/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
eksklusion af andelslejlighed?
Fra : wibbi
Vist : 3640 gange
500 point
Dato : 14-10-06 21:04

Min datter har en andelslejlighed hun har fremlejet, da hun selv er i Spanien. Den er fremlejet til april måned, hvor hun skal tage stilling til om hun kommer tilbage eller bliver dernede.
Spørgsmålet er: da hun skulle fremleje den gik hun, sammen med sin far, til bestyrelsen for at spørge om hun måtte fremleje og hvordan hun skulle forholde sig. Hun fik at vide at det måtte hun godt, bestyrelsen skulle blot have en kopi af fremlejekontrakten.
Min datter (og hendes far) kontakter så en advokat for at være sikker på at gøre det rigtige. Pigens "problem" er at hun har et boliglån, som der skal betales af på og disse afdrag skal - hvis det kan lade sig gøre - lægges oveni huslejen. Advokaten undersøger sagen og fortæller at Huslejenævnet har haft en sag i samme byområde og at deres afgørelse betyder at hun gerne må tage en husleje på 650 kr pr. m2, pr. år.
Kontrakten bliver udfærdiget, lejerne skriver under og få dage inden indflytning går min datter ned for at betale 3 gange husleje (depositum). Bestyrelsen siger så at de ikke vil godkende huslejen! Den er for høj.
Der står intet i vedtægterne om huslejens størrelse.
Nu har lejerne boet der i et halvt års tid og vi har fået brev fra bestyrelsen om at vores datter nu vil blive ekskluderet!
Vi har - igen - skrevet til dem.
Men hvordan pokker står vi i denne sag?
Nogen der har en idé - eller eventuelt en god advokat.
Hilsen Wibbi

 
 
Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 14-10-06 21:49

Så vidt jeg ved kan der fremlejes i andelsboligforeninger på lige vilkår med fremleje i lejeboliger.

Hvis huslejen overskrider ejendommens vedtagne/faktuelle månedlige huslejeydelse har bestyrelsen/ejeren bemyndigelse til at afvise fremlejen, uanset om der oven i den 'normale' leje er lagt et 'gebyr' for gæld i boligen eller som i ejerboliger; et vist afkast/profit i forhold til de faktuelle boligudgifter.

..men spørg evt. : http://www.familieadvokaten.dk/

</MOLOKYLE>






Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 14-10-06 22:06

helt uvilkårligt - det kan da ikke være retfærdigt at dem der skal fremleje/ dem der fremlejer - skal betale af på din datters boliglån !!!
Derimod kan der kræves betalt varme - el - vand osv - hvis der i forvejen er indgået aftale om det- og der er målt fra indflytningsdag.

Kommentar
Fra : wibbi


Dato : 14-10-06 22:10

Retfærdigt eller ej. Vi gik til advokaten for at gøre det på den lovlige måde. Kunne da bare have "bedt" om penge under bordet, som mange andre gør. Men er ikke interesseret i at snyde nogen. Men bestyrelsen sagde intet om noget beløb, ej heller står der noget i vedtægterne om det. Så spørgsmålet er om de nu kan komme og sige at hun skal ekskluderes fordi hun tager for meget i leje. Dem der har fremlejet den har jo selvfølgelig skrevet under og betalt hver måned.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 14-10-06 22:15

tjaehhh - den er lidt svær da - men hvis lejemålet har været fremlejet med bestyrelsens vidende over så mange måneder er det lidt sent de er ude da

Kommentar
Fra : ans


Dato : 14-10-06 22:26

Citat
Bestyrelsen siger så at de ikke vil godkende huslejen! Den er for høj.


Blev huslejen så sat ned, så bestyrelsen kunne godkende fremlejen? Eller lejede din datter ud til den leje, som ville være med til at betale hendes lån.

Bestyrelsen har jo gjort opmærksom på at huslejen var for høj, så hvad mener du med

"Men bestyrelsen sagde intet om noget beløb, ej heller står der noget i vedtægterne om det. "

Blev huslejen godkendt af bestyrelsen eller ej. Det er jo et væsentligt spørgsmål!!!!








Kommentar
Fra : wibbi


Dato : 14-10-06 22:29

I april måned sagde de at de ikke kunne acceptere lejekontrakten - mundtligt - i forbindelse med at vores datter skulle hente en nøgle. Vi skrev så et brev og forklarede vores fremstilling af sagen - at vi ikke havde fået nogen besked, da vi havde spurgt.
Vi fik aldrig svar. Faren var ovre og snakke med dem (datteren er jo i udlandet) Han fik her kun det svar at de ikke kunne godkende lejekontrakten.
Her for en måned siden fik vi så et brev om at hun ville blive ekskluderet. Vi har skrevet et brev - igen - men har ikke fået noget svar.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 14-10-06 22:49

Citat
I april måned sagde de at de ikke kunne acceptere lejekontrakten - mundtligt - i forbindelse med at vores datter skulle hente en nøgle.


Citat
Vi skrev så et brev og forklarede vores fremstilling af sagen - at vi ikke havde fået nogen besked, da vi havde spurgt.


En mundtlig aftale er bindende. Du skriver jo selv at både du, din datter og mand er vidende om at den leje, der oprindeligt blev aftalt var/er for høj.

Jeg spørger igen, fortsatte din datter med at kræve en for høj husleje, eller rettede hun sig efter bestyrelsen, som jo havde gjort opmærksom på den for høje leje.

At din datter har måtte tage et lån, for at kunne få råd til at bo i lejligheden, har intet med den reelle husleje at gøre.

For mig at se, så står din datter dårligt i denne sag.


Kommentar
Fra : wibbi


Dato : 14-10-06 22:59

Vi spurgte INDEN vi gjorde noget som helst! Og svaret var IKKE at vi højst måtte kræve så og så meget. Det eneste vi fik at vide var at det var i orden at fremleje og at det eneste vi skulle gøre var at udfærdige en lejekontrakt og at bestyrelsen så skulle have en kopi af denne. I vedtægterne står der INTET om hvor høj/lav huslejen må være. DERFOR kontaktede vi en advokat,for ikke at overtræde nogen love. Og først da vi kommer med kontrakten - underskrevet - og med lejerne på vej til at flytte ind - siger de at de ikke kan godkende huslejen, som er for høj.
Og lejerne flyttede ind og betaler den husleje som der står på deres kontrakt og som de har accepteret. Ja!
Men kan bestyrelsen lave regler om huslejestørrelsen, når de IKKE har informeret om det og det IKKE står i vedtægterne??
Og advokaten siger at hvis den ryger i huslejenævnet, så vil de godkende lejen, da den svarer til udlejen i tilsvarende beboelse i området.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 14-10-06 23:24

Citat
Og advokaten siger at hvis den ryger i huslejenævnet, så vil de godkende lejen, da den svarer til udlejen i tilsvarende beboelse i området.


Så lad dog sagen ryge i huslejenævnet.

Citat
Men kan bestyrelsen lave regler om huslejestørrelsen, når de IKKE har informeret om det og det IKKE står i vedtægterne??



Hvem er det nu lige, der har lavet om på huslejestørrelsen??????????

Din datter har forlangt mere i husleje ved fremleje end den oprindelige husleje.
Om hun så har så og så mange lån vedrører ikke den fastsatte husleje, som fremgår af lejekontrakten fra andelsboligforeningen.







Kommentar
Fra : wibbi


Dato : 14-10-06 23:43

Tja, måske har du ret. Men jeg mener at når man inden man overhovedet gør noget kontakter bestyrelsen og spørger hvordan man skal forholde sig i forhold til fremleje, så er det mærkeligt at de ikke informerer om, hvad de vil acceptere. Du kan sige at det måske er underforstået, men det er først her i det brev vi nu har modtaget, (hvor de truer med eksklusion) at de sætter et beløb på. Heller ikke da min mand var ovre og tale med dem kunne de fortælle hvad man måtte tage. Kun at de ikke ville acceptere kontraktens beløb. Og beløbet de nu siger er ca en trediedel højere end den reelle husleje.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 15-10-06 00:31

Under alle omstændigheder så har din datter fået at vide at den "husleje" som hun ville have var for høj. Hun har så valgt at tage den husleje, som andelsboligforeneningen havde givet afslag på.
Jeg tror ikke din datter vinder denne sag.


Kommentar
Fra : berpox


Dato : 15-10-06 03:28

Under alle omstændigheder, så er det vel ikke bestyrelsens pligt at oplyse om, at de ikke vil acceptere en husleje der er større end det andelsforeningen skal have?

Jf. lejeloven er jeg ganske overbevist om, at man ikke må opkræve mere i husleje end andre sammenlignelige lejemål - bestyrelsen er ikke pligtig til at oplyse dig om dette.

Hvis datteren blot har fortsat med at opkræve en leje der er uacceptabel høj, efter at bestyrelsen (altså udlejer!!!) har gjort opmærksom på misforholdet - så kan jeg ikke se, hvorfor bestyrelsen ikke skulle være i sin gode ret til at ekskludere medlemmet, hvis vedtægterne iøvrigt giver mulighed for denne handling.

Kommentar
Fra : hawaii7


Dato : 15-10-06 07:34

Sikke en smøre, men jeg vil nu alligevel komme med nogle generelle regler som du bør eller skal overholde.

Står der i vedtægterne at andelshaveren må fremleje sin lejlighed (nogle steder siger man nej, det er andelshaveren der har bopælspligt)?

Alt korrespodance i sådan en sag skal foregå skriftlig, ikke noget med mundtlige aftaler?
(man kan ikke bevise hvad der er blevet sagt eller lovet)

Hvad vil endelshaveren blive ekskluderet af?

Man kan ikke bare smide en andelshaver ud, da hun jo selv ejer sin lejlighed eller andel af byggeriet.
Da hun tager en husleje der er relavant for den type lejlighed, kan foreningen ikke gøre noget.
Lad være med at kontakte foreningen og afvent hvad der sker.

Har selv haft en lille andelslejlighed som jeg kun brugte til udlejning.

Så enkelt kan det siges.



Med venlig hilsen
hawaii


Kommentar
Fra : berpox


Dato : 15-10-06 09:46

Citat
Står der i vedtægterne at andelshaveren må fremleje sin lejlighed (nogle steder siger man nej, det er andelshaveren der har bopælspligt)?

- det må man altid. Det er sikret gennem andelsboligloven - og ingen privatretlige aftaler kan lovligt opstille regler der er skærpede i forhold til lovgivningen. Den øvre grænse der anses for en maksimal fremlejeperiode er normalt 2 år, jf. lejeloven.




Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 15-10-06 10:28

Som tillæg til berpox sidste kommentar: Eksklusion af en andelforening kan ligeledes kun ske i overensstemmelse med regler i lejeloven. Skriftlige advarsler om eksklusion fra administrator/bestyrrelse skal først foreligge, så lejer/andelshaver har en mulighed for at få 'tingene' bragt iorden.

Her er et eksempel: http://www.familieadvokaten.dk/Breve-700/b700-58.html

Bemærk ordlyden:
Citat
..på trods af skriftligt påkrav..


Endvidere: http://www.andelsportal.dk/vedtaegter/

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : RyeJensen


Dato : 15-10-06 12:39

wibb
Citat
det må man altid. Det er sikret gennem andelsboligloven - og ingen privatretlige aftaler kan lovligt opstille regler der er skærpede i forhold til lovgivningen.
Jeg kan umiddelbart ikke se at det fremgår af Andelsboligloven. Gider du ikke lige smide en §?

Det hele kommer an på hvad der står i andelsboligforeningens vedtægter. Står der, at man ikke må fremleje lejlighederne, så må man ikke! Det bliver op ad bakke at dokumentere, at bestyrelsen har lovet noget andet, når de kun har gjort det mundtligt.

Hvis der står i vedtægterne, at bestyrelsen skal godkende fremlejekontrakten, må det nødvendigvis være en forudsætning, at lejekontraktens udformning er godkendt inden den underskrives, da der jo ikke kan ændres i den, når først den er skrevet under.

Wibbi, det er således umuligt at sige hvordan I står i denne situation, når vi ikke kender jeres vedtægter, men det kan meget vel være, at I står i en rigtig dårlig situation, desværre.

mvh Jensen

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 15-10-06 13:45

>> RyeJensen - ok, det fremgår ikke direkte af lovens §7, men med en henvisning til den af boligministeren udarbejdede normalvedtægt ( §12 ) - og her er der tale om normal kotume.

Jeg trækker derfor mine ord i mig igen - der er således ikke nogen egentlig lovfæstet ret til at udleje/fremleje en andelsbolig.



Kommentar
Fra : amandaKanDu


Dato : 15-10-06 14:21

Kode
Boligafgift.

§ 9. Boligafgiftens størrelse fastsættes af generalforsamlin¬gen, der ligeledes kan foretage regu-lering af boligafgiften for de enkelte lejligheder, således at det indbyrdes forhold mellem bo-ligafgifternes størrelse kommer til at svare til lejligheder¬nes indbyrdes værdi.

det er altså den årlige generalforsamling der fastsætter huslejen, og den kan man ikke fravige overfor 3. part

Kommentar
Fra : wibbi


Dato : 15-10-06 14:32

Tak fordi I gider bruge tid på det her!
I vedtægterne står der at andelshaver kun må udleje med bestyrelsens godkendelse - derfor kontakter vi bestyrelsen og spørger.
De siger at det må hun gerne. Vi spørger hvordan vi skal forholde os; om der er noget vi skal være opmærksom på eller andet. Vi får at vide at de bare skal have en kopi af lejekontrakten.
Advokaten udfærdiger lejekontrakten - efter gældende regler - og fremlejerne skriver under. Vi kontakter bestyrelsen, som nu siger at de ikke kan godkende den høje husleje. De vil dog ikke sige, hvormeget den så må være. (Huslejen er sat til 4600 om måneden for en 75m2 lejlighed, incl. forbrug).
Fremlejerne flytter ind (i april) Vi skriver et brev til bestyrelsen. Får intet svar.
Vi kontakter bestyrelsen i åbningstiden - og får igen at vide at de ikke kan godkende huslejen - men igen intet svar på hvad den så må være.
Her i september får vi så brev (ikke anbefalet eller noget) om at datteren vil blive ekskluderet, hvis hun ikke kommer med en ny kontrakt lydende på 3575 kr. om måneden.
Ikke noget om hvad eksklusion reelt betyder.
Og vi har igen skrevet et brev, som vi ikke har fået noget svar på.
Den er speget, fordi de jo rigtig nok ikke har godkendt kontrakten, men omvendt kan vi ikke godtage årsagerne til at de ikke har godkendt den.
Og kan de så bare sælge hendes lejlighed eller hvad.

Kommentar
Fra : RyeJensen


Dato : 15-10-06 14:33

amandaKanDu - Du misfortolker dit citat. Det bestemmer, at i forholdet mellem andelsboligforeningen og andelshaveren fastsættes betalingen af generalforsamlingen, mens forholdet mellem en andelshaver/fremlejergiver og en fremlejetager ikke reguleret af bestemmelsen. Der er dog intet til hinder for, at det bestemmes i vedtægerne, at maksimumlejen ved fremleje fastsættes af generalforsamlingen.

I øvrigt når du citerer bestemmelser, er det en fordel hvis du skriver kilden, så vi andre har mulighed for at kigge samme sted.

Accepteret svar
Fra : RyeJensen

Modtaget 500 point
Dato : 15-10-06 14:38

På nuværende tidspunkt skal I fastholde, at bestyrelsen HAR godkendt fremlejeforholdet, og som eneste betingelse krævet, at de fik tilsendt en kopi af lejekontrakten. Det bør I skrive til dem. Hvis I bliver indkaldt til fogedretten med henblik på udsættelse af lejligheden, skal I bestride at bestyrelsen har et grundlag for at smide din datter ud.

Eksklusion af foreningne betyder, at din datter udsættes af sit lejlighed og andelen sælges til en anden.

Kommentar
Fra : wibbi


Dato : 15-10-06 14:38

Der står intet om huslejestørrelse i vedtægterne.

Kommentar
Fra : hawaii7


Dato : 15-10-06 14:54

LAD NU VÆRE MED AT FORETAGE JER NOGET.
VENT PÅ ET UDSPIL FRA BESTYRELSEN FOR ANDELSBOLIGERNE.
DE KAN SLET IKKE BESTEMME HUSLEJEN.
LAD VÆRE MED AT SKRIVE MERE TIL DEM ELLER KONTAKTE DEM MUNDTLIG.
VENT NU STILLE OG ROLIG OG SER OM DER I DET HELE TAGET SKER MERE I SAGEN.
BARE ET GODT RÅD.


Med venlig hilsen
hawaii7

Godkendelse af svar
Fra : wibbi


Dato : 15-10-06 14:55

Tak for svaret RyeJensen.


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 15-10-06 16:46

Citat
Vi spørger hvordan vi skal forholde os; om der er noget vi skal være opmærksom på eller andet. Vi får at vide at de bare skal have en kopi af lejekontrakten.

Advokaten udfærdiger lejekontrakten - efter gældende regler - og fremlejerne skriver under.

Vi kontakter bestyrelsen, som nu siger at de ikke kan godkende den høje husleje.


Hvad er problemet?

Lejeforholdene er ikke godkendt.

</MOLOKYLE>

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste