/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Forsørgerpligt
Fra : calista
Vist : 4673 gange
200 point
Dato : 10-10-04 12:55

Et forhåbentligt nemt spørgsmål!
Har min mand forsørgerpligt overfor mine to børn af første ægteskab?
I må gerne komme med henvisninger til love, links osv.
Kommer også gerne med uddybning, hvis det behøves.
Tak

 
 
Kommentar
Fra : Linda_Jacobsen


Dato : 10-10-04 12:57
Kommentar
Fra : dova


Dato : 10-10-04 13:13

Nej det har han ikke.
Det har du og faderen til børnene.
mvh dova

Kommentar
Fra : dova


Dato : 10-10-04 13:15

Glemte lige, det er kun i det tilfælde han skulle adoptere børnene og på den måde tage forældreforpligtelsen.

mvh dova

Accepteret svar
Fra : RyeJensen

Modtaget 210 point
Dato : 10-10-04 13:31

Hvis jeg forstår dit spørgsmål korrekt, spørger du om din mand har en underholdspligt overfor sine stedbørn (dine børn).

Det fremgår af lov om ægteskabets retsvirkninger § 2:
Citat
Det påhviler mand og hustru gennem pengeydelse, gennem virksomhed i hjemmet eller på anden måde, at bidrage, hver efter sin evne, til at skaffe familien det underhold, som efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende. Til underholdet henregnes, hvad der udkræves til husholdningen og børnenes opdragelse såvel som til fyldestgørelse af hver ægtefælles særlige behov.


Der er altså en indbyrdes forsørgelsespligt mellem ægtefællerne, og denne forsørgelse omfatter også børnene. Stedbørn er ikke nævnt, men i Karnovs kommentar til bestemmelsen hedder det bl.a.:
Citat
Formentlig er der ikke nogen privatretlig forsørgelsespligt overfor stedbørn, hverken under ægteskab eller efter en samlivsophævelse, Danielsen-Hornslet 26 bet 9 29, Linda Nielsen/Vorstrup Rasmussen 59. Se også arvelov § 9, stk. 2.


Så jeg er enig med dova, idet svaret på dit spørgsmål må være, at din mand umiddelbart ikke har pligt til at forsørge dine børn af første ægteskab.

Mvh
Jensen

Kommentar
Fra : calista


Dato : 10-10-04 14:00

Han har ikke adopteret sine stedbørn.
Det med den gensidige forsørgerpligt er jeghelt med på, men det der ligger til grund for mit spørgsmål er som følger;
Jeg er klemt/glemt i/ af systemet. Har været igennem arbejdsprøvning og revalidering, begge med ok resultater. Står nu uden job, kan ikke få kontanthjælp pgr af mandens indkomst, min dagpengeret er opbrugt. Kommunen nægter videre hjælp, med henvisning til gensidig forsørgerpligt. Det er dog ganske umuligt,at få en familie på fem til at leve på EEN håndværker- indkomst i dagens Danmark. Får ganske vist boligstøtte og delvis friplads, men pengene er få (læs: ikke eksisterende!)
Har haft kontakt til AF, men der er jeg "lov- løs" pgr af ovennævnte.
Så det jeg skal bruge er lidt fakta, at slå min sagsbehandler oven i hovedet med! Mener ikke man skal kunne tabes på gulvet på den måde, som jeg er. Viljen er der, til at få et arbejde, men har indtil videre modtaget over 100 afslag (igennem 1 års tid) Sørgeligt, men sandt.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 11-10-04 21:28

Du skal omgående bede om en skriftlig afgørelse med hjemmelhenvisning og så anke denne afgørelse til Ankenævnet hvilket sker ved at fremsende klagen til kommunen.
Kommunerne overtræder loven konsekvent da der ikke er nogen konsekvens for kommunerne ved at overtræde loven. De domme der er gået kommunerne imod og har forpligtiget til erstatning er blevet ændret i højere instans så der er kun ankenævnet. Du skal sørge for at redegøre for den faktiske situation med børnene da man kun kan anke videre hvis der er begået fejl eller hvis det har principiel betydning. I øvrigt en ting som kommunerne er eksperter i at påberåbe hvis ankeafgørelsen går imod dem.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 11-10-04 21:30

Glemte lige, at nævne, at komunen er nødt til at revurdere ud fra din anke og det kunne jo være de kom på andre tanker.

Kommentar
Fra : calista


Dato : 12-10-04 10:58

Puha, jeg forstår ikke, hvad det er jeg skal gøre!! Jeg har en aftale med vores lokale børne- team i næste uge, men hvad hulen skal jeg sige til sagsbehandleren? Jeg har jo gentagne gange fortalt "systemet" at vi ikke kan klare dagen og vejen, at jeg ikke har formået at finde job, efter endt revalidereing. Men "systemet" er jo bedøvende! Sagen er lukket, manden tjener mere end 2*kontanthjælp, og så er der lukket for hjælp!
Det påstås, at manden HAR forsørgerpligt over for mine børn (altså over for sine stedbørn) og at jeg modtager normalt børnebidrag fra deres far, og dermed bliver de forsørget "tilpas".

Det kan sguda ikke være rigtigt, at vi skal blive skilt, flytte fra hinanden, begå socialt bedrageri, for at råbe kommunen op?!
Der er altså noget galt i dette land!

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 12-10-04 11:25

Desværre bruger sagsbehandlerne mere tid på at finde regler så de kan unddrage sig at hjælpe end de gør på at hjælpe.
Der er meget få solstrålehistorier fra det danske velfærdssystem, men du må ikke opgive for så har de vundet.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 12-10-04 22:39

Ja, man skulle ikke tro, at dem på kommunen selv har børn hvis de tror man kan forsørge dem for børnebidrag og børnefamilieydelse.
Og det er bestemt ikke rigtigt, at din mand har forsørgerpligt over for dine børn.

Men jeg har hørt om et lignende tilfælde, hvor vedkommende ligefrem blev truet med, at så måtte børnene jo i pleje, hvis hun ikke havde råd til at ha' dem. Sådan noget svineri.

Og jeg kan også godt forstå dem der forfalder til tanken om bedrageri i sådanne situationer, det kan vel bare kaldes en form for "overlevelsesmekanisme", ( Selvfølgelig med tanke på, at jeg udmærket godt ved, at nogen gør det selv om det ikke er "nødvendigt" for at få det til at løbe rundt).
Men der er noget helt galt, når kommunen gang på gang påberåber forsørgerpligten, for det er ikke ret mange familier der kan bære at miste en indkomst, sådan som systemet er nu om dage.

mvh dova

Kommentar
Fra : RomanG


Dato : 13-10-04 19:07

Det er forældrene, som er forpligtet til at forsørge et barnet, jf § 13 i Børnelov II. Bidraget fastsættes efter § 14 stk 1 ligeledes i børnelov II. Derfor vil jeg ikke mene, at en stedfar/mor har en forsørgelsespligt.
I børnelov II står der ligeledes hvornår bidragspligten ophører, hvad man kan kræve bidrag til, og hvem der har ret til at kræve bidrag til børns forsørgelse.
Hilsen RG

Kommentar
Fra : calista


Dato : 24-10-04 11:06

Kommunen vurderer, at idet min eksmand betaler det lovpligtige børnebidrag, bliver børnene forsørget. 1900 og noget rækker bare som en skrædder i helvede!!
Så jeg er tilbage hvor jeg startede.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 24-10-04 12:21

Har kommunen ikke glemt at din eks. betaler "halvdelen" til børnenes forsørgelse og at du skal betale resten, men du har jo ikke nogen indkomst.
Hvis du ser på den måde som man kan nedsætte børnetilskud (eller hvad det nu hedder) når en enlig har kæreste på besøg flere gange om ugen så er det tydeligt at kommunerne bruger alle kneb og i de tilfælde hvor der er en person med forsørgerpligt (for dig), din nuværende, så strammer man bare til og træffer benhårde afgørelser. Måske har de ret og måske har de ikke og derfor skal vi som borgere protestere fordi de ofte ikke har ret.

Godkendelse af svar
Fra : calista


Dato : 29-10-04 14:53

Tak for svaret RyeJensen.
Den vil jeg bruge til at banke min sagsbehandler oven i hovedet med!
Om så jeg skal medbringe Karnov's samling!

                        

Kommentar
Fra : RyeJensen


Dato : 29-10-04 15:08

God idé. Bare husk det ikke skal være CD-rom udgaven.

God weekend

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste