/ Forside/ Teknologi / Multimedie & design / PhotoShop / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
PhotoShop
#NavnPoint
hcma 2903
hvaderikk.. 2180
wibbi 1540
Backtee 1508
Klaudi 1390
miritdk 1220
pallenoc 1165
refi 1094
mpjc 1010
10  bentjuul 915
Et halv dårlige logo til god...
Fra : Odense
Vist : 785 gange
50 point
Dato : 22-02-05 11:57

Hej
Hvordan får jeg let lavet fra et halv dårlige logo på 72dpi / 150 x 140 pixel jpg fra net, til et kniv skarb logo som evt. er jpg 300dpi 1000x1000 pixel. nogen der har nogen letter tips hvordan !?

 
 
Kommentar
Fra : plugster


Dato : 22-02-05 12:04

shit, det er jeg bange for at du ikke kan, du kan skalere ned, og bibeholde god kvalitet, men ikke modsat.
Men haaber andre maaske har et bedre bud, saa jeg főlger med i udviklingen af dit spőrgsmaal, med stor interesse

Kommentar
Fra : Guild


Dato : 22-02-05 12:15

Du skal nok starte helt forfra, men du kan jo bruge en opskalering som model / layout.
Har du mulighed for at vise logoet ?
/PG

Kommentar
Fra : cdripper


Dato : 22-02-05 15:37

prøv evt. at download dette program og prøv der

http://www.irfanview.com/

Kommentar
Fra : Odysseus1400


Dato : 22-02-05 23:26

Med hensyn til opskalering af pixelgrafik i Photoshop, så findes der et par gode fingerregler. Først og fremmest, som Plugster delvist er inde på, så er det så at sige umuligt med lavtopløst grafik.

For nogen tid siden interesserede jeg mig for sådanne skaleringsproblematikker, og jeg søgte på nettet efter artikler og så videre. Photoshop indeholder fem forskellige algoritmer, som den kan bruge til at opskalere grafik, men ingen af dem duer ved lave opløsninger, især ikke når du vil opskalere med noget i stil med 700-800 %. Men jeg kan huske, jeg stødte på et dedikeret skaleringsprogram, som jeg desværre ikke kan huske navnet på, som indeholdt omkring 150 forskellige algoritmer til skalering, hvoraf en god portion udgjorde forskellige ret intelligente bud på effektiv opskalering. Jeg nåede desværre kun at læse om programmet og ikke at afprøve det selv, så med mindre dette omtalte programs opskaleringsalgoritmer lever op til ryet, så vil jeg give Plugster ret i, at det er umuligt.

Arbejder man til gengæld med højopløst grafik, f.eks. 300 dpi, så kan man opskalere ret kraftigt og med et mere end hæderligt resultat i Photoshop. Tricket er at gøre det på den rigtige måde. Har jeg f.eks. et A4 billede i 300 dpi, så kan jeg sagtens skalere det op med måske 200 % uden at det bliver udpræget pixeleret. Tricket er at gøre det i små trin. At opskalere et A4 billede med 200 % vil sige, at jeg faktisk skalerer det helt op til A2, og hvis jeg bare gør det i én operation, så vil billedet blive meget pixeleret, uanset hvilken af de fem algoritmer (Nearest Neighbor, Biliniar, Bicubic, Bicubic Smoother og Bicubic Sharper) jeg bruger. Men hvis jeg gør det i meget små trin, f.eks. en halv eller en hel centimeter ad gangen, og så bare gør det igen og igen til billedet er stort nok, så kan man få rigtigt flotte resultater ud af det. Og her plejer jeg bare at bruge Bicubic, som er valgt som standard. Det er en langsommelig proces, hvis man skal opskalere med 200 %, men i forhold til det flotte resultat, kan det betale sig at bruge tiden på det.

Men som svar på dit spørgsmål, Odense, så nej... Så længe du ikke har mere end 150 x 140 pixels at arbejde med som udgangspunkt, så kan det ikke lade sig gøre. Du vil blot få et grimt og klumpet stykke grafik som resultat.

Kommentar
Fra : piakj


Dato : 28-02-05 02:13

Jeg vil sige at er det et logo er du nødt til at "rentegne" det i et vektorbaseret tegneprogram, (eks. adobes illustrator)derefter kan du op og nedskalere det som du vil, det gør man med logoer.

Kommentar
Fra : sonnic


Dato : 08-03-05 18:26

Odense>
Det du gerne vil kan desværre ikke lade sig gører. Som flere andre her på siden har beskrevet, indeholder dit billede ikke nok informationer til at blive skarpt og kunne bruges i 300 ppi.
Som "piakj" skriver er du nok nød til at genskabe dit logo i Adobe Illustrator.

Odysseus 1400 > Jeg undre mig lidt over dit indlæg, først kommer du med et langt indlæg hvor du hverken kan huske tid og sted på, og ikke har afprøvet, envidere har du ikke engang et link til ovennævnte side.
Det har sikkert været interesant for dig, men hvad hjælper det "Odense".

Til sidst kommer du med et indlæg ang. interpolering i Photoshop (Vi går så ud fra at Odense har Photoshop). Her beskriver du at det kan betale sig at interpolere i små trin via Bi-kubisk interpolering.
Det er ikke korrekt, uanset om du gør det i små ryk eller et stort "hug" vil Photoshop altid danne en pixel kæde i varierende toneværdier imllem de pixel der interpoleres.
Eksemplet du bruger med 300 ppi udtrykker ganske klart det mest alm. problem vi ser, nemlig et rimeligt billede i en god kvalitet, som kunden ønsker forstørret til A2. det der ikke her problematikken ligger, det er når en kunde har et billede eller et logo hendet fra nettet og ønsker det i tryk kvalitet.

Jeg er fuldstændig enig i din konklution "det kan ikke lade sig gører", så kort kan det beskrives.

Villy.



Accepteret svar
Fra : Odysseus1400

Modtaget 50 point
Dato : 08-03-05 23:51

Kort til Villy (sonic)

Med hensyn til den del af mit indlæg, hvor jeg "hverken husker tid eller sted" så misser du pointen med indlægget: Det handler ikke om et specifikt program, og det specifikke program, som jeg beklageligvis ikke husker navnet på, er i virkeligheden uinteressant... Poiten er: Jeg har læst om, at der findes programmer til skalering, og at nogle af disse er ret avancerede. Og lever disse programmer op til deres ry, så er det muligt, at det kan lade sig gøre at opskalere lavopløste billeder med et hæderligt resultat, selvom det sikkert aldrig bliver optimalt. Jeg går ud, at Odense godt selv kan gå ind på google og prøve at lede efter sådanne programmer, hvis det interesserer ham at gå i den retning. Det var noget jeg læste om for nogen tid siden, og jeg har ikke gemt noget link. Og undskyld, jeg siger det, men jeg har altså også andet at se til, end at jeg går i gang med at skanne nettet for programmer, fordi der lige "burde" indsættes et link i et svar her på kandu...

Med hensyn til bemærkningen i parantes om, at vi går ud fra, at Odense har Photoshop... Behøver jeg at svare på det? Kig efter, hvilken sektion vi befinder os i: Der står sørme "Photoshop" (Big, big surprize... ;) )

Med hensyn til interpolering i små ryk: Opskalerer du fra A4 til A2 i 300 dpi i ét ryk, så skal Photoshop beregne en masse mellemliggende pixels på én gang med relativt få pixels som udgangspunkt. Tager man det i små trin, så skal Photoshop for hvert trin kun beregne få pixels. I næste trin laver den en ny beregning med udgangspunkt i dette nye billede, som er relativt få pixels større end det foregående, osv. Og rent teoretisk kan du sikkert have ret: Der burde ikke være nogen forskel, men det er der i praksis. Den store forskel kan du se på buede og diagonale farveforløb eller linjer. De bliver ganske enkelt pænere og glattere med "min" metode (ok, det er ikke helt "min" metode, for det er ikke mig, der har "opfundet den dybe tallerken" i denne sammenhæng)... Hvis du vil afprøve metoden i praksis i stedet for at diskutere teori, så husk følgende: Du kan ikke se den store forskel, hvis du prøver med f.eks. fire trin i stedet for et. Du skal ned i de meget små trin, jeg taler om, som f.eks. en halv eller en hel centimeter ad gang, hvis du f.eks. går fra A4 til A2. Og hvis du f.eks. vil prøve fra A6 til A4, må trinene ikke være større end en halv centimeter...

Da jeg hørte om metoden første gang, tænkte jeg selv noget i stil med "amatør" om ham, der påstod, at det virkede, for i teorien burde det ikke gøre nogen forskel. Men jeg har selv måttet ændre mening, for det virker faktisk. Det er måske nok lidt overdrevet at lave skaleringer fra f.eks. A4 til A2, for i praksis ville man aldrig gøre den slags med pixelgrafik. Man ville vælge at lave sin grafik som vektorgrafik, hvis man på forhånd vidste, det skal kunne skaleres så meget op. Som du sikkert kan se, så skal der en del trin til, med en halv centimeter ad gangen, for at komme fra A4 til A2, så i en professionel sammenhæng er "min" metode for upraktisk (i forhold til timeløn ville den være for dyr)... Mit indlæg handler heller ikke om kunder og arbejdstid og den slags... Jeg skriver bare om, hvad der i praksis rent teknisk kan lade sig gøre i Photoshop... Uanset hvor lang tid det vil tage at gøre det... De andre praktiske omstændigheder omkring kunder og den slags... De var ikke nævnt i det indledende spørgsmål...

(PS: Jeg arbejder som professionel grafiker i en sammenhæng, hvor æstetik og kvalitet vejer væsentligt tungere end prisen, og der har jeg faktisk fra tid til anden, og hvor der ikke har været andre muligheder, brugt "min" metode til at opskalere grafik...)

;)
Odysseus1400

Kommentar
Fra : sonnic


Dato : 09-03-05 00:49

Odysseus1400> Tak for dine altid "korte og fyldesgørende svar".
Jeg er stadig ikke enig med dig i dine betraktninger omkring Photoshop og interoplering, min erfaring siger det modsatte.
Men dette er ikke det rette sted at profilere sit ego og snik snak. Jeg oplever Kan?du som et sted hvor alle kan spørge og få et enkelt og kortfattet råd om de problemer de støder på i deres hverdag.

Så for at vende tilbage til spørgsmålet: Gør som "piakj" beskriver. det er den rigtige metode.

Hilsen Villy

Kommentar
Fra : Odysseus1400


Dato : 10-03-05 12:15

Villy > Kort kommentar om indlæg... Nej, mine kommentarer er langt fra korte, og tit og ofte svarer jeg også væsentligt længere, end hvad der i den konkrete situation gælder som "fyldestgørende"... Og det gør jeg ud fra en bestemt "filosofi": Man kan ikke beskrive universet i en enkelt sætning; dertil er det for stort og uoverskueligt. Men denne uoverskuelighed bliver til gengæld opretholdt, hvis man tager et enkelt atom ad gangen og kun beskriver dette atom uden at relatere det til en større sammenhæng... Jeg forsøger så vidt muligt at komme med mit bud på et fyldestgørende svar på en måde, som både besvarer det konkrete spørgsmål og samtidigt i sin formulering hæver problematikken til at omfatte nogle mere generelle problematikker. På den måde bliver svaret ikke kun brugbart som svar på det konkrete spørgsmål, men indeholder elementer og delelementer, som kan vise sig at være mere bredt anvendelige... Så... Enkle og kortfattede råd er gode og anvendelige, men hvis jeg sådan skal se på, hvad jeg selv får ud af at sidde og forsøge at formulere et forhåbenligt anvendeligt og relevant svar på et spørgsmål her på kandu, så må det være noget i stil med, at jeg netop gerne vil besvare spørgsmål på en måde, som giver lidt mere med i bagagen, end bare det enkle og kortfattede svar... De enkle og kortfattede svar... Dem lader jeg andre om at give... ;)

Og så lige... jo, jeg er enig med dig i din bemærkning omkring ego... Jeg må jo indrømme, at jeg også har et uheldigt træk i, at jeg godt kan falde ind midt i en religionskrig med benene forrest... Og netop sådanne religionskrige og profilering af sit eget ego har det med at ende med at være snik snak...

;)
Odysseus1400

Godkendelse af svar
Fra : Odense


Dato : 10-03-05 12:30

Tak for svaret Odysseus1400.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste