|
| Fordele og ulemper ved to-families hus? Fra : vildskud | Vist : 2976 gange 100 point Dato : 28-09-05 10:29 |
|
Hej
Jeg påtænker at købe nedlagt landejendom med min veninde og hendes kæreste.
Ideen var, som udgangspunkt, at finde en gård, der kunne deles i to selvstændige boliger, både rent fysisk men også økonomisk. Forstået på den måde, at de køber deres selvstændige bolig for x antal kroner og jeg køber min for x antal kroner.
Skulle der komme en dag, hvor en af parterne ville flytte, hænger man således ikke på den anden bolig.
Kan det lade sig gøre? Bliver det dyrere af den grund (selve handlen, tænker jeg). Nogle siger det er risikabelt af følgende årsag: hvis de fx sælger og der flytter nogle ind, som først viser sig at være flinke/ ok men som senere viser sig ikke at være til at holde ud (voldelige, råber af deres børn, sviner - hvad ved jeg) - står jeg så ikke med et problem, hvis jeg vil sælge? (hvem vil bo så tæt på ovennævnte)? (det kunne selvfølgelig også være min veninde og hendes kæreste der stod med problemet, hvis jeg flyttede først).
Det er selvfølgelig værst tænkelige scenario - men man skal jo tænke sig om.
Der er tale om, som sagt, to selvstændige boliger - med hver sin have, indgang etc (ikke noget med, at man deler stuehuset).
Vil folk synes det er for risikabelt? Er det anderledes end at flytte ind i et rækkehus, hvor naboerne larmer/er voldelige etc?
På landet er man jo mere tætte og har ikke lige nogle andre naboer om hjørnet...
Hvad mener I?
Har I andre forslag?
Nogle gode hjemmesider om emnet?
Vh. vildskud
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 28-09-05 10:43 |
|
Jeg kan ikke se der kan være forskel på at bo i rækkehus og så jeres landejendom. Det var noget andet hvis i skulle
deles om nogle opholdsrum, indgang m.m. Det eneste jeg kan komme i tanke om, er hvis der skal foretages dyre ting
som f.eks nyt tag, indkørsel, nye vinduer e.lign og ikke kan blive enige om hvornår, hvordan, hvor meget osv., Ved
evt. handel plejer man ikke at omtale naboerne??
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 28-09-05 10:45 |
|
Det kan ikke lade sig gøre.
man kan aldrig opfatte en ejendom som to selvstændige boliger/beboelser, for man kan/må ikke opdele en ejendom i to selvstændige halvdele, og man hæfter solidarisk for hinanden, d.v.s., det kan ikke lade sig gøre at sælge den ene halvdel, da det kun er et registreret matrikel.
For at din model kan lade sig gøre, kræver det to selvstændigt registrerede ejendomme.
Og en nedlagt landejendom må kun bestå af en bolig, forstået på den måde, at man må ikke på det samme matrikel etablere to selvstændige boliger.
Det kommer ind under reglen om udstykning, altså at der bliver givet tilladelse til at udstykke en byggegrund, med deraf følgende etablering af selvstændig kloak, vandforsyning o.s.v.
Og det er der så ikke nogen større fordel ved, og det er ikke alle steder man må udstykke grundarealer til bebyggelse, det skal godkendes af lokalplanen, omkostningerne ved byggemodning af sådan en grund er dyr, det vil kræve udgifter til at bygge et helt nyt hus o.s.v.
Hvis I vil bo i nærheden af hinanden, kan I lige så godt købe to ejendomme der ligger ved siden af hinanden, for resultatet bliver det samme i den sidste ende.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 28-09-05 10:49 |
|
Der er altså nogle ejendomme/gårde der er registreret som to selvstændige ejendomme. Vi har kendskab til to hold
venner, der delte en gård, det ene par blev skilt, og solgte deres halvdel, til et andet par, det var der ingen
problemer i, så hvis i leder længe nok, kan i også finde sådan en gård/ejendom
| |
| Kommentar Fra : vildskud |
Dato : 28-09-05 11:19 |
|
Hmm... Ikke lige de svar jeg havde ønsket... Det ser ud til, at vi må lede efter andre løsninger...
Dova - ved du om man kan se lovgivningen omkring dette et sted på nettet?
Vh. vildskud
| |
| Kommentar Fra : pabloj |
Dato : 28-09-05 11:23 |
|
Dova, en nedlagt landejendom kan godt ligge i byzone. Hvis der er plads i stuehuset til 2 lejligheder, kan man søge om at få det ændret til 2 beboelser hos kommunen.
Man kunne eventuelt købe ejendommen som et anpartsselskab, og så leje de 2 boliger.
Jes
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 28-09-05 11:39 |
|
pabloj, Ja, til udlejning kan man være heldig at få lov til at etablere en ekstra lejlighed, og såfremt det er en lejlighed der kan etableres i den nuværende bolig/bygning, men søreme ikke som to selvstændige boliger, hvor man frit kan handle med den ene af dem som enhver anden selvstændig bolig.
Og det er jo det spørgeren efterlyser her.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 28-09-05 11:46 |
|
Nordsted, hvis det er to ikkesammenbyggede længer, kan det ikke lade sig gøre at etablere to selvstændige boliger på en nedlagt ejendom.
Og som jeg lige skrev til pabloj, kan man muligvis få lov til at oprette en lejlighed i det eksisterende stuehus, men den kan aldrig blive betragtet som en selvstændig bolig, hvor man frit kan sælge den del.
Men ejeren af hele ejendommen kan, hvis der bliver givet tilladelse, leje det ud, men det kan ikke købes eller sælges som en selvstændig bolig, da det vil kræve at det bliver oprettet som en udstykket parcel med eget matrikelnummer.
| |
| Kommentar Fra : vildskud |
Dato : 28-09-05 12:24 |
|
Hmm...
Jeg kan se der er godt gang i besvarelserne - dejligt...
Men er der nogle konkrete steder hvor man kan henvende sig, og få et svar? Jeg kan fornemme at I ikke er enige herinde... Og så ved jeg jo ikke, hvis besvarelser jeg skal følge...
Vh. vildskud
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 28-09-05 12:28 |
|
erling
Tre selvstændige ejerboliger, kræver nu altså også, at der er sket en parceludstykning hvor der er blevet oprettet nye "grundstykker" med hver deres matrikelnummer.
Og det kan jeg ikke lige få til at harmonere med at der på ejendommen samtidig er et fællesareal.
Jeg vil nærmere tro, at der er givet tilladelse til at der på ejendommen er etableret selvstændige boliger, hvilket ikke er det samme som ejrboliger. (Og normalvis får man ikke tilladelse til på en landejendom, at opføre selvstændig bolig i en bygning der ikke er sammenbygget med stuehuset, medmindre det drejer sig om bolig til bestyrer el.lign, men igen, det kan aldrig blive en selvstændig ejerbolig)
men at ejendommen er lavet som et Aps, med de forpligtelser og gensidige hæftelser der er for sådan et....altså, at man stadig ikke kan betragte hver boenhed som en selvstændig ejendom som man frit kan råde over og sælge eller hvad man nu ellers har lyst til.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 28-09-05 12:32 |
|
Ja vildskud
Du kan henvende dig på Teknisk Forvaltning i kommunen, forklar der hvad det helt nøjagtig er du har i tankerne, og få reglerne nærmere forklaret der.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 28-09-05 12:42 |
|
Nogle steder kan det lade sig gøre, men det er kommunen, der har den endelige beslutning.
Her er et eksempel på en nedlagt landbrugsejendom, den er ikke delt op i 2 matrikelnumre, men der er 2 selvstændige "beboelser"
http://www.kraneled.dk/sag.asp?sagsnr=8321N&mgl=1057&DID=2
Husk at hver beboelse skal have eget køkken.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|