/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Horn og syn
Fra : mr1985
Vist : 1711 gange
70 point
Dato : 10-11-04 14:07

kan en bil godt blive kaldt til omsyn, hvis hornet er defekt, eller for man bare at vide, at man selv skal sørge for at ordne det..

 
 
Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 10-11-04 14:14

Ingen biler bliver kaldt til syn på grund af et defekt horn, måske på grund af ulovligt horn, men det godt lade sig gøre at vognen bliver indkaldt hvis politiassistenten der optager rapport skønner, at køretøjet er i sådan stand, at det vil være nødvendigt at lade Bilinspektionen se på det. Det behøver ikke at være dårlig stand, men kan også skyldes modificeringer på køretøjet.

Kommentar
Fra : invisible


Dato : 10-11-04 14:15

Du kan risikere et omsyn.

Lige for tiden giver synshallerne ikke ved dørerne, da de har været under stor mediebevogenhed.

Dit horn SKAL virke til syn.

men det er nok en 50:50 om du skal til om syn eller det bare bliver "betinget synet"

Kommentar
Fra : dova


Dato : 10-11-04 14:17

Du vil højst sandsynligvis få bilen betinget godkendt, d.v.s. at den bliver godkendt, men alligevel ikke er helt i orden før de påpegede fejl er rettet.
mvh dova

Kommentar
Fra : invisible


Dato : 10-11-04 14:17

Dit horn er en del af dit sikkerhedsudstyr.

Din bil skal om synes hvis den bremser skævt f.eks. selv om det er så lidt at du ikke kan mærke det.

Virker dit horn ikke kan der (i princippet) opstår farlige situationer, lige så vel som hvis din bil bremser skævt, og du risikerer en bagvognsudskridning ved en undvige manøver


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 10-11-04 14:18

Færdselsloven:
Citat
Kontrol af køretøjer

§ 77. Politiet kan standse et køretøj og lade det undersøge for fejl og mangler samt kontrollere, at føreren opfylder betingelserne for lovligt at kunne føre køretøjet. Opfylder køretøjet ikke bestemmelserne i loven eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, kan det indkaldes til senere kontrol. Såfremt køretøjet er til fare for færdselssikkerheden, kan dets nummerplader inddrages.

Stk. 2. Ved broer og andre særlige vejstrækninger, f. eks. dæmninger, kan der iværksættes fast kontrol med køretøjers vægt og størrelse.

§ 78. Et registreret eller godkendt køretøj kan kræves fremstillet til eftersyn af, om det opfylder bestemmelserne i loven eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven.

Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om periodisk syn af vare- og lastkøretøjer, af personbiler, af udrykningskøretøjer samt af motorkøretøjer, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer, udlejes uden fører eller benyttes til øvelseskørsel.

Stk. 3. Et køretøj skal fremstilles og godkendes ved syn efter tilsigelse.

Stk. 4. Fremstilles et køretøj ikke efter tilsigelse, kan dets nummerplader inddrages.


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 10-11-04 14:19

Sorry jeg gik vist videre end spørgsmålet, men svaret er i sin korthed JA!

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 10-11-04 14:20

Ja, hvis du er blevet stoppet på vejen, og politiet mener at det vil være godt at kigge nærmere på dit køretøj, det er noget politiet helt suverænt kan bestemme. Og det er da ikke specielt hornet der bliver synet, men hele kareten. (hornet bliver sjældet prøvet ved syn)
mvh. Valde.

Kommentar
Fra : invisible


Dato : 10-11-04 14:31

Valde. Hornet bliver altid prøvet ved syn ( det skal det ialletilfælde) på alle mine biler har de testet det. Det bliver nok testet når de kører en "prøve" tur i din bil, derfor hører du ikke at de tester det.

Kommentar
Fra : invisible


Dato : 10-11-04 14:32

Mr1985--> uanset hvad, så kan det da ikke betale sig ikke lige og få lavet hornet. Hvis det er helt færdigt, kan du sikkert skaffe et nyt hos en hugger til 50,-

Det ville da være træls at skulle til at give 250,- kr for et omsyn grundet et defekt horn. (worst case)


Kommentar
Fra : mr1985


Dato : 10-11-04 14:45

tak for alle de hurtige svar.. Det er ikke fordi hornet er defekt, men fordi der er sat et andet rat i, da jeg købt bilen og der er ikke trukket ledning til dette horn. ledningen sidder i selve hornet, men kan simpelthen ikke finde den anden ende af ledningen som skal sættes op til kontakten i rattet.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 10-11-04 14:50

Så få fat i en der kan finde ud af det for det kan hurtigt komme til at koste hvis de er flinke og nøjes med en påtegning (og du ikke ordner det) og så senere bliver stoppet i et §77 eftersyn.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 10-11-04 14:58

Puha, et andet rat.
Så kan du kun håbe, at det er et af samme størrelse som der er originalt til bilen.
Sidste gang jeg var til syn med min Transporter, fik jeg besked om, at rattet var for lille, og der skulle et andet sættes i. Der er nemlig et mindre sat i.
mvh dova


Kommentar
Fra : valde.


Dato : 10-11-04 15:19

jo, men er det så svært at trække en ny ledning?
Mvh. Valde.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 10-11-04 15:24

Åbenbart

Kommentar
Fra : mr1985


Dato : 10-11-04 16:17

Det med en ny ledning er nok ikke det store problem. Men er alligevel lidt i tvivl. Der skal jo laves diverse stelforbindelser og en sikring af en form. Har en eller anden form for sikring til at ligge, som højst sandsynligt kan bruges. Der sidder fire stik på den, så det ene stik skal vel sidde til hornet, det andet til stel, det trejde til batteri og det sidste til kontakten. Men er alligevel ikke helt sikker på hvordan jeg løser problemet, så hvis i kender noget til det, må i gerne komme med råd.

tak for de foreløbige svar..

Kommentar
Fra : alimak


Dato : 10-11-04 18:01

Hornkontakten trænger ikke sidde midt i rattet.Du kan sette den et annet sted, hvis det er lettere.
alimak

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 10-11-04 23:40

Hej mr1985,
Jeg prøver trin for trin, hvis du er interesseret.

1. Hvor mange ledninger er der i hornet?

H-J

Kommentar
Fra : mr1985


Dato : 11-11-04 15:33

Hej hjkofoed
jeg har et lille kompressorhorn liggende. I selve hornet er der plads til to ledninger. Derudover følger der også en eller anden dims med, som har plads til fire ledninger, hvor følgende numre er angivet, 87, 86, 85, 30

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 12-11-04 02:05

Hej mr1985,
Hvis dimsen er en firkantet boks med et monteringsøje, er det relæ, der er muligvis et diagram på. Det skal dels sikre fuld spænding til hornet, dels beskytte hornkontakten. Jeg kan ikke huske, hvilke ben der er styrestrøm og hvilke der er forsyning. Forsøger, at finde et jeg kan aflure.
De to ledninger på hornet er + og -, står der noget ved de to "klemmer" eller ben? På de fleste kompreshorn, er det vigtigt, at + og - forbindes korrekt!
Det er lidt sent, så jeg vender tilbage.

H-J

Ps. Hvis du skriver på hjkofoed@hotmail.com , kan du få mit tlf.nr. det er måske lit lettere.

Kommentar
Fra : mr1985


Dato : 12-11-04 10:59

Tak hjkofoed,
Tror jeg er ved at have nogenlunde styr på det nu.. På hornet sættes - til stelforbindelse og fra + trækkes en ledning til relæet. Herfra trækkes en ledning til stel, en til batteri med en 30 A sikring i mellem og den sidste til hornkontakten i hornet, hvor ledningen sættes i - og fra + trækkes en ledning til stel.

Men sikringen på 30 A, er det en, som jeg selv skal montere, eller er den indbygget i relæet, da der står 12 v, 30 A på relæet. Derudover hvordan laver jeg lettest stelforbindelse??



Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 12-11-04 15:22

Sikring er ikke i relæet, den skal sidde mellem batteri og relæ. Du kan købe en "liniesikring" (det er en oplukkelig plastikdims med plads til én sikring) i en autoudstyrsforretning.

Stel får du bedst på batteriets minus, men du kan i reglen også bare klemme en kraftig ledning fast under den skrue du monterer horn og/eller relæ med.

Har du fundet ud af, hvilke to klemmer der er til styrestrøm og hvilke, der er til hovedstrøm?

H-J

Kommentar
Fra : mr1985


Dato : 12-11-04 16:28

forstår ikke helt hvad du mener med styrestrøm og hovedstrøm????

Accepteret svar
Fra : hjkofoed

Modtaget 70 point
Dato : 13-11-04 00:22

Dit horn er en "storforbruger"(30 amp). Det betyder, at en almindelig hornkontakt måske kan brænde i stykker efter få ganges brug. Derfor sætter man et relæ ind.
Styrestrømmen trækker en elektromagnet, som trækker en kraftig afbryder inde i relæet. Det er gennem denne kraftige afbryder hovedstrømmen går.

Styrestrømmen kan du f.eks etablere fra batteri+ til/gennem relæ og videre fra relæ til hornkontakt og derfra til stel(den nærmeste skrue, der går i karrosserimetal. (dette kan klares med ret tynde ledninger).

Hovedstrømmen går fra batteri+ gennem liniesikring til/gennem relæet videre til/gennem hornet og derfra til batteri- (her skal bruges kraftige ledninger, mindst "4kvadrat")

Når du nu trykker på hornkontakten vil der gå en strøm gennem relæets spole. Dennes kerne bliver magnetisk og trækker i kontakten(der er gemt inden i relæet) så der bliver tændt for hovedstrømmen, der nu går gennem hornet - forhåbentlig med en kraftig lyd til følge.

Hvis du ikke kan læse dig til det ud af diagrammet, kan du finde styrestrømsbenene på følgende måde:

Sæt en ledning fra 30 til batteri+. Sæt så en ledning på batteri-, og prøv så på skift at sætte den ledning til 85, 86 og 87. Hvis relæet giver et lille klik når ledningen rører stikbenet, har du fundet styrestrømmen.
Hvis der ikke er "klik" nogen af stederne, flytter du +ledningen over 85, og tester 86 og 87 med -ledningen. Giver det heller ikke resultat, må 86 og 87 være benene til styrestrømmen, og så SKAL den altså klikke, når du sætter + til 86 og - til 87.

Forstår du, hvorfor jeg foreslog telefonkontakt? Tilbudet står stadig ved magt. Jeg havde i øvrigt et helt andet problem med min mc, hvor jeg benyttede mig af et tilsvarende tilbud.

H-J

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-11-04 00:32

H-J måske du kan bruge dette i din guiden: http://66.34.72.138/wiring/defs.html

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 13-11-04 00:54

Tak Bjarne.

mr1985, efter Bjarnes link ser det ud som om styrestrømmen skal sidde på 85 og 86, så prøv først om relæet klikker når du sætter + til 86 og - til 85(tynde ledninger)

Virker det, så skal du bare sætte tyk + til sikring og derfra videre til 30 og så ellers følge den første vejledning.

Endnu engang tak for linket Bjarne.

H-J

Kommentar
Fra : frueyde


Dato : 13-11-04 11:46

Jeg har lige været til syn med min bil, hornet virkede ikke da men det blev ikke kontroleret!! vi har dog nu fået det lavet

Godkendelse af svar
Fra : mr1985


Dato : 13-11-04 15:16

Tak for svaret hjkofoed.
                        

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 13-11-04 20:02

Selv tak, og en særdeles varm tak til BjarneD

H-J

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste