|
| Hvordan finder vi de bedste hjem? Fra : RK1974 | Vist : 800 gange 100 point Dato : 09-02-04 14:26 |
|
Vores hund Thilde (labrador) har fået 4 søde hvalpe med en boxer. Nu vil vi meget gerne have råd om hvordan man finder de bedste hjem til hvalpene. Har hørt skidt om dba.
Hvormeget skal man tage for hvalpene og hvor skal man annoncere?
| |
| Kommentar Fra : bvh |
Dato : 09-02-04 14:34 |
|
I skal i hvert fald tage noget for dem. Et forslag kunne være 1000- pr stk. Hvis folk ikke vil ofre noget på det de ønsker, ønsker de det ikke nok.
Dernæst skal I selv vurdere eventuelle købere for at finde ud af om de er gode nok til jeres dyr.
Hvis I kan annocere lokalt bør I prøve det først. Det giver større ansvarlighed hos køberne....
| |
|
Du kan jo annoncere her fx. Jeg kan godt forstå at du ikke så gerne vil bruge Dba, det er ihvertfald det sidste sted jeg ville kigge, hvis jeg skulle finde en hund. Dog har jeg endnu ikke hørt noget dårligt om dba. Jeg tror at priserne ligger på omkring 2000-3000 kr når det er en blandingsrace. Har du ikke nogle billeder med hvalpene, kunne godt tænke mig at se resultatet for de 2 racer blandet sammen.
Jeg fandt lige nogle sider på nettet, hvor du kan sætte dine hvalpe til salg; http://www.sidenomhunde.dk/salg.html
http://www.dog-inn.com/yellow/nr2.htm og http://www.hunde-formidling.dk/siab_filer_hvalpeliste/linkbox.htm
Jeg håber at du kunne bruge det til noget, jeg har ingen erfaring fra de internetsider jeg fandt, men jeg tror at du skal lade eventuelle købere komme flere gange og se til hundene, så kan du nok hurtigt mærke og eller spørge dig frem, hvad der er for nogle mennesker.
Pøj pøj,
Ann
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 09-02-04 14:56 |
|
Kære RK. Det er dejligt at høre, at det går godt med Thilde og familieforøgelsen.
Det allerbedste og allersjoveste er, hvis I kan finde familier i nabolaget. Når der kun er 4 hvalpe, så skulle det næsten være muligt. Og så kan I følge dem gennem opvæksten. Det er altså noget hårdt at skille sig af med sådan nogle 8-ugers hvalpe.
Hvad med faderen? Kunne hans familie ikke tænke sig at få en "hund nr. 2"?
Og kan I selv lade være med at beholde én af dem?
Prøv at sætte sedler op i de nærmeste supermarkeder. Snak om hvalpene til alle og enhver, og hvis I har børn, så lad dem invitere vennerne hjem og se de små. Er de ikke ved at være gamle nok til det nu?
Prisen er nok afhængig af, hvem der skal overtage hvalpene. De blandingshvalpe jeg har fulgt, kostede 1500 kr. stk. Men det skulle da ikke undre mig, om de reelle udgifter er noget højere. De skal jo fodres og dyrlægekontrolleres og tatoveres eller chipses o.s.v. Langt det vigtigste er jo, at hvalpene får et godt hjem.
| |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 09-02-04 15:29 |
|
Hej. Vi har købt vores nuværende hund via DBA, og det var helt sikkert nogen der havde samme forbehold som dig.
Vi ringede og hørte på hunder der kostede 2000- (ægte u. papirer), og det ville vi jo godt give og så skulle vi bare se hunden og beslutte os, troede vi, men nej, først skulle vi fortælle om vores boligforhold, om vi havde børn, hvor længe vi var væk hjemmefra ad gangen osv. og så fik vi besked på at vi kunne komme og se hunden, der var 5 mdr., men at vi ikke skulle regne med at kunne få den med da de gerne ville se hvordan vi fungerede sammen med hunden.
Det lyder omstændeligt, men vi kunne lide, at det var nogen der ville vide hvor hunden skulle hen så vi drog af sted, og det var kærlighed ved første blik, gensidigt, så vi fik hunden, og nu hvor han bliver 8 år frygter vi bare den dag hvor han ikke kan mere.
En god historie ikke, sand og nok slet ingen dårlig idé.
hilsen en glad hundeejer
Bjarne
| |
| Kommentar Fra : UG |
Dato : 09-02-04 16:17 |
|
Nu skal man jo ikke generalisere!
Det er vel mennesker af alle slags, både ansvarlige og ikke ansvarlige, der reklamerer gennem den Blå Avis.
Der er jo ikke nogen der siger, at man skal godtage den første den bedste hvalpekøber.
- Det var bare lige min mening.
Hilsen
Ulla og Co.
( 4 dejlige vapser )
Hundehuset
http://home19.inet.tele.dk/laika7/
| |
| Kommentar Fra : secret |
Dato : 09-02-04 19:45 |
|
Og prisen er ikke afgørende ... Jeg har fået en Dalmatiner (normal pris er omkring 5-6 tusind) helt gratis pga. sygdom i egernes familie. Og hunden er højt elsket og godt plejet alligevel. Det er faktisk et lotteri.
| |
| Kommentar Fra : perikon |
Dato : 15-02-04 11:43 |
|
Dba er OK det kommer nok an på egen dømmekraft - vi har som Bjarne oven over været meget
glade for vor tidligere hund.
fra kirsten
| |
| Accepteret svar Fra : vildskud | Modtaget 100 point Dato : 18-02-04 22:30 |
|
Hej RK
Mærk efter, hvad synes du dine hvalpe skal ud til?
Dine hvalpe er blandet af to meget blide/bløde racer. Hvis de var mine, ville jeg gå udenom købere, der signalerer hårdhed. Hvalpene har brug for stabile hjem, med trygge forhold og blide/forstående "forældre". Både lab. og boxer er gode familie/ børne hunde, forudsat at de vænner sig til livet i en familie og høje børneråb.
Er dine hvalpe indenfor?
Det bør de være, i henhold til, at få dem tidligt socialicerede. Hvalpes socialiseringsperiode starter ved 3-ugers-alderen. Her har de haft deres syn i knap en uge. De begynder så småt at kunne associere og generalisere, derfor er perioden særdeles egnet til, at give hvalpene gode oplevelser i fremmede/nye situationer. I naturen er det på dette tidspunkt at moderen (hund/ulv), flytter hvalpene ud af hulen og så småt begynder at vise dem verden. Du kan med STOR fordel gøre det samme. I små doser, kan du tage dem med ud at køre en lille bitte tur i bilen... Tag dem med til stranden, støvsug mens de er i nærheden, tab en ske på gulvet etc. Har du ingen børn, så inviter nogle, der varsomt kan prøve at løfte hvalpene og som kan lave noget ægte "børne-larm" i hvalpenes nærhed. (ikke overdrevnt - hvalpene skal blive trygge ved det!).
Præsenter hvalpene for så meget som muligt, som du kan tænke dig, at de skal stifte bekendtskab med. Så udstyrer du dine hvalpe med en rigtigt god basis for, at blive sendt ud i nye hjem.
Brug det gode/dyre foder fra dyrlægen, så de kan udvikle deres knogler hensigtsmæssigt, giv dem ormekur etc. (tal med dyrlægen om det).
Jeg vil mene, at du kan tage et sted mellem 1500,- til 2500,- for dine hvalpe. Det afhænger af, om du chipser/øremærker dem.
Det er en rigtig god idé, at finde de nye ejere så hurtigt som muligt, så de kan komme og besøge hvlpene og evt. være med til at socialisere dem. Endvidere kan de lægge deres kommende hvalps hundetæppe hos dig, så det dufter af mor og søskende, når de kommer til deres nye hjem.
God litteratur finder du på den norske hjemmeside www.canis.no
bla. "valpesocialisering" af Gry Løhberg, "beteendeboken" af Lars Fält og "valpen" af Mickie Gustaffson...
Stort held og lykke herfra!
Hvor gamle er de nu?
Vh. vildskud
| |
| Kommentar Fra : vildskud |
Dato : 18-02-04 22:31 |
|
forresten; jeg synes også du skal prøve at hænge opslag op rundt omkring...
Vh. vildskud
| |
| Godkendelse af svar Fra : RK1974 |
Dato : 19-02-04 09:10 |
|
Tak for svaret vildskud.
Det var super. De er bare søde kan du tro. Heldigvis har jeg tre unger der er helt vilde med hvalpene. Så måske bliver mit næste spørgsmål "hvordan går vi af med hvalpene, de er så søde..." Vi prøver at gøre som du skriver, det lyder vældig fornuftigt. Vi havde besøg af faderen i går, han er bare kanon. Men rygterne var ikke helt sande. Faderen er en blanding af boxer, labrador og bulldog. Hvad siger du til det? Vi vil nu begynde at annoncere med hvalpene.
Rikke
| |
| Kommentar Fra : vildskud |
Dato : 20-02-04 09:44 |
|
Hej igen
Ja, det spørgsmål om hvordan du kan komme af med dem, når de er så søde... Det kan jeg nok ikke svare på...*ss*
Men mht. til faderen. Moderen er ren boxer og faderen er blanding af boxer, lab og bulldog...? rigtigt forstået?
I så fald, gælder stadig mit råd om, at finde nogle blide ejere. Hvilken slags bulldog er der tale om? Og ved du hvor meget der er i?
For en sikkerheds skyld, kan du tage det forbehold, at der måske er blandet noget kamphund i dine små hvalpe. Få dem socialiseret rigtigt godt på mange forskellige hunde, og lær/vis dem, at man leger på en god/rolig måde. Hvis de taler "grimt" til andre hunde, skal de stopppes og omvendt roses for at lege roligt. Men, jeg tror nu ikke der bliver nogle problemer i den retning, der er så meget labrador og boxer i, at bulldoggen nok kommer lidt i baggrunden. Men man kan aldrig vide.
Giv de nye ejere dette råd med på vejen; at de SKAL sørge for, at deres nye hvalp kommer til at møde mange forskellige hunde, på en tryg og rolig måde. (de skal gå udenom slagsbrødre). Hvalpene lærer lynhurtigt at imitere, og hvis de møder for mange hunde der "taler grimt" og leger vildt, bliver det også deres mønster. Langt de fleste hundeslagsmål skyldes, at de hundene som hvalpe ikke er blevet socialiseret grundigt nok. Hunde fødes med evnen til at tale hundesprog, men skal så sandelig først lære det, før de kan mestre det. Dette er MEGET vigtigt og kan ikke siges for mange gange.
Foreslå dem, at begynde til hundetræning/ hvalpemotivation med det samme de får hvalpen hjem, og gør dem opmærksom på, at det skal være på en træningsplads der kun bruger positive metoder.
Det bedste du kan gøre for dine hvalpe, er således at preparere de nye ejere grundigt.
Held og lykke - og hvor gamle var det lige hvalpene var?
Vh. vildskud
| |
| Kommentar Fra : RK1974 |
Dato : 20-02-04 12:12 |
|
Moderen er ren labrador og faderen vist 1/8 bulldog. Tak igen for alle de gode råd. Hvalpene er 5 uger i morgen og meget legesyge.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|