|
|
 | ang. hjælp til vores datter ?
Fra :  eskild8720  | Vist : 1517 gange
500 point
Dato : 08-02-06 10:09 |
|
Her kommer en længere historie,jeg har sat den under misbrug da jeg synes det var den som passese bedst.
Vores datter havde en bedste ven(klassekamarat) ikke kæreste,Hun har aldrig haft nogen.Begge 14 år gamle.
Vi fik det af vide af hende i fredags hvor dårligt hun havde det pga. en hændelse i efterårsferien 2005.
Den pågældende ven,som er en stor dreng på næsten 2 meter,brød hendes tillid som bedste ven.De skulle mødes for at snakke,på en legeplads,han blev pudselig med et mærkeligt blik i øjnene,og tog hendes vinterjakke,varme bluse og t-shirt af(så hun kun stod i bh).Han prøvede også at få hendes bukser af men lykkedes ikke for ham.Hun var heldigvis stærk og bange og råbte og skreg,der kom en dame (hun gik dog igen desværre).Vores datter prøvede at stikke af men han holdt hende fast i armen og prøvede igen.
Lykkedes dog for hende at stikke af,uden at der skete mere.Hun har nu i al den tid gået med det alene,turde ikke sige det,hun har skåret sig selv flere steder på den ene arm med en stanley-kniv.da hun tror det var hendes skyld.
Hun har været ved skole-psykolog 3 gange nu,igår var min mand med.hun har mest lyst til i klassen,når han eksempelvis skal læse noget op,at holde for ørene og sige "hold op" kan ikke holde ham ud,er bange.
Mit spørgsmål er ville du ikke som forældre melde ham til politiet selvom han "kun" var 14 da det skete?
eskild
| |
 | Kommentar
Fra : Nordsted1  |
Dato : 08-02-06 10:29 |
|
Sikken en rædselsfuld oplevelse for jeres datter, stakkels hende/jer.
Jeg ville under alle omstændigheder først tale med drengens forældre, men jeg kender dem af gode grunde ikke, og ved så ikke, om det er nogle forældre der vil tro på jer og reagerer derefter, det lyder som om deres søn har brug for at tale med nogle proff.
Hvis de helt og holdent vil afvise jer, eller i vælger ikke at kontakte dem, så ville jeg gå videre med det, om det skal være til politiet eller evt. de sociale myndigheder, da han ikke er ældre, ved jeg ikke
God bedring til jeres datter
| |
|
Takker Nordsted1
Vi har i tankerne at tale med forældrene,men regner med at melde det til politiet først,da han /og hende så vil blive kaldt til afhøring hver for sig,men så er det myndighederne som siger det til ham,at sådan gør man ikke ved bedste venner.Blufærdighedskrænkelse/eller voldtægtsforsøg.Ikke et par dumme(bekymrede forældre).Ved godt han ikke kan straffes fordi han kun var 14.Han ved måske heller ikke hvor ondt han har gjort hende
eskild
| |
 | Kommentar
Fra : CLAN |
Dato : 08-02-06 10:37 |
| | |
 | Kommentar
Fra : arnely  |
Dato : 08-02-06 10:40 |
|
Syntes du skal passe på med og kalde det for misbrug!!!!!!
Du har jo på forhånd dømt en person, uden og vide hvad der egenlig er sket.
Mange piger i din dattes alder fortryder deres seksuelle oplevelse første gang. Desværre reagere de så som din datter gør, og det er selvfølgelig træls.
Hvis de var min datter ville jeg nok starte med blomsten og bien. Forklar din datter hvad sex er! - og hvad sex kan udvikle sig til! - hvordan optakten til sex kan være!.
Men lad være med og døm en person på noget som, "måske" din datter selv var med til og sætte igang !
| |
 | Kommentar
Fra : joniaya |
Dato : 08-02-06 10:44 |
|
Istedet for skolepsykologer synes jeg I skal tage jeres datter med til en rigtig psykolog med speciale i disse ting. Jeres datter er stadig en ung pige, men når teenagere begynder på det med at skære i sig selv og det ene og det andet, så er det i 90% af tilfældene enten et råb om hjælp eller et forsøg på at skabe opmærksomhed omkring sig selv.
Jeg vil anbefale at ringe til jeres lokale "kvindecenter", da de ofte har med lignende nærvoldtægtssager at gøre, og de vil med garanti kunne give jer gode råd. Både som forældre, men også som medmennesker til sådan en tragedie.
| |
| Kommentar
Fra : joniaya |
Dato : 08-02-06 10:44 |
|
Istedet for skolepsykologer synes jeg I skal tage jeres datter med til en rigtig psykolog med speciale i disse ting. Jeres datter er stadig en ung pige, men når teenagere begynder på det med at skære i sig selv og det ene og det andet, så er det i 90% af tilfældene enten et råb om hjælp eller et forsøg på at skabe opmærksomhed omkring sig selv.
Jeg vil anbefale at ringe til jeres lokale "kvindecenter", da de ofte har med lignende nærvoldtægtssager at gøre, og de vil med garanti kunne give jer gode råd. Både som forældre, men også som medmennesker til sådan en tragedie.
| |
 | Accepteret svar
Fra : viviborgen | 
Modtaget 510 point
Dato : 08-02-06 10:50 |
|
Det er en frygtelig historie og en rædselsfuld oplevelse for jeres datter.
Jeg synes næsten det værste er, at hun dagligt skal konfronteres med ham i skolen. Jeg kan forstå, at skolen er bekendt med episoden, da jeres datter går til skolepsykologen, men der er altså daglig terror mod hende, at hun skal være i samme klasseværelse hver dag som drengen.
De skal skilles ad. Jo før jo bedre, så pigen kan få episoden på afstand. Der bliver jo revet op i den hver dag.
Jeg ville gå til skolen leder og tale med ham/hende om problemet i, at de går i samme klasse og hvordan jeres datter har det med den daglige konfrontation. Jeg mener helt bestemt, at det er drengen der skal fjernes fra klassen og helst skolen ikke jeres datter. Det vil være svært for hende at skifte skole i den psykiske tilstand, hun lige nu befinder sig i.
Jeg ville ikke tøve med en anmeldelse til politiet. Drengen har jo helt tydeligt problemer, som han skal have hjælp til at få stoppet. Det er politiets arbejde. Det er dem der skal give sagen videre til de sociale myndigheder. Se det som en hjælp til drengen ikke en straf. Han er jo under den kriminelle lavalder og det kommer ikke på hans straffeattest, men hvis han ikke får hjælp nu bliver den ikke ved med at være ren, når han er fyldt 15 år.
| |
 | Kommentar
Fra : postkort  |
Dato : 08-02-06 10:58 |
| | |
 | Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-02-06 11:02 |
|
Uden at tage drengen i forsvar, vil jeg sige, at der er forskel på at føle sig krænket og krænke... Det er ikke sikkert, at han i situationen var klar over, at han i den grad overskred hendes grænser.
Det skal han have at vide! Hans forældre har desuden krav på, at få at vide, at hans adfærd har haft de konsekvenser for jeres datter, så de kan tage deres forholdsregler.
Samtidig skal I beskytte jeres datter - Måske er det på plads med en politianmeldelse, men vær opmærksom på, at det er ualmindeligt opslidende og også føles som et overgreb at deltage i afhøringer af denne kaliber.
Så skal hun - som andre har nævnt, til en behandler, der har speciale på dette felt. En skolepsykolog har ganske enkelt ikke kompetencer til at varetage denne slags sager. I må til egen læge og få en henvisning til en egnet psykolog.
Så skal skoleledelsen informeres om sagen - de skal enten fjerne jeres datter fra klassen eller "kammeraten". Det er ikke at gøre nogen af dem en tjeneste, at holde dem sammen...
Til sidst vil jeg minde om, at drengen, også er en ung mand, der har brug for beskyttelse og vejledning. Gør ham endelig ikke til et monster, men vær med til at skabe forudsætninger for, at han kan få den rette hjælp og vejledning til ikke at gentage historien...
Vaxen
| |
|
jeg har igår talt med vores sociale forvaltning.De starter sagen så hun kan henvises til andre psykologer.
de laver en paragraf 38 undersøgelse alm procedure.Tager 16 uger.Regner derfor med at vi selv betaler nogle behandlinger,for at hjælpe hende.De mener også vi skal politianmelde ham.
Nej vi har ikke dømt ham på forhånd,vil bare hjælpe vores datter,hun ved alt om blomsten og bien.Har aldrig været seksuelt aktiv.
Selvfølgelig skal han også have hjælp og ikke kun ofret.
eskild
| |
 | Kommentar
Fra : jomfruane |
Dato : 08-02-06 11:08 |
|
Jeg vil tillade mig at blande mig her, for jeg synes faktisk det er et af de spørgsmål som ikke hører til her.
spørgsmålet er så - hvor hører det til?
jeg tror at jeres datter råber meget højt om hjælp når hun skærer i sig selv, hvilket jeg synes umiddelbart er det største problem.
hvis det var mit barn ville jeg noget så omgående tage hende med på psykiatrisk skadestue, 3 gange hos skolepsykolog (så vidt jeg ved er det en efteruddannet skolelærer) uden effekt må fører til yderligere aktion fra voksne.
da det er et problemfelt der også vedrører jeres praktiserende læge, kan i også starte der.
det eneste i ikke må gøre er at lade tiden gå og diskuterer stolper op og ned omkring hvad der kan gøres.
ønsker om alt det bedste, ane
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-02-06 11:16 |
|
jomfruane, psykiatrisk skadestue er efter min mening at gøre temmelig meget ud af det. Hvor sørgeligt det end er, så er selvskadende adfærd blevet en kommunikationsform blandt unge piger - og efterhånden også drenge - der skal tages meget alvorligt. Men det behøves langt langt fra at være noget, der kræver psykiatrisk behandling (læs: behandling med psykofarmaka).
Når unge skærer sig er det oftes for at give smerten indvendig et udtryk og et afløb. Det har før været noget meget syge piger gjorde i hemmelighed for at få smerten legemliggjort og dermed mere håndterlig for en tid. Oftest skær disse piger sig steder, man ikke kan se - højt oppe på låret, højt oppe på underarmen o. lign.
Det har udviklet sig til et fænomen, som er meget udbredt og kan i høj grad tolkes som et signal til omverdenen om, at der er noget, der trykker. I sådanne tilfælde ses det tydeligt, at de skærer sig - for det første skærer de ikke dybt, de nærmes "ridser" hudoverfladen. For det andet lader de ofte redskaberne ligge fremme, og sender også derved et signal....
Disse piger har brug for opmærksomhed - ikke på "ridseriet" men på deres person og de problemer, de oplever.
De andre, der skærer dybt og i skjul har brug for decideret behandling...
Det er min vurdering.. 
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : jomfruane |
Dato : 08-02-06 11:28 |
|
vaxen dit indlæg er netop det farlige ved at sætte en dybt personlig krise til diskussion på Kandu.
dit indlæg er farvet af din holdning til det etablerede behandlingssystem, mit indlæg gik på hvor det var muligt at få hjælp i en tydelig akut situation.
men som sagt godt at høre i kommer videre og får den hjælp der skal til nu.
| |
|
puha ja det er hårdt,men håber vi gør det rigtige.
Rart at høre andres meninger.
eskild
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-02-06 11:33 |
|
Der tager du grundigt fejl jomfruane
Mit indlæg er farvet af min socialpædagogiske arbejde med selvskadende og selvmordstruede unge, omsorgsvigtede og sexuelt misbrugte unge...
Så mit indlæg udtrykker bare en anden holdning en din - en, hvor man lige tænker konsekvenserne af sine handlinger igennem inden man gør noget, der kan være voldsommere end begivenheden selv....
Dette her er noget, der får de store følelser frem i forældrer - og det er velbegrundet. Men det er vigtigt at handle fornuftigt og velovervejet for at beskytte begge de unge mennesker...
Vaxen
| |
 | Kommentar
Fra : ans |
Dato : 08-02-06 12:02 |
|
Jeg har læst tråden/spørgsmålet.
Jeg har da nogle spørgsmål.
Hændelsen er sket for ca. 4 måneder siden. Har du ikke i den periode lagt mærke til at din datter har forandret sig?
Det undrer mig, at hun har kunnet skjule, at hun har skåret sig. Hun har vel idræt i skolen, nogen må have set snitsårene.
At hun skærer i sig selv er et råb om hjælp, men der er ikke sikkert at det er hændelsen på legepladsen, der er skyld i det.
Kender du den unge mand og hans forældre? Hvis du kender den unge mand, hvad var så dit indtryk af ham?
Du skriver, at de var meget gode venner, men ikke kærester. Det er sådan du og din datter har opfattet det. Den store dreng har måske følt at de var kærester.
At melde ham til politiet synes jeg er en drastisk beslutning.
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 08-02-06 12:11 |
|
Man har også i en længere periode, gjort det at f.eks en posthusansat, der har været udsat for et røveri er blevet konfronteret med røveren. De ansatte har efterfølgende sagt at det havde hjulpet, at få talt med røveren, og snakke oplevelsen igennem med ham??
Jeg ved godt din datter har det meget svært med at være i samme lokale som drengen, men var det en mulighed, så hun hurtigere kan få oplevelsen lagt bag sig?? Hvis det var muligt, at drengen kunne få fortalt hvorfor han gjorde som han gjorde, kan det være hun kan få et andet syn på ham
| |
|
hej ans.
Jo ændring har vi kunne mærke,og spurgt på mange måder om der var noget galt,men hun svarede ikke at der var noget.
Kender forældrene(han bor kun med sin mor)kender ham som en god dreng.
Han har dog lavet noget lign. ved en anden pige i lokalområdet.
Idræt har jeg tit skrevet og fået hende fritaget fra pga. ondt i maven,mensesprob,og ondt i den anden arm som har været skåret op i forbindelse med en arbejdsulykke i april 2005 hvor hun fik en compartmentoperation(da hendes muskler havde været ude for et hårdt tryk).Så ingen har set hendes snitsår.
Hun har dog selv kontaktet skolepsykologen,hvilket vi synes er sejt og flot
| |
|
Eskild8720 -> Forfærdelig situation at stå i, men i har jo allerede styr på det...
Et par fejltagelser vedrørende Psykiatrisk skadestue ->
jomfruane -> Psykiatrisk skadestue er IKKE en åben skadestue. Man skal have en henvisning fra egen læge. Eller fra Vagtlægen, der dog som hovedregel ikke rører den slags medmindre det er fredag og man derfor ikke kan komme til egen læge næste dag...
Viviborgen -> Psykiatrisk skadestue har intet med psykofarmika at gøre... Men hvis de på skadestuen efter intensive samtaler med psykologer, finder det nødvendigt at medicinere en person. Vil personen blive flyttet fra skadestuen til en regulær psykiatrisk afdeling. Men i sig selv er psykiatrisk skadestue bare et sted hvor der tages stilling til om du er så meget ude af balance at behandling er nødvendigt, eller ej. Iøvrigt behøves man slet ikke at være medicineret for at være indlagt.
Vh fluffy
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-02-06 12:26 |
|
Jeg får en strøtanke...
Det har ganske givet været en voldsom oplevelse for hende, at hendes gode ven ikke har respekteret hendes grænser - det er der ingen tvivl om... Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det måske er en uforholdsmæssig voldsom reaktion at begynde at skære sig frem for at sige noget til nogen om hændelsen...
Er der en mulighed for, at der allerede var problemer før? Har hun fortalt, hvornår hun begyndte at skære sig?
En mere almindelig/sund reaktion på sådan en grænseoverskridelse er vrede, som er noget lettere at udtrykke end skam, som jeg gætter på, hun føler her.
Har I eventuelt snakket med hende om, hvilken følelse, der dominerer for hende? Og hvad, der i så lang tid har afholdt hende fra at sige noget? (Her skal der ikke fordeles skyld, bare en afklaring af problemet, der for mig lyder som om rækker noget dybere end hændelsen, som du har beskrevet den
Er der eventuelt en mulighed for, at hændelsen gik længere, men hun ikke kan/tør udtrykke det?
Det er ualmindeligt flot, at hun selv opsøger en psykolog med problemet!! Hun er uden tvivl en gæv pige, der nok skal klare den...
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-02-06 12:29 |
|
fluffyclaus, det var mig, der nævnte psykofarmaka, ikke viviborgen 
Jeg holder dog fast - når man opsøger det psykiatriske system frem for sin egen læge, er det med henblik på at få diagnostiseret eller behandlet en psykiatrisk lidelse. Det er specialet på denne afdeling.
Det er lidt at sammenligne at gå til en ortopædkirurg med en forstuvning... Her er fysioterapeut hensigtsmæssig...
I Eskilds datters tilfælde er det relevant psykoterapi, der skal til....
Vaxen
| |
|
nordsted1 -> jeg har selv været den tur rundt 2 gange, og min mormor røg ind og ud af den skadestue.. Og vi har været tvunget til at være forbi egen læge hver gang...
Vh fluffy
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-02-06 12:32 |
|
Det er forskelligt fra skadestue til skadestue - amt til amt...
Jeg har i forbindelse med mit arbejde oplevet begge... dog er der tendens til, at de psykiatriske skadestuer lukker for akutte henvendelser, med mindre, man i forvejen har været tilknyttet hospitalets psykiatriske afdeling..
Vaxen
| |
 | Kommentar
Fra : jeb3 |
Dato : 08-02-06 12:38 |
|
Jeg har selv været i samme situation 2 gange med min 14 årige datter, der iøvrigt IKKE går udfordrende klædt!!
MELD DET TIL POLITIET for begge de unges skyld.
Men tag først en snak med din datter.
Forklar hende, at selvfølgelig tror du på hende (der er altid 2 sider af historien, men hun oplevede den jo som voldtægtsforsøg) Det er ret vigtigt.
Forklar at du vil melde det til politiet, og at der derfor kommer konsekvenser for den unge mand.
Han vil selvfølgelig ikke få en straf, hvis han også var under 15, da det skete, men sagen vil blive meldt til de sociale myndigheder,som vil tage nogle snakke med ham og hans forældre, så han kan få den hjælp han har brug for.Men derudover vil politiet tage en ALVORLIG snak med ham. Tro mig. Det er ikke en hyggesnak.
Tal bagefter med hans forældre, forklar roligt hvad din datters oplevelser er, og at du har meldt det.
Og lad ikke din datter forsøge at overtale dig til at lade være.
Ja der kan komme sladder, ja der kan komme mobning - men så lad hende flytte skole. Det er måske allerede det bedste nu alligevel. De andre har jo ikke kunn undgå at bemærke hendes ændrede opførelse, så de er måsk ved at lukke hende lidt udepå nuværende tidspunkt.
Tal med skolen.Det er vigtigt at de 2 bliver skilt ad.
Det er en frygtelig pine for din datter at skulle sidde i den klasse, og for den unge mand bliver det- okay -det gik jo godt.Der sker intet ved at være sexurl grov overfor pigerne. Det vil kunne sætte andre piger i samme situation.
Nu ved jeg ikke hvor du bor, men de større byer fx. Århus har et misbrugscenter på sygehuset.
Ring til sådan en, og hør hvordan du skal forholde dig - hvilken hjælp de vil anbefale.
Ring til psykiatrisk skadestue. Forklar hun skærer sig. DET ER MEGET ALVORLIGT, en voldsom bøn om hjælp.
Min datter skar sig også. først nu godt ½ år efter, er hun holdt op - håber jeg.
Hun går med grimme ar op ad armene.
Det er vigtigt at din datter ikke på et tidspunkt kommer og siger: mor hvorfor svigtede du mig dengang? Hvorfor gjorde du ikke noget. Det kan ødelægge tilliden mellem jer totalt.
Kom igang NU. vent ikke 2 munitter. Det skal stoppes. Tænk på hvor mange piger, det måske er gået udover nu?
| |
 | Kommentar
Fra : dova |
Dato : 08-02-06 12:41 |
|
Nu hæfter jeg mig næsten mest ved, at du skriver at drengen har forsøgt noget lignende med en anden pige.
Det synes jeg lyder foruroligende, og burde medføre en alvorlig snak med hans mor og ham, gerne hvor der bliver talt lidt om mulighed for at anmelde sagerne, måske det kan have en afskrækkende virkning på hans videre færd over for pigerne.
Han kender jo tydeligvis ikke grænserne for hvor langt han kan gå, og samtidig ikke når din datter forklarer, at han fik et "mærkeligt udtryk i øjnene".
Al mulig grund til at være på vagt over for det.
Dernæst, søg professionel hjælp til din datter, og forklar hende, at hun selv er totalt uden skyld i det skete.
En skolepsykolog tror jeg ikke har den fornødne erfaring med den slags oplevelser som din datter har haft (kommer selvfølgelig an på dennes tidligere erfaring)
Og overvej at tale med skolen om enten drengen kan flyttes, eller om løsninger er at din datter skifter skole.
mvh dova
| |
|
Undskyld Viviborgen  Åbenbart lidt forvirret.....
Vaxen -> Selvfølgelig er det med henblik på at få diagnosiceret og behandlet en psykisk lidelse.
Men skadestuen tager kun stilling til OM det er nødvendigt. De behandler ingenting. hvis der er behov for behandling bliver man overført til det psykiatriske HOSPITAL.
Psykofarmika er noget der gives til personer med "svære psykiske problemer" (hvordan man så bedømmer det) . Skizofrene, Maniodepresive, depressive osv. altså sygdomstilstande der alterer personernes virkelighedsopfattelse. Så jeg ville bare lige have psykofarmika og det at være indlagt på en psykiatrisk skadestue skilt ad. 
Vh fluffy
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-02-06 13:06 |
|
Fluffy - vi er enige om, hvordan en psykiatrisk skadestue fungerer i forhold til en psykiatrisk afdeling
Hvad angår psykofarmaka, så bruges det ikke kun til de svære psykiatriske lidelser, men også til at berolige selvskadende piger med. Jeg har mere en en gang oplevet, at der på psykiatriske afdelinger gives antipsykotisk medicin, til piger, der har brug for psykoterapi - som der tilgengæld ikke gives noget af. Pigerne bliver beroliget og "symptomet" forsvinder...
I mine øjne er en henvendelse til en psykiatrisk skadestue noget man gør, hvis der er en akut fare for patienten selv eller andre. Fuldstændig som man gør, når man henvender sig til en almindelig skadestue. Er det ikke akut - hvad jeg ikke synes det er i dette tilfælde, kontakter man egen læge eller en psykolog, hvis man mener det er det rigtige.
De psykiatriske afdelinger fungerer ligesom alle andre afdelinger på et sygehus. Man er der, når "skaden" er akut, man bliver observeret, behandlet, evalueret og udskrevet. Derefter er det egen læge, der igen tager over - hvis nogen gør.
Jeb3 - selvfølgelig skal der reageres - det har eskild og familie allerede gjort på rigtig fornuftig vis... Jeg må indrømme, at jeg synes det er meget voldsomt at springe til de konklusioner, du gør, med de informationer, vi har fået her på siden...
I mine øjne er det en vurderingssag, som familien og deres netværk skal gøre - og handle derefter. Min appel til dem er, at de skal tænke sig om, overveje konsekvenserne for deres datter (og drengen), og så gøre, hvad de finder rigtigt... Der er ingen opskrifter til denne slags hændelser - det er altid en vurderingssag, som kun de, der er tæt ved er i stand til at udføre.
Jeg er i øvrigt enig med Dova i, at der bør gøres noget for denne dreng, da han øjensynligt har en problem med at fortolke signaler om grænser. Derfor er det også nødvendigt at hans mor bliver inddraget...
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : jeb3 |
Dato : 08-02-06 13:37 |
|
Vaxen, jeg udtaler mig udfra de erfaringer jeg selv har i 2 sager vedr. min datter,og udfra hvilke beskeder vi da fik fra politi, kommune og diverse psykologer.
Et af problemerne idag med nogle unges mangel på respektfor autoriteter er jo netop den holdning med manglende konsekvens.
Der sker ikke rigtig noget, når man laver noget galt.
Det nytter bare ikke i en sådan situation, hvor der er et ungt menneske, der ikke ved hvordan man opfører sig over for andre.
Eller for den unge pige, der måske kommer til at føle sig svigtet af sine forældre.
Tilliden er meget vigtig. Ellers vil hun jo aldrig åbne sig over for dem, hvis hun får problemer igen af den ene eller anden art.
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-02-06 14:00 |
|
jeb3, mit udgangspunkt er også konkrete oplevelser - og derudfra er min erfaring, at det i allerhøjeste grad er en vurderingssag fra gang til gang, fra person til person - som sagt er der ingen opskrifter...
Jeg er 100% enig med dig i, at tillid er vigtig - og derfor skal der også handles. Men man skal nøje overveje hvordan man handler - netop af samme grund... Nogengange er for drastisk en reaktion det, der gør at tilliden går tabt, andre gange det modsatte... Det her er så følsomt for dem, der er involveret, at man bliver nødt til at tage hensyn til vedkommendes personlige grænser for ikke at lave nye overgreb.
Vaxen
| |
| Godkendelse af svar
Fra : eskild8720 |
Dato : 08-02-06 14:05 |
|
Tak for svaret viviborgen.
Mange tak til jer alle for jeres meninger.
eskild
| |
|
Drengens adfærd skyldes ikke problemer med autoriteter. Det tror jeg bestemt ikke.
De fleste drenge på 14 år er meget blufærdige og usikre og bryder sig bestemt ikke om en afvisning fra en pige. Det får dem som regel til at trække følehornene til sig i en periode. Hvilket jeg vil opfatte som normal adfærd.
Denne dreng går langt over grænsen for, hvad der er normalt for en usikker pubertetsdreng. Det er der en grund til. Han er dog kun et barn og skal have hjælp. Hvis hans mor ikke er vidende om episoderne har man en moralsk pligt til at orienterer hende, har man ikke modet må man lade socialforvaltningen gøre det.
| |
 | Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 08-02-06 14:38 |
|
Hej, eskild.
Du forklarer, at din datters ven tog din datters jakke, bluse og t-shirt af.. Det lyder, som om din datter måske nærmest har været lammet i situationen. ?
Og hvis de ellers har været venner i længere tid, så kunne drengen sikkert tolke det som at hun syntes, det var ok, og de i realiteten var kærester.
Han er måske blevet lige så forskrækket da hun begyndte at skrige og kæmpe for at komme væk. Måske er der først og fremmest tale om nogle gevaldige misforståelser mellem et par børn, der er ved at blive voksne.
Og man forstår godt, hvis ingen af dem er interesserede i en konfrontation efter DEN omgang.
Jeg tror, at det vil være meget svært at få noget ud af en politianmeldelse. Især fordi børnene er jævnaldrende og der ikke skete mere i situationen.
Men begge børn har brug for at få barbejdet hændelsen. Med din datter er det så indlysende, og I er jo også i gang med at finde ud af noget. Det er bare SÅ dårligt, at der skal være så lang ventetid. Kunne din datter ikke gå til samtaler hos skolepsykologen indtil da? Jeg tror, at hun først og fremmest har brug for at få klarlagt inde i hendes hovede, hvad det egentlig var, der skete.. Og skolepsykologen kender måske begge børn, så det giver en anden indfaldsvinkel til tingene.
Drengen er jeg også bekymret for. For han kan tænkes at gå helt alene med en oplevelse inde i sig omkring det, han måske opfattede som en af hans første sexuelle forelskelser. At det endda er sket før, det gør det endnu mere traumatisk for ham. --Og det er næsten ikke til at se, hvordan man kan hjælpe ham. Det vil være voldsomt flovt for ham, uanset hvordan man griber det an.
---Jeg TROR, jeg ville kontakte hans mor og invitere hende på en kop kaffe, -uden børn- bare jer to mødre. Og så forklare hende, hvad din datter har fortalt. Helst uden for meget anklage, hvis du kan det, -selv om du ved hvor krænket, din datter føler sig. Forklar det som at det måske er nogle misforståelser der er sket mellem ham og din datter. Og hør, hvad HUN siger. Hvordan er HENDES oplevelse af drengen de sidste måneder.
Der skete jo ikke mere i situationen, selv om han lyder til at være større og stærkere end din datter. Så det er også lidt noget med at afdramatisere tingene, få chokket bearbejdet og så se at komme videre.
| |
|
Selv tak og jeg håber det bedste for jer alle sammen.
| |
|
birgitta
Bare et par oplysninger mere:Du siger uoverensstemmelser mellem unge/ikke sket noget/svært at få noget ud af en anmeldelse.
Der er jo sket et ar på hendes sjæl for ever+hun har skåret sig.
Politiet tager det meget seriøst(har talt med dem)de siger voldtægtsforsøg/og blufærdighedskrænkelse hvilket han ville få bøde for hvis han var 15,nu bliver der oprettet en sag,hvis de så får flere lign. anmeldelse kan der blive tale om noget andet selvom han ikke er 15.
Socialforvaltningen siger at det er et overgreb som skal behandles.Vi fortsætter ved skolepsykologen.+ ekstra psykologhjælp som vi selv vil finde.
Takker for svarne
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 08-02-06 17:15 |
|
Jo, men den skade, som din datter har lidt fortæller ikke noget om drengens hensigt.
Hvis hun ikke tidligere har været udsat for tilnærmelser fra drenge, så kan DET være årsagen til, at hun har reageret så kraftigt.
Jeg husker selv, da jeg var så ung og aldrig nogensinde så meget som havde holdt en dreng i hånden. Engang skulle jeg til konfirmation hos min svogers familie. Min søster havde hjulpet mig med at købe en kjole, der nok fik mig til at virke ældre end jeg var. Der var mange unge mennesker, som jeg aldrig havde mødt før, men det faldt mig altså ikke ind, at nogen skulle være interesseret i mig på den måde. Jeg var blevet placeret ved siden af en ung fyr, som jeg dårligt turde kikke på, og jeg sad ret op og ned og koncentrerede mig om at spise min mad. Da jeg var færdig lænede jeg mig tilbage på stolen, -kun for at finde ud af, at fyren havde lagt sin arm om mit ryglæn, så jeg lænede mig tilbage på hans arm..... Jeg blev SÅ chokeret, at jeg sad ret op og ned under resten af middagen.
Fyren så jeg aldrig igen, og der var jo intet sket, men jeg glemmer aldrig det chock, selv om der er over 40 år siden..
Det, jeg prøver at sige er, at man reagerer meget stærkt på tilnærmelser i de helt unge år. Især hvis man er lidt skrøbelig af sind og indadvendt. Hvis det er tilfældet, så gør man altså ikke din datter nogen tjeneste ved at lave en stor sag ud af det.
MEN! Der KAN være tale om egentlig tvang og overgreb fra drengens side af. Det finder man kun ud af ved at snakke med ham, og det kunne være en sag for hans mor og skolepsykologen.
Der er jo slet ingen tvivl om, at din datter har følt sig forulempet, men det betyder altså ikke, at det drengen gjorde, var MENT som en forulempning.. Han KUNNE jo have følelser for hende, som hun slet ikke var parat til.
Men jeg håber meget for jer allesammen, at I kan lægge det bag jer. Når man kun er 14 år, så er "forever" altså meget lang tid at bruge på et enkelt overgreb fra en jævnaldrende dreng. Din datter har nok først og fremmest brug for samtaler hos en god psykolog.
| |
|
Birgitta
Min mening er måske har du ret i en del af det du siger.Men normalt er vores datter meget glad og udafvendt,posetiv og den skønneste datter man kan være heldig at have.Nu er hun desværre modsat.grådlabil,mut,ikke så indelukket mere efter at sagen er kommet frem i dagens lys(har lettet på hende)
Ligge bag os er måske svært,men vi kan komme til at leve med det,som du selv siger at du har været ude for lidt i samme stil for over 40 år siden.
Vi vil bare gøre det mest rigtige for hende.Så vi ikke læser i avisen om måske 2 år at nu har han evt. lavet noget lign. ja så ville vi ikke kunne se hende i øjnene hvis ikke vi havde handlet som vi gør nu.
Ja det kan være svært at være teenager,begge veje.
Bare vores holdning,du har jo ret til at have en anden.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 09-02-06 11:11 |
|
Jamen vi er mere enige, end du tror. I som forældre er bestemt de nærmeste til at vurdere, hvor alvorligt et overgreb, der har været tale om.
For at udeforstående skal kunne forstå, hvad der er tale om, så mangler der bare noget om drengens oplevelse af situationen. Er HAN blevet lige så forskrækket som hende? Eller gik han målrettet efter at få sex med en pige, som han mente var et let offer?
Men uanset hvordan I handler, så vil den side af sagen også komme frem. Og det vigtigste er, at I HANDLER. Og bakker jeres datter op i, hvad HUN ønsker. -Og at I får hjælp til, hvad der videre skal ske.
Og NEJ! Jeg var IKKE udsat for overgreb for 40 år siden. Men mit følsomme og barnlige sind oplevede en helt naturlig handling fra en dreng -som noget, der virkede lige så stærkt som et overgreb.
| |
| Kommentar
Fra : dkwM327 |
Dato : 10-04-06 23:03 |
|
Hej eskild8720
Det er sjældent jeg har tid til at kigge på kandu, så først nu ser jeg dit spørgsmål ang. hjælp
til jeres datter ?
Jeg regner med at i stadig slås med problemet, da det helt grundlæggende har meget lidt
med den unge mand at gøre, men derimod med at i tilsyneladende mangler
de rette forudsætninger for at give jeres datter den nødvendige opdragelse,
så hun aldrig var havnet i den situation, og heller aldrig gør det senere i livet.
mvh.
DkwM327.
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|