/ Forside/ Interesser / Dyr / Andre dyr / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andre dyr
#NavnPoint
dova 3503
refi 1360
Nordsted1 1303
molokyle 930
granner01 770
valde. 763
dabj 725
pifo 705
ans 596
10  HelleBirg.. 552
akvarie som lugter grimt
Fra : Cyberworld
Vist : 7323 gange
100 point
Dato : 25-07-06 00:44

Jeg har et akvarie på 60 l. med 10 kampfisk, 3 maller og 3 snegle. Der er begyndt at komme en grim tisse agtig/råden lugt fra vandet. Der er en indvendig filterpumpe i akvariet, så vandet ikke er stillestående som i en sø om sommeren.
Jeg har haft akvariet i et stykke tid, hvor det har fungeret optimalt med alm. akvarie lugt. Jeg satte 2 krabber ned i akvariet, efter 2 uger begyndte fiskene og sneglene at søge hyppigere mod overfladen og gælde meget. Den ene krabbede dødede tillige med. De blev efterfølgende sat over i noget rent vand, og det hjalp på deres situation.
Jeg har nu renset, kogt og vasket akvarie og tilbehør, så der ikke burde være mere lugt eller bakterier deri, men bare 6 timer efter at de er kommet ned i det rene akvarie, lugter det allerede meget grimt igen. Krabben er nu i et andet akvarie, og har ikke været i det rene akvarie efter at fiskene er kommet over i det. Hvad kan dette problem skyldes? Er ikke så spændende og skulle ordne akvarie hver søndag!

Mvh Brian Jørgensen

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 25-07-06 02:02

Hvad er det egentlig for nogen krabber du har puttet deri ?

Krabber hører da til i saltvand og ikke i et akvarie skulle jeg mene.


Citat
efter 2 uger begyndte fiskene og sneglene at søge hyppigere mod overfladen og gælde meget.


Se det er der to mulige årsager til, den ene er at der er for lidt ilt i vandet, den anden er at vandet er dårligt.

Noget kunne tyde på det sidste når du siger det lugter grimt.

Og et akvarie lugter grimt og danner giftstoffer (oftest i bundlaget) f.eks. på grund af overfodring, så mad der er i overskud rådner, at der er for mange fisk så de forurener vandet når de skider i det(lyder det ikke til at du har), at planterne dør og rådner, og at filteret ikke bliver renset tit nok.

Men når du nu siger du har renset det hele, og det alligevel lugter grimt efter få timer, så kunne man godt få den tanke, at der alligevel er noget du putter i det akvarie der lugter.
Det kan f.eks. være planter, trærødder o.lign. eller at der sidder noget skidt og gemmer sig i din pumpe/filter.

Hvad bruger du som bundlag, og er det ordentligt renset?

Har du mulighed for at flytte fiskene, så prøv at lade akvariet stå i et par dage for at konstatere om det også lugter når fiskene ikke er deri.


mvh dova

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 25-07-06 02:59

Lidt over 4½ l. vand pr. fisk er nu heller ikke meget. En tommelfinger regel siger:

1 cm fisk pr 2 liter vand

En kampfisk er ca. 5-6 cm. hvilket giver 50-60 cm. fisk.

En (panser-?)malle er ca. 7 cm, så 3 stk. = 21 cm.

Ialt ca. 75 cm. fisk ...ganget med 2 = 150 l.

Dit akvarie bør altså være 3 gange større end nu eller du må mindske antallet af fisk med 1/3 del.

Der er dog også andre faktorer der spiller ind ...til eksempel overfodring: http://akva-net.hjem.myinternet.dk/foderformeget.htm

Jeg har et akvarie med bl.a. labyrintfisk: 2 Perle Gurami, 2 Blå Gurami, 3 kampfisk og 2 små Smerling, men mit akvarie er også på 250 l. Jeg bruger intet filter og de får kun luft via en alm. membranpumpe og pimpsten 1 time mellem kl. 9 og 10, samt 1 time mellem kl. 18 og 19. Jeg skifter 1/4 del af vandet hver 3. måned og har aldrig oplevet lugt problemer eller 'dårlig' vandkvalitet. Husk dernæst på at det tager ca. ½ år fra et akvarie er etableret til at den rette bacterieballance er oprettet. Skift derfor ALDRIG al vandet medmindre der er decideret sygdom blandt fiskene.

Her er masser af gode begyndertip på, hvorledes du passer dit akvarie: http://akva-net.hjem.myinternet.dk/tips.htm

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 25-07-06 03:09

Ps. Husk altid at temperere dit vand fra den KOLDE hane ved at lade det stå i stuen/badeværelst, i stedet for at 'rette den til' med den varme !!!

http://akva-net.hjem.myinternet.dk/varmtvand.htm

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Mr3xS


Dato : 25-07-06 09:01

>Molokyle: Jeg har altså hørt, at det er 1 cm fisk, pr. 1 l vand.. Uanset, så er det forskelligt fra akvarie til akvarie, og ikke alle siget at den tommelfingerregel jeg har hørt, nødvendigvis skal overholdes. Har man f.eks. mange små fisk, så "skider" de meget mindre end 1 stor fisk..

Det med at temperere vandet... Den har jeg heller aldrig hørt. Ofte er det jo sådan i den virkelige verden, at de områder hvor fiskene holder til, der får de kraftige regnskyl indimellem. Det betyder at temperaturen sænkes nogle grader for en kortere periode.. Skifter man MEGET af vandet, kan det selvfølgelig blive et problem. Man kan evt. koge noget vand og blande op med det kolde INDEN man hælder det over i akvariet (forsigtigt - temperaturen skal jo heller ikke afvige alt for meget i forhold til de ca. 25 grander der ofte er i et akvarie..)

Cyberworld> >Du skrev: "Jeg har nu renset, kogt og vasket akvarie og tilbehør, så der ikke burde være mere lugt eller bakterier deri, men bare 6 timer efter at de er kommet ned i det rene akvarie, lugter det allerede meget grimt igen.". Jeg håber ikke du har fjernet AL vandet?? Et akvarie er jo et lukket system, hvor de rette bakterier skal leve for at systemet kører. Fjerner du ALLE disse bakterier, som jo er med til at holde vandet rent og systemet kørende, kan denne organiske helt gå i stå. Det er også derfor, at når man flytter et akvarie, så bør op mod halvdelen af vandet følge med, bundlaget bør ikke renses for meget, og filteret skal slet ikke røres..! Jeg har lige flyttet mit akv. på 325 liter - hvilket faktisk er lidt af en opgave..

Men hvor bakterierne nøjagtig stammer fra ved jeg ikke..Hvor tit skifter du ellers vand, og hvor meget? Hvad er temperaturen i akvariet (den kan komme (for) højt op i disse tider..). Hvor hurtig bliver foderet spist (tommelfingerregel er at al foderet skal være væk i løbet af nogle få minutter).. (Som Dova siger - foderrester kan gå i forrådnelse..)

Umiddelbart kunne det godt lyde som om at det måske er noget sygdom eller andet krabberne har haft med...

Kommentar
Fra : dova


Dato : 25-07-06 11:26

Det der er problemet med at blande vandet fra den varme hane, som Molokyle nævner, er at der oftest er bakterier i varmt vandhanevand.

Man anbefaler også, at man ikke bruger varmt vand fra hanen til madlavning og til f.eks. pulverkaffe eller kakao.

Og selvfølgelig er det vigtigt, at vandet har den rette temperatur inden man dumper fiskene deri.

Akvariefisk er ikke robuste fisk som ude i naturen, de er opdrættet og vænnet til helt andre betingelser og der skal såmænd nogen gange kun en strømafbrydelse til i få timer, før et akvarie går i smadder med råddent vand og syge/døde fisk grundet manglende rensning og varmelegeme, alt efter hvilke fisk der er tale om.

Og så, nogen gange kan det jo være nødvendigt at tømme et akvarie helt.
Men man bør altid sørge for, når man har fyldt det op igen, at det så kan stå uden fisk i nogen dage for lige at oprette det rigtige vandmiljø.

Jeg mener nu heller ikke , at der er for mange fisk i det her akvarie, bortset fra, hvis mallerne er sådan nogen kæmpestore Ancistrus eller lignende.


mvh dova

Kommentar
Fra : Mr3xS


Dato : 25-07-06 11:49

Min lokale akvariepusher (som umiddelbart har meget forstand på det - ikke en af de der nyudlærte der ikke aner noget som helst..) siger, at et fald fra eks. 27 grader til 22 grader ifm. vandskift ikke er noget problem.. Netop fordi de fra naturens side er vant til sådanne ændringer i vandtemperatur. Mange fisk kommer jo netop fra disse steder, og er ikke opdræt her fra landet. Om ikke andet, så har jeg altså aldrig haft problemer med at føre vand fra den kolde hane over i akvariet, med efterfølgende temperaturfald til 21-22 grader.. Jeg har til gengæld prøvet, at det blandingsbatteri jeg troede jeg tog koldt vand fra, selv tilsatte varmt vand når man skruede langt nok op for vandmængden!!! Det opdagede jeg først efter flere måneder, idet enkelte bestemte fisk begyndte at dø...! Irriterende..

At et akvarie går i "fisk" efter strømafbrydelse vil jeg mener, er mere pga. af pumpen. De bakterier der lever i pumpen, og sørger for den rette balance i akvariet, har stor risiko for at dø, hvis pumpen står stille i flere timer. Er filteret først ude af balance, kan det "forurene" akvariet, hvilket ødelægger balancen.

Er man, af den ene eller anden årsag, nødt til at rense ALT, må man lade akvariet stå til det er klartil at putte fisk i (oftest 1-2 uger). Alternativt kan man få noget filtermateriale fra et andet filter som kører uden problemer. Dette er dog nemmest hvis man har udvendig filter...

Kommentar
Fra : Cyberworld


Dato : 25-07-06 18:32

Jeg har haft det i 3 måneder hvor der ikke har været nogle problemer, jeg har selv haft tanken om der kunne være noget sygdom i krabben som døde. Den anden kongekrabbe har det fint, men kommer ikke i efter jeg har kogt sten og renset akrivet.
Det skal ligeledes siges, at pumpen havde jeg slukket i 6 timer, hvor lugten efterfølgende kom og åbenbart ikke er til at få til at forsvind igen. Det var altså først efterfølgende at fiskene opførte sig mærkeligt og den ene krabbe dødede.

Hver uge tager jeg en spandfuld vand (10 l.) og skifter. Temperaturen i vandet er 27 grader. Mallernes størrelse er 2 cm, 6 cm, og 9 cm (pictus pictusmalle). Jeg har ialt 4 planter i akvariet.



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 25-07-06 19:05

Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke har megen tiltro til Mr3xS' ekspertise. Dette skyldes de mange selvimodsigelser vdr. fisks temperaturtollerance i Mr3xS' kommentarer, samt at han måtte spørge sin akvarie forhandler til råds.

..og dova har ret i sine betragtninger her:
Citat
Og selvfølgelig er det vigtigt, at vandet har den rette temperatur inden man dumper fiskene deri.


Jepper, men vandet skal være fra den kolde hane og ..synes [/B]jeg[/B], ikke koges, men tempareres til omkring 22 grader celsius i stuen f.eks. i en plastikbalje eller i et par spande. 22 grader er laveste trivselstemperatur for kampfisk. Den højeste ligge i naturen i perioder over 30 grader, men bør normalt ikke overstige 28 grader i akvariet. Et temperatursving i form af et tropisk regnskyld sænker næppe temperaturen mere end max 5 grader celsius i forhold til 28 grader dér, hvor kampfiskene findes i deres naturlige vildtformer på kanten af rismarkerne på ca. 15 cm. vand

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-07-06 00:39

27 grader det er alt for varmt, så ka' jeg godt forstå, at dine fisk står og gisper oppe i overfladen.

Prøv nu lige at sænke temperaturen til 22-23 grader.

Min datter har kampfisk sammen med andre småfisk ved max 23 grader.

Og kampfiskene trives fint og bygger skumreder og hygger sig gevaldigt.

Litteraturen siger, at de i perioder kan tåle under 20 grader, og ved opdræt omkring 25 grader.

mvh dova

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-07-06 02:09

dova -> Hvilken literatur har du læst? 20 grader i selv en kort periode er alt for koldt!
22-23 konstant temperatur er da også en smule køligt for 'de små', hvis luften så også kommer under de 22, så risikerer din datter at hendes fisk bliver forkølede (..og dette skriver jeg ikke for sjov.) De tal for temperatur jeg har læst mig til rundt omkring siger: 24->30 grader

Cyberworld -> 27 grader er Ok.

Hvis du har haft slukket pumpen der er tilsluttet et biologisk filter går jeg ud fra? Så er der sket det at du har dræbt den sunde naturlige bakterievækst og har fået nogle svovlprocerende råd-bakterier i stedet. Tøm og kog straks det filter og kom nyt filtermateriale i. Der er nemlig dér hunden ligger begravet

Jeg har opbygget mit akvarie som et SØ-asiatisk semi-lavvandsakvarie.

Jeg kører med 27 grader i tørketiden, når jeg har sørget for lavvande i akvariet, men med 24-25 grader under regntiden, hvor akvariet er fyldt op.

I tørketiden er vandstanden i 'den dybe' ende af akvariet 30 cm og blot 2½ cm -> 0 i 'den lave'.

I regntiden er dybderne gående fra 45 cm -> 15 cm.

Jeg kører med 2 regntider om øret, men kun 1 tørketid.

Jeg har 2 typer Cryptokcoryner ialt ca. 15 stk + en art flyde plante som er en art vandpest.

Der er en rod i hjørnet i hver ende af akvariet.

Ph-værdien er 7 (neutral).

Af lys har jeg 4 x 8w. rør af forskellig beskaffenhed i den ene ende.

Mine fisk bygger lystigt skumreder i regntiden, men jeg har nu ikke fået dem til at yngle ...endnu

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-07-06 02:13

Jeg kører med 2 regntider om øret

Det må sgu se morsomt ud

..om året ...for pokker da også

..og planterne hedder ikke Cryptokcoryner, men Cryptocoryner

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-07-06 02:29

Molokyle
Akvariefisk i farver, fra politiken...godt nok en gammel udgave fra 1974.

Citat fra afsnittet om kampfisken:

"Det er en af de mest hårdføre akvariefisk og den kan forbigående tåle temperaturer under 20 grader.
Til opdræt bør temperaturen ligge på omkring 25 grader."

Og jeg er sikker på, at min datter har tjek på de fisk, også mere end mig, selv om jeg har haft akvarifisk siden 1977 og indtil for et års tid siden.

Hun har 4 akvarier i forskellig størrelse fra 60- 325 liter og har endnu ikke oplevet sygdom eller at nogen af de forskellige fisk hun har ikke trives.
Selv Slørhalerne har hun haft til at yngle et par gange, hvilket vist ikke er særlig nemt.


mvh dova

Kommentar
Fra : Mr3xS


Dato : 26-07-06 08:00

>Molekyle: Jeg siger tak for de pæne ord om min manglende ekspertise. Bare fordi man prover at betragte problemet fra flere sider.. Jeg har trods alt haft akvarie siden jeg var "knægt" - men den viden/ekspertise har jeg nok bare glemt igen...!

Men.. Som du (den kloge her i tråden) selv siger, så er det givetvis filtermaterialet den er gal med (så lige på det punkt må jeg have gættet rigtigt...)

Kommentar
Fra : Mr3xS


Dato : 26-07-06 08:05

Og hvad er der i øvrigt i vejen med at få noget af siden viden fra andre - i dette tilfælde en forhandler som tilfældigvis har styr på sagerne.. Du har måske KUN opbygget ekspertise gennem erfaring?? Det må i så fald have kostet en del fisk gennem tiden.. "Hmm.. lad os lave et akvarie.. Der skal vel vand i - ja. Og.. Nå ja, nogle fisk.. Sådan, så har jeg et akvarie.." Mon ikke også du har luret en en bog eller to, og forhørt dig hos andre...

Måske vi bare skal forsøge at hjælpe staklen med et akvarie der ikke kører som det skal - med forskellige meninger kunne man måske nå frem til det rigtige, også selvom nogle af forslagene til problemløsning undervejs forkastes igen...

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-07-06 09:31

Jo jo Mr3xS ....godt ord igen

I mine øren lød det bare som om, du blot remsede facts op erhvervet fra fra roden til det link jeg havde lagt tidligere ( http://akva-net.hjem.myinternet.dk/index2.htm ), tilsat en smule du havde 'hørt' et sted. Det kan jeg naturligvis ikke vide en pind om, så jeg håber du hermed vil modtage min uforbeholdne undskyldning?

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Mr3xS


Dato : 26-07-06 09:41

Ja ja, klart.. Det er ok.

Jeg havde slet ikke læst dit link, så derfra er det i hvert fald ikke kommet..

Hvis det er filteret, er det så ikke en ide at få noget filtermateriale fra en bekendt med et akvarie der kører??

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-07-06 09:52

Jeg ville isætte helt nyt filtermateriale, men evt. 'tigge' 10 l. 'sundt' akvarievand fra et akvarie som kører uden problemer. I løbet af kort tid vil denne 'podning' af vandet, igen bringe ballance i tingene.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-07-06 09:54

I mellemtiden kan du/I jo læse om den habitet, hvor kampfisken hører hjemme:

http://akva-net.hjem.myinternet.dk/asiatisklavland.htm

</MOLOKYLE>

Accepteret svar
Fra : Mr3xS

Modtaget 100 point
Dato : 26-07-06 10:17

>molo - også en ide..

Brian - hvordan går det, har du fundet ud af noget?

Kommentar
Fra : Cyberworld


Dato : 26-07-06 11:38

En ny observation som jeg har gjort....en af mine kampfisk var lidt svag, derfor satte jeg hende over i et andet akvarie, hvor jeg gav hende røde myggelarver, hun spiste dem ikke alle sammen, men nu lugter vandet også der. Vandet lugter som det gør i det store akvarie. I det store akvarie får de nemlig også myggelarver. Jeg har nu fjernet fisken igen, og ladet myggelarverne ligge, og nu er lugten kraftigere. Når fiskene spiser ser man tit at hæmoglobinen bliver frigivet i vandet. Kan røde myggelarvers hæmoglobin forudsage denne lugt i vandet?

Godkendelse af svar
Fra : Cyberworld


Dato : 27-07-06 12:22

Tak til alle som prøvede at besvare mit spørgsmål!

Kommentar
Fra : Cyberworld


Dato : 27-07-06 12:30

Det var røde myggelarver som gav den grimme lugt!

Kommentar
Fra : Mr3xS


Dato : 27-07-06 12:32

Selv tak - godt du fandt en løsning!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste