De første 759 dage = 18.216 timer = 1.092.9.60 minutter = 65.577.600 sekunder her på Kandu levede jeg undercover, uden at der var nogen der opdagede mit sande jeg. Det var en konstant psykisk belastning ikke at ha’ nogen at fortælle min største hemmelig hed i livet.
Jeg var bange for hvordan min familie, forældre
og ikke mindst min omgangskreds ville reagerer.
Min far har aldrig siddet foran en datamaskine og han kan slet ikke forholde sig til, at Internettet er en naturlig del af mit liv.
Onsdag den 13/9 2000 klokken 12:00 vågnede jeg, ved at sirenerne lød.
Jeg oplevede det som en åbenbaring. Et tegn fra den gud jeg ikke tror på.
Jeg indså, at det var på tide, at jeg sprang ud og afslørede mit sande nick.
Min far har ikke kunne tolerere mit valg her i livet.
Han slog hånden af mig og gjorde mig arveløs.
Jeg har ikke set min familie siden.
Jeg mistede alle mine venner og bekendte.
Jeg har fået en dækadresse i en by langt fra Nordsjælland, hemmelig IP-adresse og hemmeligt telefonnummer.
Jeg har siden måtte liste mig ud om natten for at mine naboer, privatdetektiver og min familie ikke skal finde ud af hvor jeg bor.
Jeg er bange 25 timer i døgnet for at blive offer for et tæskehold
eller endnu værre æresdrab.
Jeg har dog lært at leve uden for samfundet.
Her i cyperspace har jeg fundet en oase, hvor jeg,
på trods af min afvigende adfærd, føler mig blandt ligestillede og accepteret.
Derfor skal i alle ha’ en stor tak for jeres tolerance,
forståelse, medfølelse og opbakning.
Det har været et langt svært træk, men endelig har jeg et sted, hvor jeg føler mig hjemme blandt andre, der har de samme problemer som jeg.
Tak er et fattigt ord (I vil jo hellere ha’ point)
Gambrinus (Tidligere skabs-Kandu’er)
(Jeg er måske ikke den ældste Kandu'er, men nok den der har haft det sværest)