Fra Told og skat´s hjemmeside:
Det er ikke de faktiske udgifter, der kan fratrækkes, men derimod et fradrag beregnet efter faste satser.
Fradraget beregnes ud fra, hvor langt du har til arbejde, og hvor mange arbejdsdage du har haft i 2004. Det er altså uden betydning, hvilket transportmiddel du bruger. Der er ikke fradrag for de første 24 km (frem og tilbage, dvs. 2 x 12 km) om dagen mellem hjem og arbejde.
Fradraget opgøres som antallet af arbejdsdage gange et kilometerfradrag pr. arbejdsdag med befordring.
Kilometerfradraget pr. arbejdsdag er for 2004:
De første 24 km: intet fradrag
25-100 km: 162 øre pr. km
Over 100 km: 81 øre pr. km
Eksempel
En skatteyder har 110 km mellem hjem og arbejde (55 km hver vej) og har arbejdet 200 dage i løbet af 2004. Skatteyderen bor ikke i en udkantskommune - se nedenfor.
De første 24 km er der ikke fradrag for.
Fradrag for 25-100 km (i alt 76 km): 76 x 162 øre = 123,12 kr.
Fradrag for 101-110 km (i alt 10 km): 10 x 81 øre = 8,10 kr.
Kilometerfradrag pr. arbejdsdag: 123,12 + 8,10 kr. = 131,22 kr.
Befordringsfradrag i alt: 200 dage á 131,22 kr. = kr. 26.244 kr.