/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Private børnehaver
Fra : erling_l
Vist : 2057 gange
100 point
Dato : 29-09-06 15:13

Mere en kommentar til debat end et spørgsmål.

Jeg er godt træt at BUBL's kampagner rundt omkring i forbindelse med budgetforligene.

Fakta er at kommunerne aldrig har fået flere penge til rådighed.

Fakta er også, at Århus kommune bebrejder KL og regeringen for alle problemer, selv om deres borgmester sidder i KL's bestyrelse - og at budgetmæssigt 80% af de Århusianske problemer skyldes mange års overforbrug og kun en lille del skyldes udligningsreformerne.

Fakta er også, at Ålborg i flere uger deltager i debatten mod KL og regeringen - og da man så regner efter, dukker der "pludseligt" 60 mio op, som med et forandrer mulighederne. Meget belejligt, må man sige - mon ikke det var kendt af inderkredsen hele tiden, men var en gunstig oplysning af "gemme væk", mens man kører kampagner mod KL og regeringens umenneskelige behandling af kommunerne.

Det er simpelthen så plat.

Sidst læste jeg så, at Thorning gerne vil give 2-3 mia mere til kommunerne - til trods for, at der slet ikke er belæg for det. Har socialdemokratiet slet ikke lært af tidligere tider. Anker Jørgensen er den dyreste statsminister Danmark nogensinde har haft, og han har været den klart primære årsag til Danmarks gældsætning. Nu overtager Thorning så efter samme devise: Der er overskud i indtægterne, så i stedet for at afbetale på restgælden (for vi har jo altså stadigvæk en statslig gæld), ja, så skal pengene skyndes at bruges - måske med den konsekvens, at de børn, der så kan få opnormeret deres børnehaver (hvis man overhovedet kan finde folk), selv kan betale gælden, når de bliver større (hvis der da ikke til den tid er socialdemokatisk styring, så de ogsa bare sender vores regning videre til deres børn.

plat - plat - plat.... synes jeg.

Jeg har derfor et konkret forslag: Lav en sats for de enkelte børnegrupper (F.eks. fordelt på pasningsbehov og alder). Fordel de nuværende omkostninger efter de satser, og lad "penge følge børnene". Herefter kunne der åbnes for private børnehaver med tilskud. De forældrer, der ikke synes, at de nuværende normeringer er OK, kunne så selv opgradere netop deres børnehave - naturligvis skal de selv betale, hvis de bryder satserne - men det må vel også være OK, hvis de er så problematisk, som visse giver udtryk for i disse dage. Så kunne vi andre, som faktisk har været ovenud tilfredse med vores børns pasning, fortsat betale det samme og være glade for det.

Jeg har i alt fald ikke lyst til at understøtte BUBL's ærinde mere efter denne manipulation.

Kunne det være en mulighed???


 
 
Kommentar
Fra : estherserik


Dato : 29-09-06 17:00

Mon ikke forældre og pædagoger skulle tá den lidt med ro på nuværende tidspunkt og så gå hen og gøre deres indflydelse gældende når tid er, ja nemlig ved næste valg. Ja og så ellers passe deres arbejde som alle andre.

Kommentar
Fra : brokke44


Dato : 29-09-06 17:14

Citat
Kunne det være en mulighed???

Det er i allerhøjeste grad en mulighed, og de findes da også enkelte steder, men har det svært. Det er ikke så ligetil at vriste sig fri af det socialdemokratiske kvælertag på dette felt.

Det er en fornøjelse at læse et indslag, der er i modstrid med det hylekor, vi har hørt på i nu 14 dage. Et hylekor, der har dagspressen (måske med undtagelse af BT for en gangs skyld) og DR/TV2 som dirigenter. Stor ros til regeringens repræsentanter, der til trods for interviewernes arrogance og slet skjulte dagsorden holder hovedet koldt.

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 29-09-06 21:00

Citat
Fakta er at kommunerne aldrig har fået flere penge til rådighed.

Det kommer an på hvordan man regner. Det er rigtigt at der i kroner er flere penge end sidste år, men hvis priserne og lønninger er steget mere er der færre penge tilbage.

Regeringen siger igen og igen at kommunerne skal overholde den "aftale" de har indgået. Men mon ikke "aftalen" kom i stand efter et diktat mere end efter en forhandling?

Men hensyn til private børnehaver: Jeg kan ikke se hvorfor børnehaver skulle blive bedre af at private firmaer skal tjene penge på at passe børn.
Resultatet af at lade pengene følge børnene, vil blive at der skabes flere niveauer for børnepasning. De forældre der har penge nok og som prioriterer det, får en god børnehave, resten får en dårlig. Og den del det offentlige betaler vil næsten automatisk falde, ud fra argumentet om at forældrene "bare" kan betale noget mere hvis de vil have en bedre børnehave. Og der er ingen børn der fortjener at gå i en dårlig børnehave, bare fordi deres forældre ikke har penge nok, eller prioriterer anderledes.

Kommentar
Fra : brokke44


Dato : 29-09-06 21:59

Citat
Regeringen siger igen og igen at kommunerne skal overholde den "aftale" de har indgået. Men mon ikke "aftalen" kom i stand efter et diktat mere end efter en forhandling?

Næh - ingen kan vel diktere nogen noget. Budgettet var forhandlet med KL. Hvis de ikke kan få det til at hænge sammen, er det vel KL's problem. Det må være op til KL, at få kommunerne til at prioritere i overensstemmelse med vælgernes ønsker.
Forklaringsproblemet opstår naturligvis der, hvor et barn koster 45.000 kr/år mod andre steder, hvor samme ydelse kan klares for 35.000 kr/år.
Det er svært at forklare en ikke-socialdemokrat, hvorfor utilfredsheden ligger på det "dyre" sted.
Der er ingen der siger, at privatiseringen af børnehaver absolut skal ligge hos commercielle virksomheder. Der er flere steder i lander, hvor forældregrupper har dannet børnehaver.

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 29-09-06 23:16

Hvad havde KL at forhandle med? Se bare på de seneste dage, når kommunerne har brokket sig, truer regeringen med at tage selvstyret fra dem.

Man kan naturligvis god stille spørgsmålstegn ved om det er rimeligt at børnepasning koster 45kkr det ene sted og 35 kkr det andet, men vi plejer at have en regel om at det er kommunerne der bestemmer over børnepasningen. Men denne forskel vil du måske have afskaffet? Så kan vi lige så godt afskaffe kommunerne som selvstyrende enheder, på samme måde som man har afskaffet amterne.

Om det er "forældregrupper" eller private virksomheder der driver børnehaven, kan jeg ikke se gør den store forske.

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 30-09-06 11:29

Bertel: At betale et grundbeløb og lade folk selv betale yderligere er jo faktisk ikke fremmed. Tandlæge, medicin, teaterbilletter mv. - mener du, at det har ført til, at de billigste tandlæger f.eks. er blevet dårlige?

Hvis der er 10 pædagoger til 100 børn, men børnetallet falder til 90 (som jo er fakta flere steder - ikke på antallet men den faldende tendens), hvor mange pædagoder skal der så være til de 90 - er f.eks. 9 pædagoder en nedskæring, hvis der fortsat er lige så mange pædagoger pr barn???

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 30-09-06 13:26

Med hensyn til teaterbilletter, så er det jo kun hin enkelte, i reglen voksne, det går ud over. Og man får nok ikke en traumatisk barndom af ikke at komme i teateret. Tandlægen er heldigvis gratis for børn, man kunne let argumentere for at det også skulle være gratis for voksne. De færreste fravælger medicin fordi de skal betale for det, men man kunne let argumentere for at det skulle være gratis for i det mindste børn.

Der har i mange år været en fast normering for personale i børnehaver, så jeg forstår ikke spørgsmålet.

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 30-09-06 17:06

Jeg ved ikke hvor du bor, men der er som regel ikke faste normeringer - men der imod normeringer, der typisk vedtages ved de kommunale budgetforlig. Var normeringerne faste, var der vel heller ingen grund til BUBL aktioner, vel?

Så spørgsmålet er, om det skal betragtes som nedskæring, hvis man fjerner en pædagog ud af 10, hvis børneflokken også reduceres med 10%. Det er jo faktisk også en af de ting, BUBL slår på - og for mig er det i alt fald en klar omgåelse af sandheden

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 01-10-06 02:20

Det jeg mener er at man aftaler at der skal være x antal pædagog timer pr. barn. Hvis der så er et år hvor der er 10% færre børn er der også 10% pædagog timer. Bortset fra at det er lettere at for 10 pædagoger at passe 100 børn end det er at for 5 pædagoger at passe 50 børn. Men det er også en del af aftalen.

I øvrigt er det ikke så meget BUPL der laver aktioner, det er almindelige forældre der ikke kan forstå hvorfor servicen i deres institution skal forringes samtidig med at vores finansminister praler af at have mange miliarder i overskud på statskassen.

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 01-10-06 02:45

Og så er vi tilbage igen: Servicen forringes kun, hvis de lokale politikere vil - for de har fået penge nok.

Men Ålborg skjuler pengene, mens de får protester i gang, Århus vil hellere investere i bygninger, Kolding ville sælge KIF hallen, men da det var et Københavnerfirma, der bød, valgte de i stedet at sælge til KIF - og fik dermed en mindre indtægt på 13 mio.

Sådanne ting KAN naturligvis forringe en service, hvis man lader børnepasningsordninger financiere det - men det er altså de lokale politikere... ikke staten. Og jo... stort set alle arrangementer står med BUBL som arrangør. De skal pleje deres medlemmers interesse, og det ville jo være forfærdeligt, hvis en medarbejder pga. den udjævning, der følger kommunesammenlægningerne måske skal arbejde i Lunderskov i stedet for Kolding, ikke??? Rent forkælelse, siger jeg bare...

Derfor synes jeg, at man skulle give forældrene muligheden for at betale mere, hvis de ønsker mere. Jeg har ikke lyst til at bruge mine skattekroner på nogle forkælede forældre, som et eller andet sted også ønsker mere og mere service i kommunerne - men at andre end dem selv skal betale for det....



Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 01-10-06 02:51

I øvrigt klippet fra Jyllandsposten (fra længere artikel)

Når titusindvis af lærere, pædagoger, studerende og småbørnsforældre på tirsdag aktionerer mod, hvad de kalder regeringens nedskæringer i velfærden, er én af hovedkræfterne bag aktionen, Lars Grenaa, der i 2003 blev idømt 90 dages ubetinget fængsel for at kaste rød maling på statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Lars Grenaa, der har afsonet sin straf, er i dag faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning og medlem af hovedbestyrelsen i pædagogernes fagforening, BUPL. Og han sidder som nøgleperson i den arbejdsgruppe, der styrer aktionen tirsdag, en arbejdsgruppe hvor også Erhvervsskolernes Elevorganisation samt Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er med.



Interessant....

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 01-10-06 03:17

At Lars Grenaa er medlem af hovedbestyrelsen i BUPL er ca. lige så interessant som at vi har en statsminister der blev afsat som skatteminister fordi han vildledte folketinget.
Begge har udstået deres straf og så må vi videre.

At JP briger det frem er et tegn på hvor trængte JP mener at regeringen er; de ved at regeringen er ude i en taber sag, og at de taber masser af stemmer hver dag konflikten varer.

At Fogh og DF også ved at de er ude i en taber sag ses af at de sender fodfolket af sted, det er Lykke Rasmussen der må stå for skud.

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 01-10-06 10:37

Nåy, ja... og amerikanerne har aldrig været på månen, og Kennedy blev dræbt af CIA.....

At Lars Grenaa har udstået sin straf, er jeg totalt enig i - men at han er en af folkene bag, gør under alle omstændigheder aktionerne væsentlig mere politiske end faktuelle.

Sjovt (???) nok er det den type, der tror de har patent på ordet solidaritet. Men når udligningsreformerne flytter fra "rige" kommuner til "fattige" kommuner, så gælder det ord åbentbart ikke mere.

Det må jo være noget med, at venstrefløjen i virkeligheden kun synes, at ordet solidaritet er gældende, hvis det flytter penge fra andre til dem.... ikke hvis de selv skal financiere nogle endnu svagere.

Hyklerisk

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 01-10-06 17:44

Hvor vil du hen med din historie om månen og Kennedy?

Citat
Og så er vi tilbage igen: Servicen forringes kun, hvis de lokale politikere vil - for de har fået penge nok.


Det er jo ikke helt rigtigt. Det er regeringen der bestemmer hvor mange penge kommunerne har, og kommunerne kan så fordele disse penge. I en lang række tilælde har kommunerne ikke andre valg end at forringe servicen det ene eller andet sted.

Det er for billigt at sige at det er lokal politikerne der forringer servicen, for de har ikke noget valg.

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 01-10-06 18:44

Hvem bygger musikhuse, hvem bygger nordeuropas mest moderne bibliotek, hvem beslutter om man vil sælge haller osv.- det er da lokalt. Og hvis de ønskede at droppe prestigen til fordel for at øge omkostningerne til børnepasning, kunne de jo bare gøre det - så det er noget vrøvl at påstå, at de ikke har nogen valg.

Fakta er, at der er nogen, der prøver at skyde deres egne problemer over på landspolitikerne, hvilket reelt er ret urimeligt - men naturligvis belejligt.



Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 01-10-06 19:39

Citat
Fakta er, at der er nogen, der prøver at skyde deres egne problemer over på landspolitikerne, hvilket reelt er ret urimeligt - men naturligvis belejligt.


Det er natuligvis omvendt:
Fakta er, at der er nogen, der prøver at skyde deres egne problemer over på lokalpolitikerne, hvilket reelt er ret urimeligt - men naturligvis belejligt.

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 01-10-06 20:44

???? - lidt plat, synes jeg.

Tag f.eks Århus, som har lavet mest ballade. Pga. udligningsreformen har de mistet penge - mig bekendt omkring 60 mio.

De buldrer videre med det samme underskud, som de har lavet de sidste år, og netop fordi de bla. har investeret hårdt i byggeri, mangler de pengene som en helhed.

Nu er lokalvalgene overstået, så nu kommer sandhederne frem - og så kommer tudefjæs Vammen frem og synes, at Århus er for hårdt ramt, og livet er uretfærdigt.

Nuvel, hvis det var landspolitikernes skyld,så burde Århus altså maks have et underskud på 60 mio (fra udligningsreformen) - men sidste tal var på 420 mio. Det betyder ret beset, at de 360 mio er selvforskyldt - og opbygget gennem fleree år. Men sjovt nok har ingen lyst til at tale om det - slet ikke DR, som svælger sig i "oprør mod regeringen".

Fakta er dog, at hvis de forskellige hylekor i Århus fik deres vilje, så ville man for det første ikke kunne lave aftaler med KL mere - de ville jo ikke være til at stole på. For det andet ville det være risikofrit at lave år efter år med kommunalt overforbrug, for så får vi bare staten til at betale det til sidst. For det tredje ville det betyde, at jeg skulle sidde 100 km væk fra Århus og være med til at finansiere, at deres politikere ikke har begreb om økonomi - og det finder jeg faktisk helt urimeligt. "Staten" er altså ikke en stor pengetank, som forskellige interessegrupper kan bruge efter forgodtbefindende - det er vores alle sammens penge - og selv om der er nogle forældre, der gerne så endnu flere pædagoger til deres små poder, så er der altså også masser af andre interesser: Ældre, bilister, syge osv.... - at tildele yderligere penge til kommunerne pga. lidt hyleri vil simpelthen være økonomisk uansvarligt.

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 02-10-06 00:18

Og hvem er det der er ansvarlig for det store opsamlede underskud i Århus?

Det er Louise Gade, som Århus fornuftigt nok byttede ud da de fik chancen.

Og Århus har aldrig haft nogen chance for at lave en bedre aftale, den var et diktat.

At regeringen vil spare er et ærligt politisk standpunkt, men at man samtidig vil have det til at se ud som om man giver masser af penge til velfærd er ynkeligt.

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 02-10-06 07:43

Om det er Louise Gade, Vammen eller en helt tredje er mig aldeles uvedkommende. Men jeg er glad for, at du dermed også erkender, at det netop er et Århus problem - ikke et landspolitisk.

Om Århus har kunnet lave en bedre aftale ved jeg ikke - de har trods alt haft Vammen i KL's hovedbestyrelse, så hvis han bare har kunnet en lille smule, har Århus vel ret beset nok fået, hvad de kunne tilkomme. Den med diktat tror jeg ikke rigtigt på - hvad bygger du det på?

Men det har altid været lettere at bruge flere penge end man har, end at indrette sig efter sin indtægt...

Kommentar
Fra : ampere


Dato : 02-10-06 10:28

Kan kun give dig ret Erling_L - jeg er godt træt af at folk tror at de bare kan demonstrere mod alt der ikkelige passer dem! Århus Kommune er selvforskyldt i deres problemer pga. deres manglende evner til budgetlægning, overholdelse og opfølgning de sidste mange år - det har intet med staten at gøre. Jeg tror heller ikke at der er ret mange af demonstranterne der ved HVEM der står bag aktionen - det gør manden der smed MALING PÅ VORES FOLKEVALGTE STATSMINISTER.

I min egen kommune er der også travlt med at SPARE på uddannelsesområdet og ældreområdet - samtidig bliver der indkøbt KUNST til flere hundrede tusinde kroner hvert år, som bliver opstillet i kommunen - kunst som øger kommunes el-regning og tillige er tydegrimt - men dette område skal "selvfølgelig" ikke udsættes for besparelser!!!! Kan overhovedet ikke se hvoran det kan være kommunens opgave at støtte kunstnere og kulturen på den måde...pengene ville være bedre brugt på børn og ældre, men er af uvisse årsager fredet til kunstindkøb.

Aftalen mellem staten og KL, mener jeg kan betragtes som en aftale mellem forældre og børn om lommepenge eksempelvis. Hvis det er aftalt at et barn skal have 20 kr. om ugen og efter to dage har brugt dem alle, bliver der jo heller ikke "forhandlet" om højere lommepenge - næ nej, barnet må LÆRE at administrere og PRIORITERE de 20 kr. Gennem mit arbejde har jeg et godt kendskab til det offentlige på mange områder - og må konstatere at der er VIRKELIG områder der KAN spares på, men fordi ALLE er bange for at midste retten til et fast beløb (læs: alle budgetterede penge SKAL bruges, ellers får vi ikke det samme beløb næste år) bliver der ikke foretaget de nødvendige besparelser og effektiviseringer de rigtige steder.

Mvh. Ampere



Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 02-10-06 19:59

Jeg har kommenteret Grenaa en gang: "01-10-06 03:17", og jeg tror ikke at det er forbigået nogens opmærksomhed at han sidder i hovedbestyrelsen for BUPL.

Jeg synes ikke at det er helt irrelevant at det er en Venstre borgmester der har gældsat Århus kommune. Denne gæld er med til at forværre situationen i Århus men er ikke hoved grunden.

At "aftalen" med KL er et dikatet bygger jeg på at KL intet har at forhandle med, de kan ikke andet en sige ja tak og amen til det de blvier tilbudt. På samme måde som med børnenes lommepenge, hvis børnene er utilfredse kan de naturligvis godt brokke sig, men de har ikke noget at forhandle med.

Og hvad har vores statsminister så at sige dagen før hans åbningstale drukner i forældreprotester?
Det er BUPL's skyld og de lyver:
http://www.bt.dk/politik/artikel:aid=472418/
Ynkeligt!

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 02-10-06 21:01

Hvorfor er det ikke irrelevant: Rød, gul, blå - borgerlig eller kommunist: Borgerne i Århus kommune har valgt deres borgmestre og byråd - det er ikke min skyld, statens skyld, EU's skyld eller for den sags skyld Bush's skyld.

Hvis de borgmmestre og byråd borgerne selv har valgt ikke kan styre en økonomi, så er det jo op til borgerne at smide dem ud og vælge nye - eller selv melde sig under fanerne.

Men de er lokalpolitisk valgt, de har lokalpolitiske styringer - og det må derfor også være lokalt regningen skal betales: Jeg gider ikke ofre en krone på en dårlig styring i en anden kommune: De ligger, som de selv har redt.

Sjovt nok er både KL og regeringen enige om, at der er lavet en aftale (ikke et diktat). Men hvad ved de om det: De er jo kun hovedaktørerne på scenen, så det er sikkert rigtigt, at du har ret og at det ikke passer, hvad parterne siger.

Der går selvsving i det nu - jeg lukker indlægget, og i demokratiets navn gives pointene til næste indlæg uanset partifarve og holdning - helt uden dikterede holdninger.....

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 02-10-06 23:45

Dette tæller ikke som sidste indlæg - naturligvis ikke point til mig selv - men det skulle ligesom med:


Der var flere voksne til at tage sig af børnene i de danske daginstitutioner i 2005 end i 2004, selv om BUPL de sidste uger har fastholdt det modsatte, det skriver Dato.

Tirsdag demonstrerer 100.000-vis af danskere - blandt andet fordi BUPL mener, at der siden sidste valg er blevet flere børn per voksen i de danske daginstitutioner, fra vuggestuer til fritidshjem. Men pædagogernes tal er dels bearbejdede, og dels er den nedskæring, de når frem til, minimal.
- Historien om, at det går meget nedad er helt forvrænget.
Retorikken, som især BUPL har kørt, giver indtryk af, at der er sket massive besparelser, men det er der genrelt ikke, siger adjunkt i offentlig forvaltning Lotte Bøgh Andersen.
- 'Normering' vil sige, hvor mange børn der er i en dag- institution i forhold til ansatte. I sine regnestykker har BUPL også taget med, at de små børn har brug for mere omsorg end de større. Det er ikke det samme.

Normeringer finder man ved at udregne, hvor mange passede børn, der er per voksen, fastslår Lotte Bøgh Andersen.

- Det er en regnemetode, vi har brugt i flere år. Men vi kan godt se, at der er noget, vi har glemt at minde omverdenen om, erkender Niels Christian Nielsen, konsulent i BUPL.

Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed (K) langede i fredags ud efter organisationen og beskyldte dem for regnefejl.

-Der har aldrig været brugt så mange penge på børn i dag institutioner, som vi bruger lige nu, siger han til Dato.



Sørgeligt, men ikke overraskende.

Accepteret svar
Fra : BertelBrander

Modtaget 50 point
Dato : 03-10-06 00:00

Der er ikke tale om en regnefejl som Barfoed beskylder BUPL for, der er blot tale om to måder at beregne normering på. Og der er vist ikke tvivl om at små børn kræver mere pasning end store, så jeg har svært ved at se det store problem. BUPL skulle måske være mere præcis når den oplyser sine tal.

Opgørelesen af tallene fra 2004 - 2005 er ikke det der demonstreres over, det er nedsæringer for 2007 i forhold til 2006.

Men det er klart at dette lille bitte halmstrå er det regeringen klamrer sig til, for den har ikke andet.

Er der iøvrigt nogen der har tallene for 2005 i forhold til 2001?

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 03-10-06 00:34

NEEEEJ, der er ikke. Hold dig nu til fakta i stedet for det hjemmestrikkede plat. Det er simpelthen en gang pis:

Gå ind på KL og se deres budgetter.

i 2005 har de fået 189,5 mia til forbrug

i 2006 har de fået 211,4 mia til forbrug.

Desuden blev oprettet en ekstraordinær pulje, som kunne søges fra, såfremt reformerne medførte ekstraordinære engangsudgifter.

Det er 11,6 % stigning + det løse - og det skulle vel nok kunne dække selv en forkælet pædagogs lønstigninger.

Vent og se til budgetterne er lagt helt færdige. Der bliver flere, der laver en Ålborg.

Godkendelse af svar
Fra : erling_l


Dato : 03-10-06 00:37

Som lovet ..... stjernen er nok lige i overkanten

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 03-10-06 00:41

Du skriver selv:
"og dels er den nedskæring, de når frem til, minimal"

Man kan så diskutere regnemetode, men det er svært at se det som en stor forbedring.

Og hvad er der du råber "NEEEEJ" over?

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 03-10-06 00:44

Det lidt svært at tage 1 stjerne alvorligt.
Den eneste grund til at jeg svarede var dine gentagne urimeligheder.

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 03-10-06 01:17

I øvrigt er det ikke 211,4 der skal sammenlignes med 189,5, der er den totale udgift, men alene serviceudgifterne, der kun er steget 2,3 mia eller 1,6 %.

Inflationen og den generelle lønstigning er over 1,6%

Så der er ikke mange penge til "forkælet pædagogs lønstigninger", der intet har med konflikten at gøre.

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 03-10-06 09:56

Jeg råber "nej" for "det er nedsæringer for 2007 i forhold til 2006".. For som du kan hente i tallene, er der ikke tale om nedskæringer.

Man kan godt diskutere, hvilke tal der er de gældende. Men med udgangspunkt i, at BUPL og Co gør dette til en landspolitisk sag - og lynhurtigt har støtte fra ikke mindst socialdeokratiske kommuner (det er ikke vores skyld - det er de andres) - så er jeg nødt til at fastholde, at du er nødt til også at se på de samlede tal. Det er jo kommunerne selv, der beslutter, hvordan de samlede indtægter skal fordeles, så vælger de at skære ned / lægge til, ja, så kan de gøre det - men de har modtaget langt flere penge end de plejer at få - og så må de snart leve op til deres ansvar.



Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 03-10-06 19:58

Det der demonstreres for er at der er nogle kommuner der ser sig nødt til at skære i servicen for 2007 i forhold 2006.

I budgettet kan du se hvorfor det samlede tal er steget.

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 04-10-06 23:47

Ja, det siger du jo.... det er nok også derfor, de demonstrerer i København, ikke????

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 05-10-06 00:26

Jeg går ud fra at man demonstrerer i københavn fordi man er utilfreds med servicen i daginstitutionerne, lige som i resten af landet.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste