/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Samliv / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
 
Top 10 brugere
Samliv
#NavnPoint
dova 1686
Nordsted1 1665
miritdk 1121
Birgitta 720
ans 540
rene2897 510
mulberry 475
vaxen 458
granner01 375
10  Trille7 350
Diskussion på en "sund" måde??
Fra : SandraFalk
Vist : 779 gange
100 point
Dato : 02-03-06 10:58

Min kæreste og jeg har et problem, vi bliver nødt til at gøre noget ved, men hvordan?
Vi er begge i psykologbehandling, men vil gerne have lidt hjælp herinde fra også..
Min kæreste han er konfliktsky(han har altid været vant til at omgås sandheden, for at undgå konflikter, og det er både med forældre, venner og kærester).
Det har resulteret i at jeg har mistro og manglende tillid til ham.
Vi er meget glade for hinanden, men ved også at vi ikke kan og bør undgå konfliktsituationer og at få renset luften engang imellem..
Grunden til at det måske er temmelig svært i vores situation er:
For nogle mdr. siden, holdt han noget fra mig, fordi han var bange for min reaktion hvis jeg vidste det. Han var bange for at jeg ville gå fra ham, hvis jeg vidste det..
Det resulterede i at en dag, fandt jeg tilfældigt ud af det, og jeg spurgte ind til det, ville høre sandheden..
Han tryglede mig om at stole på ham, at han ikke løj overfor mig, men jeg vidste at han løj..
Til sidst kunne han ikke komme udenom løgnen og tilstod...
Og jeg blev selvfølgelig ked af det, mest fordi han græd og sagde at han ikke løj, og det havde han så gjort alligevel.. Vi gik fra hinanden i et par dage for at tænke tingene igennem.
Han var blevet meget forskrækket over min reaktion, og jeg var bange for at aldrig ville kunne have tillid til ham igen..
Vi fandt sammen og startede til psykolog begge to, hver for sig..
Jeg er begyndt at få fuldt tillid til ham igen, fordi jeg VIL tro på, at han nu har fået forståelse for at løgn ikke er vejen frem, men han er meget bange for at sige sin mening om noget som helst, fordi han er bange for at der vil komme en konfliktsituation, han ikke kan håndtere, og at det resulterer i at vi går fra hinanden.
Hvordan kan det blive lettere for ham at sige sandheden, uden at være dødsensangst for en evt. konfliktsituation? Jeg kan jo heller ikke leve lykkeligt, hvis jeg er bange for han som før, omgås sandheden, fordi han er bange for hvad jeg vil sige.. Jeg synes det er en dum ond cirkel.. Hvad gør vi?

 
 
 
Accepteret svar
Fra : vaxen

Modtaget 110 point
Dato : 02-03-06 11:36

At have tillid til et menneske er ikke en beslutning, man tager. Og tillid er ikke noget, man får, tillid er noget, man gør sig fortjent til.

Du skal ikke forlange af dig selv, at have fuld tillid til et menneske, som endnu ikke, har bevist, at han fortjener din tillid. Og den er altså dyr, sådan en.

Det, din kæreste skal vide er, at du elsker ham selvom du ikke har tillid til ham. Han skal vide, at du ønsker at opnå den tillid, men det er ham, der skal arbejde for den, ved at bevise, at han taler sandt HVER gang.

Til gengæld skal du sørge for at vise ham, at konflikter ikke er farlige. At en konflikt ikke behøves at have alvorlige konsekvenser, så længe man er ærlig både overfor sig selv og hinanden. Desuden skal I øve jer i at have konflikter.
Fordi man er uenig behøves man ikke at skændes så det gjalder. Det siges, at det er nødvendigt for at rense ud, men det er jeg helt uenig i. Når man renser ud, gives der plads til, at begge parter kan komme til orde - også manden - og der skal gives respekt til den andens holdning. Man skal ikke forsøge at overbevise den anden om sin egen holdning, blot lytte og forsøge at forstå, hvor modparten kommer fra. Sætte sig i vedkommendes sted.
Samtidig skal man respektere sig selv og egne grænser og forvente, at det samme bliver gjort fra modparten.
Og så skal man sørge for at holde sig til sagen og ikke personerne. Lad være med at diskutere hinandens karaktertræk under en konflikt. Søg ikke at få magt eller overtag i en diskussion, men giv plads til begge parter.
Lad være med at kritisere hinanden og lad være med at være sur, når diskussionen er overstået.

Helt generelt er det en god ting at undgå at bære nag. Hvis du er blivet knotten over et eller andet, sig det, så han ved det, men lad det fare herefter. Det kræver lidt overvindelse, for vreden er egentlig rar at holde fast i. Men tving dig selv til, at lade vreden fordufte, og snak herefter helt almindeligt igen. På den måde bliver konflikter lovlige og uden kæmpe konsekvenser. Begge får sagt, hvad de har på hjertet uden at blive pillet ned.

Vaxen


Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 02-03-06 11:55

Et godt råd KUNNE være at i ser en terapeut sammen og ikke bare en psykolog hver for sig, fordelen ved en psykolog er, at man får bearbejdet en masse ting sammen, og fordelen ved en par terapeut er at man finder frem til et sæt fælles regler.

Den absolut dygtigste par terapeut i Danmark hedder Lotte la Cour, hun bor i København (Islands Brygge), men du skriver jo ikke hvor i landet i bor

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 02-03-06 13:38

Jeg synes, at du skal koncentrere dig om din psykologbehandling. Og glæde dig over, at HAN har søgt hjælp til de problemer, HAN har.

Det kan være ovenud svært, -ja næsten umuligt at få et godt parforhold hvis den ene part har psykiske problemer, der kræver særlige hensyn. Og det bliver bestemt ikke lettere hvis BEGGE parter har individuelle problemer.

---Hvis I skal fortsætte med at komme sammen i denne periode, hvor I begge har brug for psykolog, så tror jeg, at I skal prøve på at holde jeres forhold på et lidt "lettere" plan. I skal ikke gå ind i de dybe diskussioner om meninger og løgn og sandhed. Lav nogle lettere ting sammen, som ikke kræver så meget analyseren.. Måske vil det ligefrem være sundt for jeres forhold..

Kommentar
Fra : dova


Dato : 02-03-06 13:53

Citat
Min kæreste han er konfliktsky(han har altid været vant til at omgås sandheden, for at undgå konflikter, og det er både med forældre, venner og kærester).
Det har resulteret i at jeg har mistro og manglende tillid til ham




Citat
Han tryglede mig om at stole på ham, at han ikke løj overfor mig, men jeg vidste at han løj..
Til sidst kunne han ikke komme udenom løgnen og tilstod...
Og jeg blev selvfølgelig ked af det, mest fordi han græd og sagde at han ikke løj, og det havde han så gjort alligevel



Hårdt og brutalt:

Mænd der på den måde lyver, omgås sandheden, de græder ikke fodi de har "været konfliktsky" og ikke turdet sige sandheden og derfor har dårlig samvittighed.

DE GRÆDER OVER AT VÆRE BLEVET AFSLØRET


Og

Citat
Han tryglede mig om at stole på ham selv om jeg vidste han løj


Ja, og ved du hvorfor????

Fordi, at hver gang du tilgiver, stoler på ham o.s.v. så tænker han "PYHA, det gik sgu fint denne gang også, jeg har hende i min hule hånd, og kan gøre lige hvad der passer mig".


Og for hver gang han laver det nummer, så tilgiver du ham, fordi du elsker ham, og for hver gang vil der blive noget siddende inde i dig der nager, fordi du inderst inde godt ved, at han godt og grundigt "tager R.... på dig" og kan slippe afsted med det.

det kan du faktisk miste din egen selvrespekt og selvtillid ved, på længere sigt, hvornår kommer lidt an på, hvor stor din tolerance er for hvor meget du vil lade dig byde.


Citat
Han var bange for at jeg ville gå fra ham, hvis jeg vidste det


Ja, men han holder alligevel ikke nok af dig, til at han lader være med at skabe de situationer der gør, at du måske kunne finde på det.................eller også er det fordi han ved, at han kan gøre som han har lyst, men selvfølgelig mest bekvemt hvis det ikke opdages.

Mit råd:

Kort og kontant:
Drop ham, mens du endnu har din selvrespekt i behold, det fører ikke til noget at bygge sin fremtid på en fyr du ikke føler du kan stole 100 % på.


mvh dova


Kommentar
Fra : viviborgen


Dato : 02-03-06 14:13

Jeg giver dova 100% ret i beskrivelsen af din kærestes motiver.

Beklager, men jeg har en fornemmelse af, at det godt kunne handle om alkohol også. Din beskrivelse lyder i mine øren, som beskrivelsen af en kvartalsdrankers adværd.

Det er meget muligt, at jeg tager fejl.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 02-03-06 14:20

Du milde moster... Det er sgu skrappe damer, der huserer herinde...

Roooolig nu

Vaxen

Kommentar
Fra : ampere


Dato : 02-03-06 14:41

Det lyder for mig, som om ingen af Jer har tillid til hinanden. Hvorfor er din mand bange for at fortælle dig noget? Hvorfor skulle du smutte hvis du vidste besked? Hvis han holder ting hemmeligt der har så væsentlig indflydelse på dit valg af om du vil fortsætte forholdet, er det vel netop en god grund til at holde dig orienteret. Hvis der eksempelvis er tale om utroskab, er det vel ikke ham der skal træffe valget for dig - hun ved intet, ergo smutter hun ikke! Han er nødt til at åbne sig op, og lade dig træffe de beslutninger der giver dig det bedste liv. Som det er nu, har du jo reelt ingen indflydelse på dit eget liv.

I kan ikke bearbejde problemer i fællesskab, får i begge kender til dem.

Hvis du er typen der bitcher pga. de mindste ting, er du nødt til at se lidt indad. Find ud af hvad der giver dit liv mening - vælg dine diskussioner med omhug - verden bryder ikke sammen fordi der ligger en sok, toiletbrædtet er slået op, der ikke er støvet af et par dage mv. Sluk fjernsynet når I spiser og tal sammen om dagen der er gået.

Mvh. ampere

Kommentar
Fra : aasenissum


Dato : 02-03-06 19:18

da jeg så vaxens indlæg: ja det er den rigtige måde at gribe den an på.
da jeg så dovas indlæg: ja, det er den rigtige måde......
altså kan det være, at en sjat af dit og en sjat af dat er det rigtige.
men sandra, det er rigtigt, at det er godt at høre de forskelliges meninger, især fordi det er en uhyggelig situation, som synes uløselig.
i al fald for mig selv som kender problemstillingen på egen krop, desværre. hvis tilliden først har lidt et alvorligt knæk, er det nærmest kropumuligt at kæmpe sig frem til en brugbar løsning. der vil altid sidde en rest mistro i baghovedet: er det nu sandt?
sådan er det for mig, men du er måske heldigere.


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 02-03-06 20:30

Det er godt, at I begge to er under psykologbehandling... Vent med at afgøre, om det skal være jer to "forever" til I er nået længere i behandlingen..

Koncentrer dig om dit familieliv... Har du ikke en datter?
Der er andet, der har højere prioritet end du og ham.

Godkendelse af svar
Fra : SandraFalk


Dato : 21-03-06 18:20

Tak for svaret vaxen.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
 
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste