/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Børnepenge - Ferie
Fra : mrhan
Vist : 1535 gange
200 point
Dato : 23-07-04 15:44

Hejsa...
Jeg kender, som så mange andre, et par der er gået fra hinanden. Alt er gået godt i mange år. Barnet der nu er 11 år bor fast hos sin mor, og er så hos faren i weekender efter aftale.. Her kommer så spørgsmålet... :
Denne sommer har faren haft datteren med på ferie i 10 dage. Han har nu bedt om at have hende i 10 dage mere, hvilket ikke er noget problem. Lige indtil han så ringede og bad om at få en del af børnepengene, nu da han skulle have hende så mange dage... Hvilket jeg synes er direkte tåbeligt...
Men hvad siger loven..??
Og hvad mener I...??
Der er ikke tale om de penge han ligsom selv betaler, men dem der kommer fra staten. (ikke at jeg synes det gør en forskel).

På forhånd tak
mrhan

 
 
Kommentar
Fra : Lexi


Dato : 23-07-04 15:54

Han har ikke krav på at få del i børnepengene - de "følger" barnet og bliver udbetalt til den der har forældremyndigheden. Hvis de har fælles forældremyndighed, bliver pengene udbetalt til den barnet bor hos (der hvor folkeregisteradressen er).

Noget andet er måske at moderen ganske udmærket kunne "betale" lidt for den mad osv. barnet spiser, mens han er hos sin far - det er jo sådan set penge hun sparer og derfor kunne princippet om at "pengene følger barnet" jo udmærket bruges her.

Men som sagt - faderen har ikke krav på at få pengene, men jeg kan udmærket forstå at han gerne vil have del i dem.

Kommentar
Fra : Harlekin


Dato : 23-07-04 15:55

Prøv at høre hvad socialforvaltningen siger på din kommune. De bør vide hvad der kan/bør ske i den situation.

Kommentar
Fra : mrhan


Dato : 23-07-04 16:01

Det er således at datteren selvfølgelig har fået nogle "lommepenge" med når hun er på ferie hos sin far.... 200 begge gange.... dvs. 400... Og tøjet hun har med kommer selvfølgelig fra indkøb af moderen... G
Jeg er glad for at du gad svare, og håber at der er flere der vil lave et indlæg.... for jeg synes spørgsmålet er sådan lidt lakrids... hvis i forstår...hehe
Jeg har så en lidt anden opfattelse af hvad børnepenge er... Jeg mener ikke de er til mad som sådan, men til tøj, cykler og alt det alt det alt det andet et sådan barn behøver... men ok..ret mig hvis jeg er skævt på den....
Svært at skrive uden at ens egen mening skinner igennem... Jeg synes det er småligt....
Men jeg vil gerne at I tager mit spørgsmål seriøst.
Mange tak...

VH
mrhan


Kommentar
Fra : Lexi


Dato : 23-07-04 16:17

Selvfølgelig er der da ingen der skal bestemme hvad pengene skal bruges til. De kan sagtens gå til cykler, tøj - eller lakrids for den sags skyld. De kan også bruges til hjælp til husleje eller lignende, hvilket jo også kommer barnet til gode.

Da der jo ikke er nogle muligheder for faderen at "forlange" at få nogle penge udbetalt, taler vi jo lidt om moral - eller måske nærmere, "hvad der er rimeligt".

Og som du selv antyder, er det meget svært at give et bud på det, for vi er jo alle forskellige og vil derfor tackle situationen forskelligt.

F.eks. kan jeg da godt se det rimelige i, at faderen beder om at få nogle penge til hjælp til barnets ophold hos ham, men hvis moderen, som du skriver, har tænkt sig at pengene skal gå til cykel, tøj, legetøj og lignende ting, vil pengene jo stadig komme barnet til gode.

Jeg er sikker på at dit spørgsmål meget ofte "popper op" i skilsmissefamilier, især når det er ferietid og barnet skal opholde sig i længere tid hos den anden forælder.
Hvis man endelig skal give nogle retningslinier for hvordan man kan gøre det, så kan man jo se lidt på faderens økonomi. Har han "råd til" at have barnet boende (købe mad, is, aktiviteter osv.) eller har han dårligt til saltet på sit æg.

Hvis han har en elendig økonomi, kan det jo være rimeligt at give ham nogle penge, men hvis han ellers har en fin økonomi, behøver man ikke have de store skrupler med at sige nej til hans anmodning.

Accepteret svar
Fra : ans

Modtaget 210 point
Dato : 23-07-04 16:24

Rent faktisk så synes jeg det er på tide, at det går op for faderen, hvad det koster at have et barn.
At han så efter eget ønske vil have datteren i 20 dage i stedet for 10 dage i denne ferie berettiger ham ikke til at moderen skal betale for det.
Hvor mange dage om året slipper han ikke selv for at betale til de daglige fornødenheder. Det børnebidrag, som han betaler dækker jo ikke de udgifter der er ved at have et barn.
Ja, jeg ved godt at det er "børnechecken" eller børnetilskud, som du tænker på.
Tænk at være en far, der vil have penge for at have sin datter på ferie.

mrhan
Jeg tror ikke du kan være i tvivl om hvad jeg mener.

Kommentar
Fra : Harlekin


Dato : 23-07-04 16:26

Jeg vil mene at _hvis_ han da havde krav på noget så skulle det da være nogle af de penge han selv betaler, altså børnebidraget.
Børnefamilieydelsen mener jeg bør gå til den der har barnet til daglig, for som du selv siger så køber faren (sandsynligvis?) ikke tøj og større ting til barnet i ferien.

Godkendelse af svar
Fra : mrhan


Dato : 23-07-04 19:11

Tak for de mange fine svar....!!!.... Ans svar får point da jeg et eller andet sted er enig med ham om at faren, hvis hanvidste hvad det kostede at have børn, ikke skulle være så smålig og bede om penge.....

Tak for svaret ans.
VH
mrhan                     

Kommentar
Fra : Lexi


Dato : 23-07-04 19:21

Det kan jo være det er en nødvendighed for ham - det har ikke noget med viljen til at være sammen med sine børn at gøre (skulle jeg hilse og sige!!)

Kommentar
Fra : ans


Dato : 23-07-04 19:22

Selv tak mrhan

Jeg kan slet ikke forstå at han vil bede om penge. Han burde da være glad for at moderen sagde ja til at han kunne være sammen med sin datter i længere tid end aftalen var.
Nu håber jeg så ikke at det bliver et problem, så datteren ikke får en god ferie, men jeg ville ikke betale.

Hilsen ans (jeg er hunkøn)

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste