/ Forside/ Teknologi / Hardware / Andet hardware / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hardware
#NavnPoint
tedd 22408
refi 21484
Klaudi 14878
o.v.n. 12736
severino 10876
Fijala 9709
peet49 7935
Gambrinus 7284
emesen 6789
10  pallebhan.. 6757
Brænde DVD-er
Fra : WarBitch
Vist : 785 gange
105 point
Dato : 18-09-06 21:47

Jeg har set en reklame for nogle brændbare cd-rommer. Her kunne man vælge mellem 16x DVD+R og 16x DVD-R. Hvad er forskellen?

 
 
Kommentar
Fra : myg


Dato : 18-09-06 22:51

DVD+ og DVD- er to forskellige teknologier. Du kan i praksis ikke se forskel, men der er nogle (mest lidt ældre) afspillere, der kun kan klare det ene af formaterne, ligesom optagerne ikke alle kan bruge begge hold. - er nok mest udbredt. Har du en brænder, skal du lige se om den kan bruge begge formater - og se også hvad din alm. afspiller kan klare.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 19-09-06 11:14

Brændbare CD-rommer er IKKE DVDer

Så du må lige præcisere om det er CDer eller DVDer du kan/skal brænde.....

Du kan ikke brænde DVDer hvis det kun er en CDbrænder du har......

Accepteret svar
Fra : pirt03

Modtaget 105 point
Dato : 19-09-06 16:43

Her er lidt fra forbruerstyrelsens hjemmeside


Citat
Der er fem forskellige DVD formater:

DVD-Ram fungerer ligesom en harddisk på computeren. Det betyder fx, at eventuel ledig plads mellem optagelserne kan bruges til nye optagelser. Der er mange muligheder for at redigere i optagelserne og disken kan genbruges op til 100.000 gange. Ulempen er, at DVD-Ram kun kan afspilles på et fåtal af DVD afspillere. Panasonic, Toshiba, Apple, Sharp, Samsung, Pioneer og Hitachi kan understøtte DVD-Ram formatet. Prisen for en DVD-Ram skive ligger fra omkring 45 kr. DVD-Ram kan fås med to sider, så de kan vendes og optage på begge sider. Dobbeltsidede DVD-Ram skal normalt ligge i en kassette.



DVD-R og DVD+R (R står for optagelse) kan kun bruges til optagelse én gang. Sagt med andre ord er den brugte plads på DVD’en spildt, hvis noget går galt under optagelsen. Det er ikke nødvendigt at formatere skiven på forhånd, men hvis den skal kunne afspilles i en anden DVD-afspiller, skal den færdiggøres (optageren præger de nødvendige informationer ned i disken – en form for elektronisk lås, så der ikke kan optages på disken igen). Optagelserne foretages på en sådan måde, at der ikke er de store muligheder for at redigere i dem. Man kan inddele optagelsen i kapitler eller skjule reklamer, men man kan ikke ændre rækkefølgen på optagelsen eller samle hullerne mellem optagelserne, så man kan bruge pladsen til at optage andre ting. Skiverne findes til forskellige optagehastigheder: 4 og 8 gange for +R. 2, 4 og 8 gange for –R skiverne. Prisen ligger fra ca. 3 kr. pr. stk.



DVD+RW (RW står for genoptagelse) kan ifølge fabrikanterne benyttes til optagelse hen mod 1000 gange. Optagelsen kan foretages uden at formatere disken på forhånd eller færdiggøre optagelsen til sidst. Skiven kan altså ”fyldes” efterhånden, men hvis man sletter en bid optagelse, kan det tomme stykke ikke lægges sammen med anden tom plads. Diskene findes med 4 gange hastighed. Prisen ligger fra ca.10 kr. for en skive.



DVD-RW kan også genbruges, når den først er formateret. Efter formateringen kan man vælge mellem to optagemåder: Video og videooptagelse. Video kan sammenlignes med DVD+RW, men skal færdiggøres for at kunne bruges på de simple DVD-afspillere. Hvis man derimod indstiller optagelsen til videooptagelse er den mindre kompatibel, men man får i stedet mulighed for at redigere i næsten samme grad som med DVD-Ram. En DVD-RW med dobbelt hastighed, som er formateret til videooptagelse giver mulighed for TimeShift, hvis afspilleren ellers har den mulighed. Skiverne findes med 2 og 4 x hastighed til en pris fra ca. 10 kr. pr. stk.



+ og – foran de forskellige optagesystemer angiver to konkurrerende systemer, som understøttees af forskellige firmaer og ikke er kompatible med hinanden. Fx kan en DVD+R ikke afspilles på en optager, som er mærket DVD-R og omvendt. DVD-R og –RW understøttes af DVDForum, som bl.a. omfatter Philips, Hitachi, Pioneer, Sony, Panasonic og Thomson. DVD+R og +RW understøttes af DVD+RW Alliance, som fx omfatter, Yamaha, Sony, Philips, Thomson og Dell.




Kommentar
Fra : 1133


Dato : 21-09-06 15:21

hej

her etr et link til en side
hvor du kan læse om de forskellige formater

http://www.gromit.dk/dvd/index.asp


Godkendelse af svar
Fra : WarBitch


Dato : 22-10-06 21:22

Tak for svaret pirt03.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste