|
| I "syv sind" skoleskift?? Fra : mango | Vist : 2880 gange 200 point Dato : 19-06-02 16:40 |
|
Hej, jeg trænger til at høre andres meniger, erfaringer osv. m.h.t. skoleskift p.g.a. mobning! Jeg har en dreng på snart 12 år, der for øjeblikket går i en meget lille kommuneskole, de er kun 14 i klassen. Han har gået der altid. Han er den type (uden dog at jeg vil sætte ham i en speciel bås) som ikke er så meget til fodbold, den meget kreative, elsker teater, vil gerne være skuespiller, han kan sidde i timevis og nørkle med en eller anden idé og kommer så pludselig og laver en opvisning, eller præsenterer ideen for os andre. Lidt af en enspænder kan man vel kalde ham, men ellers en dejlig kærlig dreng. Han er meget følsom og har nemt til gråd, og eller raseri, hvis tingene går ham imod. Drengene i hans klasse har holdt ham uden for fællesskabet, og ind imellem drillet ham, med at han hellere vil lege med pigerne. Det er meget svært at beskrive ham, jeg synes når jeg læser dette, at det ikke helt giver et ordentligt billede af ham...men det er jo heller ikke muligt at beskrive et menneske med ord vel.
Han har det store ønske at han gerne vil ind på en større kommuneskole, med omkring 1000 elever, der han han sin (næsten) eneste gode kammerat + hans storebror som er 2 år ældre starter derinde også. Så er det mit spørgsmål: Hvis vi nu flytter ham, "flytter nissen" så ikke bare med? Mine overvejelser er at det jo unægteligt er nemmere at gøre noget ved mobningen på en lille skole, hvor vi kender lærene og eleverne + forældre, end det er på en ny stor skole hvor vi ikke kender nogen. Vi han gentagne gange henvendt os til klasselæreren med problemet, hun har så taget emn snak med klassen, og det har hjulpet i en meget kort periode. Please...kom med nogle gode ideer, hvad kan vi gøre ved mobningen, har i selv prøvet noget lign. osv.
de kærligste hilsner
Mango
| |
| Kommentar Fra : mango |
Dato : 19-06-02 17:28 |
|
Tak Agnethe
Jeg vil meget gerne vente med at afvise eller acceptere svaret. Men det var dejligt du gav dit besyv med.
Vi har haft det oppe på forældremøderne, flere gange, det hjalp også kun kort tid.
Jeg kunne også tænke mig at høre hvad jeg kunne gøre hjemmefra, og hvad jeg kunne snakke med min søn om..bla bla har selvfølgelig snakket en hel masse med ham men kan jeg gribe tingene an på en anden måde måske?
Venligst
Mango
| |
| Kommentar Fra : yttepigen |
Dato : 19-06-02 17:54 |
|
Kære Mango
Jeg synes, at du skal tænke dig om en ekstra gang, inden du gør noget. Og jeg vil gerne indskyde, at jeg taler af erfaring fra lignende problemer omkring min datter.
En stor kommuneskole lyder ikke som den allerbedste løsning, selvom din dreng selv ønsker det. På store skoler "drukner" det enkelte barns problemer ofte i mængden hos læreren, og børn, der af en eller anden grund falder lidt ved siden af, bliver oftere drillet, end på en lille skole. At de større elever fungere som gode eksempler eller lægger en dæmper på stridigheder, er vist en meget romantisk ønskeforestilling, og har intet med virkeligheden at gøre. At din dreng er ven med an anden herfra + hans storebror er selvfølgelig meget godt, men hvad når bror går ud, eller hvis han ikke bliver ved med at være så gode venner med sin ven. Desuden er det meget svært i den alder at komme ind udefra i et nyt fællesskab, og chancerne for at blive accepteret som han er i en helt ny klasse er ikke store.
Som du selv nævner, er der en stor fare for at nissen flytter med, for børnene på en stor skole er ikke anderledes en dem på en lille, forskellen er blot, at på den gamle skole kender de ham.
Hvis din søn er meget ulykkelig, der hvor han er, er jeg mere tilbøjelig til at foreslå en lille privat skole, dels fordi det til en vbis grad er rigtigt som Agnethe skriver, at tyraner, kan smides ud - men mest fordi, forældre der vælger privat skole, som regel alle er engagerede i deres børn (hvilket ikke altid gør sig gældende på en kommunal skole) og man derfor har et tættere samarbejde med forældrene, hvor stort set alle møder op til alle indkaldte møder.
Vi prøvede selv at flytte min datter i 6. kl til en større skole, hvilket var en virkelig dårlig ide, og i 7. kl til en lille privatskole, der først startede med 7. klasses elever, så ingen kendte hinanden og lærere/forældre var meget engagerede, så det var en rigtig god ide, og min datter fik ligefrem lyst til at gå i skole om morgenen.
Det er meget svært for andre at rådgive og endnu sværere for forældrene at beslutte sig i den slags situationer. Det er an meget følsom alder din dreng befinder sig i, og som sagt kan nissen nemt flytte med.
Så mit eneste råd er, at I skal tænke jer meget grundigt om, og så held og lykke med beslutningen.
Hilsen yttepigendk
| |
| Kommentar Fra : Rellom |
Dato : 19-06-02 17:58 |
|
Hej Mango
Hvordan har du det selv med, at din søn skiller sig ud fra flertallet? Respekterer du det - eller lader du skinne igennem, at du ville ønske, han var ligesom de andre?
Anderledeshed er som regel kun årsag til mobning, når den er forlenet med usikkerhed/manglende selvtillid. Selvsikre mennesker bliver sjældent mobbet. Tværtimod ser man ofte, at deres anderledeshed bliver genstand for omgivelsernes beundring.
Løsningen må derfor i første omgang være, at du selv viser, at du respekterer og beundrer din søn som den, han er. Og det kan du fx gøre ved på en rolig og ligeværdig måde at diskutere problemerne omkring skoleskiftet igennem med ham - og så lade ham selv træffe afgørelsen.
Jeg ved godt, det er lettere sagt end gjort, og at man ikke sådan med det vuns hjælper sit barn med at opbygge den fornødne selvtillid - men nogen anden løsning kan jeg ikke få øje på.
De bedste hilsner
Rellom
| |
| Kommentar Fra : pvlar |
Dato : 19-06-02 18:27 |
|
Hej mango
Jeg synes at Agnethe giver et godt bud på hvad du kan gøre for din dreng.
Altid vil det være svært for forældre at finde årsagen til mobning, men der er en grund ,-- et eller andet sted. Det behøves slet ikke at være din dreng,- men hans omgivelser. Så derfor er det et godt udgangspunkt at skifte skole. Men hvilken skole ??? Det var måske en overvejelse med en privatskole,- der tit og ofte har kreative fag, som netop din søn er meget god til.
Men jeg ved at der også findes folkeskoler som vil indgå i et samarbejde omkring at "vil gå ind i det enkelte barn" og sørge for den rette undervisning.
Spørg i din kommune,- hvad gør jeg for mit barn i min situation.
Der ud over ,- find ud af som mor/forældre hvad laver mit barn i fritiden. Hvilke kammerater har han der ?? Trives han med dem ? Hvorfor? / Hvorfor ikke ?
Som du selv siger er han til teater, nørkleri, kreatativitet osv. Har i prøvet at rose ham, støtte ham, været med i et evt. i gang sættende projekt, som han brænder for, som gør at, han kan opnå noget positivt. Husk at rose ham meget for alt han gør godt, og støtte ham meget. Ens selvtillid, bliver meget lav, når man kun får nederlag, og især pga. mobning.
Jeg er selv pædagog,- og har prøvet den slags mange gange.
Det er ikke altid forældrene barnet vil tale med. Er der en person som din dreng føler sig rigtig tryg ved, og tør tale åbent til ?? Evt. en du kan have en hemlig kontakt til, således at du via kontaktpersonen kan få netop de oplysninger som du har brug for at vide.
Du lyder som en mor der godt kan se problemerne, men mangler en en løsningsmodel til netop dit problem. Jeg tror ikke at den findes. Men lyt især til dig selv, men altid have et STORT øje til din søn, så er jeg helt sikker på at i er på rette vej.
Held og lykke
Venligst pvlar
| |
|
"mango" <mango.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:TD0Q8.63996$N46.2105093@news010.worldonline.dk...
Hej Mango !
Når du beskriver din søn, kan jeg nikke meget genkendende til mange ting,
hos vores ældste søn. Han begyndte i en ny klasse efter 5 mdr.
hjemmeundervisning, hvor vi var i Australien. Det gik desværre også galt med
mobning pga. specialt 2 drenge i klassen, hvor så mange, af de andre drenge
fulgte med. Pigerne legede han fint med. Han var dog meget ked af det til
sidst og det hjalp heller ikke at lærene, snakkede med klassen om mobning.
Vi valgte, at skifte skole. Den nye skole er mindre, end den første skole.
I den nye skole har klassekammeraterne taget rigtig godt imod ham. Både
drengene og pigerne og vores søn kommer glad fra skole, hver dag.
Der er meget forskel på skoler og hvordan de takler mobning. Nogen skoler er
dygtige og køre en god mobningspolitik. Andre skoler lader bare stå til, og
har tendens til at beskytte "mobberne", i stedet for offerne. Jeg tror ikke
skolens størrelse er altafgørende. Desuden er det nok sværere for din søn,
at få en god kontakt til sin nuværende klasse, hvor det er blevet en
"rutine", at holde ham udenfor. I en ny klasse vil han få en ny chance og
nye kammerater. Vores den yngste søn, skiftede også skole, samtidig med
storebror.
Jeg synes, at det er en god ide, at din søn skifter skole. I kan evt.besøge
skolen. Her får man også indtryk af, om det er en god skole. Slå evt.
skolens hjemmeside op på nettet og læs om skolen.
Jeg tror ikke at "nissen" flytter med. Vi er i hvert fald glade for, at vi
træffede beslutningen, om at skifte.
Mvh. www.tjekmig.dk
| |
| Kommentar Fra : zonker |
Dato : 19-06-02 20:40 |
|
Kære pvlar og Agnete....
Hvis i vil hjælpe Mango så stiller man da ikke en tese om hvad man mener eller ikke mener, men forsøger at fortælle hvad man selv ville havde gjort i den situation !!
Agnete du skriver i din 1. påstand at ".....Der er flere elever på en stor skole, og derfor flere muligheder for det enkelte barn for at finde dem han nu går bedst i spænd med."
Dette er simpelthen forkert, hvilken det kan ligeså godt gå den anden vej, og fordi man skifter til en skole som er større er dette jo ingen garanti for at man finder flere som man går bedst i spænd med.
Hvad med chancen for at det bliver værre, hvis nogle på den nye skole kender drengen og ved at han bliver drillet på den gamle skole og får dette overført til den nye skole, så er der da væsentligt flere "kammerater" som kan drille ham og dermed er problemet større end hvor det startede.
Det er da utroligt naivt at forestille sig situationen sådan som du gør Agnete....
påstand nummer 2 : "2. Der er flere større elever. De store elever kan i mange tilfælde have en rigtig god indflydelse på de yngre - de kan vise dem at det absolut ikke er smart at vise sin egen usikkerhed ved at mobbe andre."
Hvor realistisk er det at skoleelever i 7-9 klasse tænker som voksne og gør lige sådan som du beskriver ?? Muligheden er meget lille for ikke at sige usandsynlig. Det er da naivt at forestille sig, at en større elev går og leger "pædagog" og ser om de andre driller ham mere end godt er ??"
Og Agnete hvorfor i alverden ser du det som et godt forsøg ?? Det drejer sig trods alt om et barns liv og fremtid og det forsøger man sig ikke med som et andet socialt eksperiment, denne holdning vil straks få den komplet modsatte effekt. Hvilket man jo tydeligt ser udfra mennesker som er ødelagt gennem deres tid efter at have været institutions-mennesker.
kære Mango det ville være uklogt at blande det offentlige ind i billedet hvis man selv ad privat vej formår at løse problemet, det viser flere utallige offentlige eksempler sidst Helsingør kommune.
Og til pvlar's kommentar vil jeg sige at et er teoretisk viden, og en anden praktisk erfaring. Pædagoger har desværre en evne til at tro at fordi de står med en uddannelse, i at lære børn hvordan man opfører sig, kan dette mange ikke bruges i praksis, da det KUN er teoretisk viden.
Jeg har selv flere års erfaring med børn i alderen 14-18 år fra praktisk erfaring fra en efterskole og der så man tydeligt effekten af at pædagoger og kommuner i alt for mange tilfælde havde været inde og blande sig i hvordan man nu engang bedst kunne væretage barnets tarv. Det er nu engang for det meste forældrene der bedst ved hvordan man varetager et barns tarv, det kan man ikke lære på en skole om pædagogik ligemeget hvor lan uddannelsen er.
Og samtidig ville jeg nok tænke mig om en ekstra gang inden jeg følger
| |
| Kommentar Fra : mango |
Dato : 19-06-02 23:47 |
|
Kære Agnethe-Pvlar-Sander- Rellom og Zonker
Tusind tak for alle jeres gode råd, det er aldeles fint, og Zonker du behøver ikke høvle de andre ned, vi har alle lov at have vores mening, og jeg kan sagtens selv sortere. Jeg har selv undervist i 22 år på mange forskellige aldersgrupper, som foredragsholder, og har haft meget med børn at gøre.Forøvrigt har jeg selv 3 børn, og ham det her handler om er det mellemste barn. De andre 2 har ikke haft problemer med mobning Men lige nu bruger jeg Kandu som sparringspartner, for det er altid dejligt at høre andres meninger og erfaringer, så kan jeg plukke det ud jeg kan bruge og lade resten være..ikke sandt?
Jeg støtter og roser min dejlige dreng rigtig meget, men han får også at vide når han ikke opfører sig socialt acceptabelt, hvilket han ikke altid gør, nettop fordi han prøver at skjule sin sårbarhed ved at spille sej og bliver lidt for "stor" i munden.
Jeg prøver at lære min dreng at være kærlig,ærlig og sige sin mening og vise sine følelser. Jeg vil kikke lidt på alle de dejlige svar i er kommet med og "sove" lidt på det.
| |
|
Hej
Jeg vil give mit besyv med her og fortælle om de egne erfaringer jeg
gjorde mig i forbindelse med mobning og skoleskift.
I gennem 3 år blev jeg udsat for rigtig psykisk mobning som er det din
dreng oplever, det er virkelig hårdt. Man tænker konstant på hvad man
kan gøre rigtig over for dem som mobber for at undgå at de gør det.
Men som før nævnt ...ja så er det svært når først rutinen er kommet
ind i billedet.
Eneste løsning er så at flytte til anden skole hvor kemien mellem
lærere og elever er god. Jeg kom hen på sådan en skole og ikke en
eneste gang blev der talt grimt eller andet til mig og resultatet blev
at jeg genfandt tillid til at skole og kammerater.
Så nissen flytter bestemt ikke med....men tag en seriøs snak med jeres
søn om hvad han ønsker og hvorfor...tag ham med ud og kig på
forskellige skoler og snak med inspektøren for at høre deres
anti-mobbe-politik..for sådan en bør en seriøs skole have.
--
Camilla
| |
| Kommentar Fra : Agnethe |
Dato : 20-06-02 11:01 |
|
Hej Zonker.
Der er vist en der har ondt i røven over et eller andet, men det er heldigvis ikke mig, og ikke mit problem.
Men bortset fra det synes jeg du skulle tage og slappe lidt af. Det denne diskussion drejede sig om var at hjælpe Mango - og ikke prøve at høvle andre ned for at gøre det. Du har jo ingen løsning selv, soå prøv at lade være med at blande dig, så længe du ikke har noget at sige.
Og helt ærligt - ta lige og slap lidt af. Mango er et voksent menneske der vist godt kan klare sig selv uden din "hjælp"
| |
| Kommentar Fra : mango |
Dato : 20-06-02 11:24 |
|
Hej Rellom
Jeg har vist glemt at kommentere din kommentar: Jeg er stolt af at min søn er anderledes, jeg synes det er dejligt når mennesker skiller sig ud fra flertallet og jeg har kæmpet en brav kamp, bla. med at få hans klasselærer til at "se" hans anderledeshed med andre øjne. Forklaring:specielt da han var mindre, klagede hun over at når de var ude at gå en tur med klassen, kunne min søn pludselig være væk! Når hun så ledte efter ham, kunne han sidde i en grøft og være fuldstændig optaget, og glemt for omverden, ved at sidde og studere hvordan myrene arbejdede, eller undersøge en blomst meget nøje. Jeg synes jo det giver udtryk for noget, som vi som voksne ofte glemmer i vores travle hverdag: at være til stede i núet! Jeg er meget ked af at min søn skal "normaligøres" for det er nogle skønne evner han har.
venlige hilsnerr
Mango
| |
| Accepteret svar Fra : kjeldgaard | Modtaget 200 point Dato : 20-06-02 12:28 |
|
Kære Mango,
Kan sagtens følge dig, da vi også har været i tilsvarende situation med vores "mellembarn". Også han er en kærlig og blød dreng, som aldrig har gidet spille fodbold og andre "drengesporter" (han er til gengæld en kanondygtig gymnast, teknisk begavet og har andre "drenge-kvaliteter"). Alle vores 3 børn går/har gået på en kanongod kommune skole med knapt 600 elever og her er mobning simpelthen forbudt. Både den store og den mindste har/har haft et godt skoleliv, men for den mellemste gik det galt.
Set i bakspejlet er det tydeligt, at det for hans vedkommende handlede om umodenhed - for det første var han langt den yngste i klassen (og den mindste dreng) og allerede i 4-5 klasse kunne vi se, at selvom han fagligt fulgte godt med, lå hans interesser m.v. på et niveau svarende til klassen under. Og da hans interesser absolut ikke var sammenfaldende med de toneangivende 3-4 drenge i klassen, blev han snart et nemt offer for drillerier (i begyndelsen ret harmløse), for han blev ret hidsig og fik ind imellem lidt "våde" øjne, når de drillede.
I 6. klasse tog vi fat i klasselærerne og bad dem tage fat i problemet, fordi det uskyldige drilleri nu havde fået nogle hårde undertoner, som vi ikke ville acceptere. På det tidspunkt var en dialog med forældrene til mobberne, på forhånd dødsdømt. Mobberne og deres adfærd var nemlig som snydt ud af deres respektive fædre, der offentlig anvender den samme tone (kammeratlig og mandfolkeagtigt ?) og som ved tidligere forældremøder havde givet højlydt udtryk for, at al den snak om dårlig tone/mobning i klassen var noget forbandet pjat!
Det skal siges, at lærerne forsøgte med mange mere eller mindre pædagogiske virkemidler lige fra samtale til decideret overvågning, men i slutningen af 7. klasse blev det helt tosset. Da kom der 2 nye drenge i klassen, der havde adskillige skoleskift (udsmidninger?) bag sig og så startede helvedet for vores dreng. I løbet af et par uger oplevede han bl.a. at blive beskudt med elastikker i timerne, få punkteret cyklen, blive forfulgt af 3-4 og slået o.s.v. Han gik stille med det og først da vores store dreng en morgen græd og ikke ville i skole, fik vi at vide hvad det handlede om - og så var det nok!
Jeg ringede til klasselæreren og gav ham nøjagtig 3 dage til at tage affære i forhold til navngivne mobbere, da vores knægt ikke længere turde/ville gå i skole. Orienterede ham desuden om, at jeg efterfølgende ville ringe til skoleinspektøren og give ham et resume af vores samtale. Og så skal jeg ellers love for, at der blev taget affære.
Skoleinspektøren - som blev forfærdet over det omfang mobberiet havde taget inden for ganske kort tid - tog meget konsekvent fat om problmet. De pågældende drenge og deres forældre blev kaldt til møde, hvor der blev opstillet nogle rammer/regler for deres videre færden og der blev oplyst om konsevenserne i tilfæde af en adfærd, som bare mindede om mobning. Hele skolens lærerstab var informeret om det passerede og der blev holdt øje med tingene. Vores dreng turde igen gå i skole og en efter en fandt mobberne andre græsgange (skoler) og den sidste/værste af dem blev simpelthen bortvist til sidst. Dybest set har jeg ondt af mobberne og ville ønske, at der var ressourcer til at arbejde med holdningsbearbejdning af dem, for alle undersøgelser og statistikker peger på, at på sigt er det mobberne der får svært, mens hovedparten af deres ofre klarer sig godt.
Men Mango - tro mig - 8. og 9. klasse har været helt anderledes positive skoleår for knægten. Især pigerne tog fat på at få et ordentlig klassesamvær op at stå og tonen blev meget anderledes. Vores dreng søgte - og fik - sine få gode venner udenfor klassen, blandt drenge med samme interesser som ham.
Og nu glæder han sig og en god afgangseksmane og ser frem til august, hvor han skal på efterskole og lære en masse nye venner at kende. Tilliden og forventingen er i den grad i top, så "Happy Ending" og ikke mindst forældre der ånder lettet op.
Så Mango - det jeg ville med mit lange indlæg var egentlig blot at fortælle dig, at det kan nytte noget at slå i bordet og sige "fanme nej!". Det er nok ikke så meget skolens størrelse, men viljen og holdningen hos lærere, skoleledelse og skolebestyrelse du skal vurdere det på. Kan den nuværende skole ikke løse opgaven, skal du hurtigst muligt drage nogle konsekvenser og flytte drengen. Hvis hans selvværd og selvtillig når at "knække", bliver det først svært for ham - uanset hvor god en klasse han bliver flyttet til.
Selvfølgelig skal du lytte til hans meninger, men det er dig der er den voksne og som skal tage ansvaret for beslutningen om, hvad der videre skal ske.
Krydser fingre for dig og ønsker det bedste for hele familien.
m.v.h. kjeldgaard
| |
| Godkendelse af svar Fra : mango |
Dato : 20-06-02 13:02 |
|
Tak for svaret kjeldgaard.
Der har været utrolig mange gode besvarelser, og det har værete rigtig dejligt, men Kjeldgaard, din er dog helt utrolig tusind tak, det gav mig nyt mod, og tak for din åbenhed.
Mange kærlige hilsner
Mango
Og til alle jer andre MANGO TUSIND TAK!
| |
|
selv tak Mango - jeg ved jo hvor svært det er, når man står midt i det! Alle lysglimt tæller...
Havde ikke opdateret siden medens jeg skrev mit indlæg og har derfor først lige set dit svar til Rellom - jeg må sige, at dins søns adfærd minder utrolig meget om min drengs i samme alder.
Kan måske lige supplere med at sige, at i erkendelse af, at der nok på et tidspunkt ville blive behov for et skoleskift, gik vi i gang med at se på efterskoler allerede i 7. klasse. Efter besøg på mange vidt forskellige efterskoler, fandt vi en rigtig god efterskole. Her lægges vægt på både idræt og den boglige side, men i særdeleshed på udvikling af personlige værdier, som vil støtte vores søns modningsproces. Allerede da vi første gang stod udenfor ved efterskolen, udbrød vores dreng "sikke et dejligt sted - her vil jeg gerne gå i skole". Og at komme indenfor og møde lærerstaben og de unge mennesker bekræftede til fulde indtrykket.
Kan måske også være en løsning for jer om et par år? Og I skal nok finde den rigtige løsning for jeres dreng....
alt godt fra mig
kjeldgaard
| |
|
mango skrev:
SNIP
Hej
Du skriver du har snakket med klasselæreren og det hjalp i en
periode.. Kan du ikke foreslå læreren at eleverne har e uge hvor
de bruger deres tid på at skrive og læse og snakke om mobning?
Der er en masse materiale om det på nette. Jeg synes ærlig talt at
det bedste er at drengne bliver på skolen hvis mobningen vel at
mærke hører helt op! Det er dødsvært at skifte skole, specielt i
den alder din dreng har.
Jeg synes du skal tage endnu en snak med lærer og inspektør. Det
kan sgu ikke være rigtigt at der ikke gøres noget ved den slags!
Jeg er selv mobbeoffer, gennem 7 år og jeg husker det tydeligt
selvom det nu er mange år siden (jeg er 43). Ma skal ikke finde
sig i at ens barn bliver mobbet. En skole e der tillader de slags
skal holdes i ørerne og det er der kun forældrene der kan.
Så på med vanten og kæmp for at din dreng får en ordentlig
skolegang i sin skole. Jeg ville hvis ikke inspektøren og læreren
tager dette alvorligt nok tage op til kommunens skoleforvaltning
og tage en snak med dem også.
Dine muligheder er ikke udtømt.
Hilsen
Tomas
--
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.
| |
|
"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:Xns9233DD6416F32mudderkaster@teledanmark.dk...
> mango skrev:
>
> SNIP
> Hej
>
> Du skriver du har snakket med klasselæreren og det hjalp i en
> periode.. Kan du ikke foreslå læreren at eleverne har e uge hvor
> de bruger deres tid på at skrive og læse og snakke om mobning?
Der er mange skoler, som har emnet oppe i klasserne, men hvis klassen først
har fundet sig et offer, så glemmer de hurtigt og går tilbage i rutinen.
> Der er en masse materiale om det på nette. Jeg synes ærlig talt at
> det bedste er at drengne bliver på skolen hvis mobningen vel at
> mærke hører helt op! Det er dødsvært at skifte skole, specielt i
> den alder din dreng har.
Helt uenig. Det er altid svært, at skifte skole, men det er endnu sværere,
at leve med daglig mobning. I en ny skole, får drengen en ny chance, og
Mango skriver jo også, at drengen selv ønsker, at skifte skole.
> Jeg synes du skal tage endnu en snak med lærer og inspektør. Det
> kan sgu ikke være rigtigt at der ikke gøres noget ved den slags!
Det er jo helt op til skolens mobbepolitik. Eleverne skal lære, at
respektere hinanden, helt fra de små klasser.
> Jeg er selv mobbeoffer, gennem 7 år og jeg husker det tydeligt
> selvom det nu er mange år siden (jeg er 43). Ma skal ikke finde
> sig i at ens barn bliver mobbet. En skole e der tillader de slags
> skal holdes i ørerne og det er der kun forældrene der kan.
Som du selv skriver, så glemmer man ikke, hvis man har været mobbeoffer.
Forældrene kan ikke gøre, meget andet end, at snakke med lærere og
skoleinspektør. Hvis det ikke hjælper, så er skoleskift den bedste løsning.
Det gælder om, at komme væk fra mobningen, hvis det ikke kan stoppes på
anden måde.
Skoler skal IKKE tillade mobning. Hvis skolen tillader mobning, så gælder
det da også om, at finde en anden skole.
> Så på med vanten og kæmp for at din dreng får en ordentlig
> skolegang i sin skole. Jeg ville hvis ikke inspektøren og læreren
> tager dette alvorligt nok tage op til kommunens skoleforvaltning
> og tage en snak med dem også.
Spørgsmålet er så om skoleforvalningen, vil tage hensyn til 1 barn og
forældrene. Jeg tvivler.
Mvh. www.tjekmig.dk
| |
|
Sander skrev:
>> Du skriver du har snakket med klasselæreren og det hjalp i
>> en periode.. Kan du ikke foreslå læreren at eleverne har e
>> uge hvor de bruger deres tid på at skrive og læse og snakke
>> om mobning?
>
> Der er mange skoler, som har emnet oppe i klasserne, men hvis
> klassen først har fundet sig et offer, så glemmer de hurtigt
> og går tilbage i rutinen.
Ja men det er da klart hvis læreren kun har snakket om det én
gang. Den slags skal ikke bare nævnes i forbifarten. Det skal
debatteres i klassen og på hele skolen. Jeg mener det er skolens
forbandede pligt (!) at de er opmærksomme på psykiske overgreb.
Jeg ville ikke helme før en skole overholdt almindelig etik
omkring mobning nemlig at det overhovedet ikke kan tolereres!
Han er sandsynmligvis ikke den første på den skole og nok heller
ikke den sidste. En eller anden skal vel stoppe det? Eller er det
ikke andres ansvar en forældrene til det ene barn?
Jeg mener vi alle har et ansvar og er man i sådan en situaton kan
det betale sig at kæmpe mod det.
>> Der er en masse materiale om det på nette. Jeg synes ærlig
>> talt at det bedste er at drengne bliver på skolen hvis
>> mobningen vel at mærke hører helt op! Det er dødsvært at
>> skifte skole, specielt i den alder din dreng har.
>
> Helt uenig. Det er altid svært, at skifte skole, men det er
> endnu sværere, at leve med daglig mobning. I en ny skole, får
> drengen en ny chance, og Mango skriver jo også, at drengen
> selv ønsker, at skifte skole.
Ok, jeg ville nok også lade drengen skifte skole men jeg ville nok
ikke bare nøjes med det. jeg ville ikke stoppe før den skole gav
mg en undskyldning for at de lader den slags foregå mod mit barn.
I og med de giver den undskylding ville jeg tvinge dem til at tage
driften op til revision.
>> Jeg synes du skal tage endnu en snak med lærer og inspektør.
>> Det kan sgu ikke være rigtigt at der ikke gøres noget ved
>> den slags!
>
> Det er jo helt op til skolens mobbepolitik. Eleverne skal
> lære, at respektere hinanden, helt fra de små klasser.
Ja netop og det har de tilsyneladende ikke gjort på den skole og
derfor skal den vel ikke få lov til at blive ved? Drengen her vil
jo nok ikke være det sidste mobbeoffer på de skole hvis ikke nogen
gør noget.
>> Jeg er selv mobbeoffer, gennem 7 år og jeg husker det
>> tydeligt selvom det nu er mange år siden (jeg er 43). Ma
>> skal ikke finde sig i at ens barn bliver mobbet. En skole e
>> der tillader de slags skal holdes i ørerne og det er der kun
>> forældrene der kan.
>
> Som du selv skriver, så glemmer man ikke, hvis man har været
> mobbeoffer. Forældrene kan ikke gøre, meget andet end, at
> snakke med lærere og skoleinspektør. Hvis det ikke hjælper,
> så er skoleskift den bedste løsning. Det gælder om, at komme
> væk fra mobningen, hvis det ikke kan stoppes på anden måde.
> Skoler skal IKKE tillade mobning. Hvis skolen tillader
> mobning, så gælder det da også om, at finde en anden skole.
I mit tilfælde var der INGEN der tog affære på nogen måde!
Den gang hed det ikke engang mobning. Det var bare sådan det var.
I alle tilfælde på den privatskole jeg gik. Jeg vil så lige sige
at det hærdede mig og lærte mig at stole på mig selv for ingen
andre kunnne stoles på.
Jeg ønsker bare ikke for nogen børn at de skal igennem alt det
lort jeg selv var.
>> Så på med vanten og kæmp for at din dreng får en ordentlig
>> skolegang i sin skole. Jeg ville hvis ikke inspektøren og
>> læreren tager dette alvorligt nok tage op til kommunens
>> skoleforvaltning og tage en snak med dem også.
>
>
> Spørgsmålet er så om skoleforvalningen, vil tage hensyn til 1
> barn og forældrene. Jeg tvivler.
Så er der lokalpressen. Mobing har været så meget oppe i medierne
de sidste 10-15 år at jeg ikke tror inspektøren ville blive glad
for at få sin skole og sine evner som inspektør hængt ud i
pressen.
Alle kneb gælder når det gælder børns velfærd.
Hilsen
Tomas
--
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.
| |
|
"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:Xns92349344AD15mudderkaster@teledanmark.dk...
> Ja men det er da klart hvis læreren kun har snakket om det én
> gang. Den slags skal ikke bare nævnes i forbifarten. Det skal
> debatteres i klassen og på hele skolen. Jeg mener det er skolens
> forbandede pligt (!) at de er opmærksomme på psykiske overgreb.
Enig. Det fungerer jo fint på de skoler, hvor mobning, bliver taget op som
emneuge, med rollespil m.m. Det får eleverne, til at tænke sig om, før de
mobber.
> Jeg ville ikke helme før en skole overholdt almindelig etik
> omkring mobning nemlig at det overhovedet ikke kan tolereres!
>
> Han er sandsynmligvis ikke den første på den skole og nok heller
> ikke den sidste. En eller anden skal vel stoppe det? Eller er det
> ikke andres ansvar en forældrene til det ene barn?
>
> Jeg mener vi alle har et ansvar og er man i sådan en situaton kan
> det betale sig at kæmpe mod det.
Det kræver jo bare, at skolen er villig til at samarbejde og erkender den
har et mobbeproblem. Det er nemmere, at kæmpe, hvis man ikke står alene om
det. Som du selv skriver, så ligger ansvaret ikke kun, hos det ene barns
forældre. Det burde det, i hvert fald ikke.
> Ok, jeg ville nok også lade drengen skifte skole men jeg ville nok
> ikke bare nøjes med det. jeg ville ikke stoppe før den skole gav
> mg en undskyldning for at de lader den slags foregå mod mit barn.
> I og med de giver den undskylding ville jeg tvinge dem til at tage
> driften op til revision.
> Ja netop og det har de tilsyneladende ikke gjort på den skole og
> derfor skal den vel ikke få lov til at blive ved? Drengen her vil
> jo nok ikke være det sidste mobbeoffer på de skole hvis ikke nogen
> gør noget.
Som sagt, så kræver det at skolen erkender problemet, ellers tror jeg ikke
man når langt, som forældre. På vores søns tidligere skole, havde de lavet
et spørgeskema omkring mobning. Den undersøgelse konkluderede, at der ikke
var mange børn, som blev mobbet, men det hjalp jo ikke vores søn. Det hjalp
heller ikke os, at få statistikker i hovedet, når vi tog problemet op med
skolen. Skolen vendte det hele på "hovedet". De havde ikke et mobbeproblem,
derfor måtte det være vores søn, der var noget i vejen med.
> I mit tilfælde var der INGEN der tog affære på nogen måde!
>
> Den gang hed det ikke engang mobning. Det var bare sådan det var.
> I alle tilfælde på den privatskole jeg gik. Jeg vil så lige sige
> at det hærdede mig og lærte mig at stole på mig selv for ingen
> andre kunnne stoles på.
>
> Jeg ønsker bare ikke for nogen børn at de skal igennem alt det
> lort jeg selv var.
Jeg blev også mobbet, som barn og selvfølgelig ønsker man ikke det samme,
for sin egne eller nogen børn i det hele taget.
> > Spørgsmålet er så om skoleforvalningen, vil tage hensyn til 1
> > barn og forældrene. Jeg tvivler.
>
> Så er der lokalpressen. Mobing har været så meget oppe i medierne
> de sidste 10-15 år at jeg ikke tror inspektøren ville blive glad
> for at få sin skole og sine evner som inspektør hængt ud i
> pressen.
>
> Alle kneb gælder når det gælder børns velfærd.
Helt enig. Hvis man har modet til det, så er pressen da en mulighed.
Mvh. www.tjekmig.dk
| |
|
mango <mango.news@kandu.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:TD0Q8.63996$N46.2105093@news010.worldonline.dk...
> Hej, jeg trænger til at høre andres meniger, erfaringer osv. m.h.t.
> skoleskift p.g.a. mobning! Jeg har en dreng på snart 12 år, der for
> øjeblikket går i en meget lille kommuneskole, de er kun 14 i klassen.
> Han har gået der altid. Han er den type (uden dog at jeg vil sætte ham i
---klip----
Hejsa...
jeg synes I skal skifte skole med det samme!
Når jeres drengs nuværende skole ikke har formået at
gøre noget ved problemet i alle de år, er jeg ret sikker på at
denne skole heller ikke vil gøre en stor indsats fremover, selvom I
taler med dem!
Det kræver en god portion indlevelsesevne og
menneskekendskab at vide hvad der reelt foregår i en klasse.
Jeres dreng kan få et dejligt skoleliv på en anden skole, hvor
klassekammerater og lærer accepterer og respekterer ham som det
individ han nu engang er! En 12-årig dreng kan man ikke lave
grundlæggende om på... - tro mig, jeg har selv en af slagsen
Når det der foregår er så grelt som du beskriver, jeres søn er led og ked
af såvel klassen som skolen genrelt, og drengen
oven i købet selv ønsker et skoleskift... - jeg kan ikke se
at I som forældre bør betænke jer et sekund... Skift skole!!!
Venlig hilsen Helle
| |
|
Hej Mango
Faldt lige over din "gamle" problematik - hvordan går det nu 1 år senere? Fik I løst problemet på skolen eller måtte der et skoleskift til?
Jeg kan fortælle dig, at min bløde mellemdreng nu er lang, glad og udadvendt knægt på næsten 17 år. Hans efterskoleår har været guld værd og har givet ham et selvværd og en selvsikkerhed, som vi kun turde drømme om. Håber, at tingene også løste sig for dig og din famlie?
venlig hilsen
kjeldgaard
| |
| Kommentar Fra : mango |
Dato : 27-08-03 11:05 |
|
Hej Kjeldgaard
Tusind tak fordi du "bekymrede" dig om det, det luner! Nej han skiftede ikke skole- Vi tog det op med hans lærere og det udmundede faktisk i, at der blev lavet et "mopperåd", hvor min søn, søreme blev valgt som formand. ..det i sig selv gav jo noget af et selvværd (der var brug for ham) Så startede han til Taekwondo, det var også lige ham! Så idag er han en glad velfungerende dreng. Naturligvis fik han også en masse ekstra opmærksomhed og støtte, fra min mand og jeg..bla. tog vi med ham til træning ( det var nu også nødvendigt) da han skulle køres derind..men alt dette, gjorde at han fik sit selvværd tilbage.
Kærlig hilsen
en glad mor...og søn.
| |
|
Hej igen mango,
Dejligt at sådanne trælse forløb -trods alt - kan vende sig til solstrålehistorier. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vores 2 drenge altid vil være lidt mere på vagt overfor tegn på mobberi - og forhåbentlig også siger fra både på egne og andres vegne.
Alt godt til dig og sønnike samt en venlig hilsen
kjeldgaard
| |
| Kommentar Fra : mango |
Dato : 27-08-03 20:36 |
|
Tusind tak og ja du har helt ret, mange venlige hilsner til dig og din søn også!
Sus
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|