/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Provst og sognepræst Johan Peter Rasbech
Fra : 2601
Vist : 939 gange
150 point
Dato : 17-11-03 13:28

Er der nogle der kender denne præst og data på ham. Han skulle være sognepræst i Thisted Amt, Refs Herred, Hilligsø sogn omkring 1800. Jeg har ham i folketællingen 1801 for Thisted, men hvor er han født og hvor er han død? og hvornår blev han præst?

Med venlig hilsen
2601


 
 
Kommentar
Fra : olefahnoe


Dato : 17-11-03 16:50

hej 2601

min far er provst i sydthy. jeg vil tro at du kan ringe til hilligsø sogn eller det som det kunne hedde i dag og spørge dem.
der plejer at være fortegnelser over præster hos kirken..

men lad være med at ringe omkring spisetid, det hader præster og deres familier.. præster arbejder også på kontor og kan træffes i normale kontortider

Ole fahnøe



Kommentar
Fra : olefahnoe


Dato : 17-11-03 16:59

hej 2601

jeg har lige snakket med min far i Hurup Thy.
han kunne fortælle at hilligsø nu hedder helligsø sogn og at der i komfirmand stuen der hænger billeder af alle præster i sognet. så du kan ringe til sognepræst Holger Laursen på tlf 97 95 62 19
han kan sikkert hjælpe med noget...

hilsen Ole

Kommentar
Fra : senta


Dato : 17-11-03 17:09

Du kan kontakte det lokale arkiv på Thyholm , de hjælper gerne, du kan ringe på TLF. nr.97878092 , de har åben tirsdag og torsdag.

Lokal Arkiv/Egnshistoriske Arkiv Skolegade 10 Hvidbjerg 7790 Thyholm 97878092
Senta

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 17-11-03 18:29

Han levede 1793-1859 og er kendt som forfatter til bogen om Frederiksborg slot.

Ifølge disse to kilder:
Svend

"
Adriaen de Vries
... Da Johan Peter Rasbech i 1832 udgiver bogen ‘Frederiksborg Slots Beskrivelse’
kan han fortælle hvilke figurer fontænen bestod af, men nævner ikke ...
"
"
Ra - New General Catalog of Old Books & Authors
... M: 1879 - ?) Neil (L) RAPPAPORT {US} (M: c1944 - 1998Sep28) Solomon RAPPOPORT (M:
1863 - 1920) Oscar RASBACH (M: 1888 - ?) Johan Peter RASBECH (M: 1793 - 1859 ...
"




Kommentar
Fra : jkrjk2


Dato : 17-11-03 18:33
Kommentar
Fra : 2601


Dato : 17-11-03 21:09

Til svendgiversen.

Den Johan Peter Rasbech er en søn til Provsten som jeg søger oplysninger om. Ifølge Dansk Præste og sognehistorie bind 5 skulle han være død 1802. Desværer har de ike Wibergs præstehistorie her ude på landet hvor vesterhavet ruller og hvide måge flyver.
2601.
Til Jeannie.
Jeg kender godt beretningen, men den siger ikke noget om hvor han er født og hvornår død.
MEN mange tak.
TIL Ole.

Jeg vil prøve at ringe til sognepræst Holger Laursen i Morgen. Jeg er spænt på hvad han vil sige.

Mange hilsner fra
2601

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 18-11-03 07:02

Ellers vil Varla sikkert kunne hjælpe dig,
han er ekspert i Wiberg og præster.

Frækt at hedde det samme som sin far,
så mange år før forordningen mod navneskifte,
(præsterne fulgte altså adelen ... ikke bønderne ...)
Svend

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 18-11-03 09:51

No 418. Helligsø og Gjettrup,
Refs Herred, Thisted Amt, Aalborg Stift.

Pastor Anders Hansen Nielsen (A.H.N.); Vahls Stifts-Calender (V.) 75; Manuskript fra Kgl. Bibliotek (M.Nr.497); Biskop Engeltoft (E.M.); Ministeriets Serier (M.S.III.); Pastor Lakmann (Lkm.) 4/328,; Pastor Paludans Manuskript (P.M.) 152;
Vahls M. 11.

16. 18/10 1793, ordineret 20/12 [Hører Frederiksborg 15/5 1786] Johan Peter Rasbech, født Hillerød 24/8 1764; Fader: Rasbech Hansen; Moder: Johanne Kirstine Nielsdatter; Student Frederiksborg 1782; Cand. theol. 20/1 1792, h.; Provst 1800; ~ 23/2 1793 Elisabeth Cathrine Bendtsen, født Hillerød, døbt 28/12 1765, død (†) Serridslev 4/3 1850; Fader:
Magister Poul Bendtsen, Rector ved Frederiksborg Skole; Moder: Anna Gjertrud Simonsen; 3 Sønner, 1 Datter; see Jørgen Rasbech i Serridslev-B.; [død (†) 2/12 1802].

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 18-11-03 09:57

No 996. Serridslev og efter Rescript 7/9 1856 fra 28/11 59 Vester
Brønderslev,
Børglum Herred, Hjørring Amt, Aalborg Stift.

Anm. Serridslev var tidligere Annex til Vraa og Emb; Præsten boer i Nørhave.

2. 22/3 1836 [residerende Capellan Byrum-V.-H. 6/10 1826, ordineret 22/11] Jørgen Rasbech af Helligsø-G., født 11/5 1796; Student Frederiksborg 1815; Cand. theol. 4/11 1825, n.; l ~ sognepræst Læsø 6/6 1828 Ida Davidine Caroline Charlotte Marx, født København 25/8 1810, † 14/1 1863; Fader: Carl Jacob Marx, Hattemager; Moder: Henriette
Charlotte Amalie Kjeldskov; 3 Sønner, 4 Døtre; 2 ~ */1 1866 ... Poulsen; F. Stolemager i Aalborg; see Peter C. Rasbech, Cand. theol. 63/1; [# 20/4 1866].

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 18-11-03 10:06

Og fre Elvius side 679

Rasbech, Peter Carl, født 3/4 1834 Læsø, Søn af Jørgen Rasbech til Serritslev og Vester Brønderslev, entlediget 20/4 1866, † 25/4 1879. Student Aalborg 1854, Kand. theol. 21/1 1863 h2, Bestyrer af Korsør Realskole

Håber det kan hjælpe videre.

m.v.h.

Varla



Accepteret svar
Fra : Varla

Modtaget 150 point
Dato : 18-11-03 10:17

Lidt mere usikkert, men fra min egen database foreligger der følgende oplysninger om efternavnet Rasbech:

fundet i:
Danske Patriciske Slægter, Første samling, side 147
Ole Lykke Rasbech, Kaptajn og kompagnichef
fundet i:
Danske Patriciske Slægter, Første samling, side 146
datter:
Olivia Catharina Rasbech, født 22 Dec 1796 i København, død 5 Maj 1849 i Sorø

hun blev 25 Sep 1822 gift med
Professor, Dr.phil. Peder Hjort, født 19 Jul 1793 i Taarnby, død 11 Nov 1871 i København.

Om professor Peder Hjort skrives:

1811 Student, 1812 Cand. phil., studerede først Jura og der efter Theologi, vandt i 1815 Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af den filosofiske Prisopgave, reiste i Tysk land og Italien fra 1817-1821 og blev 1818 Dr. phil. ved Universitetet i Halle, deltog i den Baggesen-Oehlenschlägerske Strid og idømtes for sine Skrifter "Om en høist mærkelig Lighed imellem "Trylleharpen", saakaldet originalt Syngespil af Jens Immanuel Baggesen og samme Stykkes Original" 1817 og "Tolv Paragrapher om Jens Baggesen" 1817, ved Lands-Over- samt Hof- og Stadsrettens Dom af 25. Maj 1818 en Mulkt paa 200 Rdl., 23. Juli 1822 Lektor i Tysk ved Sorø Akademi, 28. Juni 1840 R*, 12. April 1849 entlediget som Professor (IV, 3), tog derefter Ophold i København, udfoldede en meget betydelig og alsidig Forfattervirksomhed i pædagogisk, philosophisk, religiøs og politisk Henseende, en stor Del deraf er samlet i "Kritiske Bidrag til nyere dansk Tænkemaades og Dannelses Historie", til hans øvrige mest bekjendte Skrifter høre "Den danske Børneven", brugt i Almueskolen i mere end 50 Aar, "Tydsk Sproglære", "Gamle og Nye Salmer", "Udvalg af Breve fra Mænd og Kvinder" 1-2.

Der foreligger oplysninger om 7 børn.

og uden kildeangivelser foreligger der endeligt oplysning om:

Johanne Rasbech blev i 1911 gift med Premierløjtnant 1.Reg., senere Kaptain og Redaktør Carl Christian Lorents Kohl i dennes andet ægteskab.

Redaktøren var tidligere gift med Inge Christine Koefoed, men ægteparret blev skilt i 1910.

Oplysningerne er for mig altså kun hvad der "hængte ved" under research af Kofoed slægten.

m.v.h.

Varla

Godkendelse af svar
Fra : 2601


Dato : 18-11-03 14:06

Tak for svaret Varla. Det var mere grundig en præstens svar så Mange TAK også til Ole, men kun en kan få præmien.
2601
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste