|
| Snubbi faldt ned af trappen i morges Fra : jysch | Vist : 2008 gange 100 point Dato : 23-07-05 16:30 |
|
Når Snubbi normalt går ned af trappen, sætter han først forben ned på næste trin og derefter bagbenene ved at dreje kroppen, men i morges gik han åbenbart bare lige ned, og siden vil han ikke rigtigt støtte på bagbenene - han sætter sig lidt på skrå. Jeg håbede at det måske bare var slaget, så jeg lod han bare være nede da jeg gik i seng, jeg var lige kommet fra arbejde og skal på arbejde igen i nat.
Jeg var nede et par gange i formiddag, men han lå stadig inde under spisebordet. Her i eftermiddag bar jeg ham udenfor, men han satte sig bare. Var ved at gå helt i panik og ringede til dyrlægevagten. Han var heldigvis lige i området og har lige været her. Det mest pudsige var at da vi kom ind af døren - kom han imod os - blev så overrasket at jeg ikke lagde mærke til hvordan han gik. Dyrlægen var helt sikker på at det var en diskusprolaps og Snubbi fik en sprøjte binyrebarkhomon og nogle smertestillende tabletter, som jeg skulle give ham og så skulle jeg kontakte min normale dyrlæge mandag.
Det sværeste af det er at Snubbi ikke må gå på trapper og ikke hoppe op og ned af møblerne, men det er jo meget svært, for han plejer at ligge i møblerne og gå op i soveværelset når han er alene.
Nu har jeg set i andre indlæg noget om hundesvømning - fysioterapi - massage m.m. men har ikke fundet noget videre om det.
Jeg er meget i vilrede med hvad jeg skal gøre - Kan i komme med nogle gode råd.
Hilsen Snubbi og hans ulykkelige mor.
| |
| Kommentar Fra : miritdk |
Dato : 23-07-05 16:39 |
|
godt du fik fat på dyrlægen
det med ikke at gå på trapper og op i møblerne - jamen hunden gør jo nok hvad den føler den kan og orker.
Hvis det ville få dig til at føle dig bedre tilpas - så sørg for at være mere i nærheden - lav ham en midlertidig plads hvor han ikke behøver at hoppe når han vil hvile - gerne to så han kan gemme sig og være i fred for jer hvis han ønsker det.
tag det roligt med ham til han har det bedre
| |
| Kommentar Fra : Sannie |
Dato : 23-07-05 17:07 |
|
Dejligt, at du tager ansvar.
Jeg håber, I begge kommer godt igennem weekenden - og at din dyrlæge kan give dig en berologende melding på mandag!
Weekend-knus til jer begge
Sannie
| |
| Kommentar Fra : bevi54 |
Dato : 23-07-05 17:13 |
|
Har du ikke tæppe stumper på trappen så han ikke kan glide,?
Du skal holde den i ro, men ikke mere end også at den selvfølgelig kommer ud i haven og gå stille rundt i snor og bliver luftet, den må ikke blive kold, der er når sådan noget sker, godt nok langt tid til mandag, men jeg håber i kan klare det.
Hvor er det synd når det sker både hund og menneske har det skidt.
Nu ved jeg ikke geografisk hvor du bor, så det er svært at sige hvor du skal gå hen, men hundesvømning er en god ting og lige i øjeblikket er stranden jo til rådighed med snor på hunden eller en lang line.
Mvh Bevi54
| |
| Kommentar Fra : bevi54 |
Dato : 23-07-05 17:40 |
|
Hunde svømning ligger såvidt jeg har set her i kandu på randers kanten.
MVH Bevi54
| |
| Kommentar Fra : Sannie |
Dato : 23-07-05 18:07 |
|
jysch
Når en hund SÅ tydeligt viser, den har det skidt, er der ikke noget at betænke sig på!
Dyrlægevagten igen ... selv om det er weekendtakst!
Hvis det havde været dit barn, havde du ikke betænkt dig - tror jeg.
Så uanset hvilke problemer det medfører, bør du lade hunden tilse af en dyrlæge her og nu - det er den bedste måde, du kan leve op til dét ansvar, det er, at anskaffe sig en hund - som er afhængig af din varetægt!
Jeg er sikker på, at (osse) du selv vil ha´ det bedst med, at din vovse hurtigst muligt får det godt.
Dit arbejde er vigtigt - men vurdér, hvad du mener, hvad der kommer i første række!
Din hunds vé og vel - eller at du møder på arbejde.
Personligt er jeg ikke i tvivl!
| |
| Kommentar Fra : bublebee |
Dato : 23-07-05 18:20 |
|
Nogle gange kan en hund også godt være mere ynkelig end godt er - men ja prøv at ringe til dyrlæge vagten og fortæl hvad der er galt nu. det kan være han har et godt råd til dig.
Men ved hva du mener, det er ikke sjovt når ens kæledyr har det skidt.
| |
| Kommentar Fra : jysch |
Dato : 23-07-05 18:41 |
|
Sannie! Nu har han jo været tilset af dyrlægevagten og det er jo den samme dyrlæge jeg ville få fat i hvis jeg ringede igen - nu ligger han jo i en kurv som jeg har sat til ham. Situationen har jo ikke ændret sig - og han bevægede sig jo da dyrlægen var her - men ja, det er meget hårdt når dyrene er syge. Nu får han en smertestillende mere når jeg skal afsted og så sover han nok lidt i nat og så må vi jo se når jeg kommer hjem i morgen tidligt.
De svømmebad jeg har set ligger ved Ikast og et i nærheden af Hobro, og det er jo ikke sikker at det lige er det dyrlægen vil anbefale på mandag, da hans er meget muskuløs - motionerer meget i haven. (Forresten Snubbi er en gravhund ).
| |
| Accepteret svar Fra : Birgitta | Modtaget 100 point Dato : 23-07-05 18:41 |
|
Ånej, den stakkels Snubbi..
---Og det s.... #@!! net ville ikke slippe mig igennem til kandu..!
Du kan ikke gøre så meget mere lige nu.. Du HAR haft dyrlæge, og snubbi HAR jo fået smertestillende piller. Du gavner ham ikke ved at sidde og kikke på ham. Tværtimod er det måske bedst, hvis du tager på arbejde. -Altså forudsat at han er vant til at være alene imens. Han vil helt sikkert sove, mens du er væk. Du må bare indrette huset, -eller rummet hvor han opholder sig- sådan, at han ikke kan komme til at springe op og ned. --Hvis det var min hund, så ville jeg nok lægge en madras på gulvet med min dyne ovenpå... Og spærre af, så stole og sofa ikke er tilgængelig. Og selvfølgelig NUL!!! trappe. Og det bliver sandsynligvis resten af hans liv, så du kan lige så godt begynde at indrette huset, så han ikke kan komme til trappen når han er alene.
Lad os høre, hvordan det går...
| |
| Kommentar Fra : Sannie |
Dato : 23-07-05 18:48 |
|
jysch
Ja! Jeg så godt, du havde haft kontakt med dyrlægen!
Jeg trækker mit forslag tilbage - det er jo nok ikke så alvorligt alligevel så! Heldigvis!
| |
| Kommentar Fra : bevi54 |
Dato : 23-07-05 18:51 |
|
Gravhunde har det med at brække ting og alt tyder på det du skriver at der måske er noget om snakken og ikke bare et hårdt slag. så mandag er langt frem hvis det er tilfældet. jeg ved det er dobbelt takst at få den røgten her i weekenden. Men det er sku hårdt hvis din lille ven skal gå helt til mandag med noget der måske er brækket hvis det er tilfældet. Lad os håbe det ikke er tilfældet.
mvh Bevi54
| |
|
Hej jysch.
hvis din hund ikke har haft problemer med ryggen inden idag, syntes jeg at når du har fået den røngentfotograferet og der ikke er noget brækket, skal prøve at finde en kiropraktor der behandler dyr, de kan gøre underværker. Jeg kender kun en i det område jeg bor og det er på sjælland.
Jeg undre mig lidt over at dyrlægen ikke lagde op til at du skulle komme ind til ham så der var taget billeder idag.
M.v.h.
Kim
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 23-07-05 22:51 |
|
nååh, jeg er nu ikke så sikker på, at en discusprolaps kan ses på en almindelig røngten...
Det er mere noget med en neurologisk undersøgelse i første omgang. Og det har dyrlægevagten sikkert foretaget.
Og jysch skal jo kontakte sin egen dyrlæge på mandag. Den bette hund skal bare holdes i ro i første omgang..
Der er da ikke tale om en "brækket ryg"??
Gravhunde er tit disponerede for discusprolaps.
Men vi er vist mange, der venter på at få at vide, hvordan den lille fyr har det i morgen.
| |
| Kommentar Fra : vivi1959 |
Dato : 24-07-05 08:30 |
| | |
| Kommentar Fra : jysch |
Dato : 24-07-05 09:02 |
|
Godmorgen!
Tak for alle jeres søde tanker og indlæg. Da jeg kørte på arbejde i aftes, ringede min gamle mor på 92 og spurgte om hun ikke skulle tage ud til ham så han da ihvert fald ikke var alene.
Da hun kom herud modtog Snubbi hende ved køkkendøren og han har været i haven og selv gået rundt og også besørget ( det var det jeg var mest nervøs for) han har spist og drukket. Og da jeg kom hjem kl. 7. blev jeg også modtaget ved køkkendøren og også da jeg havde kørt min mor hjem, blev jeg modtaget med logrende hale, og vi har været i haven, han har tisset og løfte ben, men man kan godt se at han er noget vakkelvoren stadig væk.
Jeg vil se hvordan dagen i dag går, men vil alligevel tage til dyrlæge med ham i morgen - nu vil jeg tage ham under armen og så vil vi gå op og få lidt søvn - det blev jo alligevel ikke til så meget igår.
Spekulerer på om det måske er en lille diskusprolaps og har også overvejet massage eller en kiropraktor, men kender ingen - evt. healing ( har en ven som healer).
Vivi: Det er rigtigt Mariager kun ligger ca. 100 km væk - men det er jo sikkert ikke nok med én gang - og nok ligger jeg og kører mellem 300 og 500 km de dage hvor jeg er på arbejde, men alligevel.
Knus fra Snubbi og hans ikke mere så bekymrede mor.
| |
| Kommentar Fra : Sannie |
Dato : 24-07-05 09:11 |
|
Hej jysch.
Det var da de bedste søndagsnyheder, du kunne komme med.
Hvor ER jeg glad for, at din mor kunne træde til.
Ja - super, du holder fast i at få et check hos dyrlægen - og healing! Super idé at supplere med.
Tusind tak fordi du orkede at give os besked, inden du skal ha´ din velfortjente søvn!
Sov rigtig godt - begge to!
| |
|
Hej Birgitta
En discusprolaps kan på mennesker ses på røngent, så kan den også på hunde, og det med at jeg opfordrede til røngent var ikke for at se om der var en discusprolaps, men for at kontrolere for brud og ikke kun på ryggen. Det med kiropraktoren var for at hindre at det evt. blev til en discusprolaps.
M.v.h.
Kim
| |
| Kommentar Fra : Sannie |
Dato : 24-07-05 10:49 |
|
kimpetersen
Hvordan kan "man" se en discusprolaps på et røntgenbillede?
Hvorfor mener du, man kan det??
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 24-07-05 13:20 |
|
En myelografi er en røngtenundersøgelse hvor man indsprøjter kontrastvæske og dermed bliver i stand til at se bløddele som rygmarv og tilstødende nerver. Dermed kan man også se, om en nerve er i klemme på grund af en discusprolaps.
En hund vil få foretaget en myelografi hvis man ønsker at operere den for diskusprolaps. Men det er ikke alle dyrlæger, der er godkendte til discus-operation, så derfor har de heller ikke nødvendigvis erfaring med myelografi.
Hvis hunden har discusprolaps, men ikke så slemt at den skal opereres, så er kuren ABSOLUT RO (bur, små snor-ture)
Jysch: Godt at høre, at Snubbi har det bedre. Men ret dig endelig efter dyrlæge-vagtens anbefalinger om ro og smertelindring.
Og så af sted til egen dyrlæge i morgen.
Snak med han om svømmetræning eller anden behandling.. Ifølge nedenstående link, så skulle man kunne svømmetræne en gravhund i "en stor plastbalje". Hvad med et stort badekar? Kender du ikke nogen, der har sådan et?
http://www.netdyredoktor.dk/sw5788.asp
| |
| Kommentar Fra : Sannie |
Dato : 24-07-05 13:30 |
|
miritdk
Du kan ikke se discus´en på et "almindeligt" røntgenbillede.
Du kan se, om rygraden ikke sidder "rigtigt" - men der skal et kontraststof ind i rygsøjlen, før man kan se noget på et røntgenbillede.
Dette kontraststof er ikke til at spøge med - lige så lidt som en operation er det.
Heldigvis er lægerne blevet (meget) dygtigere til disse (gammeldags) operationer, men de er stadig forbundet med høje risici!
Scanninger og ultralyd er mindre risikobetonede undersøgelser!
Nyere metoder med laser gør det mindre risikabelt.
Men man kan ikke se en discusprolaps på et røntgenbillede!
| |
|
Hej Sannie og Birgitta
Jeg har selv været igennem den mølle, det er rigtig at man brugte myelografi for at være sikker men jeg har set røngent billederne af min egen ryg som gjorde at der blev taget en myelografi prøve for at være sikker, men da den ikke havde siddet der så længe at en operation var aktuel p.g.a. risiko. Det er da rigtig at der er sket en god udvikling indenfor dette område. Heldigvis kom jeg i kontakt med en kiropraktor, der ikke havde nogen problemer med at finde fejlen på et almindelig røngentbilled, og efter 2 behandlinger var jeg symtomfri i 6 år. Derfor er jeg overbevist om rigtigheden af mint udsagn. Jeg har også set mange hunde der er blevet hjulpet med rygproblemer hos en kiropraptor.
Jysch det er rart at det går fremad, men få din egen dyrlæge til at se på Snubbi i morgen
og snak med ham/hende om det vidre forløb. Et slag eller en forkert drejning kan man have "glæde" af længe, men det går meget nemmere når man ved at det ikke er alvorlig og at det forsvinder af sig selv igen.
M.v.h.
Kim
| |
| Kommentar Fra : Sannie |
Dato : 24-07-05 20:26 |
|
kimpetersen
Jeg ER blevet opereret for sådan en discusprolaps.
Så jeg har bestemt osse været dén mølle igennem.
Det tog 6 år, før jeg fik myelografi ... og før blev det ikke accepteret (mine påstande til trods), at det var en discus.
Og der blev taget mange røntgenbilleder gennem årene - man kunne kun se en skævhed. Man kan IKKE se selve bruskpladen ... som en discus består af!
| |
|
Sannie
Det er nok rigtig at man ikke kan se udposningen af brusken men kun skævheden, men er det ikke nok til at se hvad der skal gøres. Så har jeg nok været heldig, da jeg ikke kun troede på lægerne som dengang (for 34 år siden), de ville nærmest erklærer mig invalid, jeg har kunne passe mit arbejde siden ved hjælp af kiropraptor hjælp.
M.v.h.
Kim
| |
| Kommentar Fra : Sannie |
Dato : 24-07-05 21:00 |
|
kimpetersen
Jeg blev kaldt hypokonder! *ggg*
Ja - vi har vist begge været heldige - jeg mistede heller ikke førligheden!
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 24-07-05 21:06 |
|
Det er en lille HUND, det drejer sig om...
Man kan ikke nødvendigvis bruge de samme procedurer til en hund som til et menneske. Hos en hund laver man neurologisk en undersøgelse, man tester bevægelighed, lammelser og smertereflekser.
Hvis der er ALVORLIGE gener: lammelser i bagkroppen, konstante smerter, manglende kontrol over urin og afføring, SÅ laver man en myolografi for at finde den nøjagtige placering af prolapsen, med henblik på operation.
Snubbi er ikke lammet, han kan åbenbart gå og stå, så han skal sandsynligvis bare holdes i fuldstændig ro, -måske under indlæggelse, hvor han kan være i et lille bur.
| |
| Kommentar Fra : nytcam |
Dato : 24-07-05 22:23 |
|
Dejligt at høre han han det bedre...
Jeg ville have spugt om han havde besøget men det kan jeg se at du har skrevet han har.....
Jeg tænkte på om det er bagbenene den er/var gal med???
For kunne det så måske være en nerve der havde sat sig i klemme???
Jeg har haft en dansk/svensk gårdhund som fik problemmer med bagnene og slet ikk kunne gå på dem...hun blev nærmest lam i bagpartiet og der var ikk rigtig nogle der kunne finde en løsning på det....det var rædsomt at se sin bette ven i sådan en tilstand....vi havde prøvet meget og så sagde min gamle fyrlægen at hun ville prøve en sidste ting-Akupuntur- og det hjalp....efter nogle behandlinger og lidt tid og ro kunne hun igen gå/løbe og lege...
Måske det kunne være en nerve der sidder i klemme ?
Held og lykke med ham
| |
| Kommentar Fra : jysch |
Dato : 25-07-05 11:39 |
| | |
| Godkendelse af svar Fra : jysch |
Dato : 25-07-05 11:42 |
| | |
| Kommentar Fra : jysch |
Dato : 25-07-05 11:46 |
|
Til Birgitta!
Du har 100 point ståen i gruppen heste fra 8/1
Hilsen Jysch
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 25-07-05 20:55 |
|
Hej, jysch. Herligt med de gode nyheder!! Og tak for accepten af mit svar.
jeg har ingen mails fået fra kandu i dag, så det er kun fordi jeg her til aften syntes at det var for underligt med nul post, at jeg lige kikkede på tråden her... Man er joda bekymret for den bette Snubbi
Avaf?? Hvorfor har jeg fået 100p for heste??
Tror du ikke , du skal lukke det spørgsmål igen? Jeg er ikke superbruger, så jeg får alligevel ingen points. Men jeg påskønner når der er nogen, der accepterer mine svar.
Rigtig god bedring med den lille fyr.. -Lad os høre, hvordan det går. Her, eller i en ny tråd med tiden.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|