/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Samliv / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
 
Top 10 brugere
Samliv
#NavnPoint
dova 1686
Nordsted1 1665
miritdk 1121
Birgitta 720
ans 540
rene2897 510
mulberry 475
vaxen 458
granner01 375
10  Trille7 350
Problemer med kvinder...
Fra : epidedymittis
Vist : 592 gange
106 point
Dato : 28-08-05 17:50

Kære Kandu’er!

Jeg har i nogen tid gået og grublet over et problem.
Min ekskæreste og jeg slog op for et par uger siden, og siden har tingene mellem os taget en noget skæv drejning. Det var mig der tog initiativet til at slå op, og der var desværre ikke enighed/fuld forståelse blandt begge parter, men sådan er det vel ofte.
Vi har ikke snakket sammen i en uges tid, indtil i går aftes, hvor hun vælger at skrive i en SMS til mig, at hun savner mig så meget, og ikke kan leve uden mig, så livet næsten ikke er værd at leve. Hun skriver yderligere at hun har været tæt på at begå selvmord, og at hun VIL have mig tilbage.
Jeg ved, at hvis jeg siger ”Ja, ok, lad os give det en chance mere”, så bliver det endnu værre for os begge. Det sidste jeg ønsker er at såre hende mere end jeg allerede har gjort. Hvordan takler jeg dette? Hvad kan jeg gøre, så smerten bliver mindst mulig for os begge? Det er OK at hun hader mig, hun må bare ikke hade sig selv, hvilket hun giver kraftigt udtryk for.
Hun har været her, og besøge mig i dag, og jeg kan mærke på hende, at hun vil have mig tilbage.
Hun elsker mig stadig, men jeg er ret overbevist om at min kærlighed ligger et andet sted.
Hvordan roder man sig bedst muligt ud af en sådan situation? Jeg føler, at det er MIG der skal bestemme over både mit og hendes liv, ved at foretage nogle valg, som jeg ikke har en chance for at vide om er rigtige eller forkerte.

Venligst Epidedymittis


 
 
 
Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 116 point
Dato : 28-08-05 17:58

Først og fremmest kan det aldrig være din skyld, at hun hader sig selv.

og som regel er det altid sådan ved et brud, at det kun er den ene part der er indforstået.
Snak om selvmord og livet er ikke værd at leve, skal du forklare hende, at du ikke kan bruge til noget, og hvis det er sådan hun føler, bør hun søge hjælp.

Det er en barnagtig reaktion i forsøg på at holde på dig.

Sig til hende, kort og klart, at du ikke er i stand til at skulle elske hende, hvis det er på betingelser og trusler om det ene og det andet.

Al den snak om at gøre det let for jer begge, og ikke såre hende mere......glem det, for det kan du ikke.

Det er en fase hun selv skal bearbejde, og egentlig tror jeg det bedste vil være at lukke helt af over for hende, det andet med besøg og diskussioner om, at hun vil have dig tilbage, forsinker bare hele processen hvor hun skal indse, at det er slut.

mvh dova

Kommentar
Fra : epidedymittis


Dato : 28-08-05 18:04

Det er bare så røv-svært at lukke HELT af. Det virker så kynisk, og somom jeg er fuldstændigt ligeglad med hende.
Jeg holder jo stadig af hende, så jeg vil selvfølgelig helst have at hun har det godt.
Men hvis hun stadig elsker mig, og siger, at hun vil gøre resten af sit liv, tager det hende vel meget lang tid at komme over det, HVIS hun overhovedet kommer over det!?

Det er samtidigt et spørgsmål om hvor meget jeg holder af hende. Jeg har tænkt over det længe, og derudfra konkluderet at jeg IKKE elsker hende, men kan der være en rest tilbage? Det er uhyre svært at finde ud af, hvornår man føler det ene, og hvornår man føler det andet!

Kommentar
Fra : vivi1959


Dato : 28-08-05 18:12

Allerede nu, hvor du har konkluderet, at du IKKE elsker hende, er der ingen som helst grund til at du prøver igen. Følelser kan ikke tvinges frem. Og uanset hvor højt hun elsker dig, er det kun et spørgsmål om tid, før hun igen føler at hun lever
Mvh Vivi

Kommentar
Fra : ans


Dato : 28-08-05 18:13

epidedymittis

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er. Min søn har været uder for det samme. Det er nu 5 år siden og "kæresten" lever den dag i dag.



Kommentar
Fra : epidedymittis


Dato : 28-08-05 18:24

Det var da godt at høre ans.. :) Jeg er 19, og har haft den samme kæreste gennem 3 år. Så man kan vel godt forestille sig at vi er vokset fra hinanden? (Eller at jeg er vokset fra hende!?)

Uanset hvad, er det svært at smide 3 år på gulvet, for det er sgu lang tid! Det ville være så meget nemmere, hvis vi ikke var blevet blandet ind i hinandens familier osv, men det er desværre ikke tilfældet.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 28-08-05 18:35

Det er svært, når et forhold går i stykker.
Men I er unge og nye "kærester" vil komme.
Glæd dig over jeres unge alder. Det ville måske have været lidt af et problem, hvis I var ældre end Jeres forældre er i dag.

Du er ikke den første, der oplever det.

Jeg tror nu nok, at de fleste har været igennem det, som du gennemgår på nuværende tidspunkt.

Kommentar
Fra : Toupie


Dato : 28-08-05 18:43

Epidedymittis, du skal ikke tage hende tilbage pga. trusler om selvmord - hvis du nu tog hende tilbage, hvad så om et år eller 3 når du gerne vil ud af forholdet igen.......så ville du ikke turde for, hvad hvis nu!! Hold du fast i din beslutning og kom videre i livet - hun skal nok gøre det samme

Min søn havde en kæreste i knap et år, hvor hun truede med både selvmord og skæren i armene hvis han nu ikke gjorde som hun sagde ....heldigvis var det kun kort han "accepterede" truslerne og hen ad vejen fandt hun da også ud af, at det ikke hjalp. Han har nu gjort det forbi men det går ikke smertefrit for sig, men han holder stand

Kommentar
Fra : epidedymittis


Dato : 28-08-05 18:58

Tja.. Der er vel ikke andet for, end at bide i det sure ævle, og sige det som det er. Skære det ud i pap.

Jeg har bare lidt tanken : "Hva nu hvis JEG stadig er forelsket i hende?" Når jeg er alene føler jeg intet, men når hun er der, og tuder, samt fortæller hvor meget hun elsker mig osv., lokker det, og jeg har mest lyst til at give det en chance mere. Jeg tror bare, ret sikkert, at det ikke vil gå, så derfor holder jeg mig i "skindet".

Kommentar
Fra : ans


Dato : 28-08-05 19:09

Hold du dig i "skindet".

Kommentar
Fra : Toupie


Dato : 28-08-05 19:13

Det er da klart, at du føler "noget" for hende, i har jo været sammen længe - men det behøver ikke være kærlighed du føler, det er nok snarere omsorg eller ømhed - men mange mennesker får "dårlig samvittighed/føler skyld" (ved ikke lige helt hvad jeg ellers skal kalde det) når de gør andre kede af det og det er naturligt nok - men det skal ikke forveksles med kærlighed

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 28-08-05 19:27

Og epidymittis, nu skal du jo heller ikke gå og have storhedsvanvid. --Selv om din ex-kæreste lige nu føler, at du er "den eneste ene", så ER der altså andre fisk i søen. Og hvis du lidt lunkent kører forholdet videre "af hensyn til kæresten" så opnår du jo bare, at du forhindrer både dig selv OG hende i at finde en ny rigtig sød partner, som I hver især kan elske og blive elsket af.

19 år er ingen alder. I vil begge to forhåbentlig møde flere søde partnere før I finder den rigtige, -den I har lyst til at tilbringe livet sammen med.

Men din oplevelse er lærerig, for den viser, hvor vigtigt det er ikke at "lege" med andres følelser. Vær hele tiden være ærlig omkring hvad du føler. Mere kan ingen forlange -eller ønske-af dig.
Jeg er enig med de andre: Det mest hensynsfulde overfor din kæreste er at bryde helt.

Godkendelse af svar
Fra : epidedymittis


Dato : 28-08-05 19:49

Tak for svaret allesammen.

Jeg håber det går, og at vi begge kommer godt over det, og videre i livet.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
 
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste