Tilbageblik på VM-turneringen i 1974 i Tyskland
I stedet for Jules-Rimet-trofæet, som brasilianerne efter triumfen i Mexico vandt til ejendom, fik vinderne overrakt den nye VM-pokal. FIFA VM 1974 i Tyskland kunne præsentere en nyskabelse:K.O.-systemet, som hidtil havde været anvendt efter første fase af gruppespillene, blev erstattet af yderligere en runde med gruppespil. Derudover var det første gang, fjernsynet kunne bringe hele turneringen i farver. Den nyvalgte FIFA-præsident, brasilianeren Joao Havelange, bød de 16 hold, der var tilbage af de 98 ved kvalifikationens begyndelse, velkommen i Tyskland.
Blandt de 16 aspiranter til titlen var også verdenspokal-debutanterne DDR, Haiti, Australien og Zaire, det første land syd for Sahara, som det var lykkedes at komme med i en FIFA World Cup-slutrunde.
De små forblev dog kun farveklatter på det store lærred, hvor det i 1974 blev favoritterne, der stjal billedet. Således tabte Zaire - trods alle de præmier og belønninger, præsident Mobuto havde udlovet - med 0-9 til Jugoslavien.
Det tyske mandskab kunne forlade sig på liberoen Franz Beckenbauers klasse, elegance og overblik, og på Gerd Müllers mål. 20 år efter ”vidunderet i Bern” kunne Tyskland igen fejre at have vundet verdensmesterskabet. Med 2-1 slog det tyske hold nabolandet Holland med mål af Helmut Schön (25. min) og Müller (43. Min.). Turek, Walter, Eckel, Morlock og Rahn, således hed heltene i Schweiz. Den 7. juli 1974 stod de så på fodboldverdenens Olymp: Maier, Vogts, Breitner, Schwarzenbeck, Beckenbauer, Bohnhof, Hoeneß, Overath, Grabowski, Müller, Hölzenbein.
Vejen til titlen var dog brolagt med mange sten. “Jeg kan huske, at vi var ret nervøse før åbningskampen mod Chile. Vi spillede ikke særlig godt, men et mål af Paul Breitner bragte sejren i hus. Vi følte det som et enormt pres, for alle forventede, at vi skulle blive verdensmestre på hjemmebane", mindes Franz Beckenbauer. Man var jo trods alt blevet Europamestre i 1972 og havde spillet vel nok den bedste turnering, et tysk landshold nogensinde havde præsteret.
Men i 1974 var der også et andet hold, der spillede fortryllende fodbold, nemlig hollænderne under ledelse af den store Johan Cruyff. "Totalfodbold", træneren Rinus Michels revolutionære opskrift, som gjorde op med forestillingen om klassiske roller som defensive og offensive spillere, forblev ubesejret frem til finalen.
„For første gang spillede vi mod et hold, som havde udtænkt et særligt system, og som holdt fast ved det“, sagde Cruyff efter nederlaget til tyskerne i finalen. „Så det gik ikke helt, som det plejede, for os. Heller ikke for mig.“ Hollands store spilfordeler, som var med til at vinde Europapokalen tre gange med Ajax Amsterdam, tilføjede: „Vi manglede en mand som Gerd Müller.
“Helmut Schön mindedes senere dagene op til finalen: „Hollænderne, som åbenlyst var ved at sprække af selvtillid, hjalp os af med den på ingen måde taknemmelige rolle som favoritter. Og denne selvtillid i den hollandske lejr, som man rapporterede om i fjernsyn og aviser, virkede stimulerende på os. Vi var ikke mere den erklærede favorit, hollænderne følte sig helt klart allerede som verdensmestre, hvad havde vi at tabe i denne situation?“
Hollænderne var dog langt mere end en værdig toer. I K.O.-spillene havde Holland slået Argentina med 4-0 og verdensmestrene Brasilien med 2-0. “Det overrasker mig stadig, hvor anset vores hold fra dengang er endnu i dag. World Cup 1974 gjorde hollandsk fodbold berømt på trods af, at vi tabte i finalen“, mindes Cruyff.
Topscoreren
Grzegorz Lato skal nævnes, turneringens topscorer med den høje pande. Med sine syv mål sørgede han for, at de olympiske mestre, som havde slået England i kvalifikationsrunden, endte med at komme på trediepladsen ved at vinde over Brasilien.
Sikkerhed
Sikkerhedsforanstaltningerne under FIFA World Cup 1974 var fordoblet, efter at en gruppe palæstinensiske terrorister under de Olympiske Lege i 1973 i München havde myrdet 11 jødiske sportsudøvere. F.eks. måtte Chile, hvor generalerne året inden havde overtaget magten ved et statskup, spille alle deres kampe under streng politibeskyttelse i Berlin. Heldigvis forløb alt dog problemfrit. Selvom man gjorde sig mange tanker, opstod der i turneringens løb en smittende stemning. Præsidenten for den tyske Organisationskomite var den senere DFB-præsident Hermann Neuberger.
Lodtrækning
Lodtrækningen om slutrunden fandt sted i den Store Sendesal hos Hessischer Rundfunk i Frankfurt. Ved FIFA VM 2006 trækkes der ligeledes lod om gruppespillet i Frankfurt, dog under noget større forhold, nemlig i Frankfurter Festhalle.
Hits
Lad os se, hvad der lå på datidens grammofoner: Under festlighederne op til slutspillet kunne man høre hits som „River Kwai March“, „Eviva Espana“ og „Horch, was kommt von draußen rein“. Det er længe, længe siden ...
Historier er der mange af. Faktum er, at FIFA World Cup 1970 stod i brasilianeren Pelés tegn, og i 1974 var det Cruyff og Beckenbauer, to af de bedste europæiske fodboldspillere igennem tiderne, der prægede VM-turneringen i Tyskland.