/ Forside/ Interesser / Hus og have / El-installationer / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
El-installationer
#NavnPoint
transor 8683
rotw 8412
3773 5803
michaelho.. 4960
Hejdu58 4795
pallebhan.. 4530
Benjamin... 4528
viskinge 4235
pbp_et 3141
10  Bassebo 2677
Tilslutning vandpumpe
Fra : Headfarm
Vist : 4165 gange
100 point
Dato : 04-06-06 19:16

Hej

Jeg har en ældre vandpumpe jeg vil have sat til at pumpe noget vand væk.

Den kan benyttes til 220 v men virker ikke som ledningerne er tilsluttet nu.

Der er 3 klemmer i den ene side U, V og W hvor de to ledninger fra nettet er sat til U og W.

I den anden side er der ligeledes 3 klemmer Z, X og Y alle forbundet med en lus.

Hvor ville en kender tilslutte de to ledninger med 220 V ?

 
 
Kommentar
Fra : transor


Dato : 04-06-06 19:31

Du skal bruge tre ledninger med 220V . Det kaldes også trefaset 380 V.

forklaringen er for viderekommende udi elektroteknikken. Der er sikkert en eller anden som vil forsøge at forklare den sag på tre linier. Men så bliver det enten uforståeligt eller forkert. Måske begge dele.
Skriv omhyggeligt og fuldstændigt, hvad der står på motorens mærkeskilt, så kan jeg måske hjælpe dig med en smart kobling, som gør det muligt alligevel, med dine to len´dninger.

Kommentar
Fra : joand


Dato : 04-06-06 20:19

du skal bruge en driftkondensator som skal være 70 uF (mikrofarad) pr 1000w
men du får kun 30 % starteffekt og 70 % drifteffekt.

U = F
V = N + 1 kondensator ledning ( kan vende vilkårligt)
w = anden kondensator ledning

der skal ligge 3 skinner
U-Z
V-X
W-Y
så kan det køre

Kommentar
Fra : joand


Dato : 04-06-06 20:26

tillæg til forrige svar
hvis du skal have pumpen til at køre modsat vej
flyttes
N til klemme W

motoren skal hedde 22ov trekant/ 380v stjerne
hvor mange KW er motoren på?

Kommentar
Fra : Headfarm


Dato : 05-06-06 00:00

Hej Joand

Lyder som et meget seriøst svar. Motoren var markeret (trekant)Y 220/380 V Jeg lagde ikke mærke til om der var en stjerne.

Jeg har ikke lagt mærke til effekten men jeg mener den er under 1 KW. Det er en forholdsvis lille vandpumpe.

I dag er Z, X og Y forbundet via lusene - er det opsætningen til 2 faser + N ?

Jeg går ud fra at kondensatoren skal være bipolar?

Kommentar
Fra : transor


Dato : 05-06-06 00:35

Y er stjernesymbolet

Nej kondensatoren skal ikke være bipolar. Kondensatoren skal være en speciel motortype. De almindelige bipolare kondensatorer er to elektrolytkondensatorer ryg mod ryg. De tåler ikke motordrift.
Du bliver nød til at aflæse motorens effekt for at kondensatoren kan beregnes nøjagtigt.
Den kan være opgivet som motorens fuldlaststrøm og cos(phi)

Hvis kondensatoren er forkert bliver den kunstige trekant ikke rigtig.Med forkert kondensator bliver det kunstige trefasesystem skævt og en af viklingerne i motoren bliver overbelastet, og det endda med forringet trækkraft.


Med to fase og nul har man i princippet også et trefasesystem, men det er ikke symmetrisk. Det kunne det blive det ved hjælp af transformatorer; men det er nok for meget at gøre ud af den sag.

Arrangementet med kondensator er kun ideelt ved den belastning, som kondensatoren er beregnet efter. Det vil bl. a. betyde at ved start passer den ikke. Det giver et elendigt startmoment. Men det betyder ikke så meget for en centrifugalpumpe.






Kommentar
Fra : Niederhof


Dato : 05-06-06 08:32

Fabrikat og type på vandpumnpen ?
Så kan jeg måske hjælpe


Kommentar
Fra : joand


Dato : 05-06-06 10:03

Når Z-X-Y er luset sammen, er den beregnet til 380 volt drift.

Motorens opbygning
Den er viklet og koblet således at der er
1 spole imellem (i Princip) for der er altid 2- 4 -6-.....koblet i serie inde i motoren
men det ser vi bort fra nu for det har noget at gøre med hastigheden.
Så en spole imellem
u-x
v-y
w-z
og så kan man flyttet skinner (lus) så man kobler 1 spole ind 220 volt
eller 2 spoler ind til 380 volt drift
Fasespænding på viklingen i stjerne er ikke 2x220v pga af faseforskydning i nettet.



Kommentar
Fra : Headfarm


Dato : 05-06-06 12:28

Hej Joand

Det hjælper med lidt dagslys.
Hermed oplysninger fra mærkeplade:

(trekant)/y 220 / 380 V   2,0 / 1,15 A
0,37 KW      0,5 PS
1380 U / min.
Läufer HS – 4
Cos 0,72


Accepteret svar
Fra : joand

Modtaget 100 point
Dato : 05-06-06 17:09

Prøv om du kan finde en kondensator på 25uF
det kan være du kan finde en fra en vaskemaskine.

hvis du ikke kan finde en på lige præcis 25uF
så kan du jo tage 10+15 og sætte dem parallelt
ell lign.
men pas på der findes også startkondensator og de må IKKE tilsluttes
spænding konstant.

Godkendelse af svar
Fra : Headfarm


Dato : 05-06-06 17:56

Til Joand

Tak for svaret og ekstra forklaring omkring elmotorer.

Mvh.

Headfarm

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408921
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste