Hej
Udgift:
Du skal bogføre en udgift den dag regningen modtages i virksomheden. Bogføringen sker ved at debitere den pågældende omkostningskonto og kreditere en konto for kreditorer. Ved betalingen krediteres kasse/bank/giro og kontoen for kreditoren debiteres.
Indtægt:
Du skal bogføre en indtægt på fakturadatoen. Bogføringen sker ved at kreditere indtægtskontoen og debitere en konto for debitorer. Når betaling modtages debiteres kasse/banke/giro og kontoen for debitoren krediteres.
At bogføring skal ske så tidligt som muligt fremgår af bogføringslovens (Lov nr. 1006 af 23. december 1998) § 7, der lyder således:
"§ 7. Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser."
Bemærk at registrering skal ske "snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne".