/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Kalkning.
Fra : qfha
Vist : 3644 gange
200 point
Dato : 19-02-04 10:15

Øv, hvert forår kan jeg konstatere, at kalken drysser af murene efter frosten, og gården skal kalkes påny.
Som bymenneske står jeg ganske uforstående overfor dette "naturfænomen", samtidig kan jeg se at de lokale bønder ikke altid render rundt med en kalkekost. Altså kan det gøres på en anden og bedre måde end jeg gør.

Kender nogle en bedre løsning, vil jeg gerne høre dette.

 
 
Kommentar
Fra : 2603ph


Dato : 19-02-04 11:11


Der er et par andre løsninger, end at anvende den vandopløselige
læskede kalk ( Ca(OH)2), der efterhånden hærdner til kalk ( CaCO3)
Når det er hændnet opløses det ikke af vand, men det hænger heller ikke
særlig godt på muren.

Du kan f.eks. anvende hvid cement eller købe hvid vægmaling.
Det holder længere, men optræder ikke så kridthvid som en
gammeldags gang kalk ( kridt).

Mvh.

2603ph

Kommentar
Fra : laukjaersgaard


Dato : 19-02-04 11:36

Nu er traditionen jo at man kalker sit hus og maler soklen hvert år inden påske (ligesom hækken klippes inden Sankt Hans) - af og til springer jeg et år over.

Jeg har kun problemet eet sted, og det er en side af huset som er blevet pudset op med cementholdig mørtel - her er jeg blevet rådet til at bruge noget der skulle hedde Murcem eller noget i den stil. Resten af huset kalker jeg med Kulekalk og der går faktisk ret hurtigt.

De første to år jeg boede i huset, fik jeg lavet en alt for tyk blanding og jeg fik smurt den på i alt for meget varme/solskin - den krakelerede mens den tørrede og dryssede også af næste forår.

Det bliver et stort arbejde at bruge maling, ikke så meget at male, men man skal være helt sikker på at alt kalk er renset af - ellers skaller malingen ved først givne lejlighed. Desuden lukker man væggens naturlige "utæthed" (diffusionsåbenhed), og hver gang muren bliver malet, bliver den mere og mere tæt - med risiko for afskalning. Godt nok lover fabrikanterne at malingen holder ti år, men jeg nyder nu at se mit hus med kridhvide vægge hvert år, og jeg bruger det samtidig som en anledning til at gennemgå hytten får småskader som er lige til at gå til.

Med venlig hilsen
Lau Kjærsgaard

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 19-02-04 12:00

Søg på kandu på kalkning. Den har været oppe og vende før.

Jeg holder mig selv til kulekalk og limvand fra Horsens Kulekalk. Det er væsentlig bedre end læsket kalk fra trælasten.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 19-02-04 12:01
Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 19-02-04 13:34

Jeg vil også sige ikke for tykt det ligner jo ikke rigtigt noget før det tørrer og så helst let overskyet vejr og ikke noget med at ty til maling Fyyyy og så lige afrensning af det gamle fjern løstsiddende kalk og grønalger skal væk Helt væk ellers skaller det af igen Mvh Sune god fornøjelse og det bliver jo skie flot især når man giver tjære til sidst



Kommentar
Fra : penelope


Dato : 19-02-04 14:13

Hej
Vi er selv belastet af 2 kalkede gårde. Selv om vi ikke nødvendigvis når alle vægge hvert år, bliver dog langt det meste kalket. En lille fidus: Jo tidligere om foråret du gør det, jo nemmere er det. Nemlig fordi det er mange gange nemmere at trække kalkkosten når væggen er kold.Hvis den er varm størkner det under kosten og den er meget sejg at trække. Hvis du ikke kan få det gjort tidligt på året, så stå tidligt op om morgene og få kalket de vægge som ikke er solopvarmet endnu. Der er nogle som bruger cementmaling og det holder i en del år. Lad være at bruge plastikmaling medmindre væggen først sandblæses, da det skalller af og ser forfærdeligt ud. Der findes også en sprøjte, som sluttes til en lille kompressor. Den koster ca. 1000.- kr. Landmænd bruger den mest til indvendig kalkning i stalde men den kan også anvendes udendørs. Er du interesseret skal jeg finde navnet. Mht. sokler som skal være sorte: Brug silomaling, det er ikke dyrt og det er meget bekvemt at arbejde med. Stenkulstjære som man brugte før i tiden er forbudt, da det giver kræft.

Kommentar
Fra : sipelip


Dato : 19-02-04 16:13

Hvis du ikke har tagrender eller udhæng, får murene også uforholdmæssig meget vand, der ligger og suger sig ind i kalken og opfugter den. Prøv evt at grav ned langs soklen og giv en ordentlig spand murasfalt, så trækker der mindre fugt op i muren. Det har hjulpet lidt på min gård - og det har givet mærkbart mindre fugt indvendig.

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 19-02-04 21:10

Flere taler om kulekalk, og så må jeg lige lufte min uvidenhed. Hvad er det, og hvor får jeg fat i det.

Kommentar
Fra : 2603ph


Dato : 20-02-04 08:39

Hej qfha

Det er læsket kalk.
Læsning er processen mellem "brændt kalk" ( CaO= calciumilte )
og vand.

CaO + H2O --> Ca(OH)2 = calciumhydroxyd.

som jeg nævnede i 1. indlæg.

Processen foregår under varmeudvikling, sprutten m.v.
Bagefter er der den læskede kalk - den stærke base kalciumhydroxid.
Når den tørre og findeles får man melkalk, der kan oprøres i vand.
Kulekalk og læsketkalk og melkalk er det samme - bortset fra
vandindholdet.
Når det smøres på muren vil det optage CO2 fra luften og hærdne
til kalk ( Ca(OH)2 + CO2 --> CaCO3 ( kalk) + H2O,
der er tungtopløselig i vand og derfor holdbar.
( Samme proces sker med mørtel mellem mursten).

At anvende kulekalk løser ikke dit problem - du skal have fat i
hvide murmalinger, hvis du vil have langtidsløsninger - alternativt
kan du blande hvis cement i melkalk/læsket kalk/kulekalk eller hvad
men nu kalder den lokalt - det er præcist det samme stof.

Mvh

2603ph


























Kommentar
Fra : laukjaersgaard


Dato : 20-02-04 08:56

Det er sikkert rigtigt hvad 2603ph skriver - jeg opfatter det som noget jeg køber 25 kg. af hos mit lokale byggemarked. Det bliver udleveret i en stor spand som indeholder lidt vand for at holde det fugtigt, og så kalken der ligger som en tyk dej på bunden. Fidusen er så at du tager en stor klump af dejen og blander op i vand til det virker som mælk - blandingsforholdet står på spanden.

Navnet kulekalk stammer fra den måde kalken blev opbevaret i gamle dage.

Accepteret svar
Fra : 3773

Modtaget 200 point
Dato : 20-02-04 09:05

Fidusen ved kulekalk er at det lagret x antal år inden du får det. Det er meget mere lækkert at arbejde med end trælastens læskede kalk. Når du køber kulekalk, køber du også limvand ved samme lejlighed. Limvandet bruger du til forvanding og til at blande i kalken istedet for vand. Ligeledes afslutter du med en gang limvand.

Horsens Kulekalk 75 62 10 09, Holger

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 20-02-04 09:09

Holger er storleverandør til kirker.

Læs iøvrigt mit link ovenfor

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 20-02-04 09:30

Tak for de mange gode svar og ideer.
I første omgang vil jeg prøve kulekalk med limvand.



Godkendelse af svar
Fra : qfha


Dato : 20-02-04 09:30

Tak for svaret 3773.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408934
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste