/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Idé til lækker diabetesmenu!
Fra : acilia
Vist : 2652 gange
100 point
Dato : 12-06-06 17:30

Så er jeg på banen igen..
Mine 2 venner som har diabetes kommer nu på besøg - sidste gang lavede jeg jo flæskesteg til dem (med stor success - takket være hjælp herfra..

Nu vil jeg så gerne lave en rigtig lækker middag til dem - jeg ved at den ene af dem elsker sovs og jeg ville rigtig gerne forkæle dem lidt så en opskrift med sovs ville bare være sagen!

Jeg har tænkt på en mørbradret hvor ingredienserne er: mørbrad seføli.. - hvidløg, paprika, champignoner, fløde, emmentaler ost (kan udelades) og tomater. Kan de mon tåle det når sovsen her udelukkende er baseret på fløde?
Eller er det bedre med en ret hvor det er skysovs som feks. forloren hare?

Så vil jeg serverer enten en lækker dessert - nogle forslag til en dessert de vil blive helt benovede over?

 
 
Kommentar
Fra : 25


Dato : 12-06-06 17:37

Nettet    Søgeresultaterne 1 - 10 ud af ca. 413.000 for diabetes middag. (0,28 sekunder)
Mad og drikke - www.diabetes.dk
Maden er et vigtigt led i behandlingen af diabetes uanset den øvrige ... Middag. Kartofler, løse ris, pasta eller brød; Grønsager, kogte eller rå ...
www.diabetes.dk/wm943 - 62k - Cached - Lignende sider

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 12-06-06 17:51

Jeg fandt lige denne her, som jeg synes ser superlækker ud!!

http://sovsogsmovs.dk/opskrifter.asp?mode=opskrift&id=1381&kat=yes


Jeg kan ikke forestille mig, at en flødesovs er det bedste for en diabetiker - skysovs eller sovs, der er jævnet med grøntsager tror jeg, er det bedste.

Vaxen

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 12-06-06 21:05

Fedt/sukkerfattig "kvargkage"

Kvargcreme:
3 blade husblas
250 g fromage frais
Flydende sødemiddel svarende til 120 g sukker
2 tsk revet citronskal
2 spsk citronsaft
1 brev piskeskum
100 g chokolade

Læg husblasen i blød i koldt vand i 5 min.
Rør fromage frais, sukker og citronskal.
Træk husblasen op af vandet med det vand, der hænger ved.
Smelt den i vandbad.
Afkøl husblasen med citronsaft, og kom den i fromage frais-blandingen under omrøring.
Pisk piskeskummet stift og vend det forsigtigt i cremen.
Grofthak chokoladen og vend den i cremen.

Bund:
50 g smør
125 g fedtfattige fuldkorns hvedekiks
1 portion fromage frais-creme

Smelt smørret.
Smuldr kiksene heri og bland det sammen.
Anbring en springform (uden bund) på et serveringsfad og kom blandingen heri.
Pres den godt sammen.
Hæld fromage frais-cremen over, og stil kagen koldt nogle timer.
Pynt med chokolade.

Mums - selv for diabetikere og slankefreeks


Hanne

Accepteret svar
Fra : vil.du

Modtaget 100 point
Dato : 13-06-06 01:01

Hej acilia.

Din sammenkogte mørbradret lyder dejlig - næsten FOR dejlig
Du skal nok udelade fløden - MEN...hvis du alligevel gerne vil have fløden i, så brug den magre 'flaskefløde' (det gør jeg). Den kan du såmænd købe i Aldi, de har tre små flasker for et eller andet, de er ikke dyre! Hvis dette ikke er nok, så spæd op med mælk - og bliver sovsen for tynd efter din smag, så jævn den med den lyse 'Sovsejævner' (den lyde fordi jeg kan se at din ret er lys).
Hvis du ikke har din gang i Aldi, kan man købe mager 'madfløde' næsten allevegne, så vidt jeg husker er det på omkring 13%, men jeg er ikke helt sikker.

Er det meningen din Ementhaler skal ned i retten? Eller måske ovenpå? Gør i hvert fald så de evt. kan undgå den, de vil måske synes det er for fedt - hvem ved. Hvis den skal ovenpå retten, så kan de jo sagtens tage udenom men hvis den skal ned i retten, ville jeg nok servere den ved siden af

Mon det er en ret hvortil du vil give ris? I givet fald skal du vide at ris rummer meget kulhydrat og derfor må de ikke spise ret meget ris i forhold til hvor mange f.eks. kartofler de må spise (mængden er angivet i deres respektive diæter). F.eks. er min mands livret risengrød men ak, det får han meget sjældent på grund af den store mængde kulhydrater...desværre. Når vi får ris, tager han en smule mere insulin og det vil dine gæster muligvis osse gøre.
Ellers er kartofler altid sikre at servere - måske med lidt flute til osse.
(I øvrigt gælder det samme med pasta, som for ris - meget kulhydrat).

Desserten? jamen du skal da selvfølgelig lave 'Jordbærskum'

Det er så nemt og så enkelt at man skulle tro det er løgn! Alle der kan lide jordbær elsker denne dessert - diabetiker eller ej - det er bare guf

Du køber jordbær - frosne eller friske (men hvis det er til at få friske, så bør du købe en smule til pynt i hvert fald).

Nå - du ordner jordbærene og skærer dem i halve eller kvarte (det bestemmer du selv), så finder du en skål til dem og drysser sødemiddel over bærrene (eller stænker flydende sødemiddel over) - nu rører du jordbær og sødemiddel rigtig godt sammen, så alle jordbærrene har fået en omgang sødestof.
Dette lader du stå og trække! - Gerne så længe som muligt og gerne 3-4 timer.

Når tiden er gået drysser du ca. 1 tsk. vanillesukker over bærrene (man må gerne bruge vanillesukker i små mængder). Du rører godt rundt i bærrene.

Nu skal du så mose bærrene - jeg gør det med en gaffel, det tager lidt tid, for det skal være mos og ikke små stykker - brug ikke blender, det laver nærmest saft ud af det og det er for tyndt.

Nu ved jeg ikke hvor meget du vil lave (det holder sig i et par dage i køleskabet) - men du skal nu piske flødeskum - dette gør du UDEN at putte sukker i fløden (jeg forstår slet ikke hvorfor så mange kommer sukker i flødeskum, det har jeg aldrig gjort og det er ikke på grund af min mands diabetes).

Hvis jordbærrene har dannet væske mens de har stået og trukket, så hæld det fra (brug en sigte), du skal kun bruge selve mosen (men hæld væsken op i en kande og fortynd det til den dejligste jordbærsaft! )

Nu skal du så bare røre dine mosede jordbær og flødeskummet sammen og vupti har du den dejligste dessert - de vil elske det!

Du kan, hvis du har lyst, komme din jordbærskum i fryseren i en times tid før serveringen, det gør den ekstra lækker - men det er ikke nødvendigt.

Ved serveringen bruger du en sød skål og pynter med hele friske jordbær - de behøver ikke at have ligget i sødestof sammen med jordbærstykkerne.
Hvis det skal være særlig elegant kan du osse pynte med 3-4 små fine blade af citronmelisse.

Desserten serveres i almindelige dessertskåle - eller gør som jeg..jeg tager vinglas - putter et par jordbær i bunden - fylder op med jordbærskum og pynter til sidst med friske jordbær og citronmelisse - flot, frisk, fornemt og rigtig lækkert

Igen - som sidst, vil jeg tage hatten af for dig! Du er en knag! Dine to venner er heldige at have en en som dig!

Venlig hilsen fra Dorthe.

Forresten - dét der med fløde er nogle gange overdrevet - mine 'flødekartofler' er f.eks. meget populære her og jeg bruger aldrig andet end sødmælk, det bliver en anelse tyndere og hvad så? Er det blevet FOR tyndt, så griber jeg til trylleriet og bruger en lille smule lys 'Sovsejævner'

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 13-06-06 01:01

shit...det blev en ordentlig smøre....undskyld, når der snakkes diabetesmad, går jeg amok...

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 13-06-06 13:58

Kartofler er også ren kulhydrat.

Enebærgryde fra Karoline uden fløde, men med fromage frais og maizena.

Frugtsalat med "Mathildecreme" - cremen er smeltet Dream is med vanille - tilsat lidt ekstra vanille.

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 13-06-06 14:20

Hej Moster Glad...

Hmm...kartofler vs. ris:

Koncentrationen af kulhydrat er meget forskellig i de to dele!

For risene gælder en koncentration af kulhydrat på ca. 75%. (pasta 80%).
Kartoflerne ligger på enten 20 eller 40% - kan ikke lige huske det præcist men er næsten sikker på at det er 20%.

Dette vil jo så sige at hvis man spiser 100 gr. ris, indtager man samtidig 75 gr. kulhydrat, hvorimod hvis man spiser 100 gr. kartofler, så indtager man kun 20 gr. kulhydrat. Dette betyder så igen at man kan spise forholdvis mere af kartoflerne i forhold til risene - og derved blive mæt.
Så det er korrekt hvad jeg skriver - kartofler er det bedste, hvis man vil være mæt.
Jeg kan kun sige DESVÆRRE, for ris er, som risengrøden, min mands favoritter - men desværre må han spise så lidt af risene, før hans ordinerede kvantum kulhydrater er brugt, at han ikke kan blive mæt og det er jo ret vigtigt.

Jeg ville aldrig gå ind og svare på noget så vigtigt, uden at være sikker på at det er korrekt hvad jeg skriver

Sommerknus herfra, du go'este hvor er det dog varmt, her hos os er der lige nu 33 grader PYHHA - ikke lige mig, som er vintermenneske.

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 13-06-06 17:00

Det passer jo fint, hvis man har tænkt sig at lave enebærgryden, for den er bedst med bagt kartoffelmos...

Godkendelse af svar
Fra : acilia


Dato : 13-06-06 18:08

Kære Dorthe
Ih jamen jeg havde jo håbet at du ville komme på banen eftersom dit svar sidste gang var helt superb..
Jeg vil igen følge dine råd slavisk og jordbærskum MUMS hvor lyder det bare lækkert. Jeg har lige et tillægsspørgsmål - hvorfor er det bedst at udelade fløden i hovedretten når jeg godt må bruge fløde i desserten? Er det fordi det er en afmålt mængde man lissom kan 'ta og føle på' når det serveres i et glas/en desserttallerken?
Jeg giver dig ret - mange gange virker mælk lisså godt som fløde - når jeg laver flødekartofler er det også gerne med et lille skvæt fløde og så resten mælk!
Jeg tror at jeg vil serverer mine berømte kartoffelbåde til retten - jeg laver dem med skræl på i ovnen med lidt olie og paprika og frisk purløg ovenpå. De smager skønt!
Mørbradretten serveres med tomaterne ovenpå og så den revne ost allerøverst - og du har ret den kan de jo så bare ta' af!
Hurra - jamen man får jo helt blod på tanden efter at komme igang. Jeg har også mit sødemiddel fra sidst stående - det blir da forhåbentligt ikke for gammelt - nå jeg tjekker lige..
Tusind tak igen - det er alletiders.
Mange hilsner
Susanne

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 13-06-06 21:59

Hej acilia.

Det er såmænd bedst at udelade fløden - 100% - MEN....osse som diabetiker tæller livskvaliteten højt

Så lidt at det fede som overhovedet muligt - du kan sagtens bruge fløden i hovedretten - der sker intet ved det her og nu - MEN....som diabetiker skal man tænke langsigtet og forebygge alle de, ikke særlig rare, følgesygdomme som denne sygdom kan have - dette gør man ved, hele tiden, at tage hensyn til sin sygdom - ikke bare hele tiden men ALTID, på denne måde gør man hvad man selv kan, for at undgå evt. følgesygdomme - så er det op til 'skæbnen' at klare resten Når man selv gør hvad man kan - jamen så kan man ikke gøre mere.
Én af de ting man kan gøre, det er så at undgå for meget fedt (diabetikere er osse mere i risiko for hjerte/karsygdomme end vi andre).

Såmænd sådan

Hvis du har mest lyst til at bruge fløden i retten (indrømmet: det er lækkert) - så kan du da evt. vælge at lave en lille forret i stedet for desserten? 'Desserten kunne jo så være en god kop kaffe eller te eller hvad I nu helst vil have - måske med et par småkager til (købes bl.andet i Brugsen sukkerfri og de er helt udmærkede! (de bedste er dem der hedder et eller andet med 'toffee drømme' - de er brune, andre er 'abrikos drømme' de er osse gode, vi kan lide begge slags, men Toffee er lækre). Dine gæster vil sikkert kun have en enkelt eller to småkager til kaffen, hvis de både har fået for- og hovedret - jamen så fryser du bare resten af æsken - til næste gang de kommer, det kan du sagtens ).

Hvis du er blevet lun på tanken om en evt. forret, vil jeg da lige foreslå sådan een ...

Toastbrød - skær skorperne af og rist skiverne i brødristeren (kun en skive til hver - eller måske kun en halv (hvis en halv, så skær dem over diagonalt, det er flot). Hvis de kun får en halv skive brød, må de spise mere af hovedretten ).

Nå - de ristede brød lægger du på hver sin tallerken, herover lægger du et godt lag af en god sprød salat i strimler (glem smørret!)
Nu kan du jo så vælge og vrage mellem diverse..jeg vil foreslå et par skiver røget laks (ja, det er en fed fisk men det er 'det gode' fedt).
Nu pynter du med et par grønne asparges og lidt dild - måske en skive citron ved siden af tallerkenen. For at gøre tallerkenen ekstra smuk, kan du tage en anelse paprika mellem fingrene og drysse ud over det hele - voila og mums

Men jeg skal ikke blande mig mere

Dejligt at kunne være til hjælp Susanne og du kan bare skrive en privat besked hvis der ellers er noget jeg kan hjælpe med - jeg gør det gerne, det er en af mine kæpheste

Rigtig god fornøjelse med din middag, jeg håber dine gæster sætter pris på at de har en ven der kan/vil og gider at gøre en indsats for at lave en diabetesvenlig middag

Knus fra Dorthe.

Jeg låner lige din tråd Susanne

Til Jer, jeg ved der læser med hér angående diabetesmad (jeg ved i hvert fald der er tre) - lige NU har SuperBrugsen kammerjunkere uden sukkertilsætning!
Køb dem når I ser at de er der, for de er hurtigt udsolgt og mange uddelere vil ikke tage flere hjem (de er bare glade fordi det lykkedes at 'komme af med' dem). Husk at de kan fryses og de kan bruges til flere ting: Som småkager / knuste sammen med rasp i æblekage til dén tid /i triffli i stedet for selvdøde stegte tvebakker - osv.
Hvis du synes de er lidt kedelige, så put dem i en skål med lidt sødestof, kanel og kardemomme(brug tørt sødestof - ikke flydende). Ryst det hele godt sammen og læg staniol eller film over skålen. Lad skålen stå nogle timer og hvis du husker det så ryst med den engang imellem så det hele tiden er godt blandet sammen. Når tiden er gået sigter du krydderierne fra - nu har kammerjunkerne taget smag og er blevet meget bedre end før - put i dåse eller frys

Velbekomme.

Knus herfra

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste