|
| Linjeskift i Excel 2002?!? Fra : S_pookie | Vist : 6960 gange 60 point Dato : 06-05-06 21:10 |
|
Hej alle computernørder og andre skønne folkeslag !
Jeg sidder pt og kæmper (og jeg mener virkelig Lord-of-the-rings-battle-of-middle-earth-kæmper) med Excel 2002! Det pokkers program modarbejder mig konstant og især på ét punkt kan vi bare bare ikke blive enige: hvordan laver jeg linieskift/afsnit i en celle? Jeg har prøvet både enter og shift+enter, men det ene fører mig ned i næste celle og det andet op i forrige. Hvad sker der??
Jeg kan "importere" et linieskift ved at lave et i word eller lignende og så kopiere det ind, men det er ret besværligt og kan ikke være meningen.
Er der mon nogen, der kan hjælpe mig? Jeg ville være dybt taknemmelig, for jeg sidder lige nu med den der meget frustrerende følelse, jeg tror mine forældres generation tit har, af at programmer har en fri vilje, der modarbejder én...*hulk* .
På forhånd mange tak!!
De allerbedste hilsener,
Signe.
| |
|
Du skal op i Formater i menulinien, ind i Celler, fanebladet Justering, Ombryd tekst.
Volia
Hanne
| |
| Kommentar Fra : S_pookie |
Dato : 06-05-06 21:29 |
|
Hej Hanne!
Mange tak for hjælpen, men ak nej: "ombryd tekst" gør bare, at teksten kan blive vist på flere linier, men hvis man gerne vil have et linieskift sådan her:
"Tekst tekst tekst.
mere tekst...
Og endenu mere tekst...."
så er det ikke nok at markere "ombryd tekst"....
Men mange tak for forslaget !!
Ha' en fortsat dejlig aften!
Mange hilsener,
Signe.
| |
| Accepteret svar Fra : e.c | Modtaget 70 point Dato : 06-05-06 21:53 |
|
Fra Excel hjælp i office 2000
med søgeord >>ombryde<<
Vise flere linjer med tekst i en celle
Marker de celler, der skal formateres.
Klik på Celler i menuen Formater, og klik derefter på fanen Justering.
Marker afkrydsningsfeltet Ombryd tekst under Tekstformatering.
Hvis du vil starte en ny linje tekst et bestemt sted, skal du klikke på formellinjen (eller på cellen, hvis du redigerer i cellen) på det sted, hvor linjen skal brydes, og derefter klikke på ALT+ENTER.
| |
| Kommentar Fra : e.c |
Dato : 06-05-06 22:18 |
|
Ja - Paulus1
Men først efter du har tilladt ombrydningen:
Marker afkrydsningsfeltet Ombryd tekst
| |
| Kommentar Fra : Paulus1 |
Dato : 06-05-06 22:42 |
|
Du behøver ikke tillade ombrydning først.
Alt+enter giver linieskift uden videre (Alt Gr virker forresten ikke).
| |
| Kommentar Fra : e.c |
Dato : 06-05-06 22:51 |
|
Sorry Paulus1
Jeg har lige testet du har ret alt + enter er nok.
| |
| Godkendelse af svar Fra : S_pookie |
Dato : 06-05-06 23:02 |
|
Tak for svaret! Hurra! Kampen er slut (og jeg vandt )!
Længe leve e.c og Kandu.dk!
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|