http://www.sikkerhedsstyrelsen.dk/global/Presse/Pressemeddelelser/Test_af_HFI-_HPFI-afbrydere.html
[copy]
Hvad er en HFI/HPFI-afbryder?
Populært sagt føler HFI- eller HPFI-afbryderen, om den strøm, som passerer ud i installationen, og den strøm der kommer tilbage i ledningerne, er af samme størrelse. Hvis en del af den elektriske strøm, på grund af fejl i et elektrisk apparat eller den elektriske installation, bliver ledt til jord, fx gennem en person, så vil HFI- eller HPFI- afbryderen straks afbryde. En HFI- eller HPFI-afbryder beskytter personer mod farlige fejlstrømme fra elektriske apparater eller installationer. Mærker HFI- eller HPFI-afbryderen en fejlstrøm af en vis størrelse, kobler den ud på en brøkdel af et sekund.
I dag installerer man kun HPFI-afbrydere, der har erstattet HFI-afbryderne, da de yder en større beskyttelse. På HFI- og HPFI-afbryderen sidder prøveknappen, som et par gange om året bør aktiveres, for at sikre at HFI- og HPFI-afbryderen virker, som den skal
[/copy]