/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Skilsmisser / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Skilsmisser
#NavnPoint
ans 1320
dova 1110
Nordsted1 1088
Rellom 1076
piaskov 640
Teil 560
Benjamin... 500
viskinge 470
Fnollerpi.. 370
10  pifo 320
Seperation til skilsmisse
Fra : nenita
Vist : 1216 gange
100 point
Dato : 14-03-05 13:43

Hej
Er der nogen som ved hvordan jeg skal forholde mig for at blive skilt.
Jeg har snart været sepereret i et år og ønsker at søge skilsmisse.
Hvilken formular skal jeg bruge, hvor får jeg den og hvor skal jeg sende den hen.

Nenita

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 14-03-05 13:48

Du skulle kunne finde frengangsmåde og regler her på Statsamtets side

http://www.statsamt.dk/default.asp?vis=dokument&id=040604100424&path=01__sagsomr%E5der/separation%20og%20skilsmisse

mvh dova

Kommentar
Fra : dynamicduo


Dato : 14-03-05 13:49

Jeg ved det ikke, men har du prøvet at spørge på rådhuset?
Eller på kommunen?


Evt. kig på netborger.dk eller detoffentlige.dk

Hilsen,
Marie

Accepteret svar
Fra : sprit73

Modtaget 110 point
Dato : 14-03-05 13:50

Hej nenita,

Her har du formularen,

https://www.statsamt.dk/blanketter/bm027-02.pdf

Denne tekst er fundet på www.familieadvokaten.dk:

"Skilsmisse efter separation
Hvornår kan vi blive skilt, efter at vi er blevet separeret?
Hvis I er enige om det, kan I blive skilt, når I har været separeret i et halvt år. Hvis en af jer ikke vil være med til at blive skilt, når det halve år er gået, kan det ikke lade sig gøre. Først når I har været separeret i et helt år, kan skilsmissen forlanges. Hvis en af jer stadigvæk ikke vil være med til at blive skilt, selvom separationen har varet et helt år, vil det være nødvendigt at anlægge en retssag for at blive skilt.

Den af jer, der ønsker at blive skilt, kan i den situation søge om at få fri proces til at anlægge en ægteskabssag. Ved fri proces menes, at staten betaler retssagens omkostninger.

Det er statsamtet, der behandler ansøgningen om at få fri proces til at anlægge en retssag.

Hvordan bliver vi skilt?
I skal sende en ansøgning om skilsmisse til jeres lokale statsamt.

Der er ikke er grænser for, hvor længe I kan være separeret, og I skal derfor selv sende en ansøgning til statsamtet, hvis I ønsker at blive skilt, når der er gået et halvt år.

I kan først sende ansøgningen, når separationen har varet i et halvt år. Det skyldes, at I skal svare på, om I har boet sammen i separationstiden, der varer mindst 6 måneder, og det kan jo først lade sig gøre, når de 6 måneder er gået. Separationsperioder regnes fra den dato, hvor I er blevet separeret - dvs. den dag, hvor separationsbevillingen er lavet. Hvis I er separeret ved dom, regnes separationsdatoen fra den dag, hvor dommen er blevet afsagt.

Hent vejledning og ansøgningsblanket

Når I sender ansøgningen om skilsmisse til statsamtet, skal I sender jeres separationsbevilling med. Hvis I er blevet skilt ved dom, skal en kopi af dommen medsendes.

I ansøgningsblanketten til skilsmisse, skal I:

- skrive jeres navne, adresser og cpr.-numre
- svare på, om I er blevet boende sammen efter separation, og hvis I har - hvor længe
- svare på, om I har været flyttet sammen efter separationen, og hvis I har - hvor længe
- oplyse om fællesboet er delt
- skrive under på ansøgningen.

I behøver ikke at udfylde ansøgningen om skilsmisse sammen. Hvis det kun er en af jer, der har udfyldt og sendt skemaet til statsamtet, sender statsamtet kopi af ansøgningen eller en tilsvarende blanket til den anden.

Det koster 500,- kr. at få behandlet en sag om skilsmisse.

Når I sender ansøgningen til statsamtet, skal I samtidig betale et samlet beløb på 500,- kr. Det kan gøres via netbank, ved at medsende en check eller ved at betale på giro.

Statsamtet begynder ikke at behandle ansøgningen om skilsmisse, før de 500,- kr. er modtaget."


Håber du kan bruge det - rigtig held og lykke.

/sprit (advokatsekretær)

Godkendelse af svar
Fra : nenita


Dato : 14-03-05 14:38

Tak for svaret sprit73.
Jeg prøver lykken....
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste