/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Stamtræ på nettet
Fra : PrivateDK
Vist : 3782 gange
50 point
Dato : 09-12-05 13:39

Jeg søger et program til at lave mit stamtræ med.
programmet skal kunne lave nogle sider der er lige til at lægge på nettet.

 
 
Kommentar
Fra : raffi


Dato : 09-12-05 13:56

Jeg kan anbefale Win-Family, du kan finde det på: http://danmark.winfamily.com

Venlig hilsen
raffi

Kommentar
Fra : birtheandersen


Dato : 09-12-05 14:18

http://www.familytreemaker.dk
Jeg vil anbefale dig FTM, adressen står ovenfor.
Venlig hilsen
Birthe

Kommentar
Fra : LisBJensen


Dato : 09-12-05 15:26

Jeg synes du skal prøve Legacy.

Http://www.legacydansk.com

Julehilsener

Lis

Kommentar
Fra : snortop


Dato : 09-12-05 20:53

http://www.phpgedview.org

Der kan du ligge det online på nettet, uden nogle konventering.

MEN det kræver dog at din server kan klare php og har MySQL

Accepteret svar
Fra : ErikDam_9210

Modtaget 50 point
Dato : 09-12-05 21:17

Jeg har selv et par år benyttet WinFamily, og det har klart nogle stærke sider mht. f.eks. at lave nogle flotte stamtavler. MEEEN - det er ikke særlig godt til at eksportere GedCom filer, og det er 5 år siden, at firmaet bag sidst har arbejdet på det (jeg ved godt, at der findes en hjemmeside, der lover guld og grønne skove, men hvert år rykker de bare det forventede udgivelsestidspunkt - og der er ingen, der kan få nogle svar fra dem, så jeg betragter programmet som en død sild!)

På min hjemmeside bruger jeg selv phpgedview. Det har den fordel, at det arbejder direkte med GedCom filer -> ingen problemer med at udveksle filer! Samtidig er det et open source projekt, så det er ganske gratis!

Du skal dog gøre dig klart, at der er 2 forskellige måder at lægge sine slægstdata på nettet på. Den ene måde er, som eks. i WinFamily, Legacy eller FTM, at et selvstændigt program på din egen PC genererer et antal HTML sider ud fra dine slægtsdata. Dette fylder, og det er krævende at opdatere ens hjemmeside. Alternativt kan du, som i phpgedview, bruge et program, der ligger på din webserver og direkte arbejder med en database (her i gedcom-version vha. MySQL). Websiderne bliver her først genereret, når der er brug for dem. Fordelen er, at dine slægtsdata ikke kommer til at fylde ret meget på din webserver, og det er nemt at opdatere den. Du kan faktisk arbejde direkte på filen mens den ligger på web'en - og evt. arbejde sammen med andre familiemedlemmer, selv om I måske befinder jer på hver side af kloden.

Selv er jeg på vej til at droppe WinFamily til fordel for 100% at køre med phpgedview. Jeg mangler dog at få programmet op at køre på min bærbare først; herefter kommer WinFamily kun til anvendelse hvis jeg skal have lavet en større slægtstavle.....

Med andre ord handler det meget om smag og behag.

Med hensyn til programmer a la WinFamily, Legacy etc. findes der en udmærket oversigt på http://www.dis-danmark.dk/program/program.asp . Der mangler dog en oversigt over programmer a la phpgedview.....

Håber ovenstående hjælper dig lidt.

MVH

Erik.

Kommentar
Fra : ajohansen


Dato : 09-12-05 22:14

ErikDam_9210 >> har du en adresse på nogle flere informationer?

//anne

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 09-12-05 22:24

Det jeg savner ved DIS' udmærkede og omfattende oversigt er en "på nydansk" sammenligning af performance.

For at en sådan vurdering kan være til nytte for forskellige brugere med varierende behov/ekspertise må den struktueres,
ligesom når man sammenligner biler; én foretrækker en stor motor, én komfort eller bagageplads...

Er det bare for isoleret at indlægge den nære familie i et slægtstræ? Eller skal der kommunikeres globalt via nettet??

Der findes bl.a. en norsk sammenligning af slægtsprogrammer, men jeg ved ikke om den er ajourført, som DIS' jo er.
Svend










Kommentar
Fra : ajohansen


Dato : 09-12-05 22:35

jeg bruger pt. programmet "Anetavle" og er som så godt tilfreds med det, men den del, som konverterer til HTML er elendig, så derfor er jeg på udkik efter et program, som kan konvertere, men under min fulde inflydelse.
//anne

Kommentar
Fra : ErikDam_9210


Dato : 10-12-05 01:48

Anne, hvilke slags informationer tænker du på? Jeg vil gerne hjælpe med henvisninger, men jeg er nok nødt til at bede dig om at præcisere hvad du ønsker ......

Men følgende kan måske være med til at hjælpe dig på vej.... http://genealogy-software-review.toptenreviews.com/

Erik.

Kommentar
Fra : ajohansen


Dato : 10-12-05 02:17

hvor finder man phpgedview?
//anne

Kommentar
Fra : PrivateDK


Dato : 10-12-05 02:44

Det ser ud til at du kan finde den her:
http://www.phpgedview.net/
Jeg lader lige tråden stå åben nogle dage. Det ser ud til at der kommer en del gode spørgsmål, som jeg nok selv ville stille når jeg en gang kommer i gang med projektet. Jeg har aldrig selv arbejdet med slægtsforskning.

Kommentar
Fra : ErikDam_9210


Dato : 10-12-05 02:53

Jeg startede selv først for alvor forrige sommer. Men jeg er da alligevel allerede nået at komme en del omkring Hvis du har lyst til at se PhpGedView anvendt "på dansk", kan du tage et kik på min webside, http://genealogy.familiendam.dk . Her er også en del brugbare links. Jeg er ved at opdatere listen, men den er allerede temmelig brugbar - også for novicer

Er der flere spørgsmål, er det bare at fyre løs

- Erik.


Kommentar
Fra : ajohansen


Dato : 10-12-05 03:04

takker for de hurtige svar, men hvad kræver det af det hotel hvor hjemmesiden ligger? Ellers en flot side du har
//anne

Kommentar
Fra : ErikDam_9210


Dato : 10-12-05 03:59

Hvis du tænker på PhpGedView, er der to krav: PHP og MySQL. PHP er et fortolkersprog (programmeringssprog), der bliver processeret af serveren på dit webhotel, og som genererer de html-sider, din browser (hvad enten den hedder Internet Explorer, Firefox eller andet) kan vise. Selve dataene bliver håndteret af en database, der i dette tilfælde er MySQL. Og import og export af dataene sker i det format, der hedder GedCom.

Resultatet er, at dit webhotel skal understøtte såvel PHP som MySQL. Dette er normalt ikke det store problem; de fleste webhoteller gør det, men hvis du regner med at bruge den plads, der f.eks. stilles til rådighed af Stofa i forbindelse med et internet-abonnement (eller for den skyld mange af de andre internet-udbydere), skal du være opmærksom på, at der her KUN understøttes hmtl - ikke PHP og MySQL. Eksempelvis b-one.net (som jeg pt. selv benytter) tilbyder denne support næsten uanset hvilken pakke, du vælger. Hvis du ønsker det, skal jeg gerne kikke på dit webhotel (men så er jeg nødt til at vide hvilket!)

Ellers er PHPGedView rimelig ukritisk - der stilles ikke specielt store krav til webhotellet.

For retfærdigheds skyld skal det nævnes, at der eksisterer andre muligheder for at køre et egentlig slægtsprogram på sit webhotel end PHGedView - men PHPGedView er nok den, hvor der er mest aktivitet og udvikling på.

Håber dette dækker.

- Erik.

Kommentar
Fra : ajohansen


Dato : 10-12-05 04:15

jeg bruger enavn.dk som hotel og der er adgang til både PHP og MySql.

Jeg har et ret godt kendskab til HTML, XHTML, CSS, og jeg har lidt kendskab til c++, og har også arbejdet med SQL i Access database, men det er ved at være godt og vel et par år siden.

Jeg har derimod ikke arbejdet med hverken ASP eller PHP, så hvor stort kendskab skal jeg have til SQL og php?

//anne



Kommentar
Fra : ErikDam_9210


Dato : 10-12-05 05:20

Hvis du benytter PHPGedView - ingen. Scriptet er færdigt og skal blot installeres. Det tog mig omkring et kvarter at få det sat op. Herefter er det blot at gå igang med at benytte det!

Tak for roserne om min website i øvrigt. På nær menubarren til venstre (et sakset Java script) har jeg selv lavet det fra bunden (Dreamweaver er nu en gang suverænt meget bedre end Frontpage - alene det, at man slipper for alle de uønskede koder, og så er tingene i øvrigt hvor man forventer det!) - ingen skabeloner her! - så jeg ved godt, hvad der sker i min kode. Indtil nu har jeg primært brugt ren html - men jeg er ved at starte med at se nærmere på css, PHP og MySQL..... Så den sidste forbedring af siden er ikke sket endnu! Men her og nu er jeg dog ved at være nogenlunde tilfreds....

Jeg vil da meget gerne se din også ..... ?

- Erik.



Kommentar
Fra : snortop


Dato : 10-12-05 08:32

Jeg bruger selv phpGedview og jeg er udmærket tilfreds med det.
Jeg bruger det faktisk mere til at rediger i familie nu, efter som så andre familie medlemmer kan rediger og tilføje til den.
Men det er så ikke bliver til SÅ meget fra andre, men det gå nok :D

Her er min phpGedview side.
http://ged.fam-boesgaard.dk

Jeg selv er kommet med i oversætning af http://wiki.phpgedview.net som skal være et sted for phpgedview bruger til at kunne slå ting op og få hjælp til at bruge phpGedview.
Men på nuværende tidspunkt er der problemmer med hvordan det hele skal forgå med sprog, der er forskellige menninger til det.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 10-12-05 10:03

Tak Erik for den udmærkede engelsksprogede oversigt, det var lige sådan en jeg efterlyste...

Jeg husker at den norske sammenligning havde de samme to programmer som de førende, dog i modsat rækkefølge,
så mon ikke FTM og Legacy er de bedste "almindelige" slægtsprogrammer i dag. Og begge findes i dansk udgave.

Det bliver så spændende at følge udviklingen af de nye, mere grafisk dynamiske, netbaserede slægtsprogrammer.
Her ser det viste PHPGedView meget interessant ud...

Også tak for de viste flotte hjemmesider med gode eksempler på slægtsoversigter opbygget i dette sprog.
Er der andre der kan henvise til tilsvarende eller endnu bedre præsentationer lavet med alternative værktøjer?
Eksempelvis stødte jeg på en familie der grafisk bredte sig med tiden ud fra en lille landsby til hele Danmark(Verden)...
Jeg husker ikke hvor?? Og hvilket program der var anvendt???
Svend, der fortsat klarer sig med eget hjemmelavet layout i Excel.



Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 10-12-05 10:16

>efter som så andre familie medlemmer kan rediger og tilføje til den.

Er det virkeligt muligt at slægtninge kan tilføje egne data via nettet i PHPGedView,
(her i kandu kan man jo kun tilføje nye indlæg, ikke rette i det bestående).

Det giver jo helt nye muligheder for, familiært og andet, samarbejde, også for fejl.
Svend


Kommentar
Fra : killermaster


Dato : 11-12-05 12:58

Hej Private

Der skrives en hel del om phpGedView, det er også det du bør bruge.

Jeg vil gerne hjælpe med dette, både opsætning og hostning.
Jeg forestillede mig, at jeg satte det op for dig og du prøvede det af nogle dage og er du tilfreds, laver vi en aftale om hosting også.
Du kan finde flere oplysninger her :

http://www.easywebhost.org/

Venlig Hilsen

Mogens
Easy Webhost

Kommentar
Fra : PrivateDK


Dato : 11-12-05 13:47

Det ser ud til at du har ret i at det bliver phpGedView jeg skal bruge, når jeg kommer i gang med det.
Men angående hosting, så har jeg allerede det jeg skal bruge. De har behandlet mig godt, så dem vil jeg ikke flytte fra. Ellers tak.


Kommentar
Fra : killermaster


Dato : 11-12-05 18:13

Du er velkommen

Bare du får det op og køre det er hovedsagen

Mogens

Kommentar
Fra : snortop


Dato : 12-12-05 08:24

med phpGedview bestemmer du jo selv hvem der skal rediger, hvad andre skal kunne se.

Forummet på phpGedview, bestå også af mangle hjælper. Men vi er da også nogle dansker derpå, hvis du skulle komme ud for problemmer så der kan du ALTID komme og stille os nogle spørgsmål.
Med opsætning, der er det faktisk ikke så svært.. det eneste du skal finde er en god hosting som har php og MySQL, selvfølgelig også så meget plads som muligt :D


Kommentar
Fra : bentejan


Dato : 13-12-05 09:24

Hej.
Jeg bruger selv Brothers Keeper for windows, som jeg synes er rigtig god, da man kan få den på dansk, for jeg er selv ikke så god til engelsk, samt at den er nem at bruge, du kan finde den på Link : http//www.brotherskeeper.dk.
God førnøjelse.
Med venlig hilsen
Jan


Kommentar
Fra : bentejan


Dato : 13-12-05 09:29

Hej.
Her har du den rigtige link, på Brothers Keeper for k smuttede ,da jeg sendte det ind. http//brotherskeeper.dk.
Hilsen Jan

Godkendelse af svar
Fra : PrivateDK


Dato : 18-09-06 16:30

Tak for svaret ErikDam_9210.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste