|
| "infam" hvalpeopførsel eller naturlig? Fra : jabco9240 | Vist : 647 gange 75 point Dato : 30-07-04 17:28 |
|
Jeg har to bordercollier. Begge hanner. Den ene er knap 3 år gammel, den anden er en hvalp på 7 måneder. Den "gamle" er en lidt usikker og vag hund. Den lille er skråsikker på sig selv.
Hvalpen har altid - næsten fra dag 1- ville bestemme over maden. Forstået på den måde, at når de får mad på samme tid, så kan den lille med lethed skubbe den gamle væk fra hans madskål, så han ingenting får at spise, og den lille får dobbeltportion. Den gamle trækker sig simpelthen i de situationer uden den mindste brok.
Derudover snerrer den lille og hakker ud efter den gamle, hvis den gamle kommer til at gå for tæt på den lilles mad eller kødben. Og det skal siges, at den gamle ALDRIG forsøger at ta' noget fra den lille.
Den lille er altså eje-syg hvad angår mad, kødben, men også legetøj, gnave-pinde osv. Ikke nødvendigvis fordi han gerne vil lege med det, men mere fordi den gamle i hvert fald ikke skal. Havde det været menneskebørn, så havde det været en rigtig infam og øretæveindbydende lillebror....
Vi kan til gengæld til enhver tid tage både mad, kødben og legetøj fra ham uden problemer.
Nu er jeg altså bare ved at være lidt træt af hans eje-syge, og jeg synes, at han bliver værre og værre. Han kan sågar finde på at lægge sig med sit kødben klods op ad den gamle, og hvis den gamle så bevæger sig den mindste smule, så hakker den lille ud efter ham - "for han vil sikkert ta' mit kødben".
Jeg har fået at vide, at det er naturligt for små hvalpe at ha' det sådan - eller måske rettere, at de gamle trækker sig i alle de dersens situationer - men hvor længe skal det blive ved? Og hvad kan man eventuelt gøre for at modvirke det?
| |
| Kommentar Fra : jysch |
Dato : 30-07-04 17:39 |
|
Hej Jabco!
En mulighed med hensyn til maden er jo at fodre dem i hvert sit rum, eller i kan stå og passe på så den gamle får sin mad i fred.
Jysch
| |
| Kommentar Fra : jabco9240 |
Dato : 30-07-04 17:44 |
|
Vi holder allerede øje, mens de spiser. Og vi skal da også bare sige "nej" til den lille, så snart den tænker på at snige sig over og ta' for sig af retterne i den gamles madskål, så holder han sig slukøret til sin egen madskål.
Men det er heller ikke den værste situation. Det er alt det andet. Det kan jo ikke passe, at den gamle aldrig kan få lov at ha' et kødben eller et stykke legetøj for sig selv. Endsige være i rum med den lille, når den har kødben, den vil forsvare. Og det betyde rjo alt sammen, at vi skal være meget mere opmærksom hele tiden.
Og tænk hvis det udvikler sig til, at den lille også vil ha' os for sig selv og hakker ud efter den gamle, når den skal ha' lidt opmærksomhed og klø bag ørerne....
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 30-07-04 18:08 |
|
Det er bestemt ikke almindeligt, at gamle hunde trækker sig og overlader førerpladsen til en hvalp.
Og på den anden side er det tidligt, at hvalpen allerede på den måde tager lederpladsen.
Så det er nok en uheldig kombination med en stærk hvalp og en svag gammel hund.
Og det er da også noget I skal være meget opmærksom på i forhold til Jeres omgang med hvalpen, at han ikke også der vil forsøge at tage magten.
Du er lidt inde på det selv, og muligvis kan en af årsagerne være, at hvalpen føler i tager jer mere af den, fordi den er lille og legesyg, og fordi I nok bruger mere tid på den med f.eks opdragelse, at så føler den, at den er "nummer 1".
Jeg tror det vil være en ide, hvis I i en periode prøver at vise hvalpen, at den gamle også skal være der. F.eks. ved først at fodre den gamle og lære hvalpen at den skal vente på sin egen madskål o.s.v.
Men mange gange finder man ud af, at det er en dårlig ide med mere end en hund, det afhænger helt af hundenes temperament om det kommer til at fungere.
| |
| Kommentar Fra : nusta |
Dato : 30-07-04 19:04 |
|
Hej
Jeg vil ikke helt give dova ret i at man mange gange finder ud af at det er en dårlig idé at have mere end en hund. Der vil altid vare et hiraki mellem hundene. Det skal der være, for hvis der ikke var det ville der først opstå problemer. Hunde er flokdyr og de skal nok, måske med lidt hjælp finde deres plads i flokken. Nå den så er fundet er det utroligt spændende at se hvordan de lever sammen. Og se hvordan de selv om de nogle gange kan være rygende uvenner hjælper hinanden og passer på hinanden.
Vi har selv 1 han og 3 tæver der går sammen. De to ældste tæver kan godt være uvenner fordi de ikke endnu helt har fundet rangorden, men det skal nok komme. Deres adfærd er helt naturlig. Det at den yngere tæve forsøger at udfordre den ældre indtil hun siger stop. "det er altså mig der bestemmer" er en del af det at blive voksen for en hvalp. Det der er så sjovt er at når de så rigtig bliver uvenner ligger hannen sig imellem og skiller dem af. Og det retter de sig efter.
Selvom hvalpen dominere den ældre hund er det ikke ensbetydende med at den ikke ved at I er højere i hirakiet. Det tror jeg den gør når den respekterer et nej fra jer. Men I skal da sikre jer at I også fremover er den højeste i hirakiet.
Når vi lufter tæverne tisser den ældste først hvorefter den mellemste skal tisse oveni. Men det vil den ældste ikke finde sig i for hun går hen og tisser oven på igen. Og det er hver gang. Sjovt ikke?
Da vi kun havde hannen havde han tit øreproblemer men efter vi har fået mere en forsvant disse. Hundene hjælper hinanden med at holde hinandens øre og øjne rene.
Vi har meget glæde med mere end en hund. De har hinanden men også os. Selvom de får meget hundesnak og motion med hinanden, er de da også vores små kælehunde.
Vores hunde bliver aldrig fodret sammen, da jeg vil vide 100% hvor meget de hver især spiser.
Vi vil aldrig igen nøjes med en hund.
Med Venlig Hilsen
Nusta/Dorthe
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 30-07-04 20:33 |
|
Ja nusta,
Jeg vil godt give dig ret i at hunde har en rangorden.
Det er også lige netop derfor jeg mener det nogen gange ikke fungerer med 2 hunde.
Jeg synes ikke at en hund skal være tjent med at være underlagt en stærkere hund, og særlig ikke i et tilfælde hvor den nye hund kommer ind og dominerer en i forvejen usikker og vag hund, som spørgeren selv betegner den.
Jeg mener i hvert fald ikke det kan være særlig befordrende for den gamle hunds psykiske trivsel.
| |
| Kommentar Fra : zylles |
Dato : 30-07-04 22:34 |
|
Jeg vil tro at den gamle måske er syg.... Selvom 3 år er ingen alder, så lyder det som om han ikke er helt rask...
Jeg har selv 2 hunde... Den gamle er kun 5 år nu, men har noget med binyrebarkhomonerne... Så han nedbryder sine øjne... Han får så øjendråber og indimellem piller.
Han fik for 2 år siden en hundehvalp i julegave... Og vi er så glade for den beslutning.
De 2 er som pot og pande. De kan ikke sove hvis de ikke er i samme rum... De slås dagen lang, men det er ikke så de får sår osv... de leger.
Så derfor tror jeg der måske er noget galt med den gamle... hvis det ikke er fordi i har skældt ham så meget ud at han ikke tør sætte sig i respekt..
| |
| Kommentar Fra : zylles |
Dato : 30-07-04 22:39 |
|
Det kan jo også være at du er flokkens leder, og når du ikke gør noget, vil han ikke.
| |
| Kommentar Fra : jabco9240 |
Dato : 31-07-04 09:16 |
|
Vi har aldrig skældt den gamle (eller den lille) huden fuld. Han er en rar og kærlig hund, som bare er ekstremt usikker. Da han var hvalp var HAN ikke til at styre. Han respekterede ikke os, men det har vi fået bugt med. I dag er han langt henad vejen en go' hund, der lystrer.
Hvordan fandt I, Zylles, ud af, at jeres hund var syg? Hvilke ting, gjorde jer opmæksom på det?
| |
| Kommentar Fra : jabco9240 |
Dato : 31-07-04 09:20 |
|
Forresten har den gamle en lam hale, hvilket betyder, at han ikke kan løfte halen og "varsle" med den. Men resten af mimikken klare det vel.
Sjovt nok - kom jeg i tanke om her til morgen - så sætter den gamle sig i respekt overfor den lille, når hundende en gang imellem - søndag morgen og sådan - får lov at komme op i sengen til os. Her er det altså den gamles domæne, som den lille ikke skal overtage. Så her er det den gamle, der knurrer og evt. hakker ud efter den lille.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 31-07-04 09:59 |
|
Det er da godt at den "gamle" Kan sætte sig i respekt (det du skriver om sengen)
Og det skal I endelig lade ham få lov til, også selv om I måske synes han er for hård ved den lille.
| |
| Kommentar Fra : zylles |
Dato : 31-07-04 11:59 |
|
Vores den gamle har altid været underlig... Da han skulle kastereres kostede det det hvide ud af øjnene, for den ene sten sad i lysken...
Han har altid hostet om sommeren, og så begyndte han at få eksem... En dag havde han ondt i øjet, og da jeg kiggede efter kunne jeg se, at der var et kæmpe hul i.
Jeg fik straks kaldt ungerne sammen for at hører om det var dem, der havde ramt ham i øjet med noget... Men de nægtede...
Dyrelægen fandt så ud at at han nedbryder sit ene øje... Han har lidt med det andet også... Men med øjendråber. Kan vi holde det klart og helt...
Hvorfor er jeres stiv i halen... har han gigt.. De fleste hunde kan jo lugte en sygdom langt væk... Og syge hunder havner automatisk nederst i rangen.
| |
| Kommentar Fra : zylles |
Dato : 31-07-04 12:04 |
|
Min den gamle er enormt go til at puffe til mig hvis mit blodsukker er for lavt... Jeg er diabetiker... Det er nok også han efterhånder er en af danmarks dyreste bastard i dyrelægerigninger...ha. Han er en god ting at have... Og så længe han ikke har ondt og ikke lider, holder vi ved ham. Han er en rigtig dejlig hund.
| |
| Kommentar Fra : nusta |
Dato : 31-07-04 12:17 |
|
Det er ikke altid den ældste hund der er højest i rangorden. Man ser tit i flokke med vilde hunde og ulve at en yngre tager føringen. Det er der jo intet forkert i set med overlevelsens øjne da det skal være en stærk hund og ikke en svag hund der skal føre flokken videre. Man ved fra forskning at en usikker tæve eller usikker han fører deres skrøbelige psyke videre i deres hvalpe med helt op til 50% og det er jo ikke det der ønskes. I bund og grund handler rangorden og domæne om retten til parringerne. Og den stærkeste har fra naturens side førsteret.
Det af parringerne for det meste er menneske kontroleret gør at der ikke altid laves de stærkeste hvalpe, da det oftest ikke er psyken der avles efter men andre ting f. eks prøver og udstillinger (som kan være indlært). Derfor mener jeg at alle hunde der går i avl skal mentalttestes for kun at bruge de psykisk stærkeste hunde. Det arbejdes der også for, heldigvis.
I jeres tilfælde med den usikkere han har han stadig den øverste plads for ellers ville han ikke kunne sætte sig i respekt. Men med tiden vil I se at hvalpen tager fører pladsen. Men indtil da vil I se den adfærd de viser nu. Når disse "kampe" er kæmpet vil I få to hunde der lever sammen i fordragelighed. Det er jeg helt sikker på, men det vil tage lidt tid.
Jeg synes at alle hunde skal have lov til at leve et så naturligt hundeliv som muligt både hvad angår det negative som positive og I jeres tilfælde er det negative at der er disse "kampe". Men hundene opfører sig normalt og selv om det er hårdt at se den usikre han lige nu vil han når han har fundet hans plads blive en gladere hund og måske få mere selvtillid.
Fat mod og lad jer ikke skræmme. I skal selvfølgelig lægge jer imellem hvis de ligefrem begynder at slås. Brug komandoen NEJ og kik på begge hanner så de ser jeres øjne, hold blikket fast til deres øjne kikker væk. For så kan de set at I er den stærkeste.
PS den lamme hale har selvfølgelig en betydning, da en hunds signaler også kommer fra haleføring, bevægleser osv. Men hele deres mimik styres fra hele kroppen. Så han skal nok fortelle hvad han vil.
Med Venlig Hilsen
Nusta/Dorthe
| |
| Kommentar Fra : jabco9240 |
Dato : 31-07-04 12:34 |
|
Vi er ikke i tvivl om, at den lille vil blive alpha-hannen blandt de to, når han bliver voksen. Og det er med vilje, at vi har købt en stærk hund til vores vage gamle hund - netop for at den kan nøjes med "bare" at være underhund og leve i fred og fordragelighed med det. To svage hunde havde da bare været nedtur
Men jeg undrer mig bare over, at den lille i den grad har den eje-syge, som han har. Jeg har godt nok fået at vide, at hans far havde det på samme måde som hvalp, og at han har lagt det fra sig. Så der er håb forude. Jeg ville bare høre, om der var nogen der havde en idé om, HVOR LÆNGE det varer endnu før han falder lidt ned.
Overfor andre hunde er han meget underdanig, ja næsten kry.
Angående den lamme hale, så er den lam, fordi han har brækket den helt oppe ved haleroden ved en påkørsel. Surt! Men vi var da heldige, at den ikke skulle amputeres....
| |
| Accepteret svar Fra : nusta | Modtaget 75 point Dato : 31-07-04 12:39 |
|
Hej
Jeg tror at hans adfærd vil vare til han er helt kønsmoden og muligvis til han er helt udvokset. Det er det jeg ser hos Chihuahua, men jeg tror det også vil være det hos en Border. En Chihuahua er før udvokset end en Border.
Nyd dem og glæd jer
Med Venlig Hilsen
Nusta/Dorthe
| |
| Godkendelse af svar Fra : jabco9240 |
Dato : 31-07-04 12:43 |
| | |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 31-07-04 19:01 |
|
Jeg håber da, at alt ordner sig til bedste for jeres hunde, og at de finder en løsning på at komme overens.
Lige en bemærkning til Nusta.
Det er selvfølgelig vigtigt, at en hund finder ud af hvem der bestemmer.
Men metoden med at nidstirre en hund til den viger i blikket er en af de mest uhensigtsmæssige måder at opdrage en hund, og kan hos en viljestærk hund have den stik modsatte virkning, så den bliver agressiv og for alvor vil prøve kræfter med dig.
| |
| Kommentar Fra : nusta |
Dato : 01-08-04 11:20 |
|
Til Dova
Et af de vigtigste redskaber en hund har til at kommunikere er dens øjne, og for at vi kan "Tale" med den er vi nødt til at bruge de redskaber den selv bruger. Jeg har aldrig oplevet at en hund bliver agressiv. Men selvfølgelig vil den prøve kræfter med mig. Det vil en stærk og sund hund på et eller andet tidspunkt. Det er naturens lov at føreren skal udfordres. Men så er det jo ejerens opgave at vinde denne duel. Og hvad er mere naturlig at gøre det på hundenes måde.
Jeg har tit oplevet at 2 af mine tæver duellerer på denne måde. Den stærkeste tæve kan ligefrem styrer sine medtæver med øjnene. Og når jeg bruger denne metode er der ro med det samme. Jeg behøver værken at råbe eller skrige eller skille parterne. Når man som jeg har flere hunde af gangen. Nogle gange helt op til 9 så vil man rigtig se hundenes flok mentalitet. Og Det er meget spændende at se deres kropssprog.
Så nej Dova jeg vil ikke give dig ret. Men jeg har da også kun min egen erfaring af bruge som kilde.
Med Venlig Hilsen
Nusta/Dorthe
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 01-08-04 11:34 |
|
Til Nusta
det er også i orden at kigge bestemt på hunden i forbindelse med at du f.eks. siger NEJ, men ikke at nidstirre til den viger i blikket.
hilsen dova
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|