/ Forside/ Karriere / Job / Selvstændige / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Selvstændige
#NavnPoint
JensT 1078
ans 890
Busken 815
ampere 733
Teil 690
transor 665
peet49 625
refi 580
Gambrinus 510
10  Kortoverv.. 508
frugt og grønt ugekasser
Fra : lillelyst
Vist : 592 gange
20 point
Dato : 06-06-04 16:44

Min virksomhed har stor succes med at levere ud til private (og virksomheder), og vi har fået forespørgsler på om ikke vi skulle starte ordningen op i København. Det vil vi gerne, men er der nogen der kan fortælle mig hvordan vi får budskabet ud til Københavns borgere uden at det skal koste "kassen" via dyre reklamer og medier?
Vores koncept er sandsynligvis det eneste af slagsen i Danmark - os bekendt.

Venlig hilsen
JCR

 
 
Kommentar
Fra : 888


Dato : 06-06-04 16:49

Der findes flere firmaer af den slags i landet, både små lokale og større landsdækkende som f.eks. http://www.aarstiderne.com

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 06-06-04 16:51

Der findes da flere som leverer - frugt og grønt kasser - i jylland.
Men start med en hjemmeside, hvor der kan bestilles fra.
Som de andre gør det.


Kommentar
Fra : Teil


Dato : 06-06-04 16:53

Reklame på bilen som leverer.
Den ses jo ofte i gadebilledet.


Kommentar
Fra : lillelyst


Dato : 06-06-04 16:54

Hej 888. Tak for oplysningen. Jeg går ud fra du vil fortælle mig at man blot kan lave en hjemmeside, men budskabet må også kunne komme ud på andre og ligeså hurtige måder formåder jeg.

Venlig hilsen
JCR

Kommentar
Fra : lillelyst


Dato : 06-06-04 17:02

Kære Teil. Tak for svar. Ja jeg er klar over at der er andre som kører med samme type ordning, men når jeg skriver at vores koncept sandsynligvis er det eneste af sin art i Danmark, mener jeg måden vi kører ordningen på: Nemlig individuelle ugekasser - tilpasset den enkelte kundens behov. F.eks. 100 kunder = 100 forskellige ugekasser.
Jeg har - for reklamens skyld - netop IKKE indsat link til vores hjemmeside i dette her forum, blot vèd jeg at der er et behov i København, hvorfor jeg såment kun ønskede et tip til hvordan budskabet hurtigst muligt kom ud til borgerne. Vi bor ikke på Sjælland, hvorfor bilreklamen ikke kan blive aktuelt, men ideèn er helt sikkert fint.

Venlig hilsen
JCR

Kommentar
Fra : ElseR


Dato : 06-06-04 17:03

Har de ikke ugeaviser i Københavnsområdet? En lille annonce i dem koster ikke en formue. Hvis du i samme uge som du bringer annoncen, skriver noget til ugeavisen om dig selv og dit firma, evt. med billede, bringer de det som regel (noget for noget princippet).



Kommentar
Fra : 888


Dato : 06-06-04 17:03

Du skriver ikke hvor I leverer nu, men hvis I slet ikke kommer på Sjælland, så må det jo være noget at lave en hjemmeside og evt. kontakte potientelle kunder pr. tlf. med henblik på salg. Men hvis I vil frem i Kbh. skal I nok finde på et eller andet nyt og spændende som kan få folk til at gå ind på jeres hjemmeside.............

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 06-06-04 17:07

Nogen må da levere varen og have mulighed for at reklamere på turen.
De kunne jo smutte reklamer i postkasser på deres tur rundt.


Accepteret svar
Fra : Teil

Modtaget 30 point
Dato : 06-06-04 17:11

Du kunne også be os om nye ideer i forbindelse med hjemmesiden.
Så kom med www.


