---

Vi laver 1 sal på murermestervilla fra 1924, og har revet 3 vægge ned.Vi undrer os over at hanebåndsspærrerne ikke er understøttet med skunkstolper, - der er kun tynde rafter som skunkvæggene sidder på. Er det almindeligt ? (spærrerne er 6 m lange ).
Den ene af de nedrevne vægge, en tværgående væg, bestod af dobbelt bræddelag med puds, hvor det ene bræddelag var sømmet til bjælke under gulvbrædderne, - kan den have haft en støttefunktion?

---

På 'bibteket kan du låne bøger om emnet beregninger på spær og regler omkring konstruktion, mener den hedder noget med småhus reglementet...

---

Pas på med de nedrevne vægge - har I haft en ud og kigge på det, og regne det igennem? De gamle huse er bygget noget anderledes end i dag, og indervæggene kansagtens have en funktion ud over at være rumadskiller. F.eks. må man aldrig fjerne den langsgående væg, da spærrene typisk hviler af på den, og ligeledes skal der være tværgående vægge af hensyn til vindpres - ellers lægger huset sig en dag som et korthus.

---

Det lyder bestemt ikke normalt.
Jeg har et hus fra 1929 (murmesterhus) med hanebåndsspær og der er der opsat såkaldte stole hvor der for hver tredie spær er en stolpe med en skrustiver op til en bjælke der går langs alle spær.
Jeg har tidligere set hvor der i stedet er en skunkstolpe der har en dimension på 100 x 75 mm, men at det kun skulle være rafter lyder ikke rigtigt da de vil bue ved belastning.
Jeg er i gang med det samme og der er skunkstolperne beregnet til at skulle være 125 x 50 mm, men det har jo også betydning med hvor på spærret de støtter og hvor højt hanebåndene sidder.
På mit hus er spærfoden knap 8 meter og jeg har i forbindelse med ombygningen sat nye hanebånd 250 cm over gulv og med 120 cm høje skunkstolper.
Der må da være en gennmegående mur i stueetagen ellers skal det være nogen ret så kraftige bjælker eller en understøtning på midten.

---

http://www.byggekram.dk/sw2771.asp

---

det er ret normalt, jeg ville nu nok skifte stolperne med nye reglar, det er rigeligt
den tværgående væg har ingen støttefuntion , det har nok bare været den næmmeste måde at lave den på

---

At en væg ikke har støttefunktion i betydningen bærende, betyder ikke at den frit kan fjernes.
Vores hanebånd spænder også over 6,4 m (gammel staldbygning), og der har det været katastrofalt, at man har fjernes støttestolperne - de er bare skåret af. Det betyder, at en gåtur på loftet medfører bølgegang nedenunder, men havde man også fjernes skillevæggene, så var huset kollapset i følge arkitekten, som kiggede på det. Og hvad værre er, så bliver det rigtigt dyrt den dag vi skal have skiftet tag - der skal nemlig en helt ny tagkonstruktion til.

---

Tak for svaret michaelmoeslund.
                        

---

Tusind tak for de mange svar, - jeg ender nok med at kontakte en ingeniør og få lavet en beregning, for at være på den sikre side.

---

"Den ene af de nedrevne vægge, en tværgående væg, bestod af dobbelt bræddelag med puds, hvor det ene bræddelag var sømmet til bjælke under gulvbrædderne, - kan den have haft en støttefunktion?"

- der røg der formentlig en stabiliserende væg.

For det første er det sjældent smart bare at fjerne en væg der spænder på tværs af spær/bjælkelaget. For det andet skal man tænke sig om inden man fjerne en væg selvom den ikke er bærende for lodret last, for den nemt være stabiliserende - hvilket mariafrederiksen har været inde på - og endelig kan sen være afstivende overfor vind på facaden/gavlen. Jeg ville nok tage kontakt til en professionel - f.eks. en ingeniør som du selv nævner!

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.