Det er måske svært at få en egentlig debat i gang om dette emne. For de allerfleste mennesker viger tilbage for at beskæftige sig med den sidste del at livet. Vi vil helst se den anden vej, og håber, at alderdommen aldrig rammer lige netop OS.
Jeg har selv været en af de pårørende, som du synes stiller store krav til medarbejderne. Selv synes jeg jo, at ting som almindelig renlighed (så der ikke er ugegammelt lort på gulv, håndvask og toilet) og respons på spørgsmål som "hvor mon hoveddørsnøglen er blevet af" (svaret efter 14 dage: ups, den havde xx vist kommet til at tage med hjem, nu var den væk) --Eller hvor er rygeforklædet? (svar: -øh, vistnok brændt.....
) Eller når der går 1½ måned fra min gamle mor kommer hjem med liggesår på ryggen til der dukker en elektrisk trykaflastende madras op... -umiddelbart før hun bliver indlagt igen. De ting synes jeg jo ikke er "store krav".
Især de rigtig gamle stærkt plejekrævende bliver forsømt på det groveste. I en eller anden rapport, som Ældresagen lavede engang, stod der, at det skyldtes, at de svageste gamle var så belastende for personalet, så man delte dem ud på mange forskellige hjemmehjælpere af hensyn til personalet...... Det aller-allerværste man kan gøre med gamle forvirrede og syge mennesker!
Når man bruger vendingen "længst muligt i eget hjem" så må man også være indstillet på, at de gamle mennesker IKKE ønsker at forlade deres hjem når det til allersidte er indlysende, at der kun er kort tid tilbage. Det er GRUSOMT og umenneskeligt at man på DET tidspunkt siger: "hjemmeplejen kan ikke tage ansvar mere.." --underforstået: Uanset hvad den gamle ønsker, så er det tid for at komme på plejehjem.
Hjemmeplejen BURDE helt naturligt rumme terminal pleje også. Eller også må man flytte folk på plejehjem på et væsentligt tidligere tidspunkt, så de har mulighed for at skabe sig et liv der, hvor de skal dø.
Håber, du kommer og blander dig, SimpleSimon