/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Brunkartofler og diabetes?
Fra : acilia
Vist : 6043 gange
100 point
Dato : 05-04-06 15:54

Jeg skal lave flæskesteg med sovs og kartofler og rødkål og hele svineriet til mine 2 venner på fredag som begge to har diabetes.
Er der nogen der har et fif til diabetesvenlige brunkartofler? kan man feks. bruge honning eller sirup eller er det helt hen i vejret (ja i kan nok høre at jeg aner intet om hvad man kan og ikke kan bruge)
Er der ellers noget jeg skal være opmærksom på mon? i sovsen feks.?


 
 
Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 05-04-06 16:08

før noget andet så spørg til dem - om de overhovedet kan tåle det osv - og om de er villige til at betale prisen dagen efter - for det sker !


Kommentar
Fra : tedd


Dato : 05-04-06 16:11

Er de indforstået i det mad og alkohol? http://www.diabetes.dk/wm943



Kommentar
Fra : tedd


Dato : 05-04-06 16:13
Kommentar
Fra : tedd


Dato : 05-04-06 16:14

Det vigtigste er nok at undgå alt for meget fedt!

Accepteret svar
Fra : vil.du

Modtaget 110 point
Dato : 05-04-06 16:22

Det har jeg


Brug ikke honning eller sirup!

Du smelter en lille smule margarine på en pande, lad det blive godt brunt.
Heri lægger du dine kartofler (man kan godt bruge dem fra glas men de almindelige kogte og pillede bliver nu bedst!).

Så 'braser' du kartoflerne fuldstændig som om du skulle lave brasede kartofler, kom endelig ikke mere margarine på!

Når kartoflerne har fået farve og er godt gennemvarme hælder du flydende sødestof over dem - jeg kan IKE sige hvor meget du skal bruge men du kan smage dig frem. Hvis du ikke bruger flydende sødestof kan du, i en kop, opløse nogle sødetabletter (måske ca. 20 stk.) - i varmt vand og hælde dette ud over kartoflerne men sørg for at sødetabletterne er HELT opløst! - eller si det (en halvt opløst sødetablet er ikke en god oplevelse!).

Vend kartoflerne meget grundigt med sødevæsken og du kan smage på dem.

Nu kommer min fidus (jeg har skam selv fundet på disse brunekartofler - min mand er diabetiker - insulinkrævende!)....

Tag et krus og fyld det halvt op med varmt vand fra hanen - heri kommer du et skvæt kulør (det samme som du bruger til sovs) - rør godt rundt med en teske og hæld det GRADVIST over kartoflerne - stop når de har den farve som du synes de skal have.

Til sidst kan du evt. komme lidt salt på dem.

Du bliver dagens helt, når du serverer disse 'brune kartofler' for dine venner! De smager selvfølgelig ikke som de 'sukrede' brunekartofler du plejer at spise men tro mig - de ligner dem meget

Om der er andet du skal tage hensyn til i din (DEJLIGE) menu - ja, du skal huske at sovsen ikke må være for fed! Du må gerne bruge lidt af fedtet men slet ikke som nogle gør - brug al stegeskyen - et fif:

Hæld alt bradepandens indhold over i en gennemsigtig kande - hæld et par dråber kulør ned til væsken og du vil se at det øverste lag forbilver 'hvidt' mens det nederste bliver farvet af din kulør - fedt tager nemlig IKKE imod farven fra kulør Nu kan du så, med en ske (evt. suppeske) fjerne det fedt du ikke skal bruge og derefter bruge resten til din sovs (med god samvittighed) - smid endelig ikke det fjernede fedt ud, da du kan få brug for lidt af det til din sovs, for at give mere smag.


Med hensyn til rødkålen:

Du kan købe færdiglevet rødkål UDEN sukker i SuperBrugsen! Den er ganske udmærket og bliver endnu bedre hvis du lille hælder en lille smule saft oveni - til et enkelt glas rødkål ville jeg nok bruge ca. 1/4 kop saft - ren ufortyndet saft. Jeg selv bruger almindelig Fun Light Solbærsaft (til alm. rødkål bruges ribssaft men dén ribssaft man kan købe i sukkerfri udgave smager bvadr). Du kan bruge den saft du synes om, når blot den er uden sukker.
Nu har du en vidunderlig rødkål

Tilbehør:

Du kan købe sukkerfri asier (også i Brugsen) de er helt fine og smager fuldstændig som dem med sukker! (ALT der er syltet med eddike er fantastisk når det er sukkerfrit!).

Hvis du gerne vil servere en sukkerfri erstatning for det Tyttebærsyltetøj som nogle kan lide til fllæskesteg, så KAN det købes uden sukker men det er svært at finde det - jeg har kun fået det i specialforretninger Til gengæld kan du evt. købe et glas sukkerfri jordbærsyltetøj og så kan du røre en smule flydende sødestof i - det smager godt.

Du kan også servere Franske Kartofler for dine venner men det er ikke sikkert at de vil spise af dem fordi der jo både er hvide- og brunekartofler og kulhydratindtagelsen er afmålt - måske de hellere vil nyde dine gode brune

Drikkevarer:

Vin - en god tør rødvin er fin
Øl er knapt så godt da øl skal indregnes i deres daglige kulhydratindtag.
Sodavand er helt ok men skal selvfølgelig være light (cocacola light/pepsiMax osv). Bemærk at light sodavand ikke altid er helt uden sukker! Nogle gange mærkes de med 'light' fordi de indeholder ½ sødestof med osse ½ druesukker (ret tarveligt). F.eks. er Faxes 'Cirkeline' sodavand ikke helt uden sukker.

Forslag til dessert:

Interesseret ?

Bare sig til men jeg må hellere stoppe nu, du kan sikkert godt gennemskue at dette emne er en stor del af mit liv

Rigtig god fornøjelse med din vennemiddag OG:
HATTEN AF FOR DIG!! Der er ikke mange der 'tør' binde an med at kaste sig ud i en middag for to diabetikere - hvilket JEG aldrig har forstået, for...lever de i grunde ikke bare som vi andre....burde leve?

Mange venlige hilsener fra
Dorthe.

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 05-04-06 16:28

Citat
før noget andet så spørg til dem - om de overhovedet kan tåle det osv - og om de er villige til at betale prisen dagen efter - for det sker !


Mirit? Hvad mener du dog??

En diabetiker kan da SAGTENS spise en god middag uden spor problemer dagen efter!
Man skal jo blot overholde sine leveregler - enhver diabetiker ved hvor meget kulhydrat han må indtage og hvor meget insulin der skal tages....og HVIS vedkommende skulle komme til at synde med en smule for meget fedt i et enkelt måltid så er det ikke noget der betyder noget - det er jo ikke hverdagskost!

Jeg har 'fodret' min mand gennem 26 år han har ikke antydning af nogle følgesygdomme overhovedet - dette her ved jeg noget om

Knus fra Dorthe.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 05-04-06 17:33

vil.du - jeg mener ganske enkelt at hvis jeg falder i - så mærker jeg det dagen efter i den grad (har diabetes - ikke insulinkrævende når jeg passer på)

havde egentlig skrevet en masse - men det har vil.du fint klaret - (man kan da heller ikke tillade sig at gå udenfor uden at der kommer mængder fra andre )




Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 05-04-06 18:12

Jåwjåw mirit, du skal da netop gå ud - wow hvor ser det bare forårsagtigt ud men wow hvor er det bare sk...koldt.

I morges kl. 5:30 kørte min mand på job - i snestorm
Heldigvis smelter det jo væk med det samme.
Jeg var i gang med min roman med det samme spørgsmålet blev sat ind men jeg er jo så laaaangsomt fordi jeg ikke evner at fatte mig i korthed og ja...måske osse fordi emnet interesserer mig.

Ja, der er forskel på type1 og type2 diabetes - meget endda

Diabetes er jo ikke bare at undgå sukker, så derfor er jeg altid glad når folk ringer hertil og spørger ligeud, hvis vi er inviteret på middag. Det giver jo osse en herlig åbenhed om emnet - og det er jo sådan at jo mere åbenhed des mere viden og da viden giver tryghed og ro, er det dén vej jeg søger.

Nå - spisetid.

Vh Dorthe.

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 05-04-06 19:26

Fremragende svar vil.du Og flæskesteg idag er jo så magert man ikke kan genkende den fra sin barndom alligevel!

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 05-04-06 19:26

Men smagen er til gengæld forsvundet

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 05-04-06 21:10

du kan da sagtens bruge sirup. vi bruger aldrig andet. det giver et ganske udmærket resultat. det eneste der mangler, er karamelklumperne, men det lærer man hurtigt at leve uden

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 05-04-06 21:16

trimare46, jeg ville aldrig nogensinde putte sirup i noget som en diabetiker skal spise.
Sirup er en tyktflydende sukkermasse som er et biprodukt ved sukkerfremstilling bl.a.

Jeg er ikke i tvivl om at det kan bruges til almindelige brunekartofler men jeg ville aldrig bruge det til brunekartofler til en diabetiker.

Mvh Dorthe

Godkendelse af svar
Fra : acilia


Dato : 06-04-06 08:54

Kære Dorthe
Hvis jeg kunne ville jeg have givet dig 10 stjerner for dit svar. 1000 tak - det er simpelthen sådan en stor hjælp og jeg glæder mig helt vildt til at afprøve alle dine tips!
Jeg kan godt forstå at det bliver sådan en helt lidenskab at lave lækkert diabets-mad - jeg synes også selv det er skide spændende og glæder mig helt vildt til imorgen hvor der rigtig skal kokkereres.
Jeg må jo indrømme at jeg er helt på herrens mark mht. hvad en diabeter må og ikke må spise og det er virkelig dejligt at du skriver det med fedtindhold i sovs feks. Det anede jeg ikke.

Så tak igen og jeg skal nok skrive og fortælle hvordan det gik..
KH
Susanne


Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 06-04-06 09:06

skynder mig lige at sætte det her under foretrukne -

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 06-04-06 12:21

wow

Tak for dine søde ord Susanne - jamen forstå hvorfor en gammel 'ski' som jeg reagerer som jeg gør, når jeg ser et spørgsmål som dit:

Jeg bliver GLAD!

Før jeg lærte min mand at kende - i stenalderen, var han vant til at han ALDRIG fik samme menu som de øvrige gæster ved div. sammenkomster/fester - ALDRIG var der f.eks. dessert til ham og ALTID var hans tallerken fyldt med div. som han måtte lægge pænt på kanten af den, fordi det var sukkerholdige madvarer. Mange tænker ikke på at f.eks. rødkål indeholder sukker - eller asier - waldorffsalat osv osv. Fordi 'jamen der er jo kun en smule sukker i, det går nok'...
Ja - det går fint 'lige nu' - der kommer ingen umiddelbar reaktion hvis diabetikeren spiser alm. sukker, problemet opstår senere i livet hvor disse menuer 'med kun en lille smule sukker' er blevet serveret flere gange med dårlig regulering til følge. Så kan følgesygdommene vælte frem
Følgesygdommene kan være barske og man vil gøre meget for at undgå dem.
Jeg kunne ikke holde ud at han altid skulle 'skille sig ud' når vi spiste ude - det var dælme synd (for ALLE, værten blev jo osse ked, når vedkommende opdagede at en af gæsterne var blevet 'peget på').
Jeg havde, i flere omgange, været opereret på ortopædisk kirurgiske afdelinger og havde hér mødt mange diabetikere med senfølger efter deres sygdom, jeg vidste hvor vigtigt det er at være velreguleret og besluttede mig for at det skulle være løgn hos os.

Siden har jeg så bare 'kørt på' - forsøgt mig frem og har jeg været i tvivl, har jeg kontaktet eksperterne på Diabetes Hospitalet.

Min konklussion er at man kan lave alt uden sukker, med undtagelse af ganske få ting, f.eks. kan jeg ikke finde ud af at erstatte flourmelis med sødestof og heller ikke farin, og hyldebærsaft og havregrød smager afskyeligt med sødestof (efter min mening altså ).

Men resten, dér hvor jeg er nået til, kan lade sig gøre. Det er endda muligt, på apoteket og nu også andre steder, at købe noget der hedder Perfect Fit som BÅDE erstatter sukkeret PLUS halvdelen af fedtstoffet i en bageopskrift - efter min mening et vidundermiddel - dyrt som ind i h...... MEN så skal man huske på at den kage man bager er meget mere drøj end en alm. kage (hvir man altså kan lade diabetikeren have den i fred) - idet han jo alligevel ikke må spise løs af herlighederne, fordi melet stadig er kulhydrater som skal indregnes i den daglige ration.

Men Susanne - når du gør dig sidde anstrengelse for at kave en god middag for dine venner med diabetes, så skal du afgjort også have den hjælp du ønsker! ALT for mange er tilbageholdende med at spørge - så hellere lade være med at invitere til mad men 'bare' nøjes med at invitere til kaffe med ostemadder, for det ved man at diabetikeren plejer at spise (nogle diabetikere får røde knopper for øjnene når de ser en ostemad.

Derfor til andre som måske læser med og har en diabetiker i familien: Spørg spørg spørg - det er slet ikke så svært at lave god mad uden sukker som nogle tror og tro ikke at diabetikeren bliver sur/fornærmet/gal eller noget når man spørger - tværtom!
Det bedste er nu engang at spørge diabetikeren selv, for som diabetiker er man jo selvbehandler og kender sig sygdom og sine reaktioner ud og ind.

Shit, jeg kan IKKE finde ud af at skrive kort (jo - julekort, dem er jeg go' til).

Slut for denne gang - men bare skriv i løbet af i morgen Susanne, jeg kigger ind engang imellem.

Hmm..du kan forresten godt lave dine brunekartofler på forhånd - så har du jo chance for en OMer, hvis du f.eks. kommer til at søde dem for meget Hvis du laver dem på forhånd, så sætter du dem i køleskabet, tildækket og når de skal varmes op, skal du komme lidt margarine plus en lillebitte smule vand på panden, så vil de blive fine

Stopper grammofonen og ER gået ...



Kommentar
Fra : acilia


Dato : 07-04-06 08:27

Kære Dorthe
Så har jeg allerede et par tillægsspørgsmål..
Igår i brugsen så jeg en masse forskelligt slags sødemiddel - bla.a. sådan en lillebitte een til at komme en dråbe i sin kaffe - den var helt vildt dyr. Samme type sødestof (flydende) fandtes også i en større flaske. Nu kan jeg seføli ikke huske mærket - det var et bestemt mærke. Nå men den lillebitte kostede det dobbelte af den store og ja, jeg blev forvirret om det overhovedet var anderledes (bedre?). Hvilket sødemiddel bruger du?
Den anden ting er når nu jeg laver sovs - kan jeg så ikke bruge lidt af det flydende fedtstof fra skyen til at lave den opbagte sovs med eller?
Noglegange plejer jeg faktisk at hælde lidt af rødkålsvandet i sovsen - det giver en god smag syns jeg - det kan jeg da prøve her også - bare for at kompencerer for den manglende fedtstof fra skyen (måske en idé til andre?). Og jeg køber seføli den sukkerfri fra brugsen..

Har du nogensinde tænkt på at skrive en kogebog om dine erfaringer? Det ville være en helt genial idé hvis du spørg mig..

Nu skal du vel ikke betale point for at se det her vel?
KH
Susanne

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 07-04-06 10:16

dorte skal ikke betale point for at se det - det skal dem der har købt spørgsmålet ikke

ps.. synes også det er en god ide med at skrive om det

Kommentar
Fra : acilia


Dato : 10-04-06 12:27

Kære Dorthe
Jamen så siger jeg jo bare så mange tak..
Det blev en perfekt middag og mine venner blev så glade - bla.a. over rødkåls tippet - den kendte de ikke og det smagte bare så godt.
Så TUSIND TAK igen - jeg vender sikkert frygteligt tilbage næste gang jeg skal lave middag..

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 11-04-06 23:27

Hej igen Susanne.

UNDSKYLD jeg aldrig vendte tilbage, der gik totalt kuk i mailen og jeg har først fået mails fra kandu i dag - til gengæld har jeg fået MANGE

Måske for sent men jeg vil alligevel svare på dine spørgsmål, så kan du måske bruge dem en anden gang

TILLYKKE med din vellykkede middag, alle tiders at have tilfredse gæster!

Sødemiddel:

Jeg er først, for et par år siden, begyndt at bruge det flydende sødemiddel - flovt men sandt. Jeg var mest tryg ved at bruge det jeg plejede og 'turde' (læs: GAD) ikke begynde at lære nye doseringer at kende...MEN jeg fik øjnene op for det flydende sødemiddels fortrin.
Hvis man f.eks. skal lave agurkesalat så skal man jo først opløse et antal sødetabletter i varmt vand og være helt sikker på at de nu osse ER helt opløst - som skrevet før - en halvt opløst sødetablet er IKKE sjov at gnaske på, det smager FÆLT. Først efter dette, kan man gå i gang med selve agurkesalaten - med det flydende sødestof kan man bare bruge det direkte i blandingen af eddike/vand - nemt.

Ligeledes drypper jeg altid en ganske lille smule flydende i sovser, det giver en sovs det lille ekstra 'pift' som kan gøre den lækker.
Jeg er ikke 'udlært' i flydende sødemiddel endnu - men det bliver jeg nok på et tidspunkt

M.h.t sødemidlerne fra Brugsen:

Den lille dyre flaske har jeg købt - men men men...lad den stå på hylden, den er ikke et hak bedre end så meget andet! Dét den er neregnet til er jo den dråbe i kaffe/te - og hvorfor ikke bare have sødetabletterne i huset til dét osse? jaja - man skal måske bruge et par stykker - og hvad så? Når jeg selv drikker te f.eks. (jeg er kaffedrikker og nyder kun te engang imellem) så napper jeg skam 5 - 6 sødetabletter i en kop igen..hvad så?

Måske nogen synes der er en bismag ved sødemidler? Det er der kun med ét sødemiddel (MIN mening) - nemlig det der er baseret på Saccarin - det er et stof jeg undgår jeg nægter at lave mad med bismag

De sødemidler jeg køber i Brugsen er:

Flydende 'SØD' - 250 ml./ca. 45 kr.
Sødetabletter 'SØD' 2000 stk./ca. 35 kr.
Strø sødemiddel 90 gr./ca.43 kr.
De store glas strø sødemiddel - som jeg ikke husker kvantum/pris på.

- med dette 'sortiment' mener jeg at være velassorteret

Strø sødemidlet i de mindste strødåser bruger vi til at komme ovenpå morgenmadsprodukter og strø sødemidlet i de store glas bruger jeg f.eks. når jeg bager. Hvis jeg f.eks. bager en chokoladekage hvor jeg først skal røre æg og 'sukker' og derefter skal piske andre ingredienser i, så laver jeg lidt om på det og rører først sødemidlet sammen med en af de andre TØRRE ingredienser - måske lidt af melet eller måske lidt af den kakao der skal i - derefter pisker jeg det sammen med æggene og det andet.

Sødetabletterne kan bruges til alt - opløste eller ikke opløste, det er det bedste at have i huset hvis man kun skal bruge sødemiddel engang imellem! (som hos dig, når du skal lave lidt godt til dine venner her). Smag dig frem - start med en smule og fortsæt med lidt mere - hellere for lidt end for meget sødemiddel

De store glas med sødemiddel fåes i mærket 'CANDEREL' - det er alle tiders og fuldt på højde med 'SØD'! Ved tvivl så læs på mærkaten og efter min mening er det ok når blot det ikke indeholder Saccarin.

Din sovs blev sikkert god - men jeg vil alligevel lige svare på dit spørgsmål: Selvfølgelig kan du bruge lidt af det flydende fedt fra stegen - men ikke for meget! Husk på at det godt nok er flydende men det stivner jo når det bliver koldt - og så ved vi vist alle at det ikke er så godt..for nogen af os

MEN - hvorfor lave en opbagt sovs? lad være med det! Det er årevis siden jeg har lavet en opbagt sovs (tag ikke fejl - jeg ELSKEDE opbagt sovs før ) - men (og dette er IKKE for at spille KarlSmart eller lyde klog eller sådan noget (hvis du kendte mig ville du vide at sådan noget slet ikke foregår på min planet ) - det er blot for at fortælle hvordan jeg gør...

Når jeg sætter stegen i ovnen hælder jeg godt med vand ved, jeg ved ikke hvor meget for hanen løber bare ned i bradepanden - men måske 2 - 2½ liter. Når stegen så er halvvejs igennem, tager jeg hele bradepanden ud, grifler stegen over på et fad og hælder al væden gennem en sigte ned i en gryde - hælder nyt vand ved stegen, denne gang knapt så meget og putter den ind igen.

Væden i gryden er jo en blanding af vand/fedt. Jeg hælder et par dråber kulør i gryden og bruger piskeriset et sekund - nu vil du se at det øverste lag er gennesigtigt mens det nederste lag er sort af kuløren. Det øverste gennemsigtige lag er fedtet som du fjerner det meste af (ikke det hele!) med en ske el.lignende. Hæld fedtet over i en skål, smid det ikke væk.

Så kommer det - nu sætter du gryden med væden over ilden/kogepladen og får det i kog - når det koger så jævner du det med det fantastiske 'sovsejævner' man kan købe - du skal piske som en gal imens til jævningspulveret er opløst og derefter lade det lidt i fred så du kan mærke konsistensen. Du kan få en meget meget fin flæskestegssovs ud af denne metode og næsten helt 'legalt'.
Undervejs skal du selvfølgelig smage til med salt og peber OG hvis du synes der mangler lidt smag, så bruger du lidt af det fedt du har fjernet og som står og venter i skålen. Man skal passe på med garantier men jeg tør NÆSTEN garantere at du bliver vild med denne sovs - og så er den endda 'tilladt'. 'Sovsejævner' er basseret på kartoffelstivelse og det er meget bedre end det margarine vi ellers bruger til opbagte sovse.
Sovsejævner er dyrt i Brugsen men i Netto og Aldi har de det en gang imellem til en flad 10er - så køber jeg et lager

Det var dét

Med hensyn til at skrive en bog med mine erfaringer? Næh det gider jeg ikke for det der virker for mig er jo ikke garanteret det rigtige for andre - det er blot egne erfaringer og tro mig - der skal nok være en eller anden der ryster på hovedet af det jeg skriver.

Jeg kan give dig et eksempel på hvorfor jeg aldrig vil skrive en bog om det: Vi har jo diabetesbladet her, det er fuld af opskrifter, den ene mere spændende end den anden - men altid skal man regne det ind i den daglige ration.
Dette er for mange år siden - jeg blev så ked af at læse at HVER eneste gang en opskrift sluttede, så stod der at det skulle indregnes sådan og sådan i den daglige ration af dit og dat. jeg havde 'opfundet' en blomkålssuppe som vi var fuldstændig tossede efter her i vores familie - lind og dejlig og utrolig lækker - jeg fik ordre på at sende opskriften ind til bladet - af min husbonde - opskriften var så enkel at det åbenbart var for meget for dem Se her:

Gør et flot blomkålshovede rent
Skær nogle bittesmå fine buketter af hoveder til senere brug i rå tilstand
Kog blomkålen helt mør og hæld vandet fra - over i en skål.
Kom den kogte blomkål i en blender og blend det, hæld blomkålsvand ved indtil det har en blød og dejlig konsistens.

Hæld hele herligheden i en gryde og tilpas evt. konsistensen med vandet.
Smag til med salt og hvid peber.
Varm det op og hæld det i dybe tallerkener / små skåle.

Drop de små rå blomkålsbuketter i.
Giv det evt. et drys finthakket persille til pynt.

Mums!

Denne suppe kan diabetikere spise uden at skulle tage hensyn til noget som helst!!

Det svar jeg fik fra bladets diætisk var ca.

Kære Dorthe.
Tak for dit opskrift, vi vil måske bruge den ved lejlighed.
Mvh..

Sådan

Men skidtpyt, vi spiser stadig suppen med jævne mellemrun og jeg laver forresten porresuppe på samme måde (husk de flotte RÅ porreringe til pynten). Og husk at disse supper kan nydes uden at skulle indregnes i daglig ration. Hvis man serverer flute el.lignende til supperne så skal brødet selvfølgelig indregnes - men brødet behøver man heller ikke - bare der er suppe nok

Pyha - det blev endnu en laaang smøre Susanne - men du vender bare tilbage hvis jeg kan hjælpe dig med et eller andet

Rigtig god påske!

Kh Dorthe - som stadig efterlyser en der kan lære mig at fatte mig i korthed

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 11-04-06 23:30

PS - sødemidlerne er meget meget billigere i Tyskland

Og mere PS - i Tyskland er der MEGET større udvalg i sukkerfri varer MEN MEN MEN - de vælter sig i sødemidler som hedder fructose, Saccarose osv - dette er sødemidler der IKKE er egnede ved diabetes idet det er frugtsukker - så man skal læse omhyggeligt hvis man handler sukkerfrit i Tyskland.

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 11-04-06 23:39

Nå ja - en tredie gang PS så da

Jeg glemte at skrive at min lille opskrift på suppe selvfølgelig aldrig har været i bladet - mon den er FOR enkel?

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste