|
| Meget krænkende SMS Fra : scrubber | Vist : 1519 gange 200 point Dato : 15-02-06 22:58 |
|
For et par dage siden anmeldte jeg en Nabo som bruger den villavej jeg bor på som "racerbane" og det gør det ikke bedre at der på vejen bor 20 børn på under 10 år. Jeg prøvede først at tale med ham, men blev svinet til på det groveste. Derefter ringede jeg til politiet og bad dem at tage en snak med manden.
24 timer efter at jeg gjorde det fik jeg en SMS fra en anonym person som skriver : Dine kone xxxxx er dig utro.
Dog var vedkommende knap så snedig. Jeg kunne se nummeret, men da jeg ringede til oplysningen viste det sig at det var et hemmeligt nummer. Dog kunne de hos TDC sige mig at jeg med politiets hjælp evt vil kunne få navn og adresse på nummeret.
Hvilke muligheder har jeg hvis jeg får navn og adresse på den person som har sendt denne SMS. Min kone blev meget ked af det da hun læste den. Jeg tror personligt det er den person som jeg meldte til politiet.
Er der tale om injurier, hvis personen ikke kan bevise at min kone har været mig utro ?
med venlig hilsen
scrubber
| |
| Kommentar Fra : alimak |
Dato : 15-02-06 23:16 |
|
Det er altid en chanse at tage når man anmelder nogen, og ikke passer sine egene sager.Du er heldig som kun fik en sms, og at det ikke kom en 4-5 idioter der ville smadre dig, eller at det bliver gjort hærværk på din bil.Hvis jeg var dig så ville jeg ikke gjort noget mere,Så bliver det måske glæmt af din nabo.
alimak
| |
|
jeg ville ignorere sådan noget..hvis du gør et stort nummer ud af det, har vedkommende jo netop fået det ud af det som han/hun ønskede.
Jeg tror altså ikke at politiet har resurcer til at tage sig af sådanne ting, som jo i deres øjne er lidt af en bagatel..
Min lillebror kom engang med en rigtig god idé...(du skal naturligvis ikke bruge den )
Du står parat med en gammel barnevogn eller cykel når de her bøller kommer forbi..og så skubber du vognen eller cyklen ud foran bilen når han kommer drønende..
Jeg har aldrig selv brugt den, men tanken om at gøre det har været der..gudskelov løste problemet sig efter at knægtene blev ældre..
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 15-02-06 23:21 |
|
Pyt. Du ved hvem det er fra. Og du ved, at det er løgn. Drop det. Det er ikke umagen værd at gøre mere ud af...
Selvfølgelig smadrer den idiot dig ikke.
Men hvis du gør mere ud af det, så viser du ham jo bare, at det er lykkedes ham at genere dig.
Den tilfredsstillelse skal du da ikke give ham.
Der er alligevel grænser for, hvor meget "straf" han vil få for en sms..
| |
|
ja ok..du fik sagt det lidt mere bramfrit Birgitta *LOL*
| |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 15-02-06 23:27 |
|
Politiet har ikke resourcer til sådanne småting og det er ikke en retssag værd.
Småting skal ses relativt og er ikke en nedvurdering af krænkelsen.
Det vigtige for dig og andre ordentlige beboere må være, at få sikret børnene og med de frihedsbegreber der håndhæves må man påregne den slags chikaner.
Vis din kone at du stoler på hende og ignorer studen.
| |
|
Gem den sms hvis der bliver mere ud af det....for så tror jeg politiet vil tage affære, men eller glem det begge to indtil der evt. kommer mere...
held og lykke
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 15-02-06 23:44 |
|
scrubber
Der er noget, der ikke passer. Hvis du kunne "se" nummeret, så er det jo ikke hemmeligt.
Hvad er det du vil finde ud af?
Er det om den person, som du anmeldte til politiet, du vil vide mere om, så kontakter du politiet om fortæller om den sms, du har fået. Politiet vil så undersøge sagen, hvis der er optaget rapport.
Hvis du vil finde ud af om din kone er dig utro, så må du enten følge efter hende døgnet rundt eller hyre en detektiv. Hvis du tror på hende, så gør du intet.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 16-02-06 00:03 |
|
Der skal en dommerkendelse til, før teleselskabet udleverer den slags oplysninger.
Men et tip til hvordan du finder afsenderen.
Ring til nummeret fra en fastnettelefon, men inden du gør det, så tryk *31* efterfulgt af nummeret...så kan vedkommende nemlig ikke se hvem der ringer op, men præsenterer sig muligvis ved navn, og så ved du hvem det er
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : scrubber |
Dato : 16-02-06 00:30 |
|
Hej igen !!
Allerførst så har jeg vist min kone SMS'en, og jeg stoler på hende.
Men den person som det drejer sig om, har jeg faktisk haft meget at gøre med for et par år siden, Vi har børn på samme alder. som for et par år siden legede med hinanden hver dag og var uadskillige. Så havde jeg en konflikt med manden, en meget lille men den var for ham så "voldsom" at børnene skulle inddrages i den. Hans børn har fået at vide, at de ikke må lege med min dreng selv om de går i samme klasse, de må ikke spise ned ved og så vidre.(I skolen er de dog uadskillige) Men når manden en gang imellem ikke er hjemme om lørdagen (læser til lærer) så sniger drengene sig ned til os, og de leger som i "gamel dage". Ved en af de dage gav min dreng en af de andre drenge et lille stykke legetøj som han tog med hjem. Men efter at faren kom hjem så gik de 10 min, så kom der en grædende dreng ned og fortalte at han ikke måtte beholde legetøjet. Ja han havde ikke engang formaet til selv, at komme ned at sige det selv.
Manden har en padagogisk uddannelse så man forstår slet ikke at han trækker børn med ind i en voksen konflikt. Mine børn må meget gerne lege med hans børn, selv om jeg ikke bryder mig om manden mere.
Men men men manden læser til lærer nu da han har et meget stort behov for altid at være hvor hans børn er, så derfor prøver han nu at blive lærer det sted hvor hans og mine børn går i skole. Og er der nogen af Jer der kan forestille sig hvordan det vil gå mine børn hvis han bliver lærer på deres skole Og det gør det vist ikke bedre at det drejer sig om en friskole.
Derfor kom denne SMS måske som en lille gave fra oven, hvis jeg ønsker at vise omverden hvem denne mand i virkeligheden er. Derfor ønsker jeg at gå så langt med denne SMS som muligt.
Min kone kunne både grine af den, men var også chocket over hvor skruppelløs denne mand egentlig er.
Håber at det sætter min spørgsmål i et andet lys !1
mvh
scrubber
| |
| Kommentar Fra : scrubber |
Dato : 16-02-06 00:39 |
|
ALIMAK !! Skal man altid lade være med at anmelde noegn bare fordi man er bange !!
BIRGITTA !! det kan godt være at han har generet mig men han har vel også blotte sig selv !!
ANS !! Jeg ved det ikke jeg kan se nummeret men hvis jeg søger nummeret på oplysningen får jeg intet. De mener at det er et taletidsnummer fra TDC.
Dog var der en anden fra TDC der sagde at hvis jeg gik vidre med det ville jeg finden manden der passede til numeret !!
DOVA ! Det har jeg prøvet får kun en telefon svarer som kommer med en standard meddelse
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 16-02-06 00:50 |
|
Hvis du har anmeldt ham til politiet, så kontakter du igen politiet og forklarer dem om den sms, som du har fået.
Hvis politiet ikke vil gå videre med sagen, så har du ikke de store muligheder for at finde den pågældende.
| |
| Kommentar Fra : Trine08 |
Dato : 16-02-06 01:17 |
|
Når du ringer til ham, ringer du så selv fra hemmeligt nummer ?
Hvis ikke, så er det jo klart at han ikke tager telefonen.
| |
| Kommentar Fra : vil.du |
Dato : 16-02-06 01:34 |
|
Hej scrubber.
Din mere uddybende forklaring som du kom med her til sidst, sætter jo tingene i et lidt andet lys.
Aller først - jeg er næsten sikker på at du INTET har at frygte, selvom denne ubehøvlede person skulle blive lærer på dine og hans' børns skole, det ville få enorme konsekvenser for ham i hans stilling. At 'jagte' dine børn eller på anden vis være 'ude efter dem' ville være så inkompetent og uprofessionelt at ledelsen på skolen, ved det mindste pip fra dig eller din kone, vil skride ind - om dette tvivler jeg ikke. Hvis han bliver ansat dér, så hold et vågent øje - selvfølgelig uden at den omvendte situation bliver aktuel.
Den slags mennesker som denne fyr, findes der desværre mange af. At bruge Jeres vej som 'racerbane' er utrolig dumt og fyren har endda også selv børn, hans ageren dér beviser at han næppe kan have så meget fyld mellem ørerne at han overhovedet vil kunne gennemføre sit studie.
Når alt dette er sagt, så er nabostrid noget rigtig rigtig kedeligt noget! Det kan vi sikkert hurtigt blive enige om, det kan forfølge Jer i mange år frem og kan sagtens 'forplante' sig til Jeres børn, selvom de er perlevenner nu.
DERFOR synes jeg faktisk at du skal være 'den store' - køb en stang wienerbrød og lav en kande kaffe og få hentet naboerne ind til en god snak om tingenes tilstand og løsninger på problemerne. Få det hele snakket godt igennem og gør det med et positivt og åbent sind.
Du taber IKKE ansigt ved at tage dette initiativ, tværtimod! Hvis du kan gøre dette, vil du, i manges øjne være en 'hverdagens helt' - een der rækker en hånd frem til forsoning. Om den anden så tager imod - ja det er ikke til at vide men hvis han ikke gør...hvad har du så tabt? Intet! men så har du fået bekræftet at han ER et d... sv..
HVis ovenstående er dig meget imod og du hellere 'vil have ram på ham' jamen så er der jo ikke andet at gøre end at køre videre...fat i politiet og få sat sagen i gang. Jeg kan så frygte at der ikke rigtigt vil blive gjort noget fra politiets side, det kommer vel ikke engang ind under 'chikane' da det 'kun' er en enkelt sms du har modtaget..det andet du skriver om, kommer sikkert ind under 'nabostridigheder' og der går politiet ikke meget ind og gør noget, ikke før det udarter - sådan som man ofte læser om.
Jeg synes du skal bide i det sure æble og få lavet den kande kaffe - få ro på vejen og tilværelsen, ikke mindst for Jeres børns skyld, I bor jo alle på samme vej og det er næsten ikke til at holde ud hvis man er uvenner.
Rigtig meget held og lykke med det!
Jeg håber I finder den løsning der er rigtig, for Jer!
Venlig hilsen Dorthe.
PS. Mango >> den der 'ide' med at smide lidt gammelt jern ud foran et racende køretøj.....det forslag fik vi her hos os, vi havde fire motorcykler der racede forbi huset to gange om dagen (til og fra job). Vores vej er en smule bakket og det kunne de ikke stå for. En genbo foreslpg at vi, begge huse, gjorde som du skriver - men det er altså selvtægt og heldigvis løste problemet sig også her - de flyttede simpelthen
I øvrigt kom vores lille søn med et fantastisk forslag 'Vi kan da bare spænde tøjsnoren hen over vejen..i hovedhøjde' - UF - han spillede absolut for mange computerspil og vi fik en god snak med ham - om vold og den slags grimme ting og sager
| |
| Kommentar Fra : alimak |
Dato : 16-02-06 01:40 |
|
Citat ALIMAK !! Skal man altid lade være med at anmelde noegn bare fordi man er bange !! |
Nej, det synes jeg ikke.Men når man kun har fået en harmløs sms.så synes ikke jeg det er det værd.Det høres efter din beskrivelse af manden at han er psykopat. og de giver aldrig op.Det vil kun blive værre.
alimak
| |
| Kommentar Fra : sofus.dk |
Dato : 16-02-06 08:00 |
|
Hvad vil du anmelde.
Dine kone xxxxx er dig utro.
Kan ikke kaldes chikane.
Den holder ikke vand, tror ikke der er en advokat, der vil røre den.
Havde der stået noget racistisk eller på anden måde, trusler, kunne du køre det videre.
Men ikke den.
| |
| Kommentar Fra : arnely |
Dato : 16-02-06 09:18 |
|
Jeg kan se du får mange tvilsomme svar på dit spørgsmål.
Hvis jeg var dig og var i tvil -, ville jeg lige gå ind på den her hjemmeside http://www.ret-raad.dk/
Der kan du gratis oprette dit spørgsmål til en Advokat. Advokat svare dig tilbage uden at det koster dig noget.
Ret skal være ret
| |
|
Hvis jeg var díg, så ville jeg udenfor referat, nævne mandens opførsel over for skolelederen eller en af lærerne på skolen, og nævn også din bekymring for, at han kommer til at undervise dine børn og hvad du frygter iden henseende.
Rygtet løber på lærerværelset og den dag de får en ansøgning fra manden, så vælger de da en anden til jobbet.
| |
| Kommentar Fra : vaxen |
Dato : 16-02-06 10:58 |
|
Jeg synes faktisk ikke, at historien er så meget anderledes fra spørgsmålet til uddybningen...
Helt ærligt, så synes jeg, du skal lade det fare... Det er så inderligt ligegyldigt. At manden er en idiot er hans eget problem... Du skal kæmpe din sag om, hvordan man gebærder sig på vejen, men resten er jo bare noget fnidderfnadder, der er let at vælge fra...
Lad være med at synke med ned på det tåbelige niveau, hvor den ene hævn tager den anden.
At blande politiet ind i en sms, der ingen konsekvenser har fået for nogen, synes jeg er spild af politiets tid - der er mange ting, som jeg som borgere absolut foretrækker de bruger deres tid på... Det er i mine øjne ikke særligt vigtigt... Måske lidt æreskrænkelse?? Hæv dig op over det
At han vil lade en voksen-konflikt gå ud over sine og dine børn kan du ikke gøre noget ved - det, du kan gøre er, at være et godt eksempel for de selv samme børn ved at udvise respekt selvom manden bestemt ikke fortjener det. Hvis han har forbudt sin søn at lege hjemme hos jer, så synes jeg ærligt talt, at du ikke skulle lade dem gøre det. Ja, det er sgu synd for de unger, men det sender et meget tvetydigt voksen-budskab, der fortæller børn hvordan voksne respektløst forholder sig til konflikter.... Du behøver ikke at være grov, men bare sige til knægten, at hans far ikke bryder sig om, at han er hos jer - men at han er meget velkommen, hvis hans far giver ham lov....
At han læser til lærer og burde det ene og burde det andet er sagen uvedkommende... Hvad han gør og ønsker er heldigvis også kun hans og hans families problem...
Tjaa... sådan kan tingene jo også vendes...
Vaxen
Husk, at vejen til fred altid starter hos dig selv
| |
|
´vil.du jeg sagde jo også at han bestemt ikke skulle bruge metoden...men bare tanken hjælper altså
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 17-02-06 12:43 |
|
Har du snakket med politiet? Måske kan de fortælle dig OM det var den pågældende person, der sendte sms'en..
Men jeg ved ikke rigtig, hvad du kan bruge det til. Der er næppe nogen, der vil føre en sag om en enkelt sms. Uanset om der er tale om injurier eller ej. --Hvis DU sagsøger ham, så er det vel op til DIG at bevise, at der er tale om injurier... -hvordan du så vil BEVISE at din kone ikke har været dig utro... I bedste fald er der tale om "påstand mod påstand", og det kan du ikke dømme nogen på. Så han går fri bare på det grundlag.
Men måske er det slet ikke ham, der har sendt sms'sen, og det er da muligt, at politiet kunne afklare DET for dig. Snak med dem.
Ærlig talt, så lyder det så barnligt, at jeg har svært ved at forestille mig, at det er en voksen mand, der står bag den sms...
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 17-02-06 19:48 |
|
Det er jo TDC, der siger, at det kan afklares ved politiets hjælp.
Det er jo bare at reagere på den information.
Hvis det er nødvendigt med en anmeldelse, så er det IKKE vejen, men det KUNNE jo være, at politiet kunne sige, at det ER eller IKKE ER den mistænkte nabos nummer. Især hvis det IKKE er den pågældende nabos nummer, så kunne DET jo være godt at få at vide.. Og det ville jo ikke skade nogen.
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 17-02-06 20:52 |
|
scrubber
Du anklager en person, som du ikke kan være sikker er afsenderen af den sms.
Det er kun politiet, som kan få de oplysninger.
Hvis det er din nabo, som du har meldt til politiet, vil du måske kunne få oplyst om det er ham, hvis politiet har taget sagen alvorlig og arbejder videre med den.
Du fik den sms 24 timer efter du havde meldt ham for at bruge vejen som racerbane.
Han kan da have talt med mange, så du skal ikke være så sikker på at det netop er ham, der har sendt den sms.
| |
| Kommentar Fra : blue_iz |
Dato : 17-02-06 22:10 |
|
I bliver lige nødt til at forklare, hvordan politiet kan få lov til at indhente teleoplysninger i en sag af denne karakter?
Og hvilken paragraf mener I, afsenderen af sms'en har overtrådt? Og hvorfor skal politiet overhovedet blandes ind i denne sag (som slet ikke er en sag for politiet).
>>Britta - jeg tror ikke TDC har særlig stor indsigt i, hvornår politiet kan indhente teleoplysninger...
| |
| Kommentar Fra : blue_iz |
Dato : 17-02-06 22:35 |
|
Folk herinde ved vist ikke så meget - der bliver igen og igen skrevet noget værre vrøvl...
Men hvis du mener, der er baggrund for en dommerkendelse i denne sag, så hører jeg da gerne om, hvilke paragraffer du mener politiet skal anvende - såvel straffelov som retsplejelov.
| |
| Kommentar Fra : blue_iz |
Dato : 17-02-06 23:07 |
|
Nej, lige præcis - der er ingen overtrædelse af straffeloven og en dommerkendelse og udlevering af oplysninger om telefonnummeret er dermed udelukket.
Nu ved jeg ikke lige, hvad du mener med skærpende omstændigheder? I forhold til hvad?
Det er ikke sandsynligt, at politiet vil foretage sig noget i denne "sag". En enkelt sms med et barnligt indhold - det er vist at skyde gråspurve med kanoner at blande politiet ind i det.
| |
| Accepteret svar Fra : BjarneD | Modtaget 200 point Dato : 17-02-06 23:27 |
|
Du har åbenbart ikke læst indlæggene blue_iz.
I øvrigt kan jeg oplyse dig om, at hvis der er begrundet mistanke om, at nogen under dække af hemmeligt eller udeladt nummer bruger dette til at udøve chikane (gentagne opkaldt af ærrekrænkende eller truende karakter) vil det ikke være nødvendigt med nogen dommerkendelse for at få oplyst hvem pågældende er. Formålet kunne for eksempel være udelukkelse i forbindelse med efterforskning og da oplysningerne ikke bliver videregivet er der ingen krænkelser.
Husk at når du tuller rundt i samfundet og på en eller anden vis påkalder dig opmærksomhed vil det være ganske normal procedure at lave en KR forespørgsel på dig, helt uden dommerkendelse. Tingene er ikke så firkantede i praksis og selv om teleselskaberne formelt ikke må udlevere oplysninger så gør de det på baggrund af officielle henvendelser.
Politiet kan lave det man kalder forebyggende foranstaltning ved for eksempel, at henstille at en bestemt aktivitet indstilles under hensyn til den offentlige orden og sikkerhed eller for at forebygge at tingene udvikler sig så voldsomt at det kommer ind under Straffeloven.
Alt dette ændrer ikke ved, at det er krænkende, at sende en sådan SMS og er det på baggrund af en anmeldelse der er foretaget efter virkningsløse henstillinger er det da bare så meget desto værre da det så handler om at intimidere en person der har gjort sin borgerpligt.
Der er bestemt ingen grund til at udæske nogen der velment kommenterer uden at have dybere kendskab til en jura der slet ikke er inde i billedet i herværende tilfælde.
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 17-02-06 23:33 |
|
Det er jo ikke kun den sms, det drejer sig om.
Hvis politiet tidligere har optaget en rapport om "fartbøllen" på den tidligere omtalte vej, så kan det jo være, at de undersøger hvem, der har sendt den omtalte sms.
Men det er tvivlsomt om, der vil ske videre i den sag.
scrubber vil ikke kunne få oplyst navnet på den person, der har sendt sms'en, men politiet kan, hvis de mener der er "kød" på sagen.
scrubber kan heller ikke forhindre en nabo i at søge og få et job på den skole, hvor hans børn går p.g.a. en nabostrid.
Hvem er skyld i nabostriden?
Det kan skolen da ikke afgøre.
| |
| Kommentar Fra : vaxen |
Dato : 18-02-06 08:07 |
|
Det eneste, der er relevant i denne sag er, at naboen kører åndsvagt på vejen...
Deres uvenskab, en sms, naboens job og uddannelse, opdragelsen af sønnen er kun irritationsmomenter, der ikke kan bruges til andet end mudderkastning.
Det er den slags ting, der dukker op i enhver kedelig nabostrid - og som kun slutter, hvis mindst den ene part holder sig for god til det fis....
Det er i mine øjne respektløst at bringe politiet ind i billedet på det stadie, hvor uoverensstemmelserne befinder sig nu.
Vaxen
| |
| Kommentar Fra : scrubber |
Dato : 18-02-06 12:05 |
|
Hej Vaxen !!
Mener du dermed at det var respekløst af mig at ringe til politiet og bede dem at tage en snak med ham.
Du mener altså at respekt er vigtigere en et muligt dødt barn.
Og vaxen hvor er respekten henne når man bevist prøver at ødelægge et ægteskab eller skabe spild i det ?? Hvad ville det næste være beskyldninger om pædofili ?
Sidst men ikke mindst mener jeg at man snakker for meget om respekt. Det er ikke bare noget man får, det er noget man igennem sine handlinger gør sig fortjent til.
Jeg kan fortælle dig at denne mand ikke har ønsket på nogen måde at tale til mig eller min kone de sidste 3 år på grund af en meget lille stridighed og vi kommer heller aldrig til det mere
scrubber
| |
| Kommentar Fra : vaxen |
Dato : 19-02-06 09:40 |
|
Som sagt mener jeg, at det, der er relevant er sagen om hastigheden på vejen... Kan man ikke snakke med manden, må man gøre som du, - ringe til politiet...
Jeg taler om bål og brand over en sms, der for det første INGEN konsekvenser har haft ud over æreskrænkelse, som burde være til at sætte sig ud over. For det andet fordi ingen i realiteten ved, hvem den sms kommer fra...
det er respektløst overfor den kvinde, hvis mand banker hende og har fået polititilhold, og polititet ikke har tid til at hjælpe, når han kommer alligevel.
Det er respektløst over den familie, der skal sove utrygt fordi, der har været indbrud i deres hjem, og politiet ikke har tid til at komme og se på sagerne.
Det er respektløst over for den far og mor, hvis teenagedatter har været forsvundet i et døgn, og politiet bliver nødt til at vente et døgn mere, før de kan tage sig af det.
Det er respektløst overfor alle de mænd og kvinder, der ikke føler sig trygge på gaden, fordi der ikke er betjente nok.
Og sådan kunne jeg jo blive ved.... Tingene må i perspektiv.
Prøv at lægge vreden til side og fokuser, på det, der er vigtigt.
Reager på, at manden kører tåbeligt, men hæv dig selv over vrede, bitterhed, sladder og mudderkastning...
Manden er en idiot - og det er heldigvis hans eget problem, da I jo ikke behøves at have nogen kontakt med ham....
Vaxen
| |
| Kommentar Fra : blue_iz |
Dato : 19-02-06 17:43 |
|
BjarneD>> Måske vi lige skal slå fast, hvilke oplysninger politiet skal bruge. Hvis det blot er oplysninger om, hvem ejeren af telefonnummeret er, kan de jo selv finde frem til det, da de har adgang til 118 (bortset fra taletidskort). Er det yderligere oplysninger (aflytning, masteoplysninger m.m.), skal der en dommerkendelse til.
Hvilken paragraf i retsplejeloven giver lov til det, du omtaler vedr. chikane og indhentning af oplysninger uden dommerkendelse? Og hvorfor tror du, det gør nogen forskel om oplysningerne bliver videregivet?
Jeg har svært ved at se, hvorfor du blander en forespørgsel i KR ind i billedet. Det er et ganske almindeligt arbejdsredskab for politiet og kræver selvfølgelig ingen dommerkendelse. Der er hundredevis af daglige forespørgsler i KR.
Og nej, teleselskaberne udleverer ikke oplysninger omfattet af retsplejelovens afsnit vedr. meddelelseshemmeligheden uden en dommerkendelse - heller ikke når politiet beder om det.
"Forebyggende foranstaltning" - jeg undrer mig lidt over, hvor du har fået dette udtryk fra?
Nu skriver du, at det er krænkende - mener du dermed, at det er så krænkende, at det er noget politiet skal bruge deres tid på?
Og til din sidste kommentar: Du mener, det er helt i orden, at folk skriver kommentarer på baggrund af gætterier?
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 19-02-06 18:41 |
|
scrubber
Har du talt med politiet, efter at de har talt med din "nabo" , om at bruge vejen som racerbane.
Citat Jeg kan fortælle dig at denne mand ikke har ønsket på nogen måde at tale til mig eller min kone de sidste 3 år på grund af en meget lille stridighed og vi kommer heller aldrig til det mere |
Det er åbenbart en gammel nabostrid, hvor i begge fortsætter med at tirre hinanden.
Du kan ikke være sikker på at det er din "nabo" der har sendt den omtalte sms du kan heller ikke forhindre ham i at få et job på den skole, hvor dine børn går.
| |
| Godkendelse af svar Fra : scrubber |
Dato : 21-02-06 10:07 |
|
Tak for svaret BjarneD.
Det var svært at finde hvem der skulle have de 200 points. BjarneD fik det da syntes at du havde mest indfølingsevne, ikke at de var mest rigtigt.
Det smukkeste svar syntes jeg kom fra vil.du/dorthe, dog passer din besværelse hverken til mit væsen (ville ønske det gjorde), og desværre ville det heller ikke have nogen effekt på den person striden handler om.
Men endnu engang tak for alle svarene. Det er et fedt forum.
Jeg vælger dog i første omgang ikke at gøre noget og gemme SMS'en og se om der kommer flere.
mvh scrubber
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|