/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Kan man "hænge" på en lejlighed?
Fra : sth77
Vist : 1755 gange
74 point
Dato : 22-11-03 00:28

Vi har fået tilbudt en lejlighed i dag, som vi skal give svar om senest mandag. det er først til mølle princippet, så vi er nødt til at sige ja med det samme.

Vi ved dog ikke før tirsdag, om vi kan låne pengene til indskuddet + 1. måneds husleje. Kan vi ikke det, kan vi ikke flytte ind i lejligheden.

Hvad sker der hvis vi takker ja og får lejligheden, men dagen efter opdager at vi ikke kan flytte alligevel?

Kan vi på nogen måde komme til at hænge på lejligheden, eller vil den så bare blive tilbudt til den næste i køen?

Jeg regner ikke med at de ligefrem kan "tvangsopsige" os fra vores nuværende lejemål , men kan vi risikere at skulle betale for evt. omkostninger ved ny tilbududsendelse til interesserede lejere, eller måske ligefrem en måneds leje eller....?

Eller vil de bare sige "surt show" (og sandsynligvis slette os fra ventelisten) og så tilbyde den til anden side?

Håber nogen har et svar.

sth77


 
 
Kommentar
Fra : RasesII


Dato : 22-11-03 00:43

Hvis du siger ja til lejligheden mundtligt på mandag, har du accepteret lejekontrakten, og kan officielt ikke løbe fra lejemålet uden om det normale opsigelsesvarsel som fremgår af din lejekontrakt.
Men hvis du ikke kan skaffe pengene, ja så er det jo svært at bevise noget fra udlejers side, hvis du ikke har skrevet under på en ny kontrakt.
Omvendt kan udlejer ensidigt ophæve din accept af lejemålet, da du ikke er i stand til at betale.
Og jeg er ret sikker på, at din nye udlejer netop blot vil ringe til nummer 2 på listen.

I din nuværende lejlighed, har du et opsigelsesvarsel som i har aftalt i din nuværende kontrakt. Dog maksimum den periode lejeloven (www.familieadvokaten.dk/Lovsamling/Lejeloven.html) tillader. Denne periode kan i risikere at skulle betale for, hvis ikke gammel udlejer kan skaffe en ny lejer.

At din nuværende udlejer skulle kunne bonne dig for hans udbud af lejligheden tror jeg ikke. Nuværende udlejer kan dog kræve hele opsigelsesperioden betalt af jer, hvis ikke han lejer lejemålet ud inden. Dette skal i dog give accept af.

Du skal også være kalr over, at i skal betale istandsættelse af lejemålet, til samme stand som da i flyttede ind, med mindre andet er aftalt.

Hilsen
Lars

Kommentar
Fra : sille77


Dato : 22-11-03 01:32

Tak for svaret.....

Jeg tror dog at du har misforstået mig lidt - eller jeg har ikke formuleret mig godt nok..... Intet i mit spørgsmål omhandler vores nuværende lejemål.

Det jeg mener med at skulle betale for tilbudsudsendelse er, at idet vi takker ja til en lejlighed, men så afslår senere (hvis det er tilfældet), så vil boligselskabet jo skulle udbyde lejligheden på ny - altså give kontakt til de "forsmåede" boligsøgende om at lejemålet stadig er ledigt. Vil det kunne komme os til skade?

Hvis vi ikke kan betale indskuddet - kan vi så bare nægte at underskrive lejekontrakten, eller er det helt ligegyldigt i denne sag?

Findes der ikke en "fortrydelsesret" som ved køb af ejerbolig?

Det vil være lidt surt at skulle sige nej til en bolig pga. at man ikke kan låne 20.000 til indskuddet, men istedet vil blive pålagt at betale husleje i 3 måneder (opsigelsesperioden), hvilket vil løbe op på godt 22.000.......

Jeg vil bare høre om det kan komme os til skade økonomisk at fortryde en accept af et boligtilbud.

sth77 (har fået nyt brugernavn - derfor det ændrede navn i headeren)

Kommentar
Fra : PowerRanger


Dato : 22-11-03 01:58

Jeg vil nok sige, jf. den almindelige aftaleret, at siger man ja, har man sagt ja. Derfor står i inde for at kunne opfylde de forhold, hvorpå forholdet hviler, det vil i dette tilfælde sige indskud, husleje mv.
Det kan blive problematisk for jer, hvis i ikke kan opfylde kontrakten. Har i skrevet under, så bliver i nødt til at betale.
Skal i kun give svar mundtligt, så kan man jo altid sige, at det har man aldrig sagt. Dette finder jeg dog ikke særlig etisk.
Kort sagt: Sig ikke ja, hvis i ikke kan stå inde for de forhold som beskrives i kontrakten. I kunne jo måske høre boligselskabet, om de kan vente med accept til i har været i banken. Løber i risikoen, siger ja og kan ikke låne pengene, så kan det blive en slem affære hvis boligselskabet står på sin ret, så spørgsmålet er, om i vil løbe den risiko..

Mig bekendt er der ingen fortrydelsesfrist på lejebolig. At leje bolig kan jo heller ikke umiddelbart sammenlignes med at købe bolig. Du har mindre ansvar både rent faktisk og økonomisk i en lejebolig, end du har i en ejerbolig.

Håber dette kan bruges.

Go' weekend.

Accepteret svar
Fra : jmsgruppen

Modtaget 74 point
Dato : 22-11-03 10:44

Jeg har læst lejeret i 20 år, men aldrig stødt på tilsvarende problemstilling.
Juridsik forholder sig sådan, at en aftale er en aftale. En mundtlig aftale, er lige så bindende som en skriftlig, men oftest sværere at bevise. Juridisk hænger i på lejeaftalen, hvis i ikke kan skaffe pengene.
Retspraksis ved lejemål er dog sådan, at udlejer ikke kan kræve større erstatning, end udlejer dokumenteret har lidt tab.
Eksempel: man opsiger et lejemål, flytter omgående. Udlejer har pligt til at udleje hurtigst mulig til en ny lejer. Sker dette omgående, har udlejer ikke lidt tab, i de tre måneder opsigelsesperioden udgør. Her ses bort fra evt. istandsættelse, hvilke vi også kan i jeres tilfælde, idet i aldrig flytter ind, hvis i ikke kan skaffe pengene..
Jeres eksempel: I indgår lejekontrakten mandag, konstaterer tirsdag, at i ikke kan skaffe pengene. Hvis udlejer har en masse på venteliste, der gerne vil leje lejligheden, kan jeg kun konstatere, at udlejers evt. tab vil dreje sig om få dage. Er indflytning evt. fastsat til 01.12.03, har udlejer enddog otte dage til at finde ny lejer. Nu kender jeg ikke jeres forhold ang. ventelister o.s.v., og tager derfor ikke stilling til evt. konsekvenser i den retning.
Hvis tabet drejer sig om få dage, skal det også være en emsig udlejer, hvis vedkommende starter en sag op i boligretten.
Håber dette er svar på jeres spørgsmål.

Kommentar
Fra : jmsgruppen


Dato : 29-11-03 05:12

Jeg ønsker ikke mere at abonnere på dette spørgsmål.
Som spørger, bør du følge dialogen, eller acceptere et af svarene.
Du kan acceptere et svar, ved at klikke på ”accepter svar” i højre side.
Med venlig hilsen
JMS


Kommentar
Fra : sille77


Dato : 29-11-03 17:42

Der er ingen "accepter svar"-knap her på siden - ikke på min pc ihvertfald. Ellers ville jeg hjertens gerne lukke spørgsmålet. Der må være en fejl et sted.......

sille77

Kommentar
Fra : RasesII


Dato : 29-11-03 19:11

accepter svar skal stå over alle de enkelte svar i venstre hjørne. Du trykker på den over det spørgsmål du vil belønne med pointene.

Kommentar
Fra : sille77


Dato : 29-11-03 19:16

Der er ikke noget....... Kan sende dig et screendump hvis det er........

Kommentar
Fra : RasesII


Dato : 29-11-03 19:18

du svarer i dag som sille77 men det er sth77 der har spurgt. Det kan være du skal logge dig på som sth77 og ikke sille77. Det er kun den profil du har brugt til at stille spørgsmålet der kan acceptere svar.


Kommentar
Fra : sille77


Dato : 29-11-03 19:20

ohhhhh..... prøver.....

Godkendelse af svar
Fra : sth77


Dato : 29-11-03 19:21

Tak for svaret jmsgruppen.
                        

Kommentar
Fra : sth77


Dato : 29-11-03 19:22

Det var præcis det der skulle til.........Havde været nødt til at oprette nyt login da det gamle ikke virkede lige pludselig. Det gør det så åbentbart nu, men jeg har autologin, så derfor tænkte jeg ikke over det.

Spørgsmålet er nu lukket

Kommentar
Fra : RasesII


Dato : 29-11-03 19:24

TILLYKKE
Det virkede altså at skifte navn. En sejr til nummerologien

Kommentar
Fra : sth77


Dato : 29-11-03 21:26

Ja, det måtte jo komme

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste