks. bjørneklo, mink, rynket rose, iberisk skovsnegl m.fl.)
5) Vandhuller.
Ang. litteratur er det bedre med én god bog frem for 5 halvgode. Min erfaring siger mig at man alligevel ikke får læst en brøkdel af de bunker materiale man låner.
Et godt sted at starte med litteratursøgningen er på www.bibliotek.dk, kanonside!
Håber det var inspirerende.
| |
| Kommentar Fra : mulberry |
Dato : 24-10-06 19:41 |
| | |
| Kommentar Fra : mulberry |
Dato : 24-10-06 19:44 |
| | |
| Kommentar Fra : ko_maelke |
Dato : 24-10-06 23:02 |
|
tusinde tak for alle de gode ideer.. men håber på der er flere sjæle der lægger en ide ind :)
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 24-10-06 23:08 |
| | |
| Kommentar Fra : ko_maelke |
Dato : 26-10-06 15:41 |
|
Et lille svar til dig pbp_et...
Jeg kan godt følge din indgangs vinkel, men jeg er nu meget enig med jtlaursen: "vi kan ikke blive ved med at opfinde den dype tallerken". At skrive en 3-årsopgave på ca. 15-20 sider ud fra din egen viden og fortolkninger bliver nok lidt svært i og med gymnasiet er kun almen dannelse, og ikke et sted hvor du har biologi på universitets niveau - selvfølgelig skal man ikke skrive af fra bøger, nettet osv. For mig vil min opgave bestå af at få nogle gode forslag til emner jeg kunne skrive om, derefter indsamle en masse information omkring emnet og så "gylpe" et lang rapport ud af det, med selvfølgelig fortolkninger fra min egen mund.
- Dit inlæg syntes jeg ikke tjener noget formål. Du skriver uden at besvarer mit spørgsmål - hvorfor så egentlig trykke på tasterne og skrive til mig? - hvis du har nogle gode emner i ærmet så er du velkommen til at lufte dem i dette forum, hvis ikke så sæt dig på dine fingre!!
Med venlig hilsen
en fortvivlet studerende
| |
| Accepteret svar Fra : pbp_et | Modtaget 200 point Dato : 26-10-06 16:14 |
|
Kære fortvivlede studerende
Mine eventuelle forslag er allerede nævnt. Jeg kunne da pege på sådan noget som invasive arter - iberisk snegl og bjørneklo er nævnt, hvor du selv kunne checke i dit eget nabolag, hvordan det står til, eksperimentere med egnede fødemidler og lokkemidler til sneglene, lave interviews med de belejrede, undersøge markedet for(gode råd om) fælder til bæsterne. Om kæmpebjørnekloen (den uden kæmpe- hører hjemme her i landet) kunne du checke, om din kommune/dit amt gør noget ved sagen og hvad. Og hvad sker der i naboamtet/nabokommunen? Se efter med egne øjne hvordan det står til. Bruger de kemiske (roundup/herbatox) eller biologiske (fåregræsning) bekæmpelsesmidler, og hvordan virker det?
Du kunne jo også checke en sø, en bæk eller et vandhul af i dit nabolag. Og der er så meget liv endnu trods datoen, at du fint kan begynde: Er det et surt, neutralt eller basisk miljø? Er det næringsfattigt eller -rigt? Du kunne hver uge/14. dag/måned gå en tur med ketsjer, sylteglas, flora og "Hvad finder jeg i sø og å" samt en hvid skive i en snor og et målebånd og for hvert besøg måle sigtdybde, temperatur og iagttage og beskrive flora og fauna med angivelse af relative tætheder mellem arterne (stikmyg efter arter, dansemyg efter arter, vårfluelarver efter arter, etc. etc. Med én eller anden form for standardiseret brug af ketsjeren. Hvis din biologifidus har bare en smule hår på brystet, vil det kunne tage kegler.
Og det er det jeg mener med selv at undersøge noget i stedet for at flytte rundt på kommaerne i andres arbejde. "De andre" har nemlig for manges vedkommende skrevet af efter atter andre, hvor der i høj grad mangler feltarbejde.
mvh
pbp
Og der er i høj grad brug for at "opfinde den dybe tallerken". Masser af "arbejder" inden for biologien er nemlig baseret på biblioteket istedet for på livet, bios på græsk.
| |
| Kommentar Fra : ko_maelke |
Dato : 26-10-06 20:54 |
|
Hej pbp..
- tak for dit svar! - det var inspirende :)
| |
| Kommentar Fra : pbp_et |
Dato : 26-10-06 23:20 |
|
Det glæder mig. Det er selvfølgelig noget besværligt, det der med feltarbejde. Påklædning efter vejr og årstid, gummistøvler i stedet for de fine lakerede og brug for at blive tøet op efter brug i visse situationer. Til gengæld oplever du måske at leve med på et sted med sit helt eget liv. Du er velkommen til at blive skubbet videre frem ved kontakt på pbp_et@yahoo.dk. Jeg er selv belastet, krøb frem i våde enge i min barndom for at kigge på hundestejler, vandkalvelarver og vårfluelarver. I min "alderdom" har jeg forsynet mit svenske landsted med et par vandhuller på 500 og 1200 m^2. Det har givet både mig og fruen en masse oplevelser af årets gang. Forsynet er så meget sagt. Der har været vand før. Det var bare groet til og kunne kun betrædes om vinteren efter længere frost. Men at opleve det regelmæssigt er en rigdom.
De bedste ønsker for arbejdet
pbp
| |
| Godkendelse af svar Fra : ko_maelke |
Dato : 27-10-06 08:20 |
| | |
| Kommentar Fra : pbp_et |
Dato : 27-11-06 15:19 |
|
Hej igen
Du har gjort mig nysgerrig. Hvordan går det med dit projekt? Hvad har du valgt?
mvh
pbp
| |
| Kommentar Fra : Bue89 |
Dato : 15-03-07 21:34 |
|
du kunne oss skrive om den globale opvarmning? det er der MEGET tale om for tiden..
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|