|
| Kommentar Fra : emesen |
Dato : 14-12-04 18:59 |
|
På Brønshøj torv i (byen) Brønshøj
I skolen på skolebænken.
en bil - bilen
et hus - huset
en ske - skeen
et tag - taget
| |
| Kommentar Fra : nebis |
Dato : 14-12-04 19:07 |
|
Hvis der tales om en høj, der tilfældigvis hedder "Brønshøj", så vil man sige "På Brønshøj", ligesom man ville sige "Jeg står på Himmelbjerget". Hvis der tales om byen/bydelen Brønshøj vil man naturligvis sige "i Brønshøj", f.eks. "Jeg bor i Brønshøj"
Om der findes huskeregler om "en" eller "et" på dansk, ligesom der f.eks. er på tysk med der/die/das, det ved jeg ikke...
| |
| Kommentar Fra : emesen |
Dato : 14-12-04 19:09 |
|
Men i København kigger du ud på Brønshøj som ligger på Sjælland.
Vandtårnet står i Brønshøj på Brønshøjvej
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 14-12-04 19:54 |
|
Da jeg gik i skole skulle vi jo kende navneordene, fordi de skulle skrives med stort (Ligesom på tysk) Vi lærte så at de inddeles i n- ord og t-ord eks. træet - et træ. busken - en busk, nogle bestemte regler? na det skal man kunne høre!
På og i , det er vel sært at man kan bo på Island, på Grønland, Men da ikke på Tyskland, på Frankrig eller på England! Eller bosætte sig på Heden, men i heden der befinder man sig dårligt:
Mvh. Valde.
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 14-12-04 19:55 |
|
Da jeg gik i skole skulle vi jo kende navneordene, fordi de skulle skrives med stort (Ligesom på tysk) Vi lærte så at de inddeles i n- ord og t-ord eks. træet - et træ. busken - en busk, nogle bestemte regler? na det skal man kunne høre!
På og i , det er vel sært at man kan bo på Island, på Grønland, Men da ikke på Tyskland, på Frankrig eller på England! Eller bosætte sig på Heden, men i heden der befinder man sig dårligt:
Mvh. Valde.
| |
| Kommentar Fra : Rellom |
Dato : 14-12-04 21:23 |
|
En god pegefingerregel siger, at det hedder "på", når der er tale om øer
og "i", når der er tale om fastland: I Jylland, men PÅ Fyn, Sjælland, Bornholm etc.
Men nogle regler lavet af Dansk Sprognævn findes ikke.
Mange tror, at Dansk Sprognævn sidder og opfinder regler for, hvordan sproget skal bruges,
men rent faktisk er det sprognævnets opgave at tage pulsen på, hvordan sproget BLIVER
brugt, og så opstille nogle "regelsæt" på det grundlag.
Så hvis man fx spørger: Hvorfor hedder det ét hus - men én bus?
Ja, så er svaret, at sådan er det nu engang kommet til at hedde via folks måde at bruge sproget på.
| |
| Kommentar Fra : Rellom |
Dato : 14-12-04 21:39 |
|
Ang. Brønshøj, så hedder det "i Brønshøj", ligesom det hedder "i Ballerup", "i Greve" osv.
Men hvis det en dag bliver almindeligt udbredt at sige "på" i stedet for "i" om disse steder
- ja, så vil "på" være det rigtige, hvis man spørger retskrivningsordbogen.
| |
| Accepteret svar Fra : dova | Modtaget 44 point Dato : 14-12-04 21:41 |
|
Danske navneord opdeles grammatisk i fælleskøn og intetkøn.
Fælleskøn er dem der skal en foran, og intetkøn er dem der skal et foran.
Så er der enkelte undtagelser hvor det er tilladt at bruge begge dele: f.eks. cirkus.
Med hensyn til på eller i. bruges på, når man er enten oppe på eller ude på, f.eks på en bakke eller på en ø.
Det eneste sted det vist ikke bruges rigtigt er når man siger i Grønland, det er fordi man ikke kan finde ud af, om det er en ø eller et land.
Island er helt klart en ø, og derfor hedder det på Island.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 14-12-04 21:44 |
|
Ups, glemte at det med fælleskøn og intetkøn er taget fra § 20 i de danske retskrivningsregler.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : Rellom |
Dato : 14-12-04 21:56 |
|
Dova > Ja, men spørgsmålet går vist på, om der findes regler for, hvilke ord der intetkøn, og hvilke ord der er fælleskøn.
Altså fx en regel om, at alle navneord, der ender på "s" er fælleskøn.
Og sådanne regler findes ikke - netop fordi Dansk Sprognævn ikke har til opgave at bestemme,
hvordan sproget SKAL bruges, men hvordan det BLIVER brugt, og så putte det ind i de dertil indrettede
kategorier på det grundlag.
Sådan har jeg i hvert fald forstået spørgsmålet.
| |
| Kommentar Fra : Rellom |
Dato : 14-12-04 22:00 |
|
Valde > Nej, men sproget er heller ikke logisk.
Reglerne bygger som sagt på almindelig brug, og ikke på hvad nogle professorer sidder
og finder ud af omkring et skrivebord.
Og heldigvis for det, for ellers ville det da blive en dødkedelig affære.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 14-12-04 22:01 |
|
Ja, der er den regel, at navneord der i bestemt form ender på n, f.eks. hesten er fælleskøn, mens dem der ender på t, f.eks. huset, er intetkøn.
Og de findes skam de regler, det fylder flere sider i Dansk retskrivning.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : Rellom |
Dato : 14-12-04 22:28 |
|
Dova > Det kan jo ikke bruges til at forklare HVORFOR et ord er enten fælleskøn eller intetkøn.
Jeg kender godt retskrivningsordbogen, men de regler, du taler om, er jo bare kasser,
som sproget puttes ned i.
Valde >
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 14-12-04 22:44 |
|
Jo rellom,
men spørgeren ville jo vide, om der er regler for hvornår det hedder en eller et, og det er der for alle navneord, men hvem der en gang i tidernes morgen har bestemt det ved jeg da ikke.
Der findes jo også ord med dobbeltbetydning:
Feks, en vår, altså som forår
og et vår, altså som et pudebetræk,
men hvorfor det ene er fælleskøn og det andet intetkøn, fremgår ikke.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : Rellom |
Dato : 14-12-04 22:54 |
|
Bortset fra det er jeg enig i, at bestemthedsformerne for navneordenes intetkøn og fælleskøn er ret logiske.
Men logikken er jo ikke gennemført i de grammatiske regler som helhed.
Se bare på det rod, der er i udsagnsordenes datidsformer.
Fx hedder det: "skrålede", "skålede" og "ålede". Og så burde det logisk set også hedde "tålede".
Men det gør det som bekendt ikke - det hedder "tålte".
Og hvorfor?
Simpelthen fordi retskrivningsordbogen ikke er et udtryk for, hvad der passer Dansk Sprognævn,
men for hævdvunden sprogbrug.
Kun i et par tilfælde er det sket, at sprognævnet har forsøgt at presse noget igennem,
som der ikke var genklang for i befolkningen, nemlig omkring brugen af komma: pausekommaet og enhedskommaet!
Men skønt de ØNSKEDE, at det grammatiske komma skulle udgå, så blev det altså pausekommaet, der udgik.
Og også hvad angår enhedskommaet, blev de nødt til at lave nogle fiksfakserier.
| |
| Kommentar Fra : emesen |
Dato : 14-12-04 22:55 |
|
Mon Jimmyboy står på torvet i Brønshøj med en is og et flag.
Han ser måske ind på København i aftensolen.
| |
| Kommentar Fra : Rellom |
Dato : 14-12-04 22:58 |
|
Valde > Den med ø og fastland synes jeg nu holder meget godt - dog med det forbehold
at hvis øen samtidig er et rimeligt autonomt samfund, så hedder det i.
Fx hedder det "i" Grønland, mens det i den "imperialistiske tid" hed "på" Grønland.
Nå, men jeg kan blive ved, så jeg må hellere stoppe nu
- selv om det falder mig svært.
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 14-12-04 23:12 |
|
For mig holder det ikke så langt endda, grønlændere tager da stadigt hjem på gr irlændere bor ikke på Irland, eller englændere PåEngland, man siger da i New Zealand, der er da tale om mindst to øer. I australien, den er da stor nok til at være en ø. Nå jeg vil kravle på sengen, hedder det sådan? Man kan da lægge sig på senge, Viktor Borge undrede over at det hedder sidde oppe om natten, når man nu har siddet ned hele dagen, Gognat, kan i hygge!
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 14-12-04 23:17 |
|
I lige måde valde
Godnat til dig
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : Rellom |
Dato : 14-12-04 23:20 |
|
Valde > Irland og England er jo også selvstændige stater - derfor "i".
Hvorfor grønlændere stadig siger "på" Grønland, kan jeg til gengæld ikke svare på.
Måske fordi de stadig opfatter Danmark som en imperialistisk storebror?
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 14-12-04 23:30 |
|
Island er en ø, derfor er det på Island.
Og godnat til dig Rellom
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : Jimmyboy |
Dato : 14-12-04 23:53 |
|
hehe... den var go til sidst der valde. Lige inden jeg lukker øjnene.......
Nå men så er vi vel kommet frem til at der rent faktisk findes regler for en og et, men ikke hvorfor det nu engang er blevet indelt som det er blevet, udover at det er noget folkeligt udviklet osv.
I og på vidste jeg egentligt godt, men skulle lige høre om der var en sprogprofesser der havde et eller andet opppe i ærmet man ikke lige vidste.
Men tak for alle svarene..
| |
| Kommentar Fra : frieda |
Dato : 15-12-04 06:53 |
|
Ifølge Dansk Sprognævn:
Spørgsmål: Hedder det på Grønland eller i Grønland? Og hvad med Island?
Svar: Både på Grønland/Island og i Grønland/Island er korrekte. Det traditionelle er at bruge på Island/Grønland da der er tale om øer, og denne formulering er nok den naturligste for de fleste danskere. Der er imidlertid nogle sprogbrugere der mener at man viser mest respekt over for Grønland og Island ved at bruge i fordi man på denne måde sprogligt anerkender at de to øer er selvstændige områder.
Ifølge mig
n-ord: de fleste navneord, der betegner noget levende: mand, kvinde, kat, lærer, plante, tomat MEN: et menneske, et dyr, et træ, et barn.
Navneord, der ender på -hed, -dom, -else, -ing, -ning, -inde: følelse, yndling, bygning, kærlighed.
De fleste navneord, der ender på –e: lampe, taske
t-ord: navneord, der ender på –eri, -um: bageri, punktum
HUSK: ord sammensatte af to navneord får sidste navneords artikel: bordflampe.
Frieda
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|