|
| Er det for risikabelt? Fra : Axelise | Vist : 3344 gange 200 point Dato : 25-02-05 19:57 |
|
Min gamle bil (Mitsubishi Colt fra '88) er en trofast gammel svend, som ingen gider at stjæle, men som bare starter hver gang og kører som et søm. Lige nu har jeg imidlertid det problem, at der har været en underlig lyd under venstre forhjul, som lyder sådan lidt metal-mod-metal-agtigt. Altså ikke godt. Og mit største problem er, at jeg står og skal til Sverige i morgen og ialt køre ca. 300 km frem og tilbage. Jeg fik en god ven, der har forstand på biler, til at køre en tur med mig, og han tjekkede bilens bremseevner og styretøj og sagde, at lyden var mærkelig - at den muligvis kom fra bremseskiven, men at det ikke lød som noget alvorligt.
Næste dag tog jeg bilen op til min mekaniker, som også kørte en tur med mig, og han sagde ligeledes, at det ganske rigtigt lød som om det kom fra et sted under venstre forhjul. Han tog bilen op på liften og kiggede under den - uden at finde noget faretruende - og så skruede han hjulet af. Der var intet mærkeligt at se nogen steder, men han bemærkede dog, at der sad en rustbelægning på yderkanten af bremseskiven, hvilket han sagde var meget almindeligt. En tilsvarende lyd havde han dog aldrig hørt før, men han var helt sikker på, at lyden skyldtes rustbelægningen på bremseskiven, hvorfor han bankede en del af rustbelægningen af. Efterfølgende kørte han en tur i bilen og tjekkede bremse evnen samt styretøjet, og han konkluderede, at bilen IKKE er farlig at køre i, og at jeg roligt kan køre til Sverige i morgen.
MEN....Idag synes jeg, at lyden af metal-mod-metal er endnu mere markant og kommer hyppigere og hyppigere under køreturen (især når man kører langsomt), og nu er der også kommet en høj pibe-lyd fra samme forhjul, som ikke har været der før.
Mit spørgsmål er:
Er der nogen, der kan genkende disse symptomer og har et bud på, hvad det kan være?
Er det for risikabelt at køre til Sverige i morgen?
Og kan jeg få bilen transporteret hjem fra Sverige (i værste fald) med et basis Falck abonnement? Jeg har hørt at et basis Falck abonnement dækker til Hamborg (i Tyskland) og i Sydsverige. Men passer det?
| |
| Kommentar Fra : Axelise |
Dato : 25-02-05 20:21 |
|
Ja det var da et rigtig intelligent råd!
Sagen er bare den, at du ikke svarer på mine spørgsmål.............!
| |
| Kommentar Fra : pims |
Dato : 25-02-05 20:21 |
|
Det kan være ankerpladen som støder på, den kan vrides lidt tilbage så den lige nøjagtig ikke røre. Hvis du kan rykke i hjulet horisontalt og vertikalt uden at mærke slør, burde der ikke være noget galt sikkerhedsmæssigt. Men hvis DU føler dig utryg ved at køre i den i morgen, syntes jeg du skal finde dig en anden bil at køre til sverige i. Og på mandag finder du en anden mekaniker, for den lyd SKAL findes ellers får du ikke fred i sjælen. Held og lykke med det, hilsen Pims.
| |
| Kommentar Fra : geu |
Dato : 25-02-05 20:28 |
|
Det var nu lidt ment i sjov og alvor, man køre ikke til Sverige med en metal lyd fra sit forhjul. Og det er så lige meget om man har autohjælp.
Du skal lige tænke på hvad du kan gøre ved andre hvis du får et total sammenbrud af dit ophæng. Ikke nok med du får svært ved og komme hjem, men du kunne dræbe nogen eller gøre dem indvalid.
Tænk grundig over det.
| |
| Kommentar Fra : pims |
Dato : 25-02-05 20:31 |
|
Det er jo det, Axelise gør.
| |
| Accepteret svar Fra : dova | Modtaget 200 point Dato : 25-02-05 21:36 |
|
Den skurrende lyd er typisk en der kommer hvis bremsebelægningen er slidt af.
Og hvis den er det, kan der ske det at bremsekaliberen bliver presset så langt frem at den ikke kan gå tilbage igen, og når den så sætter sig fast giver det den pibende lyd.
Men umiddelbart ville jeg tro, at mekanikeren havde bemærket hvis det var tilfældet.
Så hvad er der ellers af muligheder.
En af de værre er et totalt ødelagt hjulleje, det kan give den mærkelige jern-mod-jern lyd og pibe.
Men igen, dårlig mekaniker hvis han ikke har tjekket det når han alligevel har tjekket det andet.
Og så er vi ved "bagatelafdelingen", at det evt bare er ankerpladen der skraber på.
Det kan også lyde lidt voldsomt.
Men., du må næsten gøre op med dig selv om du tør stole på mekanikeren når han siger det ikke er farligt.
Jeg ville nok godt turde når han har sagt sådan.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 25-02-05 21:39 |
|
Forresten, et Falck bil basis, gælder kun i Danmark, ellers skal det hedde "bil plus"
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : kogalejy |
Dato : 25-02-05 23:07 |
|
Efterhånden slider bremsebakkerne sig ind i skiven, derved opstår der en kant i skiven
ved ydersiden af bakkerne, hvis bakkerne har slidt sig så langt ind, at de ikke går fri af kanten når de trækker sig tilbage efter bremsning, kan det komme til at virke som når man kører en finger på kanten af et ølglas, hvorved som bekendt kommer en hyletone. Når man hører en bil skrige ved opbremsning, er det årsagen. der er ikke noget farligt i det, skiver og bakker trænger bare til at udskiftes. Det er umiddelbart det eneste jeg kan komme på uden at have bilen foran sig. Kontoller at en bremseslange ikke kan nå at røre ved skiven, tænk over at den kan ændre stilling når du sætter dig i bilen på grund af vægtfoøgelsen. mvh Mogens
| |
| Godkendelse af svar Fra : Axelise |
Dato : 26-02-05 10:41 |
|
Tak for svaret dova.
Jeg har taget beslutningen om at tage toget til Sverige istedet, selvom det er besværligt. Tør næsten ikke andet, selvom min mekaniker har garanteret mig, at bilen ikke er uforsvarlig. Bremseklodserne skal snart skiftes om nogle måneder, men den bremser helt fint lige nu, så det er faktisk det eneste. Mekanikeren siger, at det er en bagatel.
Men selvom jeg bør stole på det, dropper jeg altså køreturen. Jeg var bare sådan i tvivl i går, så jeg lige måtte have luftet spørgsmålet her på Kandu.
Nu ryger bilen til mekanikeren på mandag.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 26-02-05 11:30 |
|
God tur til Sverige, selv om det blev med tog.
Det er altid så irriterende hvis køretøjerne driller når man lige er afhængig af dem.
mvh dova
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|