/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Børn / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Børn og computerspil
Fra : Cookies
Vist : 494 gange
100 point
Dato : 07-04-05 23:41

Hej.

Vi har siddet og diskuteret hvordan computerspil indvirker på børn.
Der er sikkert mange forskellige holdninger til dette, men lader I jeres børn selv bestemme, hvilke spil de skal spille, og tror I på, at børn kan påvirkes i negativ retning, og i så fald med hvilken begrundelse?

mvh Cookie

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 08-04-05 00:05

Ja, børn kan påvirkes på mange forskellige måder.
Lad os tage den første og mest elementære, for det er ikke så meget psyken det går på som det fysiske.

Børn der spiller længe og ofte, rører sig for lidt hvilket på sigt forøger risikoen for overvægt, nedsat kalorieforbrænding og dårlig kondition.
Og der findes eksempler på muskel og ledproblemer i skuldre, arme og fingre på børn der spiller meget.
Det var den fysiske del.

Dernæst, er børn meget nemme at påvirke af virtuelle verdener, så de lever sig for meget ind i den verden der er i spillet.
Altså man risikerer en nedsættelse af evnen til at skelne mellem det virtuelle og virkeligheden.

Der har i USA været en del sager de senere år, med forholdsvis unge mennesker eller børn, der er mødt op f.eks. i skolen med våben, og har skudt flere mennesker.
Og der skønner man, ud fra undersøgelser der er lavet i hvert tilfælde, at de børn/unge har været meget optaget af spil med samme temaer, altså massedrab og skudepisoder.

mvh dova

Accepteret svar
Fra : creamygirl

Modtaget 110 point
Dato : 08-04-05 00:18

Klart at det påvirker det fysiske, men derimod jeg er ikke overbevidst om hvor meget man skal tro på, at børn ikke magter at skille den virkelige verden fra den virtuelle.

Jeg tror mange (de fleste faktisk) er ret velfungerende i den retning, og at de børn der skiller sig ud og møder op i skolerne med våben, har problemer i så mange andre retninger, at det vil være for let blot at give computerspillene skylden for denne adfærd!

hehe, blot en tanke! - men påvirker computerspil børn, så forestiller jeg mig,
at hvis f.eks. PacMan havde påvirket børn født i 80'erne, så ville vi i dag have en masse unge, rendende rundt i mørke rum og spise piller, mens de lytter til monoton og ensformig musik

Og jo, jeg begrænser skam min søn i hans valg af spil, og også tiden han bruger på det, men ikke fordi jeg er overbevidst om, at det skader ham..

Kommentar
Fra : dova


Dato : 08-04-05 00:40

"at hvis f.eks. PacMan havde påvirket børn født i 80'erne, så ville vi i dag have en masse unge, rendende rundt i mørke rum og spise piller, mens de lytter til monoton og ensformig musik "

Jamen det er der da også mange der gør

Men selvfølgelig, kan det nok ikke afvises som du siger Creamygirl, at de der så ekstremt skiller sig ud, måske har haft andre problemer.
Eller rettere, problemer må de jo have haft, og så er spørgsmålet om det er rigtigt når det vurderes at spillene var skyld i det.

Men det betyder da også noget hvilke spil der er tale om.

Der er da forskel på, om det er et harmløst spil med bilrace eller Supermario, eller om det er noget voldeligt der kun går ud på at udradere så mange personer som muligt.

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 08-04-05 01:58

Jeg kender forældre der forbyder deres børn voldelige computerspil, men gladeligt lader dem glo på voldelige tegnefilm og TV-avisen! Jeg kender osse voksne der tror American wrestling er virkelighed! Mit point er at hvis man ikke sætter sig ned og forklarer børn om at det ikke er virkelighed, så kan det naturligvis gå galt på et tidspunkt, men selv om forældre ikke lever op til deres ansvar, bliver det jo osse diskuteret i skole og indbyrdes mellem børnene, så det der med at trække spilproducenter i retten fordi der er sket forbrydelser pga indflydelse fra spil, det er da vist kun i USA det kan lade sig gøre!

Som et kuriosum kan man nævne at GTA 3 blev forbudt i australien, ikke på grund af dets ultravoldelige indhold, men fordi man kunne samle prostituerede op når man kørte rundt i bilerne!



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 08-04-05 09:56

Spil er god træning i hånd til øje koordination. Spil er altså er med til at give børn et motorisk lift.

Børn skal selvfølgelig også træne kroppen fysisk på andre måder, hvilket i øvrigt også gælder voksne spillere !!!

Om psyken påvirkes ? Tjaeh... vel ikke mere end den påvirkes af Anders And blade, Kriminal romaner, Action Film, Pokomon, Knallert-tuning og hvad børn nu ellers kaster sig over i perioder.

</MOLOKYLE>





Godkendelse af svar
Fra : Cookies


Dato : 10-04-05 22:32

Tak for svaret creamygirl. Jeg er i bund og grund enig med både dig, Ted og Molekyle, og tror ikke rigtig på alt det vi hører fra United Bluff.

Det er klart at vi skal lytte og mærke efter i opdragelsen af vores børn, men mange tegnefilm er fuld på højde med de værste actionspil, og det er de færreste der tænker på det som noget negativt for børnene.

mvh Cookie
                        

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 10-04-05 22:45

[hør] Godt set Cookies , men læs alligevel lidt af Alice Miller og Sherry Turkle :

1.) http://www.naturalchild.com/alice_miller/
2.) http://web.mit.edu/sturkle/www/

Jeg tænker især på : http://mitpress.mit.edu/catalog/item/default.asp?tid=10515&ttype=2

</MOLOKYLE>


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste