Hej igen. Tak for alle jeres indlæg... Her er to sidste som er lidt lange...
------------------
Her er så også lige en jeg synes er fed..
En sherif kommer ridende i ørkenen på sin trofaste ganger. Pludselig kommer en Fe frem og siger han har tre ønsker som hun vil opfylde, fordi han har været et godt menneske.
Sheriffen siger så "jeg vil gerne være udødelig, da jeg ofte bliver skudt efter i mit job"
"OK" siger feen knipser med fingrene.
"mit andet ønske er at min hest skal være udødelig" siger sheriffen.
Feen knipser med fingrene og siger "nu har du fået to ønsker opfyldt, hvad skal dit sidste være? tænk dig godt om da det er det sidste ønske i hele dit liv."
Sheriffen står længe og spekulerer, og siger så "Jeg ved det nu. Jeg vil have at ´Den´ skal være ligså stor som min hest´s"
Feen knipser en sidste gang og forsvinder..
Sheriffen rider hastigt videre til nærmeste by. Her stopper han en Cowboy og siger "skyd mig!!!". Cowboy´en siger at det kan han da ikke da han jo er sherif. Men sheriffen befaler ham at gøre det.
Cowboy´en skyder så sheriffen, som vælter og rejser sig med det samme igen. Cowboyén er ved at tabe underkæben.. "wow" siger han.
Sheriffen beordrer ham så til at skyde hans hest. Dette gør cowboy´en, hesten falder men rejser sig med det samme igen. "Det er da for vildt" udbryder cowboy´en.
"Hvis du synes det er vildt, så skal du bare se her" siger sheriffen og smider bukserne.
Cowboy´en siger så "WOW det er godt nok den største fisse jeg nogensinde har set"
--------------
og en gammel kending som Molokyle engang smed på Kandu..
-----
Alle kender Werner...
Werner havde for vane altid at sidde på værtshus og prale med, han kendte alle mennesker.
Rigtig nok sagde alle der kom ind på beværtningen som det første : Hej Werner...!!!
Kelneren mente nu alligevel, der måtte være mennesker Werner ikke kendte og indgik nu et væddemål med Werner.
Kelneren sagde: Hvis jeg kan nævne én der ikke kender dig, så taber du en flaske Whisky ellers gi'r jeg en. Werner indvilgede og Kelneren sagde : Anders Fog Rasmussen; han kender dig ikke. Ork jo, sagde Werner, som dreng sad vi altid ude i laden på hans fædrende gård og spillede det der 'Statsminister' spil Anders selv fandt på reglerne til, men lad os tage op og spørge ham selv. Som sagt så gjort. De tog i Statsministeriet og var dårligt kommet ind, da en velkendt stemme sagde: Hold kæft... Werner... Dét var sgu længe siden. Jeg udskyder lige EU forbehold valget, så vi kan få os en sludder om gamle dage.
Kelneren måtte nu op med en flaske til Werner, men sagde: Jeg er frisk på at prøve igen. Ok. sagde Werner.
Du kender ikke Dronningen. To flasker på højkant...!
Joda, sagde Werner, Daisy og hendes fjollede unger kender jeg sgu da fra jeg var pedel på Krebs Skole i Stockholmsgade. Vi går da bare op og spørger hende. Werner ringde og fik ordnet en audiens og knap var de kommet ind på Amalienborg før en storrygende dame Skingert råbte: Guuuud... hej Werner, hvor hyggeligt du kigger forbi; Vi og Prinsen har netop siddet og snakket om, hvor længe siden det var, vi så dig sidst... var det ikke da drengene gik i skole? Kom dog op til en passiar.
Kelneren måtte noget forbavset aflevere to flasker sky til Werner. Han øjnede dog chancen
for at vinde et tredie væddemål, hvis han måtte nævne nogen uden for Danmarks grænser?
Selvfølgelig, sagde Werner, jeg kender da ALLE.
Ok. Paven; du kender sgu da ikke Paven, påstulerede Kelneren. Jeg giver rejsen til Vatikanet og det hele, hvis du kender ham. Gratis øl til dig Werner i et helt år oven i hatten.
Ha, sagde Werner, Johannes Polledrengen har jeg da tit hjulpet med at formulere den årlige tale til folk på pladsen foran Peterskirken. Også den han skal holde om et par dage.
De tog til Rom for at høre Paven tale, men da de stod på pladsen blandt tusinde andre sagde Werner pludselig til Kelneren: Vent lige her, så skal du ved selvsyn se jeg kender manden.
Efter et stykke tid dukkede Werner op på balkonnen ved siden af Paven som hilste hjerteligt.
Da Werner kom tilbage lå Kelneren besvimet på pladsen og da han efter et par minutter kom til sig selv, mumlede han: Dét var li'godt satans....
Rolig, sagde Werner, jeg havde jo fortalt dig at jeg kendte ham. Det var sgu ikke dét, sagde Kelneren... Det var de 40 Japanske turister bag mig, der blev ved at spørge:
Hvem alverden er den gamle tykke nar med hatten, der står ved siden af Werner?
