/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Utilfreds kat?
Fra : tennaen
Vist : 619 gange
10 point
Dato : 12-01-04 14:04

Hej alle sammen.
Jeg har to katte, 1 hankat på 3½ år og en hankilling på 10 mdr.
Den store kat, Mr. J. har altid været meget selvstændig og viser hvad han mener om tingene ved at tisse eller "lave" udenfor bakken, i de flest tilfælde på eller i nærheden af det der generer ham.
Jeg har lært at leve med at jeg ALDRIG skal efterlade f.x. en plasticpose på gulvet, da det for ham er en KLAR invitation til at tisse på den, det samme gør sig gældende for papir, stof og lign.
Jeg har altid boet i små byer og han har derfor været udekat, men da jeg flyttede ind midt i Randers centrum, snakkede jeg med flere forskellige dyrlæger om det ville forsvarligt at "gøre" ham til indekat, eller om det ville være rent og skært dyrplageri. Alle svarede de at bare jeg legede meget med ham og gav ham mulighed for at røre sig, ville det godt kunne gå, selvom katten nok ikke ville være glad for det...

Så jeg prøvede og det virkede fint, han accepterede det selvom han sad meget i vinduet, tissede han ingen steder og ændrede egentlig ikke adfærd overhovedet. Det gik fint i de 6 mdr jeg boede i der. Men da jeg og min kæreste valgte at flytte sammen og vi flyttede på fjerde sal, snakkede vi om at det meget virkede som om katten kedede sig ret meget, han gik tit og miavede/kaldte, men at vi svarede eller kælede for, hjalp overhovedet ikke...
( Det skal lige siges at jeg altid har flyttet meget og at katten er utrolig god til at infinde sig. Det er som om han har det godt hvor mine ting er. "Where ever I lay my hat, that´s his home..." Han tér sig aldrig og finder sig hurtigt til rette i de nye steder.)
Så vi blev enige om at vi ville anskaffe os en legekammerat til ham. Vi tog på dyrehospital og købte en 6 mdr gammel hankilling.
Det tog ca et døgn før de var venner så det var hurtigt ovverstået. De spiser sammen, leger sammen ca 2-3 gange ½ time dagligt, for fuld drøn! Og de sover sammen.
Vi fik den nye killing ca 3 uger efter vi var flyttet i ny lejlighed.
Efter en måneds tid, begyndte den store kat at tisse eller "lave" under vores skrivebord, bag fjernsynet, og andre halvskjulte steder.
Vi skifter kattebakke hveranden dag og oftere hvis den er fuld. Vi har prøvet at skifte hver dag, uden ændring i hans adfærd. Han gør det ikke når vi er der, men vi ved det er ham, åde da han altid står ag skraber/begraver det når vi finder det, og lyden når der bliver skrabet, vækker altid uro, fordi vi tænker "ikke igen!"
Desuden er "den lille", Bandit, MEGET glad for kattebakken og går på den bare vi flytter den og når den skal skiftes kommer han og vader op i den med det samme han har fanget hvad der skal foregå... Så tømmer vi den, vasker den og fylder den igen. Det første han gør, er at gå på den igen...

Så vores problem MÅ være den store kat... Mr. J.
Det er som om det kommer lidt i perioder, lige for tiden er vi fri for det, men om en uge kører cirkuset nok igen. Nogle gange laver han også lige ved siden af kattebakken, og det kan også ske, lige når den er blevet skiftet...

Vi har prøvet at vaske med sæbe, (det gør vi nu altså hver gang*S*) strø hvid peber og at spraye med "gå væk kat" og intet har hjulpet.

Vores teorier er at noget ved kattebakken irriterer ham og han derfor ikke vil bruge den, han er utilfreds med den nye kat, eller afmærker territorie. At jeg er flyttet sammen med en mand måske gør at han føler sig truet i hans position som manden i huset, eller bare det at vi er flyttet er grunden.

MEN: vi har forsøgt at ændre vaneren ved kattebakken, uden resultat, han er gode venner med killingen så vi tror ikke det er det. Begge katte er kastrerede, den store har været det siden han var 11 mdr, den lille siden han var 7. mdr.
Han har fuldt ud accepteret min kæreste, han er ikke afvisende overfor ham og var det heller ikke i den gamle lejlighed hvor han jo ofte var på besøg. Og da han plejer at tage en flytning som noget helt naturligt, burde det heller ikke være det...

Det er vist hvad jeg kan fortælle om det...

Håber virkelig at der er nogen der har gidet at læse hele "romanen" og især at noget kan hjælpe os, da det efterhånden er ret generende at her hele tiden lugter af kattepis.

Vi kunne aldrig finde på at skille os af med nogen af kattene, men håber selvfølgelig på en løsning, men ellers må vi lære at leve med det...

Venlig hilsen Tenna og Peter




 
 
Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 12-01-04 14:14

Prøv at kigge ind på http://www.dyrepsykologen.dk
Der vil I kunne finde noget om årsag til adfærd.
Hilsen
Bjarne

Kommentar
Fra : maya123


Dato : 12-01-04 14:43

Kære Tenna og Peter

CITAT:
Vi kunne aldrig finde på at skille os af med nogen af kattene, men håber selvfølgelig på en løsning, men ellers må vi lære at leve med det...
CITAT SLUT.
Det er jo lidt af en gru historie og tak fordi I skrev så meget, så kan man bedre se baggrunden for det hele. Jeg har selv haft to katte samtidig og min dengang 3-4 årige kast. hankat havde lidt af de samme problemer som jeres. Det var bare meget værre, han bed tillige i alle ledninger, telefon-el-computermus-ledninger osv. Jeg lærte at købe "bærbar-alt", men så fandt han på nye ting, han spiste også vatpinde og elastikker. Hver eneste dag var der noget og han lavede udenfor bakken og tissede ved hoveddøren osv.
ALT dette også før der kom en ny kat ind, tilsidst var jeg nedkørt, selvom jeg elskede katten højt, jeg snakkede med andre katteejere og 2 dyrelæger, alle rådede mig til aflivning. Deres forklaring var, at der måtte have været noget galt med katten fra killing, jeg fik den da den var 12 uger, killinger kan også blive født med en form for hjerneskader, eller have pådraget sig noget i de første uger efter de er født.
Desuden kan det være svært at ændre vaner på meget selvstændige katte.
Jeg var ikke meget for aflivning, men valgte det til sidst, jeg viste jo at han havde haft nogle gode og kærlige år, sammen med mig og at han var glad for den nye kat. De nåede at være sammen i ½ års tid. Det var meget svært, ja....men det var min sidste udvej, så vi også kunne undgå alle de sygdomme og dyrlægebesøg, som også fulgte med, da han jo spiste alt muligt. Det er en sørgelig historie og jeg savner ham stadigvæk ind i mellem, men det andet var også meget uholdbart, både for katten og mig.

Så I må nok leve med det og håbe på, at det ikke bliver værre og to katte er jo aldrig ens, så håb på at det bliver bedre når han bliver ældre eller at der kommer en anden forbi her med et godt tip.
Mange venlige hilsner fra maya123




Accepteret svar
Fra : caramia

Modtaget 10 point
Dato : 12-01-04 19:11

Hej Tanna og Peter

Jeg anskaffede mig for nogle måneder et søskendepar på ca. 4 måneder. De er uadskillige, men desværre er de ikke så glade for at gøre det i bakken. De gør det heldigvis kun ude på badeværelset, men når to katte "fornøjer" sig på både gulvet, i bruseren, i håndvasken og lige foran døren, så bliver man hurtigt træt af det! Jeg vasker gulvet konstant, men jo mere jeg gør det, jo mere atraktivt bliver det tilsyneladende.

Jeg synes jeg har forsøgt alt på at gøre kattebakken mere atraktiv, men intet hjælper. Jeg har fået mange råd om at anskaffe nyt kattegrus, men jeg tror i bund og grund ikke det er der problemet ligger. Jeg prøvede forleden dag at strø peber ud hvor de plejede at "hygge" sig, samtidig med at jeg købte noget nyt legetøj til dem. Den første dag havde jeg dog glemt at strø peber i håndvasken, så den blev ikke skånet...

Et andet godt råd er at stille en skål kattemad under skrivebordet, og hvor han ellers plejer at tisse. Katte hader nemlig at skulle spise samme sted som toilettet. I kunne også prøve at gemme godbidder rundt omkring i huset, så han kunne bruge sin tid på noget fornuftigt istedet. Han går tilsyneladende og keder sig lidt, så mon ikke det ville muntre ham lidt op.

Mange hilsner
Marlene

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 12-01-04 19:56

Hej Tenna og Peter.
Det lyder, som om jeres hankat ikke er kast., er det rigtigt?? Hvis han ikke er, kan det godt hjælpe på problemet at lade ham komme "en tur under kniven". Men når han sommetider er udekat (det kan jo være, han bliver det igen en gang), så er det nærmest en nødvendighed, at han er kast. Ikke bare af hensyn til ham, men af hensyn til alle de stakkels vildkattekillinger, han kan blive far til. Det er et helvede - eller det der er værre,at være vildkat.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 12-01-04 20:11

Jeg kommer til at spekulere på hvorfra jeres ældste kat kommer da det ofte kan være et problem at socialicere en kat der har været vant til det frie liv og selv om katten selv har været vant til mennesker så kan det endda være et problem hvis bare den ene af forældrene var herreløs eller landkat.
Jeg har selv haft sådan en størrelse der kom fra en gård. Herlig kat, men der var noget uciviliseret ved den og det forsvandt aldrig.
Mon ikke også den gamle er stærkt utilfreds med både at være blevet indekat og så at have fået en "rival".
Neutralisering er måske ingen dårlig idé. Spørg evt. ham her, han er jo lokal og jeg laver siden:
http://www.vorupdyrehospital.dk/
Jeg har i min søgen efter materiale om katte bl.a. fundet disse:
http://www.bakkely-katteri.dk/Bakkely-Katteri/index.htm
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/
Hilsen
Bjarne (katteven)


Godkendelse af svar
Fra : tennaen


Dato : 12-01-04 20:12

Tak for svaret caramia.
         
Vi håber selvfølgelig ikke at det får den samme ende for vores mis, da jeg ikke tror det er noget medfødt, han er jo først begyndt på det efter han blev 3 år...

Det med at tisse på poser og lign, tror jeg er ren og skær trods og "ha ha i bestemmer ikke over mig" *S* (Det er jo en kat vi snakker om...)

Men Mange tak for svaret, dejligt at nogen vil hjælpe...

Tenna og Peter               

Kommentar
Fra : tennaen


Dato : 12-01-04 20:38

Hej Bjarne...
Den ældste har jeg fået på mit kollegie, da en af mine vener havde en kat der fik killinger. Jeg fik ham gratis men tog ham til dyrlæge og fik ham undersøgt, kastreret, vaccineret, øremærket, og gav ham orme og loppekur.
Mens han var lille killing og stadig var hos sin mor, "lånte" jeg ham nogle gange og tog ham med hjem i en times tid så han gradvist kunne vænne sig til sit nye hjem.
Jeg fik ham først da han var 10 uger i stedet for de alm. 8 uger, vi ville være sikker på at han var gammel nok.

Apropos Vorup Dyrehospital, så er det faktisk der vi har købt vores killing Bandit...*S*
Så hvis du også bor i Randers og kommer derude i forb. med hjemmesiden, kender du ham måske... hehe...

Tenna

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste