/ Forside/ Interesser / Dyr / Fugle / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fugle
#NavnPoint
dova 5097
Nordsted1 1938
katekismus 1408
arne.jako.. 910
CLAN 880
akle 875
HelleBirg.. 800
molokyle 790
piaskov 740
10  jakjoe 695
Mærkelige svaler?
Fra : npetersen
Vist : 2249 gange
300 point
Dato : 14-07-02 23:14

Sidste år havde vi for første gang besøg af svaler i vores carport. Efter at have bygget en rede og fostret et par unger op, gik de igang med at bygge en ny rede lige ved siden af den gamle, hvorfra der kom en enkelt unge.
Vi fik fortalt, at svalerne kom igen i år og ville bruge de samme reder. Svalerne kom igen, men byggede en ny rede. Er det normalt, at de gør det?

I år er der 4 unger, som bliver fodret, ikke kun af 2 svaler, men 3! Det troede vi ikke kunne lade sig gøre. Kan den 3. måske være en unge fra sidste år, som hjælper forældrene?

Venlig hilsen
Npetersen

 
 
Accepteret svar
Fra : Melander

Modtaget 310 point
Dato : 14-07-02 23:54

hej

den 3. som hjælper forældrene, er meget sandsynlig den unge, fra den sidste rede, den er ikke så gammel som de første, så den er stadig knyttet til forældrene, jeg har hørt om det før, men det er meget sjældent. det med reden, kunne tyde at andre fugle har været i den, måske endda haft unger i den, men det nævner du ikke.
Nu da jeg har boet en del år på landet, har vi altid haft mange svaler, og det er en flot fugl, ja en ren kunst flyver,.
om den 3. kunne være en helt 3. svale, skal jeg ikke kunne sige, dog er det mest sandsynligt, den 3. unge..

mvh. Melander

Kommentar
Fra : PARKENSS


Dato : 15-07-02 02:13

Hej

Det er slet ikke ualmindeligt at et svalepar bygger en ny rede til hvert nyt kuld unger. Den oplevelse har jeg været så heldig at se år efter år.
Om den tredie svale skulle være en unge fra sidste år,--det stiller jeg mig tvivlende overfor.
Der kan være enkelte tilfælde hvor der er 2 hunner der enes om en rede,--det tror jeg er tilfældet hos jer.

Lige et par ord omkring denne smukke fugl:

Landsvalerne
ankommer fra deres vinterkvarter i tropisk Afrika fra slutningen af marts og til maj. På vejen op gennem Europa har de fulgt den såkaldte 9 graders isoterm, dvs. en linie som markerer 9 graders varme i gennemsnit. Svalen er en udpræget dagtrækker, som oftest trækker den ikke mere end 200-300 km på en dag og trækket afbrydes nogle dage. Hannerne ankommer en til to uger før hunnerne. Trækket starter i februar. Efterårstrækket indledes i august, men de fleste landsvaler forlader os først i løbet af september/oktober. Længste trækafstand for en ringmærket svale i Danmark har været på 9.626 km til Sydafrika. Den samlede træklængde for en svale er på omkring 15.000-20.000 km per år plus flyvningen til fødesøgning. Alt i alt op til 30.000 km om året.
Landsvalen overnatter forår og specielt om efteråret i rørskove, ofte endda i meget store tal.
Svaler har lige siden stenalderen fulgt mennesket. Vores boliger erstattede den traditionelle placering af reder på klippevægge. Menneskets husdyrhold gav tillige en let tilgængelig fødekilde som fluer. Han og hun ligner hinanden. Hannen har længere ydre halefjer end hunnen. Normalvægten er 19 gram (som en æske tændstikker). Flyvehastigheden er 50-75 km i timen. Specialist i at fange de store flyvende insekter som fluer og klæger. Den danske ynglebestand er på flere hundrede tusinde par. Ynglesæsonen strækker sig fra april til og med august. Svaleparrene er monogame. Hanner med lange halefjer er mere attraktive end hanner med korte, således får de langhalede hanner først dannet par. Reden bygges som en åben skål af både hannen og hunnen. En svalerede består af hundredvis ja tusindvis af mundfulde mudder, våd jord iblandet plantestængler (samme teknik som anvendes til at fremstille armeret beton). Reden fores med fjer eller hår. Svalen lægger første kuld i maj. Der ruges i to uger. Ungerne fodres i tre uger og endnu en uge efter udflyvningen. De fleste svalepar forsøger sig med to kuld årligt. Et svalepar fanger gennemsnitligt op til 100.000 insekter per kuld unger. Ungerne fodres med en hyppighed på omkring 15 gange i timen.
Tænk et svaleliv på 15 år er 100 gange rundt om jorden og fortæring af op til 5 millioner insekter.

Helt fantastisk hvad sådan en lille størrelse kan præstere

Mvh
Parkenss



Godkendelse af svar
Fra : npetersen


Dato : 15-07-02 11:39

Tak til Melander for svaret. Jeg kan fortælle, at den nye rede svalerne byggede i år, kun har været brugt af dem.

Også til Parkenss tak for svaret og den flotte udredning. Vi havde også selv tænkt på, om der kunne være 2 hunner om reden, der mangler jo så en han, men den kan selvfølgelig være død.
Vinduet ved vores spiseplads i køkkenet vender lige ud til carporten, så vi holder øje med deres imponerende flyvefærdigheder hver dag.
Venlig hilsen
nPetersen

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste