Antigenet (virus, enzymer o.a.) har man jo i en specifik målelig opløsning som man kan fortynde til helt præcise opløsninger.
Antistoffet henter du fra blodet, og det er knyttet til blodserum.
ELISA testen foregår i en plastplade med en masse ens huller. I hvert hul kommer man en tynd opløsning af antigenet. Efter en nøje planlagt tid hældes antigen-opløsningen ud og hullerne spules på en nøje forudbestemt måde. En ganske lille smule af antigenet har nu bundet sig til bunden af hullerne.
Derefter tager man opløsninger af de sera, som man ønsker at teste. Og det kunne jo være sera fra mange forskellige mennesker.
Igen efter nøje planlagt mønster hælder man opløsningerne i de mange huller i pladen. Og efter en forudbestemt tid hælder man disse opløsninger ud af hullerne. Og igen bliver hullerne skyllet grundigt med en speciel opløsning uden serum i.
Og nu har man så en plade med antigen i alle hullerne ---OG med humant serum i NOGLE af hullerne. Nemlig i de huller hvor der er kommet serum med antistof. De huller, hvor der er kommet rent serum uden antistof, de er blevet skyllet fri for serum igen, -så de indeholder derfor igen kun antigen.
Men man kan jo ikke se forskel på hullerne med det blotte øje.
Og derfor tager man endnu opløsning med antistoffer. Denne gang en opløsning med antistoffer imod den humane serum, som vi jo forventer måske er i nogle af hullerne.
Det nye antistof er samtidig koblet til et specielt enzym.
Den nye opløsning bliver altså hældt i hullerne, står et bestemt antal minutter og hældes ud igen. Og så skylles alle hullerne i pladen IGEN et bestemt antal gange.
Og nu har vi så en plade hvor alle hullerne indeholder det oprindelige antigen, og nogle af hullerne indeholder også serum med antistof, og de samme huller indeholder nu det nye antistof imod humant serum PLUS enzym. Og dette enzym har så den evne, at det kan få en ANDEN opløsning til at skifte farve.
Så man kommer endnu en opløsning i alle hullerne. Tit er det en klar opløsning. Men ved kontakten med enzymet farves væsken mere eller mindre kraftigt, -alt efter, hvor meget enzym, der er i det enkelte hul.
Så Nu står vi med en plade med huller i. I hullerne er der væske, som har farve efter hvor meget enzym der er. Og enzymmængden er afhængig af, hvor meget humant serum-antistof, der er i hullet. Og serum-antistof-mængden er afhængig af, hvor meget humant serum, der er i hullet.
Og mængden af humant serum er afhængig af, hvor meget antistof der er i serummet, -vel og mærke antistof imod det oprindelige antigen, som vi startede med at plante i bunden af hullet.
Som du kan se, så er det en forfærdelig masse skylleri af en forfærdelig masse huller, og samtidig er testen extremt følsom og skal udføres med meget stor omhu, som regel under kontrollerede ydre omstændigheder, f.eks. stinkskab el. lign. En minimal forurening kan give falsk positivt resultat.
Men hvor sikker testen er afhænger også af, hvad det er, der testes for...
Det her var en FORENKLET gennemgang af en ELISA-test.....
Håber, du forstod min lange smøre......