|
| Skøde på sommerhus - pris? Fra : BerndJ | Vist : 4293 gange 100 point Dato : 28-09-04 08:50 |
|
Er der nogen som kan hjælpe / vejlede i følgende: jeg er ved at købe sommerhus i Nordjylland (købspris 600.000 kr.) og har fået tilbud af lokal (nordjysk) advokat at skrive skøde til et salær på 6.750 kr. plus moms. Er det en ok pris ??? Eller kan det betale sig at kontakte andre advokater (måske på min "hjemegn Sjælland"??)?? Jeg har hørt "rygter" at jyderne skulle være noget billigere end sjællanderne?? Men 6.750 kr plus moms synes jeg er dyrt ...
På forhånd tak for jeres forslag.
| |
| Accepteret svar Fra : RyeJensen | Modtaget 110 point Dato : 28-09-04 09:16 |
|
Hvis prisen inkluderer tinglysningsafgift, der så vidt jeg kan regne ud er på kr. 5.000, så er det en god pris for beritigelse af handlen. Hvis det på den anden side er eksklusive tinglysningsomkostninger, er det dyrt. Skødekontoret - www.skoedekontoret.dk - kan gøre det for kr. 6.250 incl. moms, og de er efter hvad jeg har hørt, nogen af det billigste.
Mvh
Jensen
| |
|
Prisen er givet uden tinglysningsomkostninger og ligger tæt på den vejledende pris på den type opgave. Det er korrekt at du via www.skoedekontoret.dk kan få det lavet billigere, men også her er prisen i virkeligheden ikke særlig billig, for noget der ligner 2 timers arbejde.
Jeg tror dog ikke du kan få det meget billigere, så du må nok bare til lommerne og betale.
mvh
Henning
| |
| Kommentar Fra : wiking |
Dato : 28-09-04 14:20 |
|
Der er nu ikke noget hokus-pokus i selv at skrive et skøde, det går jo bare ud på at skrive ned hvad parterne er blevet enige om, hvis du har et gammelt skøde kan du jo bruge det til at gå ud fra. Har selv lige forsøgt mig - det eneste der er anderledes når der ikke er advokat indblandet, er at der skal være to personer til "vitterlighed om ægte underskrift, rigtig datering og myndighed" dette kan en advokat klare egenhændigt.
Venlig hilsen
Kent
PS.: dette er bare nævnt som en mulighed, ikke fordi jeg skal gøre mig klog på faldgruberne ved ikke at indblande en advokat, men sidste gang jeg handlede skrev ejendomsmægleren skødet "til halv pris", og hvorfor så ikke denne gang tage springet helt ud, har lige indleveret skødet på tinglysningskontoret, herfra var der ingen bemærkninger - og man er jo som nordjyde økonomisk bevidst.
| |
| Kommentar Fra : RyeJensen |
Dato : 28-09-04 14:36 |
|
wiking -> Helt enig. Jeg har også selv skrevet skødet på min lejlighed. Det er ikke særligt svært.
Man skal bare være opmærksom på, at i en advokats beritigelse af handlen ligger jo også en gennemgang af selve aftalen, og advokaten kan efterføglende drages til ansvar, hvis det viser sig, at der er forhold til skade for køber, som han burde have opdaget i forbindelse med berigtigelsen.
Men er skødetskrivningen den eneste grund til, at man henvender sig til en advokat, er det da værd at overveje, om man ikke kunne gøre det selv.
| |
| Kommentar Fra : Niederhof |
Dato : 28-09-04 18:17 |
|
OG man skal være opmærksom på at anvende 'Originalt skødepapir' til skødet, og 'Originalt kopipapir' til kopien - sådan hedder det altså !!!!
Ellers får man lov at komme igen - har selv prøvet det !
Mange bog- & papir-handler har de nævnte papirtyper liggende.
| |
| Godkendelse af svar Fra : BerndJ |
Dato : 29-09-04 15:23 |
|
Tak for svaret RyeJensen.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|