|
|
 | Kommentar
Fra :  jakjoe  |
Dato : 18-02-05 18:49 |
| | |
|
Kompetance - er færdighed at være kompetent til at udføret et job. at være kompetent til at vare tage et ansvar.
Ressource - er et råstof (olie mineraller mm.), en person (en mand der kan løse en bestemt opgave...).
Erfaring - er der det ma opnår vedat beskæftige sig med tig eller at betjene noget - en erfaren billist, en erfaren sejler. Em Mure med mange års erfaring
mvh Benjamin
| |
| Kommentar
Fra : jakjoe |
Dato : 18-02-05 18:50 |
| | |
 | Kommentar
Fra : qfha |
Dato : 18-02-05 19:08 |
|
Hej,
Nu fæstner jeg mig ved, at du sætter spørgsmålet under gruppen folkeskole, idet disse begreber i folkeskolesammenhæng idag rummer mere end blot fremmedordbogens definition af ordet. Anvendelsen af begrebet vil jeg mene er for nyt til at indgå i pædagogisk ordbog.
Kunne du ikke prøve at sige noget om i i hvlken sammenhæng du vil vide mere om ordene. Selv indenfor de forskellige fag i folkeskolen kan det dække noget forskelligt.
mvh
qfha
| |
 | Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 18-02-05 19:15 |
|
Psykologisk/pædagogisk ordbog om:
Kompetence:
"Persons evne til at udføre bestemte, komplekse handlinger, især i forbindelse med uddannelsesområdet og arbejslivet"
Og en masse andet - hvis du vil have uddybet det mere, må spørge mere konkret, der står en masse 
Erfaring:
"Den gennem oplevelse og iagttagelse erhvervede viden hos dyr og mennesker"
Derefter følger Leontjews teori....
Ressource:
Står der ikke i den rene form... Der er nævnt ressourcemagt, ressourceperson og ressourcestyring...
Vaxen
| |
|
Det er mit indtryk, at ordene kompetence, ressource og erfaring nok kan læses i en ordbog, men når det gælder folkeskolen...... Tja, i litteratur, som beskæftiger sig med teorier om undervisning bliver ordene brugt i flæng til at dække lige præcis det, der søges beskrevet. Så i disse tilfælde skal man selv læse sig frem til - og tolke, hvad ordene i dette tilfælde skulle beskrive.
Meget apropos (nu er Hårder blevet undervisningsminister igen. De lærer det aldrig...) men når vi taler folkeskole i danmark, så bliver ordene pludseligt til politiske begreber.. hvor visse politikere, der slynger om sig med dem, ikke har læst grundigt nok i teoribøgerne, en ordbog (eller eksisterende folkeskolelov for den sags skyld)
Hvis spørgsmålet er stillet for at få inspiration til at skrive f.eks. et pædagogisk speciale er mit råd, at du/I mærker efter hvilke teorier I selv kan stå inde for, og så bruger ordene (og argumenterer for dem) i den kontekst jeres opgave repræsenterer. Med andre ord: Bestem selv lige præcis hvad du/I mener med ordene - og definér dem så de underbygger de teorier du/I selv bedst kan stå inde for!
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 18-02-05 19:32 |
|
Da jeg selv sad på pædagogseminariet syntes jeg, at det gjorde min egen reflektion mere kvalificeret, hvis jeg havde et udgangspunkt. Det kan ordbogen tilbyde. Men jeg er 100 procent enig i, at en definition af denne slags komplicerede begreber aldrig kan stå alene. Alting afhænger som bekendt af den kontekst, det indgår i - også betydningen af disse ord.
Noget helt andet er, så har jeg vist lært mig selv, at alt - også det, der står i en ordbog - er til diskussion. (Comes with the territory) 
Vaxen
| |
 | Kommentar
Fra : skingur |
Dato : 18-02-05 21:49 |
|
Kandu har været så langsom jeg ikke kunne komme på.. stor er min glæde nu!
Ja, jeg vil MEGET gerne uddybe!
Sidder og skriver bachelor..
jeg skal afsøge og beskrive begrebet billedkompetence
(Hele titlen:
hvordan kan man afsøge og beskrive et begreb som billedkompetence der kvalificerer til deltagelse i samtidens visuelle kultur.
Er det muligt at argumentere for, at en sådan kompetence fremmer læring i andre fag end billedkunst".
Lige nu sidder jeg og roder med et afsnit, der kort set går ud på at fagbeskrivelsen i billedkunst beskriver det billedsprog, eleverne skal lære de første fem år. Jeg mener jo ikke det giver kompetencer, men snarere erfaring.
Så jeg skal have afsøgt og beskrevet begrebet, - men er også nødt til at tage udgangspunkt i det, ungferne rent faktisk foretager sig i skolen. Kompetencen opnås i mine øjne først senere... hvor kompetent er man til at færdes i den visuelle kultur i femte klasse? Ressourcer har man, og erfaring ja... men kompetence??
| |
|
Selvfølgelig har vi alle kompetence. Selv børn!
Tænk på kompetence som 'alt det vi kan'...I en uddannelsesproces er det netop hvad man får af vide at ordet indeholder - både faglig som personlig kompetence.
| |
|
creamygirl>Du modsiger dig selv. I en anden tråd giver du indirekte udtryk for, at der er nogen, der ikke kan noget. (eller er noget værd for den sags skyld)
Cut the crap og deltag i debatter, hvor du kan tåle mosten.
| |
|
>Skingur
Jamen det var skam ikke for at forplumre din debat - og har jeg misforstået hvad du skrev så beklager jeg
Og så lige til dig Just. Cut the crab, eller henvis til tråden du fabler om. Tåle mosten! hvad skal det betyde?! Endnu bedre ville forresten være, at du konfronterer mig i den 'crabbede' tråd, fremfor her.
Men jeg advarer dog om, at din PRÆDIKEN gider jeg simpelthen ikke.
Find dig en kirke
| |
|
creamygirl>Der er ikke meget i verden, der rører mig mindre end hvad du gider og ikke gider.....
Jeg kan da godt henvise til omtalte tråd, men jeg mente bare ikke at den var relevant for andre. Det var dig, jeg henvendte mig til og jeg vidste at du kendte den.
Jeg kunne da godt have fortsat i den samme tråd, men det ville være dumt. Dels fordi du ret kraftigt fortalte at du fjernede dit flueben og fordi du ikke gad "kævle" med mig (det gider du så åbenbart godt... jeg troede mig ellers sikker), men også fordi jeg ser dig som misbruger af både kandu og andre mennesker.
Jeg ved at din holdning er, at misbrugere, der ikke vil hjælpes, ikke er noget værd, og derfor kan det ikke betale sig at bruge tid på dem. Det ville jeg egentligt gerne respektere... men jeg syntes så lige, at du fortjente et svar. Du hører ikke mere fra mig, men du er da velkommen til at blamere dig videre....
| |
|
Tak 
| |
 | Kommentar
Fra : dova |
Dato : 19-02-05 00:04 |
|
Skingur
Du er selv inde på noget m.h.t kompetence og erfaring.
Kompetence er "kvalifikationer" til at klare givne opgaver ud fra enten faglig tillært eller erfaringsmæssig viden og kunnen.
mvh dova
| |
| Kommentar
Fra : skingur |
Dato : 19-02-05 00:09 |
|
Om at opnå en kompetence
Jeg mener ikke, alle er i stand til at opnå kompetence indenfor et givet felt, og derfor heller ikke billedkompetence.
For at opnå en kompetence skal man være i stand til at kombinere videns- og praksisformer inden for feltet.
Man skal være i stand til at tænke over sin egen læring
.... og nu er jeg virkelig ved at være brugt op for i dag...
hvis nogle har nogle tilføjelser til ovenstående ville jeg blive meget begejstret!
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 19-02-05 00:24 |
|
Ja, til din seneste kommentar:
Du mener ikke, at alle er i stand til at opnå kompetencer.
Men så er det fordi de ikke har de fornødne ressourcer 
Og længere oppe skriver du:
Det handler om kompetence, ikke om "at have evnen for" eller "være i stand til noget"
Den er lidt rodet. jeg vil mene, at "have evner for" = ressourcer, og "være i stand til" = kompetencer
| |
|
Kompetence har som sagt bare flere betydninger i debatten om folkeskolen. F.eks. kan man skelne imellem faglig kompetence og menneskelig eller "social" kompetence. Den faglige kompetence er lige så diffus som den menneskelige kompetence.
Problemet er bare (efter min mening) at der i folkeskolen i mange år (og desværre stadigvæk - og i høj grad tiltagende, - med regeringens "løfter") har været (og er) en tendens til at "kompetencer" er begrænset til specifikke fag, og til hvad man mener at kunne måle. Og hvad man (endnu værre) mener at kunne sammenligne med målinger i andre lande).
Man kan tilsvarende skelne imellem reelle kompetencer og formelle kompetencer. De formelle kompetencer er i vort samfund (som jeg har forstået det) defineret som nogle gode karakter, der kommer over "spærregrænsen" når man skal studere videre efter folkeskolen.
De reelle kompetencer ligger efter min bedste overbevisning et andet sted.
Jeg har ikke, i de studier jeg har gennemgået (eller deltaget i kartaktergivningen i), mødt nogen, der ikke på et eller andet tidspunkt mente, at den karakter de fik var enten uretfærdig eller misvisende i forhold til, hvad de enten havde forventet eller selv syntes de formåede. Jeg har også oplevet at få bedre karakter end klassekammerater, der uden diskussion vidste mere end mig - og omvendt.
Så jeg synes at forståelsen af ordet kompetence ligger tæt op ad forståelsen af ordet intelligens. Man har i (alt for) mange år focuseret på intelligens som noget man mente (mener) at kunne kortlægge. Man tror bare, at man kan lave en test, og så kan man se hvilken ÌQ folk har. Men andre mener (iøvrigt som følge af mere nutidig og mere moderne forskning) at intelligens er bredere end blot det relativt begrænsede område IQ-tests (og den gældende forståelse af intelligens/kompetence) forholder sig til.
For at sige det overdrevet: En balletdanser, som er ordblind og ikke kan løse en andengradsligning har i vores verden som sådan ikke intelligens. Og det er jo absurd....
Men ok, det var min påstand at kompetence hører sammen med intelligens, men at det kunne komme så vidt bekræfter egentligt bare, at ord som "kompetence" kan tolkes i konteksten - og altså ikke selvstændig.
Når jeg så læser Dovas seneste indlæg, så tænker jeg:
Måske modsiger jeg i virkeligheden mig selv.... For jeg mener at vide, at selv meget intelligente mennesker kan være løbet tør for ressourcer (afhængigt af, hvad man så mener med ordet ressourcer), og som sådan kan meget intelligente mennesker mangle evne for banale ting som ellers er en selvfølge for mennesker med lav intelligens - som tlfældigvis bare har ressourcerne.
Arghh.. NO FUTURE ......
| |
| Kommentar
Fra : skingur |
Dato : 19-02-05 00:53 |
|
hmmm
man kan sagtens have evner og ressourcer uden derfor at være i besiddelse af en kompetence inden for det pågivne felt.
En billedkompetence vil jeg definere ud fra tre delkomponenter, der interagerer.
Den første bestanddel er eleven med alt det, denne rummer af evner og erfaringer.
Den anden bestanddel er faget billedkunst, der med sin teori og metode skal give eleven redskaber til at færdes i samtidens visuelle kultur.
Den tredje er den omverden, eleven færdes i og som skal anerkende det, eleven har præsteret, som værende af kvalitet.
Delene føjes sammen til en helhed, der til sammen udgør kompetencen. De andre dele er blot del-elementer, som fx ressourcer og "det at være kompetent".
Det bliver meget værre når jeg skal koble det til læring, for jeg skal have indføjet noget med transfer, evnen til at koble det erkendte sammen med noget nyt. Noget der er sindssygt svært for skoleelever, der ofte er ude af stand til at se en sammenhæng mellem det der skete lige før (i sidste time) og det der sker lige nu (i en anden time men hvor kerneindholdet har så meget til fælles med det foregående at man ikke helt forstår hvad der (ikke) foregår i hovedet på dem!)
Nu er jeg ganske vygotski-inspireret. Hans måde at se forholdet mellem individ-omverden på bygger på en konstruktivistisk erkendelsesteori (forholdet mellem omverden og bevidsthed), som fx adfærdsteoretikerne havde rigtig meget imod, fordi man ikke kunne måle på bevidstheden, som er den der handler og agerer. Dette være sagt for at slå fast, at jeg heller ikke bryder mig om test for testens skyld.
| |
|
Personligt synes jeg at en vygotski-inspireret (og/eller konstruktivistisk) tilgang til billedkunst er ret så sympatisk. Desværre har jeg "kun" brugt det, i mit liv, til at overføre, hvad der var genialt i billedkunsten til, hvordan man kunne "hente" de (specielt) piger, der bare hader matematik.
Men skal jeg tænke billedkunst er forskellen i virkeligheden ikke så stor. For det, det drejer sig om er vel at "møde eleven" dér hvor han/hun er. Det betyder for mig at se, at en elevs udtryk i billeder kan være lige så godt som mit eget. Jeg kan have en personlig mening om en elevs billede, men som udtryk har jeg ikke engang rettigeheder til at kritisere. Jeg kan selvfølgelig stille spørgsmålstegn, da det i bedste fald kan hjælpe eleven til at udtrykke sig, så budskabet bedre forståes. Hvis jeg da stiller spørgsmålene på den rigtige måde.
Faget billedkunst er efter min mening nedprioriteret i den danske folkeskole, og det er den fortsat efter som at focus er lagt på danskundervisningen. (Min personlige holdning er, at jeg hellere så en masse danskere, der kunne male smukke billeder, end endnu flere danskere, der kan brokke sig over "alle de andre")
Hvis det er håndværket vi taler om kan jeg nævne, at Vygotski bl.a. taler om sprog af 1. orden kontra sprog af 2. orden. (det må være relevant i både billedkunst og matematik).
Det talte (eller brugte) sprog er af 1. orden. Vil man videre derfra må man blive enige om en fælles sprogbrug. Man kan f.eks. ikke bare sige til en elev, at "så skal det være frøperspektiv". Eleven ved (ifølge sprog af 1. orden godt hvad "frøperspektiv" er, men kender bare ikke ordet - og kan derfor ikke forholde sig til det. Det er nemlig sprog af "2 orden")
Man kan f.eks. lege sig "ud af" det. Slæb eleverne ud til nogle store bygninger og bed dem om at beskrive bygningerne når de ligger ned, osv. På den måde kan man måske konvertere sprog af 1. orden til sprog af 2. orden.
| |
| Kommentar
Fra : qfha |
Dato : 19-02-05 09:25 |
|
Nu kommer jeg med nogle udsagn i blinde, fordi jeg ikke ved hvor langt du er, måske skyder jeg forbi...
Men husk det er en bachelor altså en didaktisk opgave. Tag udgangspunkt i en problematisering/diskussion af emnet, indsnæver/præciser problemet, tag udgangspunkt i hvilken videnskabsteoretisk/didaktisk metode som kan belyse dit problemfelt. Via det teoretiske udgangspunkt kan dette uddybes i hht. ckf og tidens "frække/smarte ord" og begreber som kompetence/ressource mv. Det er ikke nok kun at belyse dit emne i forhold til tidens in-ord. Du vil i de øvrige ckf'ere også kunne se beskrivelse af kompetencer og det vil måske kunne inspirere dig, til en afgrænsning af området inenfor dit fag. (som jeg ikke selv har haft. I faget matematik udøves der store gymnastiske øvelser i begrebet kompetence, og dets forskellige vinkler. Udover at være lidt mere bevidst om, hvorledes vi lærer matematik, mener jeg ikke det har mere end en form for bogholderimæssig gavn.)
Sagt med andre ord, mener jeg du skal passe på kun at bruge disse begreber, som basis for opgaven.
Jeg er i øvrigt enig med justunivers et langt stykke af vejen i måderne at definere begrebet på.
| |
| Accepteret svar
Fra : vaxen | 
Modtaget 150 point
Dato : 19-02-05 10:21 |
|
Her kommer resten af smøren fra psykologisk/pædagogisk ordbog. (Har du overvejet at investere i den - eller smutte en tur om biblioteket?)
".... Omfatter dimensionerne niveau og bredde: niveauet afhænger af handlingens kompleksitet, fx vil en person med høj kompetence være specialist; kompetencens bredde afhænger af, hvor bredt et felt der kan dækkes, fx er en person med en meget bred kompetence generalist; alm. vil det være sådan, at jo højere kompetence en person besidder, jo mindre bred vil den være; tilsvarende at jo bredere kompetence en person har, jo vanskeligere vil det være samtidig at have en kompetence på højt niveau; akedemiske udannelser vil ofte give både en bred og en høj kompetence samtidig; omvendt kan findes erhverv hvor personer har en meget snæver kompetence på lavt niveau, fx i forbindelse med enkle rutineprægede arbejdsopgaver; jf. kvalifikation
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : skingur |
Dato : 19-02-05 11:37 |
|
vaxen.. tak for det
qfha.. bacheloren, eller paragraf 7 opgaven, er en faglig pædagogik opgave. Begrebet kompetence er hentet ind for at afsøge og beskrive begrebet "billedkompetence" og er således ikke et modeord i denne forbindelse (se indlæg højere oppe)
... hvis jeg virker kort for hovedet er det kun fordi jeg ikke har fået kaffe endnu! 
Mvh Christina
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 19-02-05 13:16 |
|
justuniverse
Du har egentlig meget ret i din definition på intelligens, at det ikke alene er en test der viser hvor intelligente folk er.
Der ligger meget mere i intelligens, end evnen til at løse en given IQ test.
Definitionen af IQ er evnen til at forstå og drage logiske konklusioner, på baggrund af en række kendte faktorer eller begreber.
Se det passer jo så egentlig meget godt med grundideen i en IQ test, men der findes også andre former for intelligens.
Howard Gardner omtaler det som syv forskellige intelligenser: Sproglig, musikalsk, rumlig, kropslig, logisk, personlig og social.
Og det sammenholdt med dit eksempel om den ordblinde balletdanser, viser jo så meget godt, at hvis man lægger lige så stor vægt på andre evner, end evnen til at kunne løse en IQ test , kan nogen sagtens være intelligente og have oparbejdet kompetence på nogen områder.
Men jeg vil så ikke sidestille intelligens med kompetence.
Men derimod vil jeg kalde intelligens en ressource til at opnå kompetence.
| |
|
dova>Helt enig. Jeg mener netop heller ikke, at man kan sidestille intelligens med kompetence. Det er bare min opfattelse at det er tendensen, specielt her i den vestlige verden.
Var det ikke Descartes, der sagde "Jeg tænker, altså er jeg".. Isoleret set kan det virke som en fornægtelse af, at resten af kroppen har nogen berettigelse - specielt i diskussionen om intelligens.
| |
| Kommentar
Fra : skingur |
Dato : 19-02-05 13:41 |
|
dova
"Men derimod vil jeg kalde intelligens en ressource til at opnå kompetence."
.. det er jo netop Gardners pointe, når han mener at vi alle kan udvikle kompetence til et givet niveau.
Men i gardners teori (der er en teori og ikke en undervisningsmetode, hvad mange lærere og skoler for den sags skyld er gået galt i byen med) ligger der implicit den faktor, at man på et tidspunkt i sit liv kan være blevet "skadet" og dermed "blokeret" fopr den givne intelligens, hvorefter systemet nærmest er uopretteligt, hvilket medfører at personen IKKE kan opnå kompetence indenfor det givne felt (kropskineæstetisk, intrapersonelt etc), med mindre man finder den tilgrundliggende årsag for at systemet er brudt ned.
Jeg har brugt Gardner umådelig meget (i pæd og psyk hvor jeg fik 10 og 11, blære blære ) men er løbet lidt "træt" i ham og har derfor valgt ikke at indrage mange-intelligensteorien i min opgave.
| |
| Godkendelse af svar
Fra : skingur |
Dato : 25-02-05 21:06 |
| | |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|