Kommentar
Fra : 888


Dato : 06-06-04 17:17

En dyrere løsning er at lave en lille tryksag og postomdele den, enten i bestemte områder og/eller kontorbygninger...

Kommentar
Fra : netper


Dato : 06-06-04 18:00

Nu er vi jo på internettet her, og hvorfor ikke reklamere der ???

Der findes jo flere steder hvor man få sine reklamer vist.
www.partner-ads.com
www.danban.dk

Her kan man så vælge at betale pr klik, beløb pr bestilling eller en procentdel af salget.

Man kunne også vælge at lave sit eget partnerprogram, og selv finde sine annoncører

En sidste ting kunne jo være at tage skriftet fuldt ud og levere til hele landet, nu man skal på den anden side af bæltet ??

Mvh
Per


Kommentar
Fra : Busken


Dato : 06-06-04 18:27

Også google har reklamer, det er vist ikke så dyrt, som man skulle tro.

Reklamen vises, hvis der indtastet bestemte søgeord, og man bestemmer i forvejen, hvor meget man vil reklamere, så man ved, hvad prisen bliver.

https://adwords.google.com/select/main?cmd=Login&hl=da

Jeg ved fra mig selv, at jeg har klikket en del på google reklamerne i den sidste tid - fordi de er relevante i forhold til ens søgning.

Kommentar
Fra : netper


Dato : 06-06-04 18:45

Jeg syntes at klikprisen på google er noget højere end på de to programmer jeg har nævnt hvor man selv kan bestemme hvad man vil give pr klik.

Per

Kommentar
Fra : lillelyst


Dato : 06-06-04 19:42

Kære ElseR: Såfremt du kender en avis som kommer ud til samtlige KBH`s borgere på èn gang er du meget velkommen til at fortælle mig navnet på den. Jeg kender intet til KBH - hvor mange ugeaviser der egentlig findes, ej heller prisniveauerne, men jeg kunne forestille mig at det kunne blive et meget dyrt budskab. Viljen til dette er der bestemt, men økonomien skal jo også være der. Derfor det oprindelig spørgsmål i tråden her.
Kære Teil. Jeg tager meget gerne imod gode idèer og jeg vil da meget gerne give dig linket til vores hjemmeside her i forummet, men a.h.t. fairplay over for kollegaerne i branchen, linker jeg ikke siden her, men giver dig den, såfremt du evt. kan få den via KANDU`s redaktion. M.h.t. at kunne lægge reklamer i postkassen på vejen rundt. Den mulighed er fint, men for at vi kan gøre dette skal vi jo først have ruten op at stå, og da der vil være et startbehov for et kundeantal på 50 for at få ordningen sat i gang, er det dem vi vil forsøge at finde på en eller anden måde evt, via en god idè her i tråden.
Kære 888: Salg pr. telefon synes jeg bestemt ikke om, da vi ikke ønsker at forstyrre folks privatliv, og vi mener netop at vi har noget nyt, spændende og meget anderledes produkt at tilbyde som kunne få folk til at gå på hjemmesiden, men hvordan skal folk kunne gå ind på hjemmesiden når de ikke kender os. Det er derfor vi forsøger at finde en metode til at få budskabet ud på anden vis. Men du har ret i at en postomdeling kunne være en god idè, men økonomien skal også være med til denne dyrere løsningsmodel.
Kære netper: Dine links er interessante, hvorfor vi føjer dem til foretrukne.

Jeg takker for jeres svar.

Venlig hilsen
JCR




Kommentar
Fra : Teil


Dato : 06-06-04 19:47

Citat
dette skal vi jo først have ruten op at stå, og da der vil være et startbehov for et kundeantal på 50 for at få ordningen sat i gang, er det dem vi vil forsøge at finde på en eller anden måde evt, via en god idè her i tråden

Ja så ser sagen anderledes ud, jeg troede i havde en fod inde på markedet der.
Hvad med omdelt reklame i nogle distrikter via sports- og ungdomsklubber, spejdere.

Kommentar
Fra : lillelyst


Dato : 06-06-04 19:58

Kære Teil. Ja, en kontakt til sports- og ungdomsklubberne kunne være en idè, bestemt. Det er i hvert fald en mulighed vi vil overveje. Nej vi er ikke inde i området endnu. Normalt foretrækker vi mund til mundmetoden da det er den ærligste reklame man kan få, og vi er heller ikke i tvivl om at den vil kunne komme til at virke i KBH, men opgaven er jo lige først lige at få budskabet ud, få etableret kunderne og dernæst den direkte reklame. Vores erfaring i vores lokalområde har vist at den virker.

Venlig hilsen
JCR


Kommentar
Fra : netper


Dato : 06-06-04 20:10

Jeg er ikke vildt kendt med aviser i kbh, men jeg ved at søndagsavisen bliver uddelt i storkbh så det kunne måske være en mulighed hvis det skal været det trykte medie du ønsker at bruge.
http://www.son.dk

Ang det med hjemmesiden så vil jeg da bare lige sige at man kan prøve at søge på google efter lillelyst

Og så kan lillelyst jo nikke hvis det er den rigtige side der kommer frem der *S*

Per

Kommentar
Fra : krakgt


Dato : 07-06-04 10:20

Hej Lillelyst, der er firmaer på Københavns Engros Grønttorv som i dag laver det samme som i påtænker.
Der er ingen tvilv om at det er noget med at tage cyklen/bilen og så rundt til de forskellige virksomheder for at canvasse og høre om der er interesse.
Frugt fra grønttorvet pakkes mandag og er bragt ud mandag
Priser - ja det er jo et spørgsmål om omkostninger / udbud & efterspørgsel
mvh
krakgt

Kommentar
Fra : Hyena


Dato : 20-07-04 01:24

Jeg synes I burde overveje at reklamere blandt småbørnsforældre. Disse er stensikkert interesseret i sunde, gode ting, der leveres til døren. (og som muligvis er mere fleksible både indholdsmæssigt og prismæssigt)

Kommentar
Fra : lillelyst


Dato : 20-07-04 01:40

Hej Hyena. Vi har gjort den erfaring hidtil at ordningen faktisk er meget populær blandt mange typer familier. Såvel børnefamilierne som de noget ældre ægtepar hvor børnene er flyttet fra reden, men korrekt, der vil i længden nok være størst interesse blandt småbørnsfamilierne. Men vi henvender os til alle. Bedste eksempel er en enlig dame på omkring de 75 år som selv med stor iver og interesse kunne magte en ugekasse til værdi 250 kr.
Her i ferieperioden forventer vi at tage den lidt med ro:)

Kommentar
Fra : Hyena


Dato : 20-07-04 02:28

Det var da interessant, men undrer mig alligevel ikke med den livsstil mange har idag. Personligt kunne jeg være meget interesseret, selvom jeg har ½dårlige erfaringer med Aarstiderne.

Kommentar
Fra : jeanette18


Dato : 20-07-04 10:42

Hej igen Heyna. Du er da meget velkommen til at få tilsendt en ugekassebeskrivelse, men bor du i Københavns området?

Kommentar
Fra : Hyena


Dato : 20-07-04 12:14

Jeg bor i Valby, ja.

Godkendelse af svar
Fra : lillelyst


Dato : 11-05-06 18:11

Kære brugere. Beklager meget at jeg slet ikke har fået denne her tråd lukket. Det er da vist på tide. Der er sket meget siden tråden blev oprettet og går I ind på www.lillelyst.dk, vil I kunne se de mange aktiviteter vi er ved at udvikle.
God fornøjelse og endnu engang tak for rådene. Vi vil bruge samtlige jeres indlæg i forbindelse med kommende aktiviter - forhåbentlig også på Sjælland.

Venlig hilsen
JCR / Lillelyst team

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste