/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Råd ang. skrotning eller rep?
Fra : wezzler
Vist : 1063 gange
150 point
Dato : 18-04-04 13:25

Hey....

Det er blevet rigtig skidt med min bilsituationen. Jeg har en rød citroën AX 1,1 fra 1989 uden kasko, men nok ikke længe mere. Der er har været indbrud i den og der skal ny dør i + låsesystem, hvilket vil løbe op i ca. 3500 kr, samtidig er døren pink??!!?
Rødderne der åbenbart ikke har kunne finde ud af at starte bilen ,har umiddelbart ikke taget noget fra den - selvom der lå for små 2000 kr fiskeudstyr bagi!
Men som studerende i Århus er 3500 kr mange penge..... ligesom både udstødningsrør og 2 dæk netop er skiftet for ialt 1400 kr!! Så det er efterhånden løbet op og så er der kun et halvt år til syn...
Nu er jeg jo tvivl om bilen skal beholdes eller skrottes... Jeg mener man får ca. 1500 kr for at skrotte sin bil? Dvs. jeg sparer ca. 5000 kr og for det kan man jo næsten købe lille bil. Ligesom man kan jo også prøve undvære en.

Hvad lyder for jer mest fornuftigt? Jeg er i syv sind og skal snarest give min automekaniker besked!


 
 
Kommentar
Fra : refi


Dato : 18-04-04 13:33

Hvorfor ny dør - hvad er der sket med den gamle.

Kommentar
Fra : geu


Dato : 18-04-04 13:34

Få din mekaniker til og se om den kan synes for lidt penge næste gang. Og kan den det så få den lavet og du har stadig en billig bil.
Du får godt nok ca 1500 for og køre din bil til ophug.... Men der skal du så betale små 1000 for og komme af med den.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 18-04-04 13:34

Du får ikke meget bil for 5000 - men fire hjul du igen skal ofre en masse på.
Hvis din bil ellers er i orden og kører godt er det pengene værd.

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 18-04-04 13:37

Spørgsmålet er samtidigt, hvor meget skal du herudover ofrer for at få di bil gennem syn. Her kan også let løbe nogle tusinde kr. på til klargøring.
Så alt betragtet 5000 kr. + måske 2-3- 4000 kr. om et halvt år, kunne du godt købe en bil der lige har været synet som mindst kan holde 2 år mere.

Så mit råd, find en anden så går du heller ikke og ærgrer dig over at den du har nu, har været indbrud i.

mvh
ellebye

Kommentar
Fra : wezzler


Dato : 18-04-04 13:44

De har prøvet at brække dør op med koben el. lign. og derefter brækket låsen op - så hverken vinduet eller lås virker ligesom den er blevet utæt

Kommentar
Fra : refi


Dato : 18-04-04 13:48

Kan du ikke finde en dør hos en hugger du selv kan skifte?

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 18-04-04 13:49

Der er jo intet i vejen for at køre til syn nu, og selv om du ved at det klarer den ikke, så får du dog helt nøjagtig at vide hvad der skal laves, dog syntes jeg du skal have is i maven, og vente til den får en tid til syn, køre til synet, og få at vide hvilke ting de vil fælde den på.
Men ellers vil jeg sige som ellebye, man skal ikke blive for glad for sin bil, og hvis det efter mekanikerens skøn vil løbe op i mere end 3-4000kr, så kør indtil du får en extra indkaldelse fra politiet, det sker først om ca 1 år. Og så skrot den.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 18-04-04 13:51

En dør fra et autoophug kan ikke koste alverden, og det koster i al fald ikke noget at spørge. Om du vil købe en pink spraydåse eller to og give døren en gang "træskolak" er op til dig selv.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 18-04-04 13:54

For øvrigt kunne du spørge ham her om hvad han mener det kan koste med en dør for han importerer selv til Citroên
Jennum Autohandel
Lindevej 61, Jennum
8981 Spentrup

Tlf: 86 47 71 80




Kommentar
Fra : wezzler


Dato : 18-04-04 14:15

Joeh tak... men det jo det med et tilhørende komplet låsesæt.... låsen til bagklappen virker nemlig heller ikke

Kommentar
Fra : refi


Dato : 18-04-04 14:21

Det kan du også finde ved en hugger - om nøglerne er de samme er vel ligegyldigt

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 18-04-04 14:25

[off topic]
>Pallebhansen - lige et lille spørgsmål: Synes du også det er i orden at en bus fra Rønnede turistfart (den der blev stoppet i tyskland) blot udeblev fra syn fordi vognmanden havde "is i maven" og ventede på en erindringsskrivelse fra synshallen/politiet?

Jeg synes IKKE det er i orden at man blot kører rundt i en møgbunke af en bil som lige netop har klaret et syn. Husk på, at enhver bil skal til enhver tid kunne klare et syn!

Det er også min, din og andres sikkerhed det drejer sig om, ikke sandt?
[/off topic]



Kommentar
Fra : berpox


Dato : 18-04-04 14:31

>wezzler - mit indlæg var ikke møntet på din bil - jeg kender ikke dens tilstand ud over det du beskriver her.

Men jeg ville undersøge prisen på en dør og evt. tændingslås fra en hugger (så skal du ikke fumle med to nøgler) før du giver mekanikeren besked om dit valg.

mvh Berpox



Accepteret svar
Fra : penelope

Modtaget 150 point
Dato : 18-04-04 15:49

Hej
Hvis det var mig ville jeg få bilen synet og repareret nu dvs. jeg ville få et bindende tilbud og dernæst beslutte mig. Der findes nogle specielle mekanikere som arbejder med det bl.a. nogle af fremmed herkomst. De bruger brugte reservedele og betaler formentlig hverken skat eller moms. Det er der sikkert nogle som bliver meget forargede over men problemet er at hvis man bruger en almindelig mekaniker vil det blive for dyrt. Enten bliver bilen dømt død eller - værre - man går i gang med den og regningen vokser hen ad vejen ved at der bliver opdaget flere fejl - og nu har man jo allerede betalt...- og til sidst har man ofret mere end bilen er værd.
Jeg har selv lige fået en bedaget Nissan Sunny synet formedelst ca. 9000.- men så kan man jo også køre i 2 år og set i forhold til en ny er det jo ikke så galt. (Hvis den iøvrigt mekanisk er i orden og der ikke skal betales kaskoforsikring). Pas på med at køre over synsdatoen. Til at begynde med var der ingen repressalier men det er der nu, efter at loven er ændret. De klipper pladerne på gader og parkeringspladser eller stopper dig på gaden og så er der 1000 i bøde oven i at de tager pladerne.
Iøvrigt kan man i nogle tilfælde få både 3000 og 4000 for en skrotbil hvis den ikke er for gammel. Det er fordi de nævnte mekanikere opkøber dem, fjerner dæk og dele der kan bruges og selv hæver skrotpræmien. Se købsannoncer i Den Blå Avis. Du kan jo også prøve at få et byttetilbud på en " 2 års bil".

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 18-04-04 15:52

Lidt af et dilemma at være i. For at øge forvirringen så lad mig foreslå endnu et alternativ.

Skrot bilen. Man kan køre meget i bus, og en del i taxa for de penge. Og dertil kommer så de udgifter man sparer ved ikke at have bil.

Det vil lette vældigt på et stramt budget.

Det er min egen erfaring. Jeg er ganske vist ikke studerende; men folkepensionist.

Kommentar
Fra : wezzler


Dato : 18-04-04 16:15

Min kæreste hælder ligenu mest til at vi beholder bilen..... og jeg kan også se den frihed man nu engang har! Nu har man jo også lige brugt 1400 kr på bilen for et par uger siden... - Indtil videre regner vi med at snakke med mekanikeren imorgen får at høre om det er umuligt at få en rød dør og om hvordan det ser ud når den skal til syn om et halvt år.....


Kommentar
Fra : alimak


Dato : 18-04-04 17:28

Køb en dør på en ophugger. Døren skifter du selv Alle kan skifte en dør,også du. Du må bare gå i gang. Du må lære dig at skrue selv,nå når du er fattig student.Det er ikke så svært.Du tager låsen ud af den nye dør og går til en låsesmed der kan billåse. så får du lavet låsen så du kun har en nøgle til alle låse. Det koster ikke mer en et par hundrede.Jeg er sikker på at du kan tage låsen ud af døren. det er let. du kan prøve på den ødelagte dør først, hvis du ikke tror du kan.Hvis bilen ellers er god så skal du selfølgelig ikke skrote bilen. Køb en reperations håndbog til din bil.Så lærer du meget. der står det meste. God arbejdslyst.
alimak

Kommentar
Fra : Fumleren


Dato : 19-04-04 23:53

Du kan jo selv se om du kan finde dørene på huggernes eget datalager, som er åbent for alle : www.autodatalager.dk, og finde den bedste pris og plusse den med ca. kr. 100 for fragt. Her afsøger du ca. 75% af alle huggere i DK. Du ka' tro, jeg har sparet mange penge på det, da nogle huggere tror de sidder på "guld". Tilbyd evt. selv at afmontere dem, da det ofte er arbejdslønnen, der afgør prisen. De har et klassificeringssystem for at angive i hvor god stand varen er, og der står gerne farve. Hvis du ikke kan finde en i den ønskede farve, kan du måske købe to i en anden ens farve der matcher - det er jo inn at costumize sine ting og dét ser ret godt ud. M.h.t. bagklappen kan du så flytte låsecylinderen fra en af de aflagte døre - så har du nøglen til den, som man jo alligevel ikke bruger så tit.
I øvrigt - afhængigt af hvor du bor - vil jeg anbefale dig at lade din bil stå åben om natten og ikke efterlade værdigenstande i; det er ikke den slags gamle biler, tyvene går efter. Du kan jo se, at de hellere vil have let-omsættelige varer sås om bilradioer o.l. Og så GÅ UD FRA at ingen gider stjæle den!!!!!(Især ikke, hvis den er så let genkendelig med en anden farve døre). Nogle af mine bekendte var ude for det samme som dig, ærgrede sig over udgiften selv om de HAVDE kasko, da det ikke kunne svare sig i f.t. præmiestigningen at gøre brug af den. De ville ønske, de havde brugt min strategi.
Når man har en god lille bil, man stoler på og kender, kan det godt betale sig at ofre lidt penge på den.
Pøj - pøj.


Kommentar
Fra : Fumleren


Dato : 20-04-04 00:09

Ups - jeg har selv lige kigget; der står ikke priser men kun telefonnumrene på den pågældende hugger, der har varen på lager,og så kan man jo selv begynde at ringe rundt. Men jeg kan se, at de har en pink venstredør hos Nordjysk Autoophug på side 1 under søgningen.

Godkendelse af svar
Fra : wezzler


Dato : 28-04-04 14:56

Tak for svaret penelope.

- Jeg har beholdt bilen.......... med en rød dør og mekanikeren "klarede" det for ca. 4000.

Samtidig vurdere han at det så ok ud til syn
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste