/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Hvid ludbehandling af gulve
Fra : jullebassen
Vist : 1736 gange
200 point
Dato : 19-08-04 15:32

Min kæreste og jeg har fået slebet vores trægulve og fik at vide, at vi skulle vaske dem med hvid sæbe for at få hvide gulve. Nu har vi vasket og vasket, over 20 gange, og det bliver bare IKKE pænt. De er helt plettede og ujævnt farvede - det er SÅ irriterende!!!

Er der nogen af Jer der ved, hvordan de bliver pæne? kan man evt. få en håndværker ('gulvmand') til at gøre det, og hvad ville det så koste?
Det drejer sig kun om et rum på ca. 15 kvm....


 
 
Kommentar
Fra : PepsDK


Dato : 19-08-04 15:35

Gulve af fyr, gran, lærk og pitch pine kan som grundbehandling mættes med sæbe. Det giver en rustik overflade, som vedligeholdes med jævnlig vask med sæbe. Hvis du ønsker at bevare gulvets lyse nuance, skal det ludbehandles før grundbehandling med sæbe.

Kommentar
Fra : jullebassen


Dato : 19-08-04 15:43

Tak for svaret PepsDK. Det er også det vi har fået at vide, men i praksis bliver de absolut ikke pæne

Kommentar
Fra : PepsDK


Dato : 19-08-04 15:51

Okay. det jo kedeligt at høre :(..

Håber i finder en anden løsning end "standard" løsningen så :)

Held og lykke

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 19-08-04 16:06

Et lidt dumt spørgsmål/dum kommentar: Ligger det sådan, at I bor et sted, hvor der ikke er kalk i kommunevandet? Det er nemlig nødvendigt for at udfælde hvid kalksæbe i træet. Alternativet er behandling med pigmenteret linolie af den koldpressede. Sig frem i givet fald, så skal I få en link.
mvh
pbp

Kommentar
Fra : jullebassen


Dato : 19-08-04 16:09

Hmm, jeg tror der er kalk i vandet - vi bor på Frederiksberg. Hvordan bliver resultatet med olie?

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 19-08-04 16:39

Nydeligt! Antikhvidt med tydelig visning af træets årer. Dækningen afhænger af, hvor meget pigment, man rører i olien, og hvor tyndt man trækker det ud. Men jeres problemer hænger måske sammen med tidligere behandlinger af gulvet. På Frederiksberg har I masser af kalk i vandet - vel et sted mellem 16 og 22 hårdhedsgrader, så det er ikke der, hunden ligger begravet. Men det der med lyse gulve hører med til gran- eller fyrreplanker, og det er måske ikke det, I har på!? Sidst, jeg selv blandede, tog jeg, så vidt huskes, 4 deciliter olierevet titanhvidt til en liter koldpresset linolie med siccativ. Til jeres lille gulv skal I bruge væsentlig mindre - cirka det halve. Tag en stor klar beholder (rent og tørt syltetøjsglas) og en markerpen. Hæld 5 dl. vand i og marker udenpå hvor højt. Hæld 2 dl mere i og marker højden. tøm og tør glasset, hæld olie + siccativ op til 1. mærke, fyld op med olierevet titanhvidt til 2. mærke og rør GODT rundt! (boremaskine + blandepropel) og stryg det langt ud på gulvet. Træk det meget langt ud med en god gerne flad pensel. Eneste problem er al den sæbe, I har hældt på gulvet. Den ødelægger olien, så I skal først neutralisere den, for eksempel med vask med eddikevand og dernæst rent vand. Lad tørre et døgn før alt det med olien. Og husk: Olien skal trækkes meget langt ud. Lav eventuelt dobbelt portion, så I har noget til næste omgang. Når olien begynder at tørre, lugter den først (en time eller to) som torskelevertran. Efterhånden blir det mere behageligt, men gulvet kan først gås på efter et par døgn. Hvis det jager voldsomt, kan I efter et døgn lægge beskyttelsespap ud i gangbanerne, hvis det FØLES tørt.
mvh
pbp

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 19-08-04 16:46

Værktøj og hænder renses af med lunkent vand og sulfo. Lad være med at drukne penslen: Dyp den kun en trediedel og stryg den af på kanten af glasset. Der er rigeligt at stryge med alligevel. Indtørrede pensler stiller I et glas med vand og bruv sæbe. Efter blødgøring vaskes af i vand og sulfo.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 19-08-04 17:49

http://www.triptrap.dk/dk/woodcare/result.asp?id1=366&id2=492

Det var måske værd at overveje en træludsbehandling, men så skal al sæben renses af først med trærens.
En træludsbehandling kan godt følges op med hvidoliering, som faktisk virker bedre på et ludet gulv.

Kommentar
Fra : PepsDK


Dato : 20-08-04 10:32

Kunne du bruge et af svarene? eller har du yderligere informationer?

Accepteret svar
Fra : pbp_et

Modtaget 200 point
Dato : 20-08-04 13:31

Olien og pigmentet kan du købe hos "Naturmaling" i Frederiksborggade, lige ved det gamle grønttorv og/eller Københavns Farvehandel (hedder den vistnok) i nærheden af biografen Grand og i øvrigt, hvor man køber materialer til kunstmalere. Der er et sted lige om hjørnet fra Nikolai Plads. Noget med Frydensberg og ????

Godkendelse af svar
Fra : jullebassen


Dato : 31-08-04 15:10

Tak for svaret pbp_et.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste