|
| Variator Piaggio NRG Fra : hagbard | Vist : 553 gange 110 point Dato : 07-09-05 21:24 |
|
Hjalp min søn med at pille skjoldet omkring variatoren af knallerten for at vurdere om kileremmen skulle skiftes. Drejede lidt på de 2 store hjul/aksler som kileremmen sidder omkring for at konstatere dens tilstand. Den så god nok ud og låget blev sat på igen. Nu vil knallerten ikke starte. Kan det skyldes "operationen", skal hjulene stå på en bestemt måde i forhold til hinanden eller er der noget andet der skal tages hensyn til ?. Der er strøm, benzin og olie nok på knallerten, tændrøret har været taget ud og renset. Der er kraftig gnist. Knallerten var lagt ned på siden, kan der være gammelt slam fra benzintanken som er gået i benzinrøret. Nogen som har et godt bud. Knægten vil jo godt have knallerten i gang igen.
På forhånd tak, Johnny
| |
| Kommentar Fra : smxxx |
Dato : 08-09-05 10:22 |
|
Er der benzin på.....
Ellers er der sikkert kommet en luftbobbel, et eller andet sted.
| |
| Kommentar Fra : hagbard |
Dato : 08-09-05 15:25 |
|
Har prøvet benzintilførslen, den er ok. Fortsat god gnist fra tændrøret og masser af benzin/olie. Har haft tændrøret afmonteret hele natten og prøvet at starte her til morgen. Kan høre at der er aktivitet i variatorskjoldet, men som om der ikke tages fat. Har fjernet variatorskjoldet og kan se, at aktiviteten kommer fra en lille aksel/drev under det store forreste kileremsdrev.
Nogen som kender navnet på det lille drev som sidder i variatorskjoldet (ikke til kickstarteren), som bliver tvunget rundt af en lille aksel med tandhjul fra motoren, og når det opnår en vis fart så skydes ud og får fat i det store variatorhjul som så vinges rundt og via kileremmen overfører kraft til det bagerste hjul ? Var lidt kringlet, men håber det forståes ?
På forhånd tak. Johnny
| |
| Kommentar Fra : smxxx |
Dato : 08-09-05 18:36 |
|
Mener du starterkransen til selvstarteren, den som sidder bag forreste variator.
Kender ikke navnet, men den er til startmotoren. Og der skal sidde nogle meget små "nagler i" før den virker som den skal....
| |
| Kommentar Fra : hagbard |
Dato : 08-09-05 21:45 |
|
Kan godt være det hedder starterkrans. Sidder lige under og til dels bagved det store startertandhjul. Når scooteren søges startet elektrisk, kører en lille tandstang rundt, og ved tilstrækkelig høj hastighed glider et tandhjul et stykke ud og griber fat i startertandhjulet. Omhandlede del er vel 8-10 cm langt og 3-4 cm i diameter.
| |
| Kommentar Fra : smxxx |
Dato : 08-09-05 22:08 |
|
Og det var sikkert ikke spørgsmålet. men et tillæg. ???
Men det er starteren, der skyder et tandhjul ud, der griber fat i startkransen, som starter motoren...
Og knallerten burde kunne starte uden startermotor,,,,,,
Medmindre du har kortsluttet noget.
Har du lavet noget galt bag kransen, er det muligvis, at du har slået hul i simmerringen, hvad gør at al kompressionen, ryger lige UD, ellers kan du ikke have lavet noget galt, hvor du siger, du har været.
Prøv at ligge knallerten ned på den anden side, og ryste den. Det kan hjælpe, det kan være bobler.
| |
| Kommentar Fra : hjkofoed |
Dato : 08-09-05 23:06 |
|
Roterer motoren, når du aktiverer starteren?
Hvis du prøver uden tændrøret i, vil du kunne høre den pifte fra tændrørshullet.
Husk at der skal være rent omkring tændrørshullet, da den ellers kan suge skidtet ind i cylinderen, hvilket vil resultere i ridset cylinder!
| |
| Accepteret svar Fra : hjkofoed | Modtaget 110 point Dato : 08-09-05 23:21 |
|
Roterer motoren, så sæt bare tændrøret i igen. Så er du ikke årsag til en starterdefekt.
Du skal nu kontrolere benzintilførsel.
Prøv at afmontere benzinslangen ved karburatoren. Løber benzinen frem dér, må fejlen være i selve karburatoren.
Løber den ikke frem, skal du se om der er flere slanger til benzinhanen. Er der det, har du en vakuumstyret benzintilførsel. Så skal du holde benzinslangen ud til siden, mens du prøver at aktivere starteren, hvorved benzinen skal "skvætte" ud.
Når du har svaret på disse spørgsmål, vender jeg tilbage.
Du kan evt. få mit tlf.nr ved at skrive til: hjkofoed@hotmail.com
| |
| Kommentar Fra : hagbard |
Dato : 09-09-05 17:20 |
|
Afmonterede karburatoren og blæste luft igennem. Ladede batteriet op på ny, var imellemtiden gået dødt. Rensede tændrøret på ny og bæstet spruttede mens tyk røg stod ud ad udstødningen. Herefter gik den over til normal motorgang og kører nu igen som den skal. Knægten er glad og er nu i gang med at pudse og polere (og sidste gang jeg forsøger at vise min mekaniske snilde ;) Møg må være løbet med benzinen ned i karburatoren da bæstet blev lagt på siden.
Tak for de mange og hjælpsomme svar.
Mvh Johnny
| |
| Godkendelse af svar Fra : hagbard |
Dato : 09-09-05 17:21 |
| | |
| Kommentar Fra : jeansgade |
Dato : 10-09-05 23:34 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|