|
| Gåsebiller Fra : MSS | Vist : 1546 gange 50 point Dato : 07-06-04 12:41 |
|
Hej
Vi havde lige besøg af et hold gåsebiller i weekenden.
Kan man gøre noget "forebyggende" mod at deres larver æder græsplænen ??
mvh
MSS
| |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 07-06-04 12:43 |
|
Ja senere på sommeren, du vander nematoder ud over græsplænen.
Resultatet ser du næste sommer, betydeligt færre gåsebiller.
Eller slet ingen.
| |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 07-06-04 12:50 |
|
Citat Gåsebillen (Phylloperta horticola) er et kendt skadedyr på græsarealer som fodbold-, håndbold- og golfbaner og i private haver og anlæg. Den voksne gåsebille er ca. 12 mm lang med brun bagkrop og blålig-grønt metalskinnende hoved og bryst. De ses ofte i sværme i maj-juni måned og siddende på træer og buske hvor de spiser blade og blomster. I denne periode lægges æggene i jorden, oftest på sandede græsarealer.
Den egentlige skade forårsages af gåsebillens larver, der klækker i juli-august. Larverne lever i de øverste jordlag, hvor de ernærer sig af planterødder. Herved kan store græsarealer ødelægges. Symptomerne på angreb er visne arealer, hvor græsset nærmest kan trækkes af som et gulvtæppe. Nedenunder ses larverne, der har en C-formet hvid bagkrop, 3 par ben og et brunt hoved. Larverne bliver op til 2 cm. lange.
Til efteråret graver larverne sig dybere ned i jorden hvor de overvintrer. Næste forår forpupper de sig, hvorefter de klækker til en ny generation af voksne gåsebiller i maj-juni måned.
Observeres der store sværme af gåsebiller i maj-juni er der derfor grund til at være opmærksom på efterfølgende larver i græsset i juli måned. Således kan man nemlig nå at behandle med nematoder tidligt inden græsplænen ødelægges helt. |
| |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 07-06-04 12:52 |
|
Citat Anvendelse: Nematoderne anvendes på græsarealer hvor man tidligere har erfaring for angreb, eller på arealer hvor der er observeret mange voksne gåsebiller i flyveperioden (maj-juni).
Behandlingstidpuntet er fra starten af august til september (for optimal virkning har nematoderne har brug for min. 6-8 uger med en jordtemperatur på over 15 grader Celsius og derfor kan der som regel behandles til ca. 15. september). Bedste behandlingstidspunkt er om aftenen, da nematoderne er følsomme overfor UV-lys. Eftervand med rent vand flere gange den følgende uge så jorden holdes fugtigt og nematoderne trænger dybere ned i jorden.
Anvend 1 pakke med 50 mio. stk. til 100 kvm., eller 1 pakke med 500 mio. stk. til 1.000 kvm |
| |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 07-06-04 12:53 |
| | |
| Kommentar Fra : ivan153 |
Dato : 07-06-04 23:17 |
|
Man kan også hænge mange stærekasser op omkring ,stæren er en stor hjælp til bekæmbelse af gåsebiller.Der er ved mange sportsplasser der er hængt op for at halde græsset i orden
| |
|
Jeg kan advare dig om, at det er møg træls problem.
Hvis alle dine naboer har samme problem, hvilket de sikkert har, er det ganske håbløst at bruge nematoder, du skal i hvert fald gøre det hvert eneste år, og det koster dyrt..
| |
| Kommentar Fra : torp2 |
Dato : 08-06-04 10:25 |
|
Der er et nyt middel mod gåsebillelarven er på vej. Det hedder "Merit" og skulle være mere effektivt end de hidtidige nematoder.
En mast med 10 stærekasser tiltaler mig dog mere.
| |
| Accepteret svar Fra : 2603ph | Modtaget 50 point Dato : 08-06-04 10:34 |
|
Hej MSS
Det bedste råd er ikke at gøre noget!
Bekæmpelse er for dyrt og usikkert, hvilket man har erkendt indenfor
landbrugets planteværn, hvor Gåsebiller også optræder på især sandede jorder.
Det samme gælder forresten angreb af Stankelsbenslarver, diverse
uglelarver m.v.
Mange insekter optræder talrigt nogle år for senere at blive helt væk.
Det gælder også for Gåsebillen, der er i familie med Oldenborren.
Håb på at de forsvinder af sig selv. Både kemiske midler og nematoder er
for dyre og for usikre - desværre.
Mvh
2603ph
| |
| Godkendelse af svar Fra : MSS |
Dato : 11-06-04 14:55 |
|
Tak for svaret 2603ph.
mvh
MSS
| |
|
Jeg har lige hørt "rullegræsplæne" er modstandsdygtig overfor gåsebillelarver, fordi det er lerjord, og det kan gåsebillelarver ikke lide.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